Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med tilførsler fra atmosfæren, Sverige, Tyskland og tilstødende havområder, dvs. Østersøen og Skagerrak. Gennemgangen er udarbejdet, fordi der i pressen har været artikler og læserbreve hvori det påstås, at DMU har tilbageholdt denne information. Vi ønsker hermed at dokumentere, at det ikke har været tilfælde. Allerede i 80erne var det daværende Havforureningslaboratorium (forløberen for DMUs marine afdeling) opmærksom på at de indre danske farvande blev påvirket af næringssalttilførsler ude fra. Det fremgår således i den beretning som lå til grund for vandmiljøhandlingsplan I, at en generel forbedring af miljøtilstanden i de åbne dele af de indre danske farvande kun kunne opnås ved en koordineret indsats fra en række lande. På det tidspunkt var der ikke data tilgængelige til at kvantificere problemet. Så snart DMU fik tilstrækkelig detaljerede oplysninger om tilførsler, sammenstillede DMU næringsstofbudgetter for de indre danske farvande, og præsenterede dem for offentligheden. Oplysningerne blev tilvejebragt gennem Vandmiljøplanens Overvågningsprogram der startede i 1988, samt gennem projekter under Hav90 forskningsprogrammet og Østersøkommissionens opgørelser af udledninger fra vore nabolande. Den første præsentation skete mundtligt på et møde i Ingeniørforeningen, vistnok omkring årsskiftet 1990/91. Mødet omhandlede resultaterne af det første års Vandmiljøplan overvågning. Derefter blev tallene præsenteret på Konsensuskonferencen januar/februar 1991. Siden 1989 er udledninger fra Danmark og tilførsler fra atmosfæren er opgjort hvert år i rapporteringen under Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Det har ikke altid været muligt at få aktuelle tal for udledninger fra vore nabolande eller for vandudvekslingen med Østersøen og Skagerrak. Desuden varierer tilførslerne fra år til år af meteorologiske årsager. Det har derfor hverken været muligt eller særlig relevant at foretage årlige opgørelser af næringsstofbudgetter for de indre farvande. Efterhånden som det faglige grundlag og de nødvendige ressourcer blev tilvejebragt, har DMU intensiveret arbejdet med problemet, bl.a. blev hydrografisk modellering i 1998 en del af overvågningsprogrammet. Herved blev grundlaget for at lave disse budgetter styrket. I nedenstående referencer har DMU præsenteret de aktuelle talstørrelser for tilførsler. Disse kan bruges til at beregne den procentvise fordeling mellem de forskellige kilder. Det skal dog understreges at en sådan beregning bygger på en række forudsætningen som i såfald må defineres og diskuteres. Nedenstående referencer er ofte lavet med et andet formål, og indeholder derfor ikke altid en sådan procentvis beregning. Blandt de forudsætninger som må inddrages i en procentvis opgørelse er retention af kvælstof i fjorde, hvorvidt den tilførte kvælstof er tilgængelig for fytoplanktons vækst og dermed påvirker det biologiske system og hvordan man opgør og indregner transport af kvælstof
fra tilstødende havområder. De neden for angivne procenter er beregnet på baggrund af tabellernes tal., men det vil føre for vidt i denne sammenhæng at diskutere alle nødvendige forudsætninger. Der er generelt ikke i de marine rapporter angivet, hvor meget af de danske kvælstofudledninger, der kommer fra dansk landbrug. Dette er derimod opgjort i DMUs årlige rapporter om Kilder og vandløb, som også er en del af rapporteringen under Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Undervisningsministeriet Forskningsafdeling 1991. Rapport fra konsensuskonference 31. januar, 1. og 4. februar 1991. Kvælstof, fosfor og organisk stof i jord og vandmiljøet. Side 16-5, tabel 16.1. Tabellen angiver den gennemsnitlige tilførsel af total kvælstof, uorganisk kvælstof, biotilgængeligt kvælstof, total fosfor, uorganisk fosfor og biotilgængeligt fosfor til de indre danske farvande i 1980 erne fra atmosfæren, Østersøen, Danmark, Sverige og Tyskland, samt den gennemsnitlige eksport til Skagerrak af de samme stoffer i samme tidsrum. Tallene er nettotransporter, hvorved udvekslingen med Skagerrak bliver en eksport fra Kattegat. Her udgør den danske andel henholdsvis 28% og 37% af tilførslerne af total kvælstof og biotilgængeligt kvælstof. Tabel 16.1 (1991) Kvælstof Fosfor Kilder Total Uorganisk Omsættelig Total PO 4 Omsættelig Østersø 122 8 31 10,7 2,2 8,6 Skagerrak -173 54-28 -6,6 4,7-5,3 Atmosfære n 49 49 49 0,5 0,5 0,5 Danmark 90 75 75 5,8 5,0 5,0 Sverige 45 34 34 1,6 0,6 0,6 Tyskland 19 16 16 2,6 2,0 2,0 Total 152 236 177 14,6 15,0 11,4 Side B-28, tabel 4. Tabellen viser ekspertpanelets vurdering af bruttotilførslerne baseret på DMUs tal, samt de skønnede usikkerheder på tallene. Her er ikke taget hensyn til, hvad der transporteres fra de indre farvande til henholdsvis Østersøen og Skagerrak. Det danske bidrag til de åbne indre farvande udgør 7% for total kvælstof og 12,5% for uorganisk kvælstof af de samlede bruttotilførsler fra Danmark, Sverige, Tyskland, atmosfæren, Skagerrak og
Østersøen. Tallene er lavere end i Tabel 16.1 i samme reference, idet ekspertpanelet har indregnet et skøn over kvælstoffjernelsen i fjorde. Tabel 4 (1991) Total Uorganisk Total Uorganisk fosfor Usikkerhed kvælstof kvælstof fosfor Afstrømning Danmark 50 40 5,0 4,0 ± 10% Afstrømning Sverige 30 30 1,6 0,6 ± 10% Afstrømning Tyskland 10 10 2,6 2,0 ± 10% Atmosfærebidrag 60 60 0,5 0,5 ± 20% Skagerrak 400 160 62 27 ± 30% Østersøen 180 20 18 6 ± 50% Faglig rapport fra DMU, nr. 40 1991 Side 38, tabel 4.4. Tabellen viser, at det danske bidrag af total kvælstof til de åbne indre farvande i 1990 udgjorde 23% af det samlede bidrag fra Østersøen, Atmosfæren, Danmark, Sverige og Tyskland. 57% af de samlede tilførsler blev eksporteret til Skagerrak. I disse beregninger har DMU skønnet, at 50% af det kvælstof, der tilføres fjordene omkring Kattegat, bliver tilbageholdt i fjordene og ikke når ud i Kattegat. Det er ikke alt total kvælstof der er biologisk nedbrydeligt/omsætteligt, også kaldet biotilgængeligt, i løbet af den tid, vandet opholder sig i de indre farvande. DMU har derfor også præsenteret et skøn over tilførslerne af biotilgængeligt kvælstof. Her udgjorde det danske bidrag 33%. Kronvang et al. 1993. Nationwide monitoring of nutrients and their ecological effects: State of the Danish aquatic environment. Ambio 22: 176-187. Side 185, tabel 6. Her har DMU præsenteret den samme tabel som i Konsensusrapporten (se ovenfor). Faglig rapport fra DMU, nr. 89 1993 Side 40, tabel 4.3 Tabellen viser den samlede tilførsel af total kvælstof, total fosfor, uorganisk kvælstof og uorganisk fosfor i 1992 til de indre danske farvande fra Danmark, Sverige, Tyskland og atmosfæren. Her er udvekslingen med Østersøen og Skagerrak ikke medtaget, da tal for 1992 ikke var tilgængelige.
Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 29 1994. Kvælstofreduktioners effekt på iltforhold i de indre danske farvande Side 22-23, figur 3.1 og 3.2 Kortene viser tilførslerne af total kvælstof fra de omgivende lande og atmosfæren til de indre danske farvande og Skagerrak Nordsøen i 1980erne, samt en beregning af de tilsvarende tilførsler i 1950erne. Det danske bidrag udgør i 1980erne 42%. DMU har indregnet mængden af total kvælstof der tilbageholdes i fjordene i de danske bidrag til Kattegat. Udvekslingen med Østersøen og Skagerrak er ikke medtaget. Side 64, figur 6.7. Figuren viser bruttotransporterne af uorganisk kvælstof (NU) og organisk bundet biotilgængeligt kvælstof (NP) mellem Østersøen og de indre farvande og mellem Kattegat og Skagerrak. Summen af NU og NP giver den totale mængde biotilgængeligt kvælstof. Samlet viser figuren, at der netto kommer 31.000 t biotilgængeligt kvælstof fra Østersøen til de indre farvande, samt at der netto eksporteres 55.000 t biotilgængeligt kvælstof til Skagerrak. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 61 1996. Havmiljøet under forandring? Side 33, tabel 4.4 Tabellen viser de samlede tilførsler af kvælstof til de indre danske farvande og til Kattegat fra Danmark, Sverige og Tyskland i hvert af årene 1990 til 1994. Bidrag fra atmosfæren og fra udvekslingen med Østersøen og Skagerrak er ikke med i denne tabel. Side 47, figur 4.12 og side 50, figur 4.14. Figurerne viser henholdsvis bruttotransporter af total kvælstof og biotilgængeligt kvælstof for Kattegat. Faglige rapport fra DMU, nr. 254. Side 42, figur 3.7 fremgår: DK TN SE TN/DE TN Atm. DIN DK TP SE TP/DE TP Kattegat 28% 43% 29% 60% 40% Øresund 40% 47% 13% 85% 15% Bælthavet 49% 20% 31% 76% 24% Figuren viser den årlige gennemsnitlige udledning af kvælstof og fosfor i perioden 1990-96. Kvælstoffjernelsen i fjordene er trukket fra i de danske bidrag til Kattegat. I denne opgørelse indgår næringsstoffer fra Göta-elven i det svenske bidrag til Kattegat. Næringsstofferne fra Göta-elven udgør 40-50% af det svenske kvælstofbidrag (TN) og ca. 40% af det svenske fosforbidrag (TP) til Kattegat. Det er kun en mindre del af dette bidrag
som påvirker den biologiske omsætning i Kattegat, og den reelle effekt af den danske udledning er derfor undervurderet. I samme rapport Bilag 4 er tilførslerne fra ovennævnte kilder til de 3 farvande angivet i t/år for alle årene 1990-96. Desuden er bidraget fra atmosfæren og de danske bidrag til de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og Østersøen angivet. Faglig rapport fra DMU nr. 375 Side 38, tabel 17.1 Tabellen angiver de årlige netto næringsstoftransporter fra Østersøen til Bælthavet, fra Bælthavet til Kattegat og fra Kattegat til Skagerrak i årene 1998-2000 beregnet med Farvandsmodellen. På Baltic Sea Science Congress 2001 (Stockholm, 25.-29. november 2001) og det Danske Havforskermøde i Århus, januar 2002, fremførte DMU et indlæg om Næringsstoftilførsler, advektion og omsætning i de indre danske farvande, 1989-96, hvis budgetberegninger kan sammenfattes som vist i nedenstående tabel: DK SE DE Atm. Østersøe Skagerra Netto n k TN, 1000 60 26 12,5 44,5 150-165 128 t TP, 1000 t 3,38 0,54 0,35 11,44-9,88 5,83 Tabellen viser det årlige gennemsnit for perioden 1989-96 for hele området Øresund, Bælthavet og Kattegat indtil Læsø. Næringsstoffer fra Göta-elven er således ikke med i bidraget fra Sverige i denne opgørelse. Kvælstoffjernelsen i fjordene er trukket fra i det danske næringsstofbidrag til Kattegat. Det skal bemærkes at de danske udledninger af fosfor (TP) i dag er væsentlig mindre (ca. 1.800 t i 2000) end gennemsnittet for perioden 1989-96, samt at en stor del af kvælstofbidraget (TN) fra Østersøen ikke er biotilgængeligt, men bundet i humusstoffer (i størrelsesordenen 50-75%). Faglig rapport fra DMU, nr. 40, 61, 89, 117, 142, 213, 254, 290, 333 og 375 I alle de årlige marine vandmiljørapporter siden 1991 (undt.1997 der omhandlede fjorde) er det foregående års udledninger af kvælstof og fosfor til de 9 danske marine hovedområder opgjort, oftest på månedsbasis. Faglig rapport fra DMU, nr. 5, 34, 62, 88, 119, 140, 177, 214, 253, 292, 336 og 378 I de årlige vandmiljørapporter om Kilder og vandløb er der foretaget en kildefordeling af udledningerne fra Danmark. Konklusion Ovenstående opgørelse viser at DMU (og det tidligere Havforureningslaboratorium) siden 80erne har været opmærksom på de omliggende kilders tilførsel af kvælstof til de indre danske farvande. Endvidere dokumenteres det at der er tale om komplicerede sammenhænge, hvor datagrundlaget og den faglige viden gradvist er blevet tilgængelig
og forfinet. DMU har hele tiden været aktive i denne proces, og vil fortsat arbejde på at forbedre vores forståelse af denne problemstilling. Det er også klart at en meningsfuld debat om problemet kun kan foregår, hvis man definere og diskutere forudsætninger for opgørelsen af kvælstofbudgetter for de indre danske farvande.