Dagsorden til Vækstforum Hovedstadens møde den 15. august 2013. Mødested og tid: Kl. 13.00-15.00 Regionsrådssalen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Dagsorden til Vækstforum Hovedstadens møde den 15. august 2013 Mødested og tid: Kl. 13.00-15.00 Regionsrådssalen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Der vil blive serveret frugt, kage, kaffe, the og vand Der er desuden bestilt formødelokaler kl. 12-13 H6 Erhvervsorganisationerne H7 Kommunerne H8 Arbejdstager-organisationerne Ved henvendelse, kan receptionen vise, hvor mødelokalerne er. Dagsordenspunkter: 1. Velkomst og indledning ved formanden (2 min.) 2. Introduktion til Regionsdirektør Hjalte Åberg (10 min.) 3. Oplæg om Øresundsregionen: Storbykonkurrence - kompetence dynamik v/ Chr. Wichmann Matthiessen (30 min.) Professor Chr. Wichmann Matthiessen er medforfatter til bogen Øresundsregionen - Den dynamiske metropol. 4. Orientering om den nye vækstpartnerskabsaftale med regeringen 2013 (20 min.) Bilag 4.1. Indstillingsnotat Bilag 4.2. Endelig partnerskabsaftale Bilag 4.3. Vækstforums endelige indspil til vækstpartnerskaberne 1 af 115

5. Orientering om arbejdet ifm. Fokuseret Vækstdagsorden (5 min) Bilag 5.1. Indstillingsnotat Bilag 5.2. Kommissorium Bilag 5.3. Resultaterne fra kortlægningsarbejdet 6. Orientering: Afslutning og evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde 2010-2014 (10 min) Bilag 6.1. Indstillingsnotat Bilag 6.2. Oversigt over igangværende analyser og kortlægninger inden for erhvervsog infrastrukturområdet 7. Drøftelse af evt. medlemskab af Videncenter for Kystturisme (10 min) Bilag 7.1. Indstillingsnotat Bilag 7.2. Henvendelse fra Nordsjællandske kommuner 8. Bevillingssag (Regionale erhvervsmidler): Smart Copenhagen - Digital platform for smarte byer (5 min) Bilag 8.1. Indstillingsnotat 9. Bevillingssag (Regionale erhvervsmidler): Medfinansiering og deltagelse i national supportfunktion for klyngeudvikling (5 min) Bilag 9.1 Indstillingsnotat 10. Status for EU-regionalfond og EU-socialfond orientering (2 min) Bilag 10.1. Orientering om disponerede og resterende EU-strukturfondsmidler Bilag 10.2. Økonomioversigt Socialfondsmidler Bilag 10.3. Økonomioversigt regionalfondsmidler 11. Høring vedr. de kommende strukturfondsprogrammer for 2014-2020 (10 min) Bilag 11.1. Indstillingsnotat Bilag 11.2. Opsummering af partnerskabsaftale samt programmerne vedr. regionalfondsmidlerne 2014-2020 (Inkl. link til de fulde udkast) 12. Formandsmeddelelser orientering (5 min.) Evalueringsrapport om MIPIIM 2013 (Bilag 12.1) Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) med Jiangsu provinsen (Bilag 12.2) Wonderful Copenhagens årsberetning: http://www.wonderfulcopenhagenannual.dk/ Projektet Kompetenceløft til alle: Vækstforum besluttede d. 29. november 2012 at anbefale igangsættelsen af erhvervsudviklingsprojektet Kompetenceløft til alle, som via jobrotationsordningen skal sikre efteruddannelse af medarbejderne særligt på regionens små og mellemstore virksomheder. Projektet er budgetteret til kr. 22,5 mio., hvoraf regionens andel udgør kr. 15 mio. som blev bevilget af regionsrådet i forbindelse med budgetaftalen for 2013. Projektet har hen over foråret og sommeren været sendt i udbud med prækvalifikation og valget faldt endeligt på Rovsing Management A/S. Rovsing Management A/S har tidli- 2 af 115

gere arbejdet med opkvalificering af ledige som en del af virksomhedernes vækststrategier. 13. Evt. 3 af 115

Bilag 4.1. Ny Vækstpartnerskabsaftale med regeringen 2013 Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager aftale om Vækstpartnerskaber 2013 til efterretning Indledning Aftale med regeringen om Vækstpartnerskaber 2013 blev indgået på møde den 22. maj. Fra regeringen deltog erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen, sundhedsminister Astrid Krag og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Fra formandskabet deltog Vibeke Storm Rasmussen, Allan Agerholm, Kirsten Jensen og Steen Nørby Nielsen i mødet. Aftalen er formuleret med udgangspunkt i regeringens udspil af 18. april og Vækstforums indspil af 16. maj, der er udarbejdet på baggrund af det udsendte forslag til indspil af 6. maj og indkomne høringssvar fra 4 medlemmer af Vækstforum (Københavns Kommune, Horesta, Københavns Universitet, LO Hovedstaden). Indhold I Vækstpartnerskaber 2013 er der på en række punkter taget højde for Vækstforums input. Aftalen er dels udvidet med initiativer og indsatsområder fra Vækstforums indspil. Cleantech og International markedsføring er således indarbejdet som 2 prioriterede områder, dels indgår der supplerende initiativer fra Vækstforums indspil. Der er endvidere indarbejdet supplerende/justeret tekst under en række initiativer baseret på input fra Vækstforum. Der er dog også områder, der ikke er med. Fx har Vækstforum peget på IKT og turisme. Her har regeringen ønsket at afvente vækstplanerne på de 2 områder. Følgende tekst i aftalen adresserer, at parterne er enige om at drøfte mulighederne senere: De kommende vækstplaner kan danne grundlag for yderligere konkrete samarbejdsprojekter mellem Vækstforum og regeringen, herunder eksempelvis om at fastholde og 4 af 115

styrke rammerne om indsatsen på turismeområdet og fremme af vækstpotentialerne på IKT-området. Derudover indgår nogle initiativer fra Vækstforums indspil i INNO+ processen, hvorfor det er valgt ikke at medtage dem i aftalen. På mødet den 22. maj var der enighed om, at det er vigtigt at fortsætte samarbejdet om udmøntning af vækstplanerne og at følge op på udfordringer og muligheder i forbindelse med konkretisering af initiativer i aftalen og kommende nye fælles initiativer i kølvandet på vækstplanerne. På mødet præsenterede Vækstforums formandskab nogle af de overordnede temaer fra Vækstforums indspil. Vurdering Aftalen bærer præg af, at der kun foreligger vækstplaner for tre ud af de otte vækstteams. Det vurderes dog, at aftalen i den nuværende form vil udgøre et godt udgangspunkt for samarbejde med staten inden for vækstforums satsningsområder, og at aftalen: samlet set er i god overensstemmelse med erhvervsudviklingsstrategien og at initiativerne vil bidrage til at styrke vækst og beskæftigelse i regionen er præget af gensidighed og sikrer, at virksomheder, borgere, patienter i Sundhedsvæsenet, region, kommuner, staten får et udbytte af initiativerne i aftalen ligger inden for regionsrådets beslutninger, politikker og strategier. understøtter udvikling af ligeværdige samarbejder mellem private og offentlige parter til gavn for begge parter Udmøntningen af partnerskabsaftalen bør ske i tæt samspil med arbejdet om den fokuserede vækstdagsorden (se dagsordenens punkt 5). 5 af 115

Regionalt vækstpartnerskab 2013 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden 22. maj 2013 Dansk økonomi er fortsat udfordret. Der investeres ikke nok i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt tilstrækkeligt med nye private arbejdspladser. Dette skyldes ikke kun den internationale økonomiske krise, men også at Danmark ikke er tilstrækkelig konkurrencedygtig. Regeringen har senest med Vækstplan DK taget et vigtigt skridt i retning af at forbedre konkurrenceevnen ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau og gennem en række initiativer at styrke produktiviteten. Samtidig styrker regeringens vækstplaner udviklingsmulighederne på større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstforum Hovedstaden har ligeledes med sin erhvervsudviklingsstrategi 2011-2013 "Nordens grønne innovative vækstmotor" taget en række initiativer for at fremme ny vækst og jobskabelse i regionen, fx ved at fremme innovation og talent- og kompetenceudvikling samt understøtte erhvervsklynger og vækstiværksættere med international konkurrencekraft. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om, at den nationale og den regionale indsats for vækst og nye private arbejdspladser skal ses i sammenhæng, og at der er behov for bedre koordination både mellem de enkelte vækstfora og mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Derved opnås størst mulig effekt af de midler, der anvendes på området. På den baggrund indgik parterne i forsommeren 2012 en aftale om et regionalt vækstpartnerskab og har bl.a. som led i udmøntningen af aftalen udarbejdet en fælles klyngestrategi, ligesom Vækstforum Hovedstaden har bidraget med indspil til arbejdet i regeringens vækstteams, til strategien for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark og til evalueringen af kommunalreformen på området for regional udvikling. Hertil kommer initiativer, som fortsat er under udmøntning. Det gælder fx udarbejdelsen af en Hovedstadsstrategi, en vækststrategi for Femern Bælt og et tættere samarbejde mellem videregående uddannelser og erhvervslivet. Samtidig er koordination og samarbejde på tværs af vækstfora styrket på en række områder, fx indsatsen i regi af Copenhagen Capacity og partnerskabet for sundheds- og sygehusinnovation. Parterne vil med denne aftale særligt sætte fokus på initiativer, der følger op på evalueringen af kommunalreformen og arbejdet i vækstteams mv. Parterne er på den baggrund enige om en række initiativer inden for tre indsatsområder: 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination 6 af 115 1

Parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende overvåge fremdriften i aftalen om vækstpartnerskabet, der gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer. 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. Regeringen har som led i arbejdet med ny erhvervs- og vækstpolitik nedsat vækstteams på otte større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstteams har fået til opgave at foretage et servicetjek af vækstvilkårene på de enkelte erhvervsområder. Arbejdet skal munde ud i konkrete bud på, hvordan vækstmulighederne for virksomhederne kan styrkes. På baggrund af anbefalingerne vil regeringen fremlægge konkrete vækstplaner på de enkelte erhvervsområder. Der er nedsat vækstteams for Det Blå Danmark, kreative erhverv design, vand, bio og miljøløsninger, sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi samt IKT og digital vækst. Parterne er enige om at iværksætte nedenstående konkrete initiativer, der følger op på arbejdet i vækstteams og de foreløbigt fremlagte vækstplaner, og som er aktuelle i forhold til Vækstforum Hovedstadens arbejde med at udmønte sin erhvervsudviklingsstrategi. De kommende vækstplaner kan danne grundlag for yderligere konkrete samarbejdsprojekter mellem Vækstforum og regeringen, herunder eksempelvis om indsatsen på turismeområdet og fremme af vækstpotentialerne på IKT-området. a) Nye sundheds- og velfærdsløsninger Flere ældre og patienter med livsstils- og kroniske sygdomme aktualiserer behovet for at udvikle nye effektive sundheds- og velfærdsteknologier, der kan imødekomme borgernes behov for behandling, pleje og omsorg og samtidig afhjælpe presset på de offentlige budgetter. Det er samtidig en udvikling, som vi har gode muligheder for at omsætte til gavn for vækst og jobskabelse i Danmark. Vi har mange virksomheder, der står stærkt inden for bl.a. udvikling af lægemidler, bioteknologi, medicinsk udstyr og hjælpemidler. Regeringen fremlægger i maj måned en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der vil skabe rammerne for, at Danmark i de kommende år står godt rustet til at omsætte de globale vækstmuligheder på sundheds- og velfærdsområdet til gavn for vækst og jobskabelse herhjemme. Vækstforum Hovedstaden har i sin erhvervsudviklingsstrategi ligeledes fokus på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ny velfærds- og sundhedsteknologi. Vækstforum ser bl.a. Region Hovedstadens omfattende hospitalsvirksomhed som en katalysator for offentlig-privat samspil om innovation og udvikling af nye løsninger og teknologier, fx i tilknytning til de nye hospitalsbyggerier. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Markedsudvikling og intelligent offentlig efterspørgsel. Parterne ønsker at fremme etablering af flere offentligt-private samarbejder om udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger, fx på kroniker- og ældreområdet med deltagelse af danske og internationale virksomheder. Region Hovedstaden 7 af 115 2

og Københavns Kommune har igangsat et arbejde med henblik på at skabe et konkret samarbejdsgrundlag, som kan føre til igangsættelse af fælles innovationsprojekter i 2014 med inddragelse af virksomheder, videninstitutioner og investorer. Ligeledes undersøges mulighederne for at styrke medarbejderdreven innovation. Inden for rammerne af arbejdet føres endvidere drøftelser med internationale investorer, som ser Danmark som et attraktivt land for udvikling og test af nye velfærdsteknologier med globalt potentiale. Øvrige kommuner i regionen, nationale og internationale virksomheder og større investorer vil blive inddraget i såvel udviklingen af samarbejdsgrundlaget såvel som etablering af konkrete innovationsprojekter med henblik på at sikre sammenhæng og kritisk masse i indsatsen. Regeringen vil deltage i dialog om udviklingen af samarbejdsgrundlaget og bistå Region Hovedstaden og Københavns Kommune i det indledende udredningsarbejde, herunder fx yde faglig bistand vedrørende udvikling af forretningsmodeller for udviklingsaktiviteterne, herunder udbudsmodeller for offentlig-private innovationssamarbejder. Der sættes bl.a. fokus på problemstillinger vedrørende offentlige myndigheders risikostyring, virksomhedernes barrierer for og incitamenter til at deltage i innovationssamarbejder med det offentlige, kontraktformer mv. ligesom konkrete innovationsprojekters sammenhæng med nationale aktiviteter og infrastrukturen på området, herunder i regi af National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, afklares. Hospitalsbyggerier. De kommende års hospitalsbyggerier giver gode muligheder for styrket offentlig-privat samarbejde om nye produkter og løsninger, der både kan forbedre sundhedssystemet og give nye eksportmuligheder. Parterne ønsker i efteråret 2013 at drøfte muligheder indenfor bl.a.: o Udvikling af nye løsninger inden for velfærds- og sundhedsteknologi o Udvikling af værktøjer, metoder og teknologier til øget ressourceeffektivitet og større bæredygtighed, herunder minimering af affald og øget genanvendelse, reduktion af affald til specialbehandling og deponi, udfasning af farlige kemikalier, produkter og materialer, systemer til lokal spildevandsrensning og genbrug af sekundavand. o Helt nye logistisksystemer med mere effektivt, sikkert og sammenhængende flow af både materialer, medicin og patienter på tværs af hospitaler og afdelinger. Udvikling og kommercialisering af innovative bio- og medicotekniske løsninger. Hvis Danmark skal bevare og videreudvikle sin styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsområdet, er der behov for at få omsat mere af den sundhedsvidenskabelige forskning i konkrete løsninger, både i eksisterende og nye virksomheder. De større offentlige forskningsinstitutioner har etableret særlige enheder for teknologioverførsel, som skal hjælpe forskere med at spotte og patentere lovende opfindelser, bistå med den videre 8 af 115 3

markedsmodning, indgå aftaler om salg af patenter og licenser med erhvervslivet på institutionernes vegne. En styrket indsats på området forudsætter at disse enheder stærke kompetencer indenfor både forskning og kommercialisering, samt tilstrækkelig med kritisk masse. På det sundhedsvidenskabelige område, er det desuden centralt, at universiteterne og sygehusene har et tæt samarbejde om teknologioverførselsenheder på regionalt plan. Regeringen vil, i samarbejde med universiteterne, regioner og erhvervsliv, foretage en analyse af organiseringen af teknologioverførselsområdet med henblik på at understøtte bedre rammer for kommercialiseringsindsatsen. I den sammenhæng er parterne enige om at lade sig inspirere af gode erfaringer i regionerne, fx fra projektet Copenhagen Spin Outs, der er en fælles satsning imellem det akademiske forskningsmiljø og industrien med fokus på innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning i hovedstadsområdet. Dansk deltagelse i EU-programmer for videnopbygning og innovation. Regeringen arbejder for at fremme dansk deltagelse i et eventuelt Knowledge and Innovation Community (KIC) for sund levevis og aktiv aldring. Et KIC er et offentlig-privat partnerskab med fokus på aktiviteter inden for forskning, innovation, uddannelse og entreprenørskab, og udbydes af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Regeringens opbakning til dansk deltagelse i et evt. KIC vil bl.a. ske i løbende forhandlinger i Ministerråds- og Kommissionsregi. Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil invitere de regionale vækstfora og andre relevante parter til at drøfte mulighederne for at indgå i processen med at fremme etableringen af et KIC på området og til at sikre dansk deltagelse heri. b) World Design Capital og forretningsudvikling i kreative erhverv Danmark har en række erhvervsmæssige styrker inden for design og kreative erhverv. Dansk design og arkitektur er kendt verden over, og den danske modeog beklædningsbranche har de senere år øget omsætningen markant. Samtidig ses en stigende international efterspørgsel efter livsstils- og designprodukter samt en øget efterspørgsel efter kreativt, digitalt indhold til brug på smartphones, tablets mv. Desuden er der stigende fokus på, hvordan design og kreative erhverv kan bidrage til innovation og vækst i produktions- og servicevirksomheder i det øvrige erhvervsliv. Regeringen har i februar 2013 fremlagt sin vækstplan for kreative erhverv design. Vækstplanen indeholder en række initiativer, som bl.a. skal styrke de kreative erhvervs forretningsmæssige kompetencer og adgang til finansiering, samt positionere Danmark som et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke væksten i de kreative erhverv og på designområdet. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: 9 af 115 4

Forundersøgelse vedrørende Danmark som World Design Capital i 2018. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden vil afsøge perspektiverne i, at Danmark i 2018 bliver vært for den store internationale designbegivenhed World Design Capital. Der etableres i samarbejde med Markedsføringskonsortiet for arkitektur, mode og design en projektgruppe med repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstforum Hovedstaden, Syddansk Vækstforum og andre relevante aktører. I forbindelse med projektgruppens arbejde vil deltagerne drøfte finansiering af såvel forundersøgelsen som en egentlig ansøgning vedr. Danmark som World Design Capital. Udbredelse af professionelle forretningsudviklingsforløb for iværksættere. Professionel sparring og udviklingsforløb kan styrke de kreative virksomheders forretningsmæssige fokus og gøre dem attraktive for investorer. Regeringen vil styrke de kreative erhvervs adgang til Proof-of- Business sparringsforløb samt udvikle et landsdækkende acceleratorprogram for virksomheder i de kreative erhverv. Erhvervs- og Vækstministeriet vil sammen med Vækstforum Hovedstaden og andre relevante aktører i hovedstadsregionen aftale, hvordan Proof-of-Business og acceleratorforløb udbredes til de kreative erhverv i Region Hovedstaden, herunder hvordan indsatsen kan finansieres og markedsføres. Styrke væksten i de digitale, kreative erhverv. De digitale, kreative erhverv har et stort vækstpotentiale, men der er behov for en indsats, der bl.a. styrker de digitale, kreative erhvervs markedsmodning, internationalisering og innovation med andre industrier. Producentforeningen, Shareplay og en række andre aktører arbejder derfor på at etablere det landsdækkende klynge-projekt Interactive Denmark, der skal skabe vækst og arbejdspladser i spilbranchen og beslægtede kreative, digitale forretningsområder. Regeringen har via Markedsmodningsfonden åbnet mulighed for, at initiativer som fx Interactive Denmark, kan søge om støtte til erhvervsrettede aktiviteter på lige fod med andre ansøgere. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at arbejde for, at Interactive Denmark etableres i løbet af 2013 med en flerårig indsats. c) Food KIC Danmark har i dag mange internationalt konkurrencedygtige fødevarevirksomheder og stærke forskningsmiljøer inden for fødevareområdet. For at fastholde og udvikle positionen som stærk aktør på de internationale markeder er det væsentligt, at danske fødevarevirksomheder og forskningsinstitutioner samarbejder tæt om at vende globale samfundsudfordringer til nye forretningsmuligheder. Det forudsætter bl.a. et tæt internationalt samarbejde. Regeringen arbejder derfor for at fremme dansk deltagelse i væsentlige europæiske initiativer, såsom KIC (Knowledge & Innovation Community). Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: 10 af 115 5

Dansk deltagelse i et Food KIC. Parterne vil fortsætte arbejdet for, at EIT udbyder et Knowledge and Innovation Community (KIC) med fokus på fødevarer i 2014 samt at arbejde for en stærk dansk deltagelse. Vækstforum Hovedstaden har gennem sin erhvervsudviklingsstrategi peget på etableringen af et Food KIC (EU Knowledge and Innovation Community) i Øresundsregionen som en prioriteret indsats for at sikre en forsat udvikling af en vidensintensiv fødevareklynge. Vækstforum medfinansierer Foodbest konsortiet, der arbejder for at udløse et Food KIC Call med dansk deltagelse. Konsortiet består af en række partnere i Danmark, Sverige samt partnere i fem af de stærkeste europæiske fødevarenationer/regioner. d) Vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder Danmark har en bred underskov af små og mellemstore produktionsvirksomheder. Internationale sammenligninger viser dog, at Danmark har sværere ved at skabe vækstvirksomheder end sammenlignelige lande. Det er vigtigt, at der skabes nye produktionsjob i Danmark. Automatisering samt digitalisering af virksomhedernes processer, forretningsmodeller, produkter og tjenester kan bidrage til at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen i virksomhederne. Der er dog en stor gruppe virksomheder, som ikke udnytter det vækstpotentiale, der ligger i en styrket automatisering, digitalisering mv. Der igangsættes derfor en landsdækkende indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Etablering af vækstprogram. Parterne er enige om at etablere et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, der udbydes via de regionale væksthuse i samarbejde med bl.a. GTS erne. Under vækstprogrammet tilbydes virksomhederne først et indledende Væksttjek, hvor der bl.a. sættes fokus på forhold, såsom fx automatisering, digitalisering, forretningsmodeller målrettet vækst, beskyttelse og kommercialisering af viden mv. Som opfølgning på væksttjekket vil virksomhederne kunne ansøge om medfinansiering til fx en konkret gennemgang af virksomhedens automatiserings- og digitaliseringspotentiale, ekstern rådgivning til beskyttelse af viden efter tysk forbillede, herunder udarbejdelse af patentansøgning mv. Endvidere kan der som led i vækstprogrammet være behov for at sætte fokus på virksomhedernes kompetencebehov. Vækstprogrammet vil blive koordineret med andre relevante indsatser, herunder det kommende program for videnbaseret innovation i SMV er (DK-SMV), jf. regeringens innovationsstrategi. e) Øget genanvendelse og ressourceeffektivitet på tværs af regioner og erhvervsområder Den stigende efterspørgsel efter ressourcer har i en årrække presset råvarepriserne op, og evnen til at genanvende er således blevet et vigtigere konkurrenceparameter. Nye grønne forretningsmodeller med fokus på re-design af 11 af 115 6

produkter og produktionsprocesser kan øge genanvendelse eller helt fjerne spild. Hvor der allerede er spild, viser erfaringer fra bl.a. Kalundborg og Storbritannien med industriel symbiose, at én virksomheds spildprodukt kan være en anden virksomheds ressource. Spildprodukter såsom halm, biologisk affald fra fx fødevareproduktion, dagrenovation mv., kan bl.a. være en vigtig ressource. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Udbredelse af industriel symbiose. Der er igangsat et nationalt program om mindre spild gennem industriel symbiose, hvor alle regionerne deltager. Vækstforaene skal bl.a. på basis af regionale erhvervsmæssige styrker hjælpe med at udbrede symbiosesamarbejder mellem virksomheder. Fremme af grønne forretningsmodeller. Der er etableret en Grøn Omstillingsfond. Parterne vil med afsæt heri indgå et samarbejde om et program, der kan bistå små og mellemstore virksomheder i deres udvikling, fx vedrørende re-design af produkter og produktionsprocesser. Fremme af bæredygtig biomasse. Regionale vækstfora med særlige interesser i bio-området kan foreslå deltagere til det biopanel og det partnerskab for bæredygtig biomasse, der nedsættes i regi af regeringens vækstplan for vand, bio & miljøløsninger i løbet af 2013. f) Cleantech Vækstforum Hovedstaden ønsker fortsat at styrke og udvikle hovedstadsregionens position på cleantech-området. Det er vækstforums vurdering at en ambitiøs klimapolitik og den fælles regionale klimastrategi med fokus på investeringer i klima, energi og klimatilpasning samt aktiviteterne i Copenhagen Cleantech Cluster udgør et stærkt erhvervsmæssigt potentiale. Med indsatsen udstikkes en række attraktive, langsigtede rammer for cleantech-virksomheder, som ønsker at samarbejde og investere. Det er samtidig med til at tiltrække grønne jobs til regionen. Parterne er enige om følgende konkrete initiativ: Partnerskaber om klimatilpasning. Parterne ønsker at undersøge mulighederne for at etablere partnerskaber, der kan understøtte innovation, produkt og markedsudvikling på klimatilpasningsområdet. Parterne vil endvidere sikre en løbende dialog mellem ressortministerierne og de regionale vækstfora om samarbejdsmuligheder i relation til pilotpartnerskaberne og de kommende innovationspartnerskaber, som indgår i regeringens innovationsstrategi. h) International markedsføring Hovedstadsregionen har meget at byde på for både turister, udenlandske investorer og højtuddannede udlændinge. Men det kræver en målrettet og langsigtet indsats at fastholde og styrke regionens status som attraktiv turistdestination og en god region at investere og arbejde i. Partere der derfor 12 af 115 7

enige om at følgende konkrete initiativer, der kan bidrage til at markedsføre hovedstadsregionens særlige styrker og kompetencer: Samarbejde om international markedsføring. Hovedstaden har et relativt stærkt internationalt brand, men der er et stort potentiale i at opnå større synergi mellem den nationale og regionale markedsføring af danske styrkepositioner. Parterne vil derfor styrke samarbejdet om markedsføringen af Region Hovedstaden. Indsatsen vil blandt andet kunne tage afsæt i arbejdet i regi af de offentlig-private markedsføringskonsortier, som fx State of Green, og i samarbejdsaftalen mellem Invest in Denmark og Copenhagen Capacity fra 1. januar 2013 om markedsføring af klynger mv, fx via det globale danske ambassadenetværk. Parterne vil særligt sætte fokus på samarbejdet om markedsføring af hovedstadsregionens styrkepositioner inden for energi, klima, vand og miljø fx i forbindelse med den danske ansøgning om værtskab for World Water Forum 2018. Markedsføringen vil tage udgangspunkt i State of Green og det kommende besøgs- og udstillingscenter House of Green i København. World Water Forum er verdens største vandbegivenhed og derfor en interessant konference med henblik på international markedsføring. Hovedstadsregionen samarbejder derfor med regeringen om at tiltrække World Water Forum til København i 2018, og parterne er enige om at bidrage med finansiel støtte til et eventuelt dansk værtskab. Prisen som Europæisk Miljøhovedstad i 2014 ses derudover som en god mulighed for international markedsføring af hele regionen, som et grønt og bæredygtigt turist- og erhvervsmål. Besøgs- og modtageapparat. Vækstforum Hovedstaden støtter initiativet Copenhagen Talent Bridge, der har til formål at etablere en regional platform for rekruttering og fastholdelse af udenlandske forskere. Københavns Kommune har i samarbejde med en række statslige myndigheder; SKAT, Statsforvaltningen, Workindenmark og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering oprettet International Citizen Service (ICS), der tilbyder udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. én indgang til myndighedsdanmark. Parterne ønsker at styrke samarbejdet omkring modtagelse og fastholdelse af internationale studerende og højtuddannet arbejdskraft yderligere. Det er vigtigt, at opgavefordelingen mellem de statslige, regionale og kommunale myndigheder opleves som let og smidig, hvilket der sættes fokus på i evaluering af de fire ICS, som forventes at foreligge i løbet af sommeren 2013. 13 af 115 8

Derudover er der behov for at styrke samarbejdet mellem parterne omkring en række nye initiativer i forhold til campusmiljø for internationale studerende. Det drejer sig fx om regler for arbejde og ophold efter afsluttet uddannelse, international uddannelse til børn og unge af expat-forældre, karriererådgivning til medfølgende ægtefæller, modtagelsesservice i Kastrup Lufthavn, CPR-lovgivning, visumregler, skatteregler, grænsehindringer mellem Danmark og Sverige mv. Vækstforum Hovedstaden og Københavns Kommune vil invitere relevante ministerier og andre relevante parter til at drøfte konkrete problemstillinger, som opleves i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og studerende, fx ift. ESS. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne har brug for adgang til kvalificeret arbejdskraft for at kunne skabe vækst og flere arbejdspladser. Arbejdskraftudbuddet skal derfor bedst muligt matche efterspørgslen fra virksomhederne for at bidrage til at reducere ledigheden. Erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er delt mellem en række offentlige aktører. For at styrke aktørernes indbyrdes samarbejde og den virksomhedsrettede indsats vil parterne i 2013 sætte fokus på tre forhold: Beskæftigelse i Danmark ved større anlægsprojekter Parterne vil arbejde for at understøtte udviklingen af kompetent, dansk arbejdskraft for dermed at fremme dansk beskæftigelse ved etableringen af planlagte anlægsprojekter som større sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter, som fx Femern Bælt, metrobyggeri, jernbaner, motorveje, letbaner mv. Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg vedrørende kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige er pt. i gang med at kortlægge arbejdskraftbehovet set i lyset af de store infrastrukturinvesteringer med henblik på at kunne komme med anbefalinger om uddannelsestiltag for ledige. Parterne er enige om: Implementering af relevante initiativer fra Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg vedrørende infrastrukturinvesteringer og kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige. Efter ekspertudvalget har afgivet sin rapport og anbefalinger til regeringen, drøftes de relevante initiativer af de regionale vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd med henblik på, hvordan man bedst muligt kan understøtte implementeringen af de relevante initiativer. Den regionale indsats kan fx bidrage til koordineret opkvalificering af arbejdsstyrken via midler fra Socialfonden. Styrket samspil mellem vækstfora og beskæftigelsesråd Der er behov for at øge samarbejdet mellem vækstfora og beskæftigelsesråd i regionerne. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: 14 af 115 9

Samarbejde mellem Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Parterne er enige om, at sekretariaterne for vækstforum og beskæftigelsesregionens sekretariat i større omfang samarbejder og er i dialog om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificering og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indtænkes i relevante regionale erhvervsfremmeprojekter. Vækstforum vil senest i foråret 2014 indgå en aftale med det regionale beskæftigelsesråd om et operationelt samarbejde herom. Samarbejdet kan fx omfatte en konkret strategi for samarbejdet om opkvalificeringsindsatsen og særligt styrke samspillet ift. VEU-centrene. Beskæftigelsesrådet og det regionale vækstforum vil desuden fortsat være gensidigt repræsenteret. Styrket koordination i kontakten til virksomheder Parterne er enige om at sikre større sammenhæng i den virksomhedsrettede kontakt fra offentlige erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesaktører, med henblik på at styrke koordination og større effekt i indsatsen. En række aktører anvender i dag kunde-kontaktsystemer, der gør det muligt for de offentlige aktører at få kendskab til andre offentlige aktørers kontakt til private virksomheder. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Styrket koordination og samarbejde om det virksomhedsopsøgende arbejde. Erhvervs- og Vækstministeriet vil indkalde til en drøftelse om Væksthusenes kunderegistreringssystem (CRM) for herigennem at få en viden om mulighederne i dette system, i forhold til at sikre koordination såvel i det virksomhedsopsøgende arbejde som ved registrering i forbindelse med opkvalificerings- og beskæftigelsesindsatsen. 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination Evalueringen af kommunalreformen viser samlet set, at intentionerne med etableringen af de regionale vækstfora i vid udstrækning er blevet indfriet. Vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier har skabt et tydeligere strategisk fundament for de regionale indsatser for vækst og erhvervsfremme. Evalueringen af kommunalreformen peger dog også på behovet for at styrke den regionale resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination blandt statslige, regionale og lokale aktører. Derfor vil parterne i 2013 sætte fokus på tre forhold: Øget fokus på effekt Vækstforaene har generelt fået et større fokus på resultater og effekt, og der anvendes betydelige ressourcer på opfølgning og evaluering. Evalueringen af kommunalreformen peger dog på, at det fortsat er en udfordring for alle regionale vækstfora, at kvantificere og dokumentere resultaterne af vækstforas indsatser for vækst og erhvervsfremme. Vækstforum Hovedstaden har stort fokus på resultater og effekt af den regionale erhvervsfremmeindsats. En stor del af erhvervsfremmeindsatsen har i de første år efter kommunalreformen taget sigte på at udvikle og opbygge gode regionale rammebetingelser for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner og effekten heraf kan først opgøres efter en vis 15 af 115 10

periode. Andre projekter virker dog allerede på den korte bane. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Videreudvikle samarbejdet om evaluering og effektmåling. Parterne vil videreudvikle samarbejdet mellem de regionale vækstfora, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik med henblik på løbende at kunne overvåge og dokumentere vækstforas resultatskabelse på linje med hvad der gøres i statslige indsatser. Dokumentationen kan blandt andet - hvor det er relevant ske på baggrund af allerede indsamlede CPR- og CVRnumre. Disse informationer om deltagende virksomheder og personer i regionale projekter samles i en fælles database, der vil gøre det lettere at evaluere og sammenligne effekterne på tværs af forskellige typer af indsatser. Ved at bruge CPR- og CVR-numre reduceres indrapporteringskravene fra deltagerne, da en række oplysninger kan indhentes i Danmarks Statistiks databaser. Udvikling af effektkæder frem mod strukturfondsperiode 2014-2020. Parterne vil samarbejde om den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling med fokus på den kommende strukturfondsperiode 2014-2020. I samarbejdet sættes i 2013 særligt fokus på at udvikle effektkæder, som de danske strukturfondsprogrammer opbygges om, samt at øge fokus på effekt i etableringsfasen ved nye projekter. Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU Parterne aftalte i 2012 at samarbejde om at styrke innovationskapacitet og forskning som udviklingsdynamo. Fra 2014-2020 forventes flere midler til en række af EU s forsknings- og innovationsprogrammer. I forlængelse heraf og med afsæt i regeringens innovationsstrategi, vil parterne særligt samarbejde om at styrke hjemtagningen af EU-midler til forskning og innovation. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Styrke koordinationen i hjemtagningen af EU-midlerne. Med innovationsstrategien skal der etableres et styrket samarbejde, EU-DK Support, der skal understøtte den danske deltagelse i EU-programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Samarbejdet skal sikre, at danske forskere og virksomheder får velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning i deres EU-arbejde, samt at danske forskere og virksomheder får overblik over mulige EUstøttemuligheder. Parterne er enige om, at der i 2013 udarbejdes en aftale, der skal beskrive EU-DK Supports services fra 2014. Erhvervs- og Vækstministeriet samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil sammen med de rådgivende aktører, herunder de regionale vækstfora definere, hvordan EU-rådgivningen kan samtænkes i praksis. Parterne er enige om at inddrage erfaringer fra Region Hovedstadens, Københavns Universitets og Danmarks Tekniske Universitets Bruxelles-kontor samt Region Hovedstadens, Københavns Kommunes og Hovedstadens planer om et styrket EU-samarbejde 16 af 115 11

ved implementering af aftalen. Derudover skal virksomhederne inddrages i dialogen. Koordinere statslige og regionale forsknings- og innovationsprogrammer Virksomheder, der ønsker at forske og innovere, har i dag adgang til en række programmer og ordninger i både internationalt, statsligt og regionalt regi. Der er taget en række initiativer for at modernisere og undgå overlap i disse programmer og ordninger. Der er dog behov for yderligere koordination. Denne koordination skal ske på baggrund af innovationsstrategiens målsætning om at gennemføre en forenklingspakke for alle offentlige innovationsordninger med udgangspunkt i de dertil hørende fire fælles principper. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Samarbejde om en effektiv, styrket innovationskapacitet. Parterne vil indgå konkrete aftaler om i videst muligt omfang at benytte de fire fælles principper igennem samarbejdsaftaler mellem innovationsordninger i regionalt og statsligt regi. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervs- og Vækstministeriet vil i 2013 invitere vækstfora og relevante fagministerier til dialog om udmøntningen af de fire principper og udviklingen af et nyt samlet program for videnbaseret innovation i SMV er. Parterne er ligeledes enige om at sikre en løbende dialog mellem ressortministerierne og de regionale vækstfora om samarbejdsmuligheder i relation til de kommende innovationspartnerskaber, der skal bidrage til at løse samfundsudfordringer med nationalt og globalt sigte, jf. regeringens innovationsstrategi. Regeringen vil i 2013 igangsætte fire pilotpartnerskaber, der kan sikre erfaringer med forskellige samarbejdsmodeller. Pilotpartnerskaberne igangsættes inden for klimatilpasningsløsninger, alternative vandkilder, bæredygtig og effektiv svineproduktion samt smart energy. I løbet af foråret identificeres konkrete samfundsudfordringer via INNO+ processen, der kan danne baggrund for at udpege områder, hvor der i fremtiden kan etableres innovationspartnerskaber. Udvikling, professionalisering og internationalisering af de danske klynger Parterne har som led i innovationsstrategien nedsat et Forum for klynge- og netværksindsatsen. Forummet skal understøtte klyngeudviklingen i Danmark og sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser. I dette forløb opfordres parterne til i fællesskab at have en dialog om klarere arbejdsdeling for derved at skabe grundlag for, at klyngerne opnår kritisk masse, samt for at undgå en spredt og ukoordineret indsats blandt klyngerne. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Udmøntning af strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. Parterne vil samarbejde om at fremlægge og implementere en strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. I forlængelse af dette vil parterne professionalisere og 17 af 115 12

sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser og innovationsnetværk. Styrke sammenhæng mellem regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser i landdistrikter Parterne er enige om at skabe en bedre sammenhæng mellem de regionale og de lokale udviklingsstrategier med erhvervsrettet fokus samt udnytte mulighederne for fælles projekter. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Sammenhæng i regionale og lokale udviklingsstrategier. Parterne er enige om, at de regionale vækstfora får sæde i udvælgelseskomiteen for udpegning og godkendelse af lokale aktionsgrupper og deres lokale udviklingsstrategier for ny programperiode 2014-2020 under landdistriktsprogrammet og fiskerifondsprogrammet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forventer, at udvælgelseskomiteen nedsættes efteråret/vinter 2013/2014. 18 af 115 13

Bilag 4.3. Indspil fra Vækstforum Hovedstaden Vækstpartnerskaber 2013 Indledning Det er afgørende for Vækstforum Hovedstaden, at vækstpartnerskaberne er præget af gensidighed. Virksomheder, borgere, patienter i Sundhedsvæsenet, regioner, kommuner, staten skal alle have et udbytte af de initiativer, der igangsættes. Udkastet til Vækstpartnerskaber og vækstforums indspil ligger alle inden for regionsrådets beslutninger, politikker og strategier. De udtrykker ønsket om et ligeværdigt samarbejde mellem private og offentlige parter om udvikling af produkter, der er brug for i det offentlige virke, og hvor den eventuelle indtjening deles med henblik på at skabe nødvendige og ønskelige, men måske ikke så profitable produkter. Region Hovedstaden har en meget lang tradition for samarbejde med medicinalindustrien, men ser gerne dette udbygget fx med hensyn til inventar, udstyr, hjælpemidler og miljøforanstaltninger. Regionsrådet forventer at tage selvstændig stilling til, hvilke samarbejde der ønskes indgået. Der ønskes på ingen måde privatiseringer af den offentlige sektor hverken helt eller delvist. Derimod skal det stærke potentiale, som findes i regionen bevares, bruges og udvikles til fælles vækst og nye arbejdspladser i regionen, således at ledige kan komme i arbejde. Region Hovedstaden forventer, at staten i sine beslutninger bidrager til udviklingen af hospitalernes stærke internationale forskning, der er forudsætningerne for også den internationale interesse i at samarbejde på erhvervsområdet. Det gælder i vores nærområder som fx Øresunds- og String - samarbejdet, såvel som i vores samarbejde globalt fx med Massachusetts og i forhold til det kinesiske marked. Med det udgangspunkt tager Vækstforums indspil udgangspunkt i 3 overordnede temaer samt konkrete initiativer inden for 4 områder: 19 af 115

Overordnede temaer Nye stærke linjer i hovedstadsstrategien Styrket sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan Udbudsregler og økonomiske incitamenter for samarbejder om innovation Indsatsområder og initiativer 1. Cleantech og Vand Partnerskaber og test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter til danske energiteknologier Viden- og testlaboratorium med fokus på ressourceeffektivitet og bæredygtig produktion Nationalt testcenter for Vandteknologi 2. Sundhed og velfærd Markedsudvikling og intelligent offentlig efterspørgsel Hospitalsbyggerier Partnerskaber om udnyttelse af offentlig viden til udvikling af nye produkter Nationalt program for udvikling af innovative bio- og medicotekniske løsninger 3. IKT og digital vækst Partnerskab om IKT-klyngens udvikling 4. International branding og talentdagsorden Samarbejde om international markedsføring Turisme Besøgs- og modtageapparat Ovennævnte initiativer supplerer partnerskabsaftalens øvrige initiativer, så der samlet set skabes et godt grundlag for hovedstadsregionens udvikling med udgangspunkt i regionens erhvervsmæssige styrker. Aftalens fokus på at skabe nye produktionsjob i Danmark med en landsdækkende indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 mindre og mellemstore produktionsvirksomheder via konkrete initiativer, sikrer en bred og sammenhængende indsats til gavn for vækst og beskæftigelse inden for alle erhverv i regionen. Forslag til overordnede temaer Vækstforum foreslår, at følgende overordnede temaer, der har særlig betydning for hovedstadsregionens udvikling, indgår i aftalen: Nye stærke linjer i hovedstadsstrategien Der er behov for at etablere en fælles visionær, ambitiøs politisk dagsorden med fokus på hovedstadsregionens særlige udfordringer og muligheder. Arbejdet med Hovedstadsstrategien bør intensiveres mhp. at skabe klare strategiske pejlemærker for udvik- 20 af 115

lingen af hovedstadsregionen. Det er vigtigt, at aftalen bidrager til en bæredygtig vækst med jobs og muligheder for alle borgere både dem med korterevarende uddannelser og de højtuddannede. Styrket sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan En større sammenhæng/integration mellem den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien kan bidrage til at øge synlighed og gennemslagskraft om en stærk fælles vision for hovedstadsregionens udvikling. De 2 strategier har en række fælles målsætninger om udvikling af en international attraktiv og konkurrencedygtig metropolregion med fokus på talentdagsorden og bæredygtig udvikling. Det vil skabe et klarere fokus, kritisk masse og synergi at sammentænke de to planer. Sammenhæng med kommunernes strategier og beskæftigelsesindsatsen kan med fordel styrkes. Fx ved at skaffe arbejde til flere ledige gennem en stærkere kobling af erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen. Samtidig vil en øget sammenhæng styrke måling og opfølgning på resultater og effekter af indsatser og initiativer. Udbudsregler og økonomiske incitamenter for samarbejder om innovation EU s udbudsregler, statsstøtteregler og andre lovgivninger medfører, at mange virksomheder ser det som en barriere for at deltage i offentlig-private samarbejder om udvikling af nye, innovative løsninger. Der er behov for at arbejde videre med at mindske barriererne for at styrke incitamenter til at deltage i samarbejde om udvikling af nye produkter. De mange offentlige byggeprojekter bør gennem særlige initiativer kunne bidrage med en opkvalificering i regionens arbejdsstyrke fx i jobrotationsprojekter eller med særlige uddannelses- og beskæftigelsesaftaler med udsatte grupper eller på fagområder, hvor der vil mangle arbejdskraft i regionen i årene fremover. Dette kan ske også uden at belaste projekternes økonomi, kvalitet og omfang. Forslag til konkrete initiativer Derudover foreslår Vækstforum, at aftalen suppleres med initiativer inden for følgende områder: 1. Cleantech og Vand 2. Sundhed og velfærd 3. IKT og digital vækst 4. International branding, turisme og talentdagsorden I forbindelse med drøftelserne med ministeriet skal det afklares, hvilke initiativer der kan bringes direkte ind i aftalen, og hvilke som skal drøftes med vækstteams/regeringen i forbindelse med færdiggørelse af de resterende vækstplaner. Initiativerne bygger på indspil fra Vækstforums medlemmer, der har været meget interesserede i at deltage med indspil. 1. Cleantech og Vand Hovedstaden har nationalt og internationalt en styrkeposition på cleantech-omådet. I 2011 var der i Østdanmark 34.000 personer direkte beskæftiget inden for cleantech. Der 21 af 115

er identificeret 610 cleantech-virksomheder i de to østdanske regioner (steget fra 522 i 2010), hvoraf hovedparten - 469 er placeret i Hovedstaden. OECDs rapport om Grøn Vækst viser, at hovedstaden er blandt verdens førende, når det gælder at skabe grønne job. Blandt andet fremhæves, at hovedstadens eksport af service og produkter inden for det grønne område steg med 55 procent mellem 2004 og 2009, og at en tredjedel af cleantech-virksomhederne i regionen oplevede eksportfremgang fra 2010 til 2011. Det er vigtigt fortsat at styrke og udvikle hovedstadsregionens position på cleantechområdet. En ambitiøs klimapolitik og den fælles regionale klimastrategi med fokus på investeringer i klima, energi og klimatilpasning samt aktiviteterne i Copenhagen Cleantech Cluster udgør et stærkt erhvervsmæssigt potentiale, idet der udstikkes nogle attraktive, langsigtede rammer for cleantech-virksomheder, som ønsker at samarbejde og investere. Det er samtidig med til at tiltrække grønne jobs til regionen. Vækstforum ønsker at styrke samarbejdet med staten om forbedrede rammer og konkrete initiativer inden for grøn vækst. Konkret kan peges på initiativer inden for strategisk energiforsyning, udbredelse af elbiler, energirenovering af bygninger, grøn byudvikling og udvikling af metoder til sikring af drikkevand. Test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter til danske energiteknologier I arbejdet med klimatilpasning opleves der fra kommunernes side et øget behov for testfaciliteter og fysiske demonstrationsanlæg, der kan understøtte innovation, produkt og markedsudvikling på klimatilpasningsområdet. Behovet styrkes af en stigende interesse fra ind og udland som eksempel på integrerede løsninger for håndtering af klimarelaterede udfordringer kombineret med strategier og løsninger på andre områder, fx. grøn vækst, socioøkonomisk udvikling og sundhedsfremmende foranstaltninger. Viden- og testlaboratorium med fokus på ressourceeffektivitet og bæredygtig produktion Et stigende forbrug af ressourcer og en tiltagende knaphed på selvsamme ressourcer kræver nye måder at tænke produktion på. Gennem en satsning på udvikling af ressourceeffektivisering og bæredygtig produktion har Danmark mulighed for at indtage en international førerposition til gavn for både produktionsomkostninger, miljøet og konkurrenceevnen. Vækstforum samarbejder med staten om at udvikle konkrete metoder, som på sigt kan danne basis for symbiosekoncepter, der kan udbredes til resten af landet. Der er dog behov for at supplere med en indsats, der styrker selve udviklingen, testningen og implementeringen af effektiv ressourcehåndtering. Konkret kan offentlige og private aktører samles i et partnerskab om at understøtte udviklingen af bæredygtige og funktionelle løsninger samt at styrke forsknings- og testfaciliteterne bag ressourceeffektivitet. En måde at gøre dette på er at samle videnmiljøer, virksomheder og offentlige parter i et viden- og testlaboratorium. 22 af 115

Nationalt testcenter for Vandteknologi Vandsektoren er eksportintensiv og har et stort eksportpotentiale og intensive udviklingsaktiviteter. I hovedstadsregionen deltager vandsektorens virksomheder desuden i en bred vifte af forsknings- og udviklingsprogrammer i samarbejde med både offentlige og private udviklingspartnere. Der er mange erhvervsmæssige potentialer i innovative løsninger på vandområdet. Eksempelvis kræver langsigtet klimatilpasning store investeringer i tekniske og/eller grønne anlæg og der er stort potentiale i at udvikle nye metoder, at få samlet erfaringerne inden for offentlig-privat samarbejde og bygge videre på de allerede eksisterende erfaringer som fx projektet Vand i Byer, som er forankret på DTU. DTU, DHI og Lyngby Taarbæk Kommune har i fællesskab valgt at byde ind på prækvalifikationen til det Nationale testcenter for Vandteknologi, hvilket giver et afgørende fundament for den teknologiske, nationale og internationale teknologiske udvikling. 2. Sundhed - og velfærd Hovedstadsregionen har et særligt erhvervs- og vækstpotentiale på sundheds- og velfærdsteknologiområdet, der bl.a. er båret af regionens historiske styrkeposition på life scienceområdet (medicin, biotek og medico/medtech). Life science klyngen i Medicon Valley beskæftiger 44.000 fordelt på i alt 150 biotech virksomheder, 200 mediotech virksomheder 50 forskningsinstitutioner og 11 universiteter. Medicon Valley Alliance samler private og offentlige parter på begge sider af Øresund om fælles satsninger. En ny analyse peger på at klyngen er under pres, og at de store selskaber lukker produktionssites, produktivitetsvæksten er marginal, og antallet af nye startups er begrænset. Vækstforum ønsker et samarbejde med staten om konkrete initiativer og partnerskaber, der kan sikre life science klyngens fortsatte vækst. Region Hovedstadens nye hospitalsstruktur er tilrettelagt, så et optimalt medspil er muligt, men det er nødvendigt at sikre en fortsættelse af Rigshospitalets særlige position i Danmark. Markedsudvikling og intelligent offentlig efterspørgsel Det nationale og globale marked for ny velfærdsteknologi, telemedicinske løsninger, arbejdskraftbesparende it-løsninger samt nye ideer og produkter til at bygge fremtidens omsorgs- og sundhedssektor vil eksplodere de kommende år. Et tæt samarbejde mellem region og kommuner for at sikre de nødvendige redskaber defineres og udvikles i samarbejde med erhvervslivet, så patienter og borgere bliver så selvhjulpne som muligt og hjælp og behandlinger kan udføres så kvalitativt godt og effektivt som muligt. Hospitalsbyggerier Partnerskaber om udnyttelse af offentlig viden til udvikling af nye produkter Brugen af hospitaler som et offentligt drevet eksperimentarium for udvikling af nye løsninger. Udover at forbedre sundhedssystemet, vil indsatsen understøtte strategiske vækstteknologier og åbne mulighed for eksport af helhedsorienterede løsninger. Vækstforum ønsker et samarbejde med staten om at afdække nye muligheder indenfor bl.a.: 23 af 115

Udvikling af nye teknologier, herunder udnyttelse af kreative løsninger i design og udvikling af produkt- og hospitalsinventar Udvikling af værktøjer, metoder og teknologier til øget ressource-effektivitet og større bæredygtighed, herunder minimering af affald og øget genanvendelse, reduktion af affald til specialbehandling og deponi, udfasning af farlige kemikalier, produkter og materialer, systemer til lokal spildevandsrensning og genbrug af sekundavand. Nationalt program for udvikling af innovative bio- og medicotekniske løsninger Hvis Danmark skal bevare og videreudvikle sin styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsområdet, er der behov for flere nye succesfulde virksomheder. Det kræver bl.a. et tidligt fokus på kommercialisering af fx forskningsresultater, adgang til finansiering og de nødvendige kompetencer til at udvikle virksomheden. Der foreslås etableres et nationalt program for udvikling af innovative bio- og medicotekniske løsninger til effektiv diagnostik og behandlinger. Løsningerne skal støttes hele vejen fra idé til kommerciel implementering. Regionens universiteter og hospitaler samarbejder i Copenhagen Spin Outs om at styrke vækstlaget af levedygtige biotekvirksomheder. Initiativet kan bruges som inspiration til udvikling af programmet. 3. IKT og Digital vækst Danmarks digitale økonomi er vokset i betydning år for år, og udgjorde i 2010 mere end 5,8 pct. af Danmarks samlede BNP. Finans og it udgør samlet set 5 pct. af Danmarks beskæftigelse med en stor koncentration i Region Hovedstaden, hvor finans- og itsektoren udgør 13 pct. af den private beskæftigelse. Alene finanssektoren har 86.000 danske jobs, og it-sektoren står for 49.000. IKT-klyngen i Øresundsregionen er den 12. største i Europa. Indenfor mindre nicher har hovedstadsregionen internationale styrker fx: Investeringssoftware, IT-sikkerhed, brugervenlighed, procesoptimering og mobile banking. Digitalisering af erhvervslivets interne processer, forretningsmodeller, produkter og tjenester bidrager til at øge produktiviteten og innovationen. Der er dog en stor gruppe af virksomheder, som ikke udnytter de digitale ressourcer i tilstrækkeligt omfang. Der er behov for at se nærmere på, hvordan disse virksomheders vækstpotentiale kan realiseres fx ved at forbedre videnoverførsel fra videninstitutioner samt efteruddannelse af ledere og medarbejdere. IKT-klyngens udvikling IKT-virksomheder er i vidt omfang integrerede i andre klynger blandt andet Finansiel IT, Computerspil, IT i hverdagen, pervasive computing og indlejrede systemer, sensorteknologi og lyd. Vækstforum Hovedstaden har i sin erhvervsudviklingsstrategi fokus på at understøtte stærke klynger gennem etablering af testfaciliteter, uddannelsestiltag, rådgivnings- og udviklingsforløb samt netværksopbygning, der styrker virksomhedernes innovation og vækst. Vækstforum ønsker at etablere et partnerskab med regeringen om at udvikle rammerne og igangsætte konkrete initiativer, der skaber optimale vilkår for 24 af 115

virksomhedernes digitalisering og IKT-klyngens udvikling, herunder i krydsfeltet til andre klynger/erhverv. 4. International branding, turisme og talentdagsorden Hovedstadsregionen er Danmarks vækstmotor. Regionen tiltrækker en stor andel af udenlandske investeringer, international arbejdskraft og turister. Regionen har et særligt grundlag for virksomhedsrettet forskning og grundforskning, med mange af Danmarks førende universiteter, forskerparker og øvrige uddannelsesinstitutioner. Regionen har fokus på øget internationalisering som en vigtig medvirkende faktor til højere vækst i regionen. Undersøgelser viser, at hvis højtuddannede udlændinge blev i Danmark et halvt år længere ville det danske BNP vokse med godt 6,4 mia. kr. Kommunerne i regionen er meget forskellige og det giver en mangfoldighed af boligområder, boligtyper, erhvervsområder og fritids- og kulturaktiviteter. Tilsammen med de stærke videnmiljøer udgør denne mangfoldighed et stærkt potentiale for vækst og tiltrækning af nye virksomheder og indbyggere. Samtidig er der et stort behov for at videreuddanne egne medarbejdere både i det offentlige og private på de højeste niveauer, så de kan tage den kommende tids store udfordringer op bl.a. benyttelse af ESS-anlægget i Lund og det nye databehandlingscenter i København. Vækstforum ønsker at samarbejde med regeringen om initiativer, der understøtter hovedstadsregionens særlige muligheder for at udvikle og tiltrække talent og understøtte samarbejde mellem vidensinstitutioner og offentlige og private organisationer. Samarbejde om international markedsføring Det er vigtigt, at klynger og nationale styrkepositioner fremgår klart i markedsføringen af Danmark - både som studieland og overfor turister, virksomheder og talenter for at øge de internationale markedsandele. Hovedstaden har et relativt stærkt internationalt brand, men der er et stort potentiale i at opnå større synergi mellem den nationale og regionale markedsføring af danske kerneområder. Parterne kan styrke samarbejdet om markedsføring af hovedstadsregionens styrkepositioner inden for energi, klima, vand og miljø fx i regi af det offentlige-private State of Green konsortium og det kommende besøgs- og udstillingscenter House of Green i København. Prisen som Europæisk Miljøhovedstad i 2014 en god mulighed for international markedsføring af hele regionen, som et grønt og bæredygtigt turist- og erhvervsmål. Tilsvarende kan store events fx Den europæiske videnskabs- og videnskabspolitiske konference (ESOF), der holdes i 2014 København, bruges som fælles platform for branding. Evt. værtskaber for World Water Forum og World Design Capital i 2018 kan ligeledes bruges som en stærk platform for branding af hovedstadsregionen. Også her vil uddannelsesinstitutionernes muligheder for at udnytte de mange aktiviteter til nye tiltag skulle udvikles, så erfaringer spredes. 25 af 115

Samarbejde om tiltrækning af turister International branding har stor betydning for tiltrækning af turister til hovedstadsregionen. Turismeorganisationen Wonderful Copenhagen spiller her en vigtig rolle for hovedstadsregionens muligheder for at tiltrække turister, events, kongresser og krydstogter til regionen. Organisationen medfinansieres med ca. 41 mio. kr. årligt af Region Hovedstaden. Turisme skaber mange arbejdspladser og effekterne spredes. De turister, der besøgte hovedstadsregionen i 2010, skabte en omsætning på 28 mia. kr. og beskæftigede 40.000 årsværk. 16 af de 28 mia. kr. er lagt i København. Det er dog ikke kun København, der har glæde af effekterne. Turisterne i København skaber job svarende til 20.100 årsværk, fordelt med 14.100 i firmaer i København og 6.000 i firmaer udenfor København. Store internationale events, herunder sport events er et af Vækstforum Hovedstadens og Region Hovedstadens satsningsområder. Det har bl.a. udmøntet sig i Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen i samarbejde med regionens kommuner og op mod 30 konkrete events med støtte fra Region Hovedstaden. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet om tiltrækning af turister, herunder samarbejdet om ruteudviklingsprojektet Global Connected. I hovedstadsområdet er der mange muligheder for udvikling af turistoplevelser. Der er fx. gamle fæstningsanlæg, der kunne udgøre en grøn oplevelse og nye spændende initiativer (Den Blå Planet mv.). Det er nødvendigt, at kulturpolitikken i langt højere grad skaber basis for at tiltrække turister. Men der er også behov for uddannelsesinitiativer, der retter sig mod dem, der skal betjene de mange nye typer turister - lige fra kost til sprog og kulturforståelse. Lysten til at komme igen og blive her længere og bruge indkøbsmulighederne skabes af den måde, vi tager imod gæster på. Besøgs- og modtageapparat Kommuner, region og universiteter har selv stort råderum i forhold til at igangsætte initiativer, der øger internationaliseringen. Vækstforum støtter initiativet Copenhagen Talent Bridge, der har til formål at etablere en regional platform for rekruttering og fastholdelse af udenlandske forskere. Københavns Kommune har i samarbejde med staten, oprettet International Citizen Service i borgerservicecentrene, der i år bliver samlet i International House, som vil være én indgang til den offentlige sektor for udenlandske borgere, og hvorved der etableres et attraktivt internationalt miljø i byen. Parterne kan med fordel styrke samarbejdet omkring modtagelse og fastholdelse af internationale studerende og højtuddannet arbejdskraft yderligere. Det er vigtigt, at opgavefordelingen mellem de statslige, regionale og kommunale myndigheder tilpasses, så myndighedskontakten lettes og smidiggøres, så de kun får én eller få indgange til myndighederne. Derudover er der behov for at styrke samarbejdet med staten omkring en række nye initiativer i forhold til campusmiljø til internationale studerende og regler for deres mulighed for arbejde og ophold efter afsluttet uddannelse, international uddannelse til børn og unge af expat-forældre, karriererådgivning til medfølgende ægtefæller, modtagelsesservice i Kastrup Lufthavn, CPR-lovgivning, Green Card og visumregler, skatteregler, grænsehindringer mellem Danmark og Sverige mv. 26 af 115

Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen Det er vigtigt at sætte særligt fokus på initiativer, der skaffer job til flere ledige. Samtidig er det vigtigt, de ledige har de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. De planlagte anlægsprojekter i regionen bl.a. hospitals byggerier og letbanen. Vækstforum Hovedstaden afventer med interesse Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg rapport og anbefalinger vedrørende kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige. Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd vil drøfte, hvordan man bedst muligt kan understøtte implementeringen af konkrete initiativer. Den regionale indsats kan fx bidrage til koordineret opkvalificering af arbejdsstyrken via midler fra Socialfonden. 27 af 115

Bilag 5.1 Fokuseret Vækstdagsorden Sekretariatet indstiller, at Vækstforum drøfter status for arbejdet om en Fokuseret Vækstdagsorden. Baggrund Hovedstaden, Sjælland, Region Hovedstaden og Region Sjælland igangsatte i februar 2013 et arbejde om en fokuseret vækstdagsorden. Motivationen for arbejdet er ønsket om at afsøge et stærkere grundlag for understøtte vækst og flere arbejdspladser, dels ved at samle kræfterne, dels sikre et fælles fokus omkring fælles tiltag og initiativer for at forbedre rammevilkårene for jobbaseret vækst. Partnerne afholdt et politisk møde den 20. juni. På baggrund af et kortlægningsarbejde besluttede parterne at fortsætte arbejdet. Arbejdsgruppen om en Fokuseret Vækstdagsorden er derfor blevet bedt om at fremlægge et oplæg til en fælles vision samt skitsere nogle fælles projekter, særligt inden for uddannelse, infrastruktur sundvækst samt grønvækst samt en fælles branding indsats, der skal øge tiltrækningen af internationale investeringer og talenter. Parterne har været enige om, at det er vigtigt at skabe samling på dansk side, før man går i videre i dialogen med den svenske side. Et oplæg til både vision og mulige fælles projekter skal ligge klart til et nyt politisk møde, der skal afholdes den 30. august. Herefter er der et klart ønske hos parterne om, at inddrage øvrige centrale aktører i arbejdet og udmøntningen, herunder Vækstfora, erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner mv. 28 af 115

Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark, den højtuddannede internationale arbejdskraft bosætter sig i regionen, og størstedelen af den virksomhedsrettede forskning såvel som grundforskning sker i regionen. Alligevel oplever den funktionelle region (Skåne, Sjælland og Hovedstaden) i stigende grad udfordringer med at skabe vækst og produktivitet i forhold til de regioner, vi normalt sammenligneros med. Væksten i Øresundsmetropolen (København/Malmø) var således i 2010-2012 lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Berlin og Hamborg. Der er derfor behov for at samle og forstærke regionernes og kommunernes indsatsfor, at den funktionelle region står stærkere i den globale konkurrence og kan udvikle en metropol, som center i den funktionelle regionmed høj vækst og beskæftigelse. Dette skal ske ved at samle de eksisterende fælles strategier og aftaler, som allerede eksisterer. Der er brug for prioritering og samling om handling i en fokuseret vækstdagsorden. Med henblik på at skabe grundlag for fælles fokus på vækstinitiativer i den funktionelle regionnedsættes en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens formål Arbejdsgruppen skal: 1. kortlægge de væsentlige aktører, indsatser, mål og strategier der eksisterer på området, fokusere på det der er enighed om og komme med forslag til, hvordan man konkret kan arbejde for at koordinere og fremme disse. 2. med udgangspunkt i ovenstående udarbejde oplæg til en fælles historie/vision, som kan samle aktørerne på området om en koordineret og sammenhængende indsats samt være et væsentligt input til en kommende hovedstadsstrategi. 29 af 115

Der skal i oplægget lægges særlig vægt på følgende centrale fokuspunkter: a. behovet for at styrke rollen som vækstmotor, b. behovet for et stærkt fælles brand c. behovet for et stærkt universitetssamarbejde og triplehelix samarbejde (universiteter, erhvervsliv og offentligt) d. behovet for at skabe flere arbejdspladser bl.a. til denlavest uddannede del af arbejdsstyrken. 3. komme med forslag til, hvordander kan arbejdes yderligere med at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i aktiviteterne bl.a. inden for erhvervsfremme, -service, tiltrækning af investeringer, turisme, branding og samarbejde på tværs af de involverede parter. Løsning af opgaven skal ske på baggrund af et validt beslutningsoplæg i form af en kortlægning af aktører og aktiviteter på området. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bl.a. forholde sig til de konkrete udfordringer som tiltrækning af internationale investeringer, turister og talenter, høj kvalitet af erhvervsservicen og universiteternes rolle i den samlede indsats. Resultaterne af processen og dermed den videre udmøntning bør spilles ind i de regionale og kommunale udviklingsstrategier bl.a. de kommende erhvervsudviklingsstrategier, som vil blive udarbejdet af Vækstfora i løbet af 2014 og RUP 3.0/RUS 3.0 (regionale udviklingsplan/-strategi), som udarbejdes af regionsrådene i tæt samarbejde med kommunerne og andre relevante samarbejdsparter. De to regionale strategier er de i lovgivningen fastsatte strategier/planer for den regionale udvikling Det er afgørende for processen, at der sker en løbende involvering af relevante parter. Både i den indledende fase og i arbejdsfasen. For uddybende om arbejdsgruppens opgaver henvises til bilag 1. Organisering Arbejdsgruppen består af 2 repræsentanter på henholdsvis direktørniveau og operationelt niveau fra hhv. Hovedstaden, Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune. Sekretariatsbetjening af arbejdsgruppen forestås af Region Hovedstaden (tovholder) i samarbejde med Hovedstaden. 30 af 115

Arbejdsgruppen kan vælge at etablere mindre operationelle arbejdsgrupper og målrette sammensætningen alt efter indsatsen der arbejdes med fx branding, erhvervsservice og universitetssamarbejde. Tidsplan/proces Arbejdet forløber i to faser. Fase 1, hvor eksisterende aktører,indsatser, mål og strategier kortlægges og der udarbejdes forslag til handlingsplan som opfølgning herpå. Fase 2, hvor der udarbejdes en fælles historie/vision, som kan samle de relevante aktører om en ny fælles indsats. Mediofebruar 2013 (fase 1): primoapril 2013 (fase 1): Medio april 2013 (fase 1): April-juni 2013 (fase 2): August 2013 (fase 2): Nedsættelse af arbejdsgruppen Kortlægning af eksisterende aktører, indsatser, mål og strategier præsenteres sammen med forslag til overordnet handlings- /opfølgningsprogram. Første politisk drøftelse af oplægget på møde mellem formandskaberne for Hovedstaden, Sjælland, Region Hovedstaden og Region Sjælland, og Københavns Kommune. Arbejdsgruppen arbejder videre med den fælles historie/vision med inddragelse/høring af relevante aktører, herunder Region Skåne. Politisk godkendelse i hhv. og Regionsråd af fælles historie/vision og prioriterede indsatsområder. Herefter skal opfølgning på disse aftales, ligesom det skal vurderes, om arbejdsgruppen skal arbejde videre mhp. at styrke indsatsen for vækst og beskæftigelse yderligere. 31 af 115

Bilag 1 uddybning af arbejdsgruppens opgaver Med henblik på at opnå de overordnede formål skal arbejdsgruppen: kortlægge og analysere aktørerne, indsatserne og aktiviteterne i hele den funktionelle region. Arbejdet skal inddrage relevante initiativer og strategier i staten, regioner og kommuner som fx Hovedstadsstrategi, Vækstpartnerskabsaftaler, Regionale Udviklings Planer og strategier (herunder klimastrategi, trafikaftaler, fælles strategier for kompetenceudvikling mv.), STRING, COINCO mv. kortlægge finansieringsstrømme og skabe indblik i hvilke midler der bruges og om muligt effekten heraf, afdække koblingen mellem strategi, beslutning og eksekvering og se nærmere på organisering af statslige, regionale og kommunale aktører og aktiviteter, for at sikre sammenhæng og samarbejde på tværs. Bl.a. skal der sikres værdiskabende sammenhæng mellem aktørerne på erhvervssiden. Det gælder på den ene side aktører med beslutnings- og bevillingskompetence, dvs. staten, de regionale vækstfora, regioner og kommuner, og på den anden side de opgaveudførende aktører som f.eks. Copenhagen Capacity turismeselskaber, væksthusene, den kommunale erhvervsservice (myndighedsbehandling mv.), den lokale erhvervsservice (vejledning af nye og mindre virksomheder, jf. lov om erhvervsfremme) samt den specialiserede erhvervsservice (vejledning, vækstforløb mv. for nye og mindre vækstvirksomheder). udarbejde et oplæg til en historie med en vision,som tager udgangspunkt i de dele aktørerne i den funktionelle region kan være fælles om. Dette kan fx være: o erhvervsfremme og erhvervsservice o internationalt modtageapparat o branding o turisme o tiltrækning af investeringer o klyngeudvikling o triplehelix samarbejde (universiteter, privat og offentligt) 32 af 115

Fokuseret Vækstdagsorden Bilag 5.3 EN FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN - KORTLÆGNING 33 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 1. FÆLLESMÆNGDEN OPSUMMERING AF FÆLLES STYRKER OG SYNERGI- MULIGHEDER 34 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer Fælles udfordringer ift. at fremme job-skabende vækst og styrke rollen som vækstmotor. I hård konkurrence med andre internationale regioner som har en større vækst Et fælles arbejdsmarked på tværs af hele det østlige Danmark Mange større investeringsplaner, der åbner for nye erhvervsmuligheder. Dog kræves en fokuseret indsats for at kapitalisere på mulighederne Stor pendling på tværs udfordres af eksisterende infrastruktur og trængselsproblemer Mange kompetente erhvervsfremmeaktører, som dog delvist løser beslægtede opgaver Eksisterende samarbejder på centrale områder (Fx ift. Øresund, String, Femern bælt, flere fælles Vækstfora/erhvervsfremmeprojekter) 35 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 3

Fokuseret Vækstdagsorden Fælles synergimuligheder Centrale aktører (erhvervsfremmeaktører, organisationer, universiteter, m.v.), ønsker at samarbejde om fornyet vækst og et nyt stærkt internationalt brand Fælles eller stærke klynger i både eksisterende og potentielt nye samspil (fx clean tech, fødevarer og sund vækst) Etableringen af et stærkt nordisk knudepunkt med fokus på udvikling af en stærk infrastruktur (vej, bane og luft) Universiteter, der arbejder med hinanden og erhvervslivet, på tværs af det østlige Danmark men fortsat styrkes og udvikles Samarbejde om øget tiltrækning af internationale investeringer og talenter Udvikling af samspil og synergi mellem land og by Ensartede opgaver, der kan løftes bedre i nye samarbejder, fx erhvervsservicen 36 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 4

Fokuseret Vækstdagsorden 2. HVORFOR EN FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN? 37 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Lav vækst 6 Vækst og beskæftigelse 2010-2012 Danmark oplever i disse år udfordringer med at skabe vækst, høj produktivitet og arbejdspladser. 5 4 Væksten i København/Malmø er væsentligt lavere end i andre konkurrerende metropoler som Stockholm, Berlin og Hamborg. 3 2 1 0 BNP vækst pr indbygger (%) Vækst i beskæftigelse (%) Den samlede gennemsnitlige realvækst fra 2005 til 2011 for Region Hovedstaden 1,2 % og for Region Sjælland -1,1 %. Produktiviteten er faldende både i det private og offentlige. -1 Øget internationalisering er også nødvendig. Det skal bringe ny viden, teknologier og investeringer og nye forretningskoncepter med sig til virksomhederne. Den form for videndeling er vigtig for at rette op på produktiviteten. Kilde: "Global MetroMonitor 2012: Slowdown, recovery, and interdependence" (Washington; Brookings Institution, 2012)) 38 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Udfordringer i erhvervsfremmesystemet Erhvervsfremmesystemet er præget af mange aktører, der i et vist omfang servicerer de samme kunder. Såvel danske som udenlandske virksomheder kan møde forskellige myndigheder og aktører, når de ønsker at etablere sig eller få sparring. Der er mange strategier og handlingsplaner i spil, og systemet kan blive bedre koordineret. Det gør det vanskeligt at stå stærkt og samlet udadtil særligt overfor internationale virksomheder og investorer. Den statslige interesse for Hovedstadsregionens internationale profil er begrænset 39 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Arbejdsmarkeds- og innovationsudfordring Fremskrivning af balancen mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i 2024, fordelt geografisk Samarbejdet mellem landets forskningsinstitutioner og erhvervsliv bør styrkes. Region Hovedstaden kommer i 2024 til at mangle arbejdskraft. Region Sjælland vil i 2024 derimod have et markant større udbud af arbejdskraft. Større samspil mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden om udveksling af arbejdskraft er vigtigt. Pendling og trængsel er en udfordring. 40 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Daglig pendling i Øresundsregionen 41 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Pendlingen mellem østlige DK og Skåne 25.000 20.000 15.000 10.000 Pendlere mellem Danmark og Sverige efter bopælskommune. I 2010 pendlede 17.702 fra Skåne til ØStDK, mens 712 pendlede den anden vej. 5.000 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 ØstDK til Skåne Skåne til ØstDK 42 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Kort over anlægsprojekter i Østdanmark HOVEDSTADEN 43 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Kapitalisere på planlagte og kommende investeringer Investeringer i de kommende år Investeringskortet, slide 8, præsenterer investeringer på op mod 140 mia. kr. Dertil kommer, bl.a.: ESS og Max IV (i Lund) Letbanen i Ring 3 Metro til Nordhavn Ny Roskilde Fjord-forbindelse Multiarena i Ørestaden Frederikssund Vinge By Hillerød station og ny stationsby 20,0 mia. kr. 3,8 mia. kr. 2,9 mia. kr. ca. 1,6 mia. kr. 1,1 mia. kr. ca. 1,0 mia. kr. 160 mio. kr. (KUN udgifter til stationsanlæg) Dette åbner for nye muligheder ift. at skabe erhvervsudvikling, få den private sektor i spil, fremme innovation, og etablere nye arbejdspladser. Men, for at kapitalisere på de kommende investeringer skal de rette kompetencer i regionen sikres, dels ved udvikling af egne ressourcer herunder øge aktørernes innovationsevne, dels ved fx tiltrækning af talenter, internationale investeringer og virksomheder. 44 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 3. REGIONENS STRATEGIER OG INDSATSER 45 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Strategisk vision (overblik) Regional Udviklingsplan Hovedstaden Regional Udviklingsstrategi Sjælland Erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Erhvervsudviklingsstrategi Sjælland Kommunale erhvervspolitikker og strategier I 2020 har vi øget konkurrence- og tiltrækningskraften så markant, at hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet. I år 2020 er Region Sjælland den grønne region i Europa. Talent, erhvervsmæssige styrker, en central placering og et højt kompetenceniveau skaber velstand, vækst og udvikling på et bæredygtigt grundlag. Vi skaber udvikling gennem nye utraditionelle løsninger og internationalt samarbejde. Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst. Region Sjælland er den grønne region mellem metropolerne med et værdiskabende og miljørigtigt erhvervsliv i vækst. Skabe grøn, bæredygtig og socialt ansvarlig vækst (herunder arbejdspladser), velfærd og byudvikling. Være førende inden for iværksætteri, innovation, forskning og uddannelse (bredt udbud med høj kvalitet og højt uddannelsesniveau). Være attraktiv internationalt som nationalt. Være attraktiv for turisme og oplevelser (livsstil og sundhed). Fremme og understøtte visionen om regionen som Nordeuropas mest attraktive metropol at besøge og bo, arbejde, drive virksomhed og uddanne sig i. 46 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Strategiske indsatser (overblik) Regional Udviklingsplan Hovedstaden Regional Udviklingsstrategi Sjælland Erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Erhvervsudviklingsstrategi Sjælland Kommunale erhvervspolitikker og strategier Erhverv Internationalisering Styrket sammenhæng i erhvervsfremme-indsatsen Erhvervs-udviklingsstrategi Uddannelse Kompetencer der matcher fremtidens behov Motiverende undervisning Sammenhæng i uddannelserne Klima Rekreative områder Regional satsning på cykling Klimastrategi Trafik Rundt i regionen Den internationale dimension Talent, ildhu og nytænkning Byg på regionens styrker Region Sjælland går foran Kompetenceløft på alle niveauer Region Sjælland som bindeled Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning vidensregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med en international tilgang Erhvervslivets styrkepositioner skal udvikles det gælder indenfor cleantech/ energi/miljø, Farma/medico, Fødevarer/landbrug, Turisme Tværgående indsats skal give gode rammer for vækst: Innovation og internationalisering i regionens virksomheder Kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked Regionen mellem metropolerne Gode rammebetingelser for virksomhederne bl.a. professionel og effektiv myndighedsbehandling, styrkelse den lokale erhvervsindsats (eg. vækstfabrikker, én indgang for virksomhederne) og infrastruktur/transport Skabe synergi mellem turisme, servicefag og oplevelsesattraktioner. Satse på uddannelse, innovation og iværksætteri Satse på styrkepositioner (fx turisme, Cleantech, fødevarer). 47 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 4. ERHVERVSSYSTEMETS FINANSIERINGSSTRØMME 48 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Finansiering af erhvervsfremme Kommuner ca. 300 mio. kr. EU ca. 150 mio. kr. Kommunal erhvervsservice Væksthus/ Specialiseret erhvervsservice WoCo, ØDT, CopCap, kapitalfonde etc. Erhvervsudviklingsprojekter Øvr. EU: Interreg/ Forskning Staten Regioner ca. 200 mio. kr. 49 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Note om finansiering Erhvervsfremmemidler Strukturfonde Region Hovedstaden 125 mio. kr. 70 mio. kr Region Sjælland 70 mio. kr. 73 mio. kr Kommunerne i Hovedstaden (ca.) Kommunerne på Sjælland (ca.) 185 mio. kr. 110 mio. kr. Hertil kommer bidrag fra statslige puljer og programmer. Og øvrige EU-programmer først og fremmest EU s rammeprogrammer for forskning (fremover benævnt Horizon 2020) og interregmidler til grænseregionalt samarbejde, som dog dækker bredere end blot erhvervsfremme. Fra Interreg har der årligt været følgende til rådighed: Interreg-Øresund Interreg DK-Tyskland 59 mio. kr. 22 mio. kr. 50 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 18

Fokuseret Vækstdagsorden 5. REGIONENS KLYNGER 51 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Regionernes erhvervs- og klyngefokus Region Hovedstaden Region Sjælland Biofarmacy Fødevare Medico udstyr Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) Turisme Energi og miljø Transport og logistik Medico Sundhed Regionerne har i deres erhvervsstrategier (2011-2013) peget på ovenstående erhvervsområder som deres væsentligste. Region Sjælland har siden også peget på transportområdet som et af de vigtigste ift. betydningen for jobskabelse. Inden for erhvervsområderne er der eksisterende eller store muligheder for givtige samspil på tværs. Eksempel: Mens forskningen og udviklingen inden for Life Science sker i Hovedstadsregionen, finder produktionen sted i Region Sjælland. 52 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 20

Fokuseret Vækstdagsorden Den samlede regions mest centrale klynger Hvad er en klynge? En gruppe virksomheder, lokaliseret tæt ved hinanden og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og viden-miljøer for at opnå konkurrencemæssige fordele en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene. Life Science Kreative Erhverv Informations- og Kommunikationsteknologi Fødevarer Cleantech Transport Der er mindst 6 Klyngeområder i den samlede region. Herunder ligger specifikke nicheområder, eller styrkeområder, som fx Lys, Lyd, og Det blå Danmark (Shipping). 53 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Klyngeudfordringer Fx: Ingen af klyngenetværkene i Østdanmark har endnu opnået guld-status i EU s Cluster Management Excellence. Life Science klyngen står i dag over for udfordringer, bl.a. med at opretholde sin kritiske masse. 54 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 6. AKTØRERNE OG SAMSPIL 55 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden NATIONALE AKTØRER Danmarks Eksportråd Vækstfonden Ministerier og styrelser Erhvervsorganisationer fx DI, Dansk Erhverv Innovationscentre Work in Denmark International Citizens Service Faglige organisationer Visit Denmark Markedsføringssamarbejder fx OPEN Eksportkreditfonden Private organisationer fx CONNECT Denmark Kommuner ØVIRGE AKTØRER Øresundskommiteen Øresunddirekt Klynger fx CFIR, CCC, MVA Projektbaserede organisationer på tværs af erhvervsaktører fx Gate 21 Forskerparker Venture Cup Invest in Denmark Universiteterne GTS institutter Erhvervsråd Private organisationer, fx Grønt Center Andre erhvervsfremmeorganisationer, fx Vækstfabrikkerne og Iværksætterhuset LOKALE AKTØRER Private aktører, konsulenthuse, fx Reg Lab Lokale turismefremmeorganisationer CopCap Regioner Vækstfora Væksthuse ne Turismefremmeorganisationer fx WOCO Erhvervsfremmeorganisationer, fx Femern Belt Development REGIONALE AKTØRER 56 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 24

Fokuseret Vækstdagsorden Aktørerne arbejder for regionen og kommunerne inden for mange felter Investeringsfremme og markedsføring Turismefremme Erhvervsservice Rådgivning og vejledning til vækstvirksomheder Kapitalformidling Talentfremme og arbejdskraftens kompetencer Samspil mellem forskning og erhvervsliv 57 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Regionale nøgleerhvervsaktører Aktør Aktivitet Budget (Brutto) i mio.kr. (2012) Copenhagen Capacity Investeringsfremme/ Markedsføring 49 Wonderful Copenhagen Turismefremme 170 Østdansk Turisme Turismefremme 13 Visit Nordsjælland Turismefremme (Kongernes Nordsjælland 21 mio. kr., EU-midler) 9 Væksthus Sjælland Vejledning og rådgivning til iværksættere og vækstvirksomheder 51 Væksthus Hovedstadsregionen Vejledning og rådgivning til iværksættere og vækstvirksomheder 60 Grønt Center Erhvervsudvikling på fødevare-/jordbrugsområdet 10 Copenhagen Cleantech Cluster Klyngeudvikling 142 (2009-2013) Femern Belt Development Erhvervsudvikling relateret til Femern Bælt 15 Scion-DTU Forskerpark/kapital til innovative virksomheder Ejet af DTU Symbion Forskerpark/kapital til innovative virksomheder Delvist fondsejet CAT Forskerpark/kapital til innovative virksomheder 25 Symbiosesekretariat Erhvervsudvikling relateret til industriel symbiose, miljø/energi 2 58 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Overordnet om erhvervsfremmesystemet Regionen har ikke et ét-strenget erhvervsfremmesystem, bl.a. fordi vækst fremmes af forskellige faktorforhold, fx innovation, iværksætteri, talent og arbejdskraft, infrastruktur. Fx er regionerne med til at finansiere tiltag inden for iværksætteri, hvor væksthuse og forskerparker er de udførende led, evt. i samarbejde med aktører som CopCap, klyngenetværk, universiteter mv. Figuren neden for søger alene at vise, hvor de centrale aktører i regionens øko-system for vækst har virke, overlap eller evt. samarbejdsflader. Den viser ikke, om systemet er effektivt ift. at fremme vækst gennem iværksætteri, innovation, m.v. 59 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Talent/ Arbejdskraft Øresundskomiteen Innovation Iværksætteri Infrastruktur Projekt organisationer, fx Gate 21 Copenhagen Capacity 6+ Klynger og Klyngenetværk 7 Universiteter 7 GTSer Regionerne + Vækstfora Kommunerne Væksthusene Kommunernes Erhvervsservice Symbion, CAT, SCION DTU, mv. Connect Denmark Venture Cup Private aktører, fx Konsulenthuse og RegLab Erhvervsorganisationerne Øresundskomiteen Regionale erhvervscentre: Grøn Center, Visit Nordsjælland, Femern Belt Development, Øst-dansk turisme Investeringer og markedsføring Copenhagen Capacity Wonderful Copenhagen Staten (fx via vækstpartnerskaber, styrelser, innovationscentre, Invest in DK, Work in Denmark, VisitDK) 60 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 6.1 AKTØRERNE - UNIVERSITETERNE 61 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Universiteterne i regionen Der er i alt 7 universiteter tilstede i det østlige Danmark. Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er landets førende, bl.a. målt i kommercialisering af forskningsresultater. Triple helix Universiteter er centrale for en regions vækst. Særligt via Triple Helix. Alle universiteter har aktiviteter, der relaterer sig til Triple Helix, men har forskellig traditioner og forudsætninger. KU og DTU har begge forankret deres strategier og ressourcer, til fremme af Triple Helix, centralt i modsætning til flere af de andre universiteter. Det vurderes således, at området Triple Helix, er under fortsat modning. Eksempler på Triple Helix: Copenhagen Clean Tech Cluster DTU innovatorium ESS og Max IV (European Spallation Source (ESS) og MAX IV. CIEL Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab BIOPRO projekt som i samarbejde mellem Novo, Dong mfl. og universiteter RUC Innovation 62 af 115 HOVEDSTADEN Talenttiltrækning I Østdanmark har kun KU en talenttiltrækningsstrategi Andre universiteters tilgang til talenttiltrækning er fortrinsvist baseret på omdømme, vidensbyrd (fx tidligere udvekslingsstuderende), og netværk (fx mellem professorer internationalt), og ikke baseret på en konkret strategisk satsning. Det vurderes, at der kunne være muligheder i, at regionerne og kommunerne sammen satte ind for at styrke en øget internationalisering, herunder tiltrækning af viden og ressourcer, ved en fælles indsats på området i et samspil med universiteterne. SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Universiteterne - overvejelser I forbindelse med en videreudvikling af Fokuseret Vækstdagsorden og en fastlæggelse af samarbejdsområder, kunne det overvejes at få kortlagt: Rammeforholdene for Triple Helix i det østlige Danmark Triple Helix størrelse og betydning for det østlige Danmarks vækst Evt. en benchmark-analyse af regionens Triple Helix ift. andre internationale regioner Hvordan kommunale og regionale aktører, i et samspil med hinanden, og med det private og universiteterne, kan styrke området og afkastet af Triple Helix insatser. Hvordan regionerne og kommunerne kan sætte ind for at styrke talenttiltrækningen ved en fælles indsats på området i et samspil med universiteterne. Hvad er Triple Helix? Samspillet, der opstår, når aktører fra universitetsverdenen, erhvervslivet og den offentlige sektor (fx. national eller lokal regering) går sammen og puljer ressourcer og viden for på innovativ vis at omsætte dem til nye løsninger eller produkter. 63 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 6.2 AKTØRERNE - VÆKSTHUSENE 64 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland Opdrag Formålet er at bidrage til, at Danmark i 2020 er blandt de nationer i verden, som har flest vækstvirksomheder. Væksthusene udvikler virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale i regionernes 47 kommuner, så de skaber vækst. De er alene ejet af kommunerne. De er styret af en årlig resultatkontrakt, der forhandles mellem væksthusene, KL og Erhvervsstyrelsen Serviceudbud 1:1 sparring Udviklingsforløb for grupper af virksomheder og iværksættere (projektfinansierede aktiviteter Information til og motivation af virksomheder og iværksættere gennem web og events Henvisning af virksomheder og iværksættere til offentlige aktører og private rådgivere Arbejdsdeling ift. Kommunernes erhvervsservice Lokal erhvervsservice (kommunerne) Tager sig af den brede masse af iværksættere, med iværksætterkurser og 1:1 sparring osv. Har mange kunder igennem. Yder få timer pr. iværksætter. Væksthusene Screener og giver 1:1 sparring til de iværksættere og virksomheder med potentiale for at skabe vækst. Har færre igennem. Yder mere hjælp til den enkelte Yder ikke direkte rådgivning og udfører ingen opgaver direkte for iværksætteren 65 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Hovedkonklusioner om Væksthusene Væksthusene har en positiv samfundsøkonomisk effekt. For hver 1 offentlig kr. der investeres, skabes værdi for 2,6 kr. Målt ift. en kontrolgruppe skaber væksthusene mervækst i omsætningen hos væksthuskunder på 11 pct. 2 år efter vejledning. Erhvervsstyrelsen og KL (April 2013) har gennemført en analyse af de fem væksthuse. Den fremhæver bl.a., at: - Der er et stærkt rationale bag Væksthusene. (Et udbredt behov for uvildig sparring) - Væksthusene skaber mere vækst hos kunderne. - Væksthusenes rolle som knudepunkter er generelt styrket. - Væksthusene har dog en beskeden kontakt til vækstlaget. Kun 6 pct. af vækstvirksomhederne har benyttet væksthusene. - Særligt i Hovedstadsregionen og Sjælland er andelen af vækstvirksomheder, der anvender væksthuset lavt. Kunderne her er derimod ofte meget små. 66 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden 6.3 AKTØRERNE WONDERFUL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 67 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Copenhagen Capacity s (CopCap) indsatsområder Modellen ovenfor illustrerer sammenhængen mellem indsatsen for at skabe/udvikle en internationalt konkurrencedygtig metropolregion og CopCaps indsats for at markedsføre regionen internationalt og tiltrække kapital, virksomheder og talent. 68 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 36

Fokuseret Vækstdagsorden Wonderful Copenhagen s (WoCo) strategi - Global Local Copenhagen 1. Tiltrække flere vigtige begivenheder inden for viden, forretning, sport og kultur, som kan sætte vores by på verdenskortet, skabe forretning og engagement hos danskerne. 2. Skabe bedre international tilgængelighed med flyforbindelser fra vigtige internationale markeder gennem målrettet salg og markedsføring. 3. Tiltrække mere krydstogtturisme og udvikle Københavns position som knudepunkt for krydstogtforretning i Nordeuropa. 4. Skabe øget forbrug blandt turisterne, når de er her, ved at oplevelsestilbuddene til dem er godt organiseret og markedsført effektivt. 5. Bidrage til, at Københavns brand står stærkt i verden gennem at skabe bred opbakning blandt offentlige og private aktører til hovedstadens brand OPEN Copenhagen. Derudover findes mere detaljerede strategier i regi af WOCO s netværk: Erhvervsturisme: Meetingplace Wonderful Copenhagen Strategi Krydstogtturisme: Cruise Copenhagen Network Strategi Event: Øresundsregionens Eventstrategi Storbyturisme: City-break strategi Turistservice: Copenhagen Welcome strategi 69 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Fokuseret Vækstdagsorden Udvalgte resultater Copenhagen Capacity Samlet resultat på 1.374 skabte job (828 direkte og 546 indirekte job) i 2012 - femte rekordår i træk. Flere job end Stockholm Business Region Development, men stadig overgået af Berlin og Hamburg Blandt andet kåret til verdens bedste investeringsfremmeorganisation af The World Bank og modtaget flotte priser fra UNCTAD og Financial Times. Copenhagen Cleantech Cluster etableret som en af verdens ledende cleantechklynger 2009-2012 skabt 520 nye grønne jobs etableret International Cleantech Network Wonderful Copenhagen I 2010 og 2011 voksede hotelovernatningerne i København med hhv. 11% og 10% i forhold til året før, og rekordårene blev i 2012 fulgt op med en vækst på 6%. Projektet Global Connected har bidraget til tiltrækningen af 12 nye flyruter til København, og den totale omsætning generet af de omtalte 12 ruter er på ca. 1,9 mia. kr. Jobskabelsen er på 2.327 fuldtidsjobs og der er generet knap 954.000 overnatninger. I regi af Meetingplace har indsatsen i 2012 for at tiltrække kongresser betydet næsten 400.000 vundne værelsesovernatninger og en samfundsøkonomisk meromsætning på over 1 milliard kroner. VM i landevejscykling i København og Nordsjælland i september 2011 skabte en turismeomsætning på 232 mio. kr., heraf 176 mio. fra udenlandske turister. 820.000 krydstogtpassagerer i 2012 stigende år for år 70 af 115 HOVEDSTADEN SJÆLLAND 38

Bilag 6.1. Afslutning og evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde 2010-2014 Det indstilles, at Vækstforum godkender planen for afslutning og evaluering af Vækstforums arbejde Indledning Vækstforum Hovedstaden blev nedsat i foråret 2010 på baggrund af regionsvalget i november 2009. Vækstforum udarbejdede herefter en erhvervsudviklingsstrategi som efter høring blev endeligt godkendt i december 2010. I november 2013 afholdes nyt regionsvalg, og dermed slutter det nuværende Vækstforums funktionsperiode. Derfor er det også tiden for at afslutte og gøre status over arbejdet i den forgangne periode og resultaterne af Vækstforums indsats. Aktiviteter og analyser Det foreslås, at arbejdet med at gøre status på den forgangne periode og resultaterne, både har et bagudskuende fokus på resultater og arbejdsformer og et fremadrettet fokus på udfordringer og muligheder for den kommende erhvervsudviklingsstrategi. For det første skal der ske en opsamling på resultaterne af Vækstforums investeringer i projekter inden for rammerne af erhvervsudviklingsstrategien. Dette vil ske via en konsulentanalyse af målopfyldelsen på de kvantitative mål, der er opsat for de 6 indsatsområder i strategien, herunder en vurdering af, hvordan Vækstforums indsats har bidraget til målene. Herudover vil der som en del af status over indsatsen blive skabt et overblik over gennemførte initiativer fordelt på typer og leadpartnere/partnere (inkl. opfølgning på om der er projekter, som er markant forsinket). Dette vil også omfatte en status på periodens vækstpartnerskabsaftaler og resultaterne heraf. Og ligeledes vil sekretariatet udarbejde en oversigt over igangværende projekter, der løber ind i eller igangsættes i det kommende vækstforums funktionsperiode (2014-2017). For det andet gennemføres af Vækstforumsekretariatet en mere kvalitativ evaluering af Vækstforum og Vækstforumsekretariatets arbejde og arbejdsformer i perioden. Evalueringen vil også inddrage Vækstforum og baglandets vurdering af arbejdet (bl.a. gennem 71 af 115

drøftelser i Vækstforum og spørgsmål/interview af Vækstforums medlemmer). Derudover vil konklusioner fra tidligere gennemførte evalueringer kunne indgå (herunder LB Analyses evaluering af 20 projekter fra sommeren 2012) evt. ved en opdatering af disse i forhold til nyere projekter. For det tredje sættes der fokus på de fremtidige udfordringer og muligheder for Vækstforum og erhvervsudviklingen i Hovedstadsregionen. Dette vil i et stort omfang kunne baseres på eksisterende viden og analyser - herunder arbejderne fra produktivitetskommissionen og resultaterne af arbejdet i regeringens vækstteam, men også igangværende analyser, fx på infrastruktur og erhvervsområdet, som er afsluttet eller under udarbejdelse i regi af Region Hovedstaden (Se bilag 6.2. for analyseoversigt). Derudover kan der være behov for at gennemføre mindre supplerende analyser af udvalgte emner. Bl.a. er der på baggrund af dialog med Vækstforums erhvervsorganisationer identificeret et behov for at se nærmere på barrierer og udfordringer for private virksomheders deltagelse i (strukturfonds)projekter. Det skal afklares om der er grundlag for at gennemføre denne behovsanalyse sammen med de øvrige vækstfora. Målet er, at der i næste periode kan være en større direkte involvering af erhvervslivet i projekterne. For det fjerde skal afslutningen af arbejdet kobles tæt med Vækstforums udvikling af et effektmålingskoncept. I dette arbejde er der blevet udviklet, dels værktøjer til styrket rådgivning af ansøgere om opstilling af mål, indikatorer mv., dels metoder til stærkere overvågning af Vækstforums projektportefølje. Konceptet vil kunne synliggøre sammenhængene mellem aktiviteter, resultat- og effektmål for de enkelte projekter - og synliggøre, hvordan de enkelte projekters resultater bidrager til målsætningerne i strategien. Arbejdet koordineres med de initiativer, der igangsættes for at styrke samarbejdet mellem de regionale vækstfora og erhvervsstyrelsen om en fælles praksis på området (som det også fremgår af vækstpartnerskabet). Her vil det formentlig fremstå klarere sidst på året 2013, hvordan de fælles standarder for effektmåling og evaluering vil blive udmøntet herunder om der etableres et fælles nationalt/tværregionalt system. På det grundlag vil der foreligge et færdigudviklet koncept (enten fælles nationalt eller i det mindste velkoordineret), som kan bruges i forbindelse med en ny erhvervsudviklingsstrategi. De forskellige delelementer kan samlet set udgøre Vækstforums testamente eller stafet med en række anbefalinger til det nye Vækstforum, som konstitueres i 1. kvartal 2014. Stafetten vil være et godt startpunkt og grundlag for udarbejdelsen af en ny erhvervsudviklingsstrategi. Anbefalingerne kan være dels til arbejdsformer og processer, dels til konkrete indsatser og fokusområder i en ny erhvervsstrategi. Stafetten og de forskellige analyser/evalueringer fremlægges på Vækstforums sidste møde i december 2013. Aktiviteter i Vækstforum Hovedstaden i efteråret 2013 Der er en række parallelle processer i gang, som ligeledes kan udgøre en del af grundlaget for drøftelserne i Vækstforum i efteråret 2013, herunder: 72 af 115

Regeringens beslutning, på baggrund af evalueringen af kommunalreformen, om at der fremover kun skal laves én vækstplan for regionen en regional vækst- og udviklingsstrategi (dvs. en sammenlægning af den nuværende erhvervsudviklingsstrategi og regionale udviklingsplan). Regionerne og kommunerne på Sjællands arbejde med en Fokuseret Vækstdagorden. Den endelige udformning af det kommende EU-strukturfondsprogram. Evalueringen af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Arbejdet med en Hovedstadsstrategi (som dog endnu ikke er igangsat). Afslutningen på Trængselskommissionens arbejde Bl.a. Dansk Industris (DI) analyse på transportområdet Regeringens udmeldinger på uddannelsesområdet. I og med, at det næste møde i Vækstforum først afholdes i december 2013, vil formandsskabet i perioden op til, tage stilling til, hvordan Vækstforum bør reagere på disse tiltag. Det kunne fx være i form af pressemeddelelser, kronikker eller skriftlige høringer. 73 af 115

Bilag 6.2. Oversigt over regionens igangværende eller fornyeligt afsluttede analyser: Erhvervs- og Infrastrukturområdet Analyseområde Titel Status Evt. ekstern tovholder Erhverv Hovedstadsregionens klynger og styrkepositioner Afsluttet medio 2013 Copenhagen Capacity, (SPI-projektet) Industrielle Symbioser i Hovedstadsområdet Afsluttet foråret 2013 Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity LB Analyse Kortlægning af erhvervsfremmesystem i Region Hovedstaden I gang afsluttet ultimo 2013 Afsluttet Marts 2013 Vækst generelt Fokuseret Vækstdagsorden, Kortlægning (Fase 1) Afsluttet Medio 2013 Infrastruktur Analyse af hovedstadsregionen som trafikknudepunkt Afsluttes Ultimo 2013 Internationalt benchmark af hovedstadsregionen Afsluttes Ultimo 2013 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Afsluttes Medio 2013 Trafik og CO2 i hovedstadsregionen 2030 Afsluttes Efteråret 2013 Godsstrømme med relation til hovedstadsregionen Afsluttes Efteråret 2013 DTU rapport - Potentialet for flere letbaner i Afsluttet Primo 2013 hovedstadsregioen DTU rapport - CO2-beregning på de to letbaner samt detaljeret kortlægning af interne trafikstrømme i regionen (med udgangspunkt i landstrafikmodellen) Afsluttes Efterår 2013 Region H, Region Sjælland, Hovedstaden og Københavns kommune 74 af 115

Cykelregnskab for hovedstadsregionen Afsluttes Ultimo 2013 Femernbæltforbindelsens betydning for vækst i Afsluttet 2013 hovedstadsregionen Kollektiv trafikanalyse (fase I) Afsluttet 2013 Kollektiv trafikanalyse (fase II) I gang Afsluttes ultimo 2013 Højhastighedstog i Norden inkl. Hamborg Afsluttet ultimo 2012 75 af 115

Bilag 7.1. Medlemskab af Videncenter for Kystturisme Sekretariatet indstiller, at Region Hovedstaden ikke bliver medlem af Videncenter for Kystturismefinansieret af Vækstforum. Vækstforum Hovedstaden opfordrer Wonderful Copenhagen (som leadpartner) sammen med Visit Nordsjælland og kommuner med kystturisme til at udarbejde et 3-årigt udviklingsprojekt for kystturisme i regionen. Vækstforum reserverer i alt 3 mio. kr. i medfinansiering til beslutning på december-mødet. Det forudsættes, at Vækstforums midler geares på sædvanlig vis. Baggrund I efteråret 2012 modtog regionsrådsformanden en henvendelse fra borgmestrene i Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs kommuner. Borgmestrene ønskede, at Region Hovedstaden indgik som medlem af Videncenter for Kystturisme på lige fod med de øvrige danske regioner, der alle er medlemmer af centeret. Regionsrådsformanden svarede i denne forbindelse, at Region Hovedstadens engagement i centret er betinget af, at kommunerne bidrager økonomisk til medlemskabet, der koster 1 mio. kr. om året. Samtidig ønskede formanden at vide om andre kommuner end de nordsjællandske var interesseret i regional deltagelse i centret. D.13. marts 2013 har de samme borgmestre med brev henvendt sig til Vækstforum. Der lægges fortsat op til regionalt engagement i Videncenter for Kystturisme. I brevet oplyses det, at 15 af regionens øvrige kommuner ønsker regionalt medlemskab af centret. Organisering Videncenter for Kystturisme blev etableret som et af flere initiativer på finansloven 2011, der skal styrke dansk turisme. Centeret er placeret i Hvide Sande og består af en direktør og syv ansatte. 76 af 115

Centeret er ifølge vedtægterne stiftet som en offentligretlig, selvejende institution af Erhvervs- og Vækstministeriet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland, Region Nordjylland. Stifterne indgår i bestyrelsen. Videncenter for kystturisme har to typer af medlemskab: 1. En partner kan indgå som medstifter og dermed få tildelt en bestyrelsespost. 2. En partner kan blive bidragsyder, hvis en medfinansiering forudsætter konkrete projekter gennemført i partnerens region. Som bidragsyder opnås observatørstatus i bestyrelsen. Region Syddanmark og Region Sjælland har valgt at have observatørposter, da de ikke ønsker at være en del af driften af centeret. Bestyrelsen består af en formand og 8 medlemmer. Erhvervs- og vækstministeren udpeger på egen foranledning en formand (Søren Kragelund, direktør, Fårup Sommerland) fra erhvervet. Herudover udpeger erhvervs- og vækstministeren de resterende medlemmer efter indstilling fra bl.a. stifterne. Bestyrelsen er som udgangspunkt lukket for udvidelse, men man vil gøre en undtagelse for Region Hovedstaden såfremt regionen ønsker en bestyrelsesplads. Bestyrelsens observatørposter udgøres foruden Region Sjælland og Region Syddanmark af Bornholms Regionskommuner. Bornholms Regionskommune har særstatus og betaler derfor et reduceret medlemsbeløb. Aktiviteter Ifølge vedtægterne kan centeret varetage følgende opgaver: Skabelse af viden og datagrundlag, som kan give virksomheder og andre relevante kommunale, regionale og nationale turismeaktører mv. bedre grundlag for fx investeringer i markedsføring og produktudvikling inden for kystturismen. Det kunne fx være data om salg, kundetilfredshed eller turisternes behov og ønsker. Gennemførelse af udviklingsprojekter og forundersøgelser, der på udvalgte områder skaber sammenhæng mellem nye kundebehov, mere effektiv markedsføring og mere karakterfulde produkter. Etablering af netværk af virksomheder og øvrige turismeaktører. Økonomi Partnerfinansieringen er på 1,0 mio. kr. årligt til og med 2014. Dette gør sig gældende for medstiftere såvel som observatører. Bornholms Regionskommunes særstatus betyder, at de blot betaler 250.000 kr. om året for medlemskabet. 77 af 115

Den statslige medfinansiering af Videncenteret beløber sig til 2 mio. kr. i 2011, 3 mio. kr. i 2012 og 4 mio. kr. årligt i 2013-2014. VisitNordsjællands vurdering af værdien af et medlemskab Videncenter for Kystturisme Sekretariatet har modtaget en vurdering fra Visit Nordsjælland vedrørende regional deltagelse i Videncenter for Kystturisme. Overordnet set er VisitNordsjælland af den opfattelse, at det vil være fordelagtigt for organisationen, såfremt Region Hovedstaden melder sig ind i Videncenteret. VisitNordsjællands vurdering baserer sig bl.a. på, at medlemskabet giver mulighed for at påvirke det strategiske niveau i centeret samt, at VisitNordsjælland vil få adgang til projektsamarbejde, viden, analyser mv. om kystturisme. Endvidere finder man det positivt, at et medlemskab vil give mulighed for at deltage i et netværk med 20 andre feriesteder i Danmark. Gilleleje i Gribskov Kommune er udpeget af Videncenter for Kystturisme til at være del af et samlet projekt initieret af centeret. Projektet giver Gilleleje redskaber til bl.a. overvågning af udviklingen i turismen på lokalt niveau samt rådgivning og bistand til potentialeplan for området turismeudvikling. Endelig finder Visit Nordsjælland, at medlemskabet kan give Hovedstadsregionen mulighed for at være en del af de projekter som Videncenter for Kystturisme søger midler til, herunder midler fra den statslige konkurrenceudsatte pulje (KUP-midler). VisitNordsjælland anfører, at Vækstforum i andre regioner betaler fuldt ud for medlemskabet. Wonderful Copenhagens vurdering af værdien af et medlemskab af Videncenter for Kystturisme Sekretariatet har været i dialog med Wonderful Copenhagen for at få en vurdering af værdien af et eventuelt medlemskab. For det første er der allerede søsat en række initiativer i regionen, hvor kystturisme bliver berørt, herunder i projektet Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland, hvor Wonderful Copenhagen og Visit Nordsjælland arbejder for at gøre Nordsjælland til en stærkere turistdestination. For det andet er det Wonderful Copenhagens forståelse, at alle projektmidlerne i Videncenter for Kystturisme allerede er allokeret til projekter, som overvejende finder sted i Jylland. Det betyder, at Videncenter for Kystturisme ikke kan tilbyde et tilbageløb af medfinansiering til projekter, som måtte blive udviklet i Hovedstadsregionen, da der ikke ser ud til at være frie projektmidler i Centeret. I den forbindelse er det dog værd at glæde sig over, at Videncenteret i sine analyser har udpeget Gribskov Kommune og Gilleje by som destinationer med kystturismepotentiale. Med denne status følger ikke frie udviklingsmidler. Dog udfører Videncenteret analyser 78 af 115

og kvalitativt vidensarbejde for kommunen og Gilleleje by samt (på VisitNordsjællands foranledning) Humlebæk/Stetten, Hornbæk, Liseleje og Tisvildeleje. Yderligere udarbejder Videncenteret en del analysearbejde for projektet En genfortælling af den klassiske badeby ejet af VisitNordJylland. VisitNordsjælland er partner i dette projekt, med afstikkerprojektet Langs den danske Riviera, som også modtager KUP-midler. I den forbindelse kan det nævnes, at deltagelse i ansøgninger om KUP-midler ikke er betinget af medlemskab af Videncenter for Kystturisme. For det tredje er Videncenter for Kystturisme en lille organisation. Wonderful Copenhagen vurderer, at man i Visit Nordsjælland ligger inde med kompetencer, der mere end bare matcher dem Videncenter for Kystturisme er i besiddelse af. Derfor vurderer Wonderful Copenhagen, at et medlemskab af centeret ikke vil kunne øge kompetencerne og videnniveauet når det gælder udviklingen af kystturismen i Hovedstadsregionen. For det fjerde mener Wonderful Copenhagen, at regionale og kommunale midler har størst effekt, hvis de investeres direkte i regionale turismeinitiativer. Her nævnes projektet Destinationsudviklings af Kongernes Nordsjælland igen som eksempel. Projektet som modtager 50 % af sin finansiering fra EU s regionalfond er desuden medfinansieret af Vækstforum og en række kommuner. Projektets finansielle sammensætning resulterer i, at de kommunale aktører får gearet deres midler ca. 15. gange (Vækstforum oplever en gearing på ca. 4 i projektet). Vurdering Sekretariatet vurderer, at det er relevant og vigtigt, at Vækstforum bakker op om turismeudvikling i Nordsjælland. Konkret er Vækstforum engageret i projekterne Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland og Kompetenceudvikling i Kongernes Nordsjælland. I førstnævnte projektet har man medvirket til udviklingen af feriekonceptet Langs den danske Riviera, der fokuserer på kystturisme i Nordsjælland. Således medvirker Vækstforum allerede i dag til at udvikle den kystnære turisme i Nordsjælland. Det er derfor sekretariatets vurdering, at Wonderful Copenhagen og Visit Nordsjælland, bl.a. gennem de to nævnte projekter, yder en betydningsfuld og professionel indsats for kystturismens udvikling i Hovedstadsregionen. Overordnet vurderer sekretariatet, at det er vanskeligt at se værdien af et medlemskab af Videncenter for Kystturisme for Vækstforum/Region Hovedstaden og de kommunale aktører. Det er vurderingen, at Wonderful Copenhagen er en af Danmarks mest professionelle turismeorganisationer, der videns-, ressource- og udviklingsmæssigt langt overstiger de øvrige regioners turismeudviklingsselskaber. Et organ som de øvrige regioner ikke har. Derfor er de medlemmer af Videncenter for Kystturisme. Og Wonderful Copenhagen er hele Region Hovedstadens turismeudviklingsselskab, dvs. de varetager opgaver vedrørende såvel storbyturisme som kystturisme. I organisationens bestyrelse er kommunerne repræsenteret ved 4 medlemmer. Det giver 79 af 115

kommunerne direkte adgang til at påvirke prioriteringerne og rejse spørgsmål, herunder spørgsmål om indsatsen overfor kystturismen i Region Hovedstaden. Hertil kommer, at spørgsmålet giver anledning til et principielt problem. Hvis Vækstforum anbefaler at finansiere et medlemskab af en forening, så kan andre parter i regionen med samme ret bede om finansiering af medlemsskaber af en forening med relativt snævert fokus. Endelig kan Videnscenterets placering i Hvide Sande medvirke til, at centerets daglige arbejde vil være fokuseret på udviklingen af kystturismen i Jylland, og at erhvervsudviklingsmidlerne kan opnå en højere gearing og få bedre gavn ved at blive investeret direkte i Hovedstadsregionen På den baggrund anbefaler sekretariatet: Region Hovedstaden på den ene side ikke tegner medlemskab af Videncenter for Kystturisme. Men at Vækstforum Hovedstaden på den anden side opfordrer til og ser positivt på en ansøgning fra Wonderful Copenhagen (leadpartner) sammen med Visit Nordsjælland og kommuner med kystturisme om et 3-årigt udviklingsprojekt for kystturisme i regionen. Det foreslås, at Vækstforum reserverer 3 mio. kr. i medfinansiering til beslutning på december-mødet. Det bør forudsættes, at Vækstforums midler geares på sædvanlig vis. 80 af 115

Til Vækstforum Hovedstaden Kultur og Udvikling Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 0011 Fax 7232 3213 rino@hillerod.dk Sag 219-2013-5672 13. marts 2013 Videncenter for Kystturisme Med finansloven for 2011 blev der vedtaget flere initiativer, der skal styrke dansk turisme. Et af initiativerne skal forbedre rammerne for innovation og vækst inden for dansk kystturisme og sker gennem oprettelsen af Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande. Videncenteret etableres som et forskningscenter i samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og turismeerhvervene i kommunen samt øvrige kommunale og regionale aktører. Der blev afsat 2 mio. kr. i 2011, 3 mio. kr. i 2012 og 4 mio. kr. årligt i 2013-2014 som statslig medfinansiering af videncenteret. Videncenter for Kystturisme er etableret som et partnerskab mellem de regionale vækstfora i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland; Ringkøbing-Skjern Kommune samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Videncenter for Kystturisme får til opgave at gennemføre udviklingsprojekter og skabe ny viden om vækstmuligheder inden for kystturismen, så branchen kan få vækst igen. Etableringen af centeret er en national satsning, der har til formål at løfte et allerede etableret erhverv til nye højder med mere omsætning og skatteindtægter til følge. Vækst i erhvervs- og ferieturismen er med rette en del af Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. Heraf fremgår, at hovedstadsregionen siden 2000 har haft en vækst på 13 pct. i udenlandske overnatninger, hvilket er en svagere vækst end i de bedste nordeuropæiske regioner. Derfor har Vækstforum Hovedstaden opstillet mål for, at den årlige vækst i udenlandske overnatninger i regionen i 2013 skal være på mindst 4 pct. og dermed på forventet niveau med de bedste regioner i Nordeuropa (bortset fra Berlin). Hovedstadsregionen har næsten 100 km. fantastisk kyststrækning og er som den eneste region ikke repræsenteret i videncenterets bestyrelse. Borgmestrene i Region Hovedstaden har et ønske om også at være en del af denne nationale satsning og det vurderes, at et medlemskab kan bidrage til Vækstforum Hovedstadens mål om øget vækst i erhvervs- og ferieturismen. Bornholms Vækstforum har taget konsekvensen af Region Hovedstadens manglende medlemskab af videncenteret og indgået særskilt aftale med Videncenter for Kystturisme. Vi har i borgmesterkredsen for de nordsjællandske kommuner Hillerød, 81 af 115

Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs været i kontakt med følgende kommuner der alle har et ønske om, at Vækstforum Hovedstaden bliver medlem af Center for Kystturisme; Brøndby, Allerød, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Høje Taastrup, Frederiksberg, Glostrup, Ballerup, Herlev, København, Hvidovre, Rødovre, Furesø, Gladsaxe og Egedal. Med denne henvendelse vil vi gerne anmode om, at Vækstforum Hovedstaden tager initiativ til at indgå i Videncenter for Kystturisme på lige fod med landets øvrige regioner. Med venlig hilsen Kirsten Jensen Borgmester Hillerød Kommune Johannes Hecht-Nielsen Borgmester Helsingør Kommune Jan Ferdinansen Borgmester Gribskov Kommune Thomas Lykke Pedersen Borgmester Fredensborg Kommune Ole Find Jensen Borgmester Frederikssund Kommune Helge Friis Borgmester Halsnæs Kommune 82 af 115

Bilag 8.1 SMART Copenhagen: En digital platform for smarte byer Sekretariatet indstiller, at Vækstforum bakker op om Copenhagen Cleantech Clusters (CCC) initiativ om implementering af den digitale platform SMART Copenhagen. Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at det vil se positivt på en medfinansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler på op til 5 mio. kr. til implementeringen af SMART Copenhagen. Midlerne vil i givet fald komme til udmøntning i 2014-2015. En medfinansiering vil være betinget af, at Københavns Kommune medfinansierer tilsvarende. Ansøgning Projekt: SMART Copenhagen : En digital platform for smarte byer Ansøger: Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), som har opfordret Region Hovedstaden og Københavns Kommune til at bidrage med hver 5 mio. kr. Samlet projektbudget: 16,15 mio. kr., heraf 1,15 mio. fra CCC og 5 mio. kr. fra Realdania Ansøgt medfinansiering: 5 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Projektperiode: Primo 2014 til 2016. Baggrund Som følge af udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT) vokser mængden af data med stor hastighed ( big data ). Der ligger et stort potentiale i at udvikle nye produkter og løsninger baseret på disse data. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og især virksomheder og forskningsinstitutioner i hovedstadsregionen har en stærk profil indenfor udvikling af digitale løsninger. En digital infrastruktur med store mængder lettilgængelige data rummer et stort potentiale for borgere, virksomheder og myndigheder. Da data kan kombineres på mange forskellige måder og gøres tilgængelige på en lang række kommunikationsplatforme (f.eks. pc'er, smart phones, tablets - og i nær fremtid biler og andre forbrugsgoder) er mulighederne store. 83 af 115

Formålet med projektet vil være, at udvikle en digital platform som bygger på disse data. Den kan have en betydelig effekt for dataejere og virksomheder, der ønsker at bruge data for at udvikle nye forretningsmodeller eller -ideer. Platformen bidrager på den måde til en smarter city. Der findes en række eksempler for løsninger i forbindelse med en lettilgængelig digital infrastruktur. Eksempel 1 - P-applikation: 30 % af trafikken i indre København udgøres af bilister som leder efter en parkeringsplads. Det påvirker såvel miljøet som rejsetiden i byen negativt. Der eksisterer en række data, som kunne anvendes for at udvikle en app til at løse problemet: Parkeringspladserne kunne reserveres digitalt og bestilleren modtager en kørselsanvisning. Eksempel 2 Energibesparelser i hjemmet og på arbejdspladsen: Pga. vedvarende energikilder stadigt fylder mere i vores energiforsyning, vil energipriserne variere i stigende omfang på forskellige tider af døgnet. Der kan være betydelige energibesparelser og reducerede omkostninger forbundet med at tilrettelægge produktion og privat forbrug (f.eks. tøjvask eller opladning af elbiler) til at ske på tidspunkter, hvor energipriserne er lave. Styringen kan ske via forskellige applikationer, som baseres på data fra energiselskaberne. Specifikation af initiativet SMART Copenhagen Initiativet blev allerede igangsat i 2011, og er opdelt i fem faser. Vækstforum/Regionen og Københavns Kommune forventes at indgå i fase 4 og 5 af projektet. I fase 1 besluttede CCC s bestyrelse, at en digital platform for smarte byer er et af de indsatsområder, som er afgørende for videreudviklingen af cleantech-området. Derfor igangsatte CCC en innovationsplatform (fase 2) som skulle undersøge de kommercielle muligheder på området. Efter afslutningen af undersøgelsen blev der truffet beslutning om at lancere en idekonkurrence for implementering af en digital platform. Fase 1 og 2 blev allerede afsluttet i 2011/2012. Fase 3, udbuds- og idekonkurrencen bliver igangsat i 2013 i samarbejde med og støttet af Realdania. En række virksomheder og konsortier bliver inviteret til at byde ind på opgaven på baggrund af prækvalifikationsmateriale og udbudsbetingelser, som bliver udarbejdet af CCC. I fase 4 (2014) oprettes der et bedømmelsesudvalg (under deltagelse af Region/Vækstforum Hovedstaden), som udpeger et vinderforslag. Vinderforslaget skal implementeres fra maj 2014. Et evt. tilsagn fra Vækstforum Hovedstaden og Københavns Kommune vil blive brugt i fase 5 af initiativet. Regionen/Vækstforum inviteres dog til at deltage allerede i fase 3 og 4, da det er her, at beslutningen om en evt. løsning træffes. Dvs. at man kan deltage i den konkurrenceprægede dialog med de tre prækvalificerede konsortier (12/2013-01/2014) og derved få indflydelse på hvilke pilotapps, der skal udvikles. Derudover kan 84 af 115

Regionen/Vækstforum udpege et medlem til det bedømmelsesudvalg, der træffer beslutning om et evt. vinderforslag (enten fra egen kreds eller en udvalgt ekspert). SMART Copenhagen sigter især mod IKT- og klimaområdet. Projektet understøtter ligeledes klyngedannelse på cleantech-området. Mulige temaer, som kunne bearbejdes med en digital platform er: trafiktrængsel, parkering, oversvømmelser, energirenovering af bygninger, energibesparelser og affaldsgenanvendelse. Der formodes at være en stor interesse i erhvervslivet for smart-city-løsninger. Det er sandsynligt, at en digital platform, der er baseret på kommercielle vilkår, vil medføre, at hovedstadsregionen kan gøre sig internationalt gældende som et testcenter for smarte løsninger baseret på big data. CCC er i løbende dialog med de relevante aktører på smart city-området og vil sikre, at der skabes synergi til andre initiativer. Forventede effekter af projektet CCC skal sikre, at forretningsmodellen bag platformen er økonomisk bæredygtig. Det er en betingelse for konsortierne, som byder ind i opgaven, at den digitale platform drives i en fastlagt periode på fem år. Men CCC forventer allerede betydelige effekter i 2016/2017, bl.a.: 100 udviklere af apps, som har købt data gennem SMART Copenhagen. SMART Copenhagen har skabt adgang til 20 nye databaser og har selv udbudt 10 nye apps. Udviklere, som har købt data hos SMART Copenhagen, har indtil 2016 udviklet 200 nye løsninger. Der er 100.000 mennesker, der bruger data fra SMART Copenhagen. Min. 500 nye arbejdspladser er skabt hos virksomheder, som udvikler apps baseret på platformen. 5 udenlandske virksomheder har placeret sig i området pga. af de muligheder platformen rummer; 20 virksomheder er begyndt at eksportere løsninger. Finansiering Fase Finansiering gennem Budget Identifikation af en digital platform som CCC 1,15 mio. kr. indsatsområde og undersøgelse af de kommercielle muligheder (2011-2012) Idekonkurrence og udvælgelse af Realdania 5 mio. kr. vinderforslag (2013) Implementering af platformen (2014-) Region Hovedstaden Københavns Kommune 5 mio. kr. 5 mio. kr. I alt 16,15 mio. kr. 85 af 115

Det er op til bedømmelsesudvalget at vurdere, hvorvidt vinderideen matcher de opstillede krav af udbuddet. Vækstforum Hovedstadens bidrag er således at betragte som en finansieringsgaranti, der udløses i tilfælde af, at bedømmelsesudvalget vurderer, at der kan vælges en tilfredsstillende vinderløsning. Som forudsætning for at fase 5 igangsættes sikrer CCC desuden, at ideen af det vindende konsortium lever op til de stillede krav ift.: IT-platform, drift, datasæt og pilotprojekter, tilgængelighed og organisering. Derudover sikrer CCC, at 10 dataejere har underskrevet skriftlige samarbejdsaftaler om deling af data inden fase 5 starter. Københavns Kommune har givet en tilkendegivelse om at tilvejebringe 5 mio. kr. til projektet, idet midlerne skal prioriteres ifm. forhandlingerne om budgettet for 2014. Sekretariatets vurdering Sekretariatet vurderer, at en digital platform for smarte byer understøtter Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, særligt på indsatsområderne om erhvervsklynger og vækstiværksættere. Da projektet særligt sigter mod klimaområdet understøtter projektet samtidig klimastrategien for hovedstadsregionen. Det vurderes endvidere, at der på baggrund af et grundigt forarbejde er konstateret stor interesse hos regionens virksomheder for at indgå i samarbejde om en digital platform. Og processen med en projektkonkurrence sikrer også, at der udpeges den bedste og mest konkurrencedygtige løsning. I dialogen med CCC bør det dog sikres, at den digitale platform udvikler og kan anvendes til at udvikle smarte løsninger for byer i hele regionen. 86 af 115

Bilag 9.1 Medfinansiering og deltagelse i national supportfunktion for klyngeudvikling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum Indstiller til Regionsrådet, at der bevilges i alt 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til regionens del af finansieringen af en ny supportfunktion for klyngeudvikling (2014-16), under forudsætning af medfinansiering fra staten og øvrige regioner. Ansøgning Projekt: National supportfunktion for klyngeudvikling Ansøger: Uddannelsesministeriet/Forum for Klyngeudvikling Samlet projektbudget: 15 mio. kr. Ansøgt medfinansiering: 1,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Projektperiode: 2014-2016. Baggrund Vækstforum Hovedstaden besluttede på mødet den 29. november 2012 at godkende den nye nationale samarbejdsstrategi for klyngeindsatsen i Danmark herunder at indgå i det nationale Forum for Klyngeudvikling, som skal arbejde for at professionalisere indsatsen for at skabe vækst gennem klynger. Klyngestrategien og forummet udspringer af regeringens innovationsstrategi og indgår også i Vækstforums aftale med regeringen om vækstpartnerskaber 2013. Uddannelsesministeriet og syv øvrige ministerier, alle seks regionale vækstfora samt KL og Danske Regioner står bag strategien og deltager i forummet. Det kan desuden oplyses, at klyngeforum og en række erhvervsorganisationer har udarbejdet et Charter om klynge- og netværkspolitikken i Danmark og dens betydning samt erhvervsorganisationernes rolle heri. Der opstilles nogle overordnede principper for klyngepolitikken, som er i overensstemmelse med klyngestrategien, fx at der bør være en klar ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige myndigheder, at omdrejningspunktet for indsatsen bør være virksomhedernes behov for værdiskabende aktiviteter og samfundets behov for at generere størst muligt samfundsøkonomisk værdi af indsatsen, og at klynger der performer dårligt bør miste den offentlige støtte. Derudover 87 af 115

beskrives erhvervsorganisationernes betydning. Formålet har været at få erhvervsorganisationerne til at påtage sig en aktiv rolle i klyngerne fx med at sikre erhvervsinteresser i styregrupper og med at koble deres medlemsvirksomheder til relevante klynger i form af informationskampagner mv. Som første skridt for at professionalisere klyngesekretariaternes arbejde har Uddannelsesministeriet og klyngeforum besluttet at oprette en ny, samlet supportfunktion for de danske klynger. Indhold Visionen for den nye supportfunktion er, at de danske klyngeorganisationer bliver bedre til at løse deres primære opgaver overfor virksomheder og videninstitutioner, dvs. matchmaking, brobygning, igangsættelse af samarbejdsprojekter, understøttelse af virksomhedernes innovation, konkurrenceevne, vækst, internationalisering samt at løse opgaven med at være en central aktør i det regionale erhvervsfremme- og økosystem. Alle klynger, uanset hvilket stadium, de befinder sig på, vil kunne trække på supportfunktionen. Eksempelvis kunne der ydes hjælp til forskellige former for internationaliseringsprojekter, identifikation af potentielle udenlandske samarbejdspartnere og finansieringsmuligheder omkring internationale projekter, som særligt er et behov hos de større og veletablerede klynger. Der vil også kunne udvikles værktøjer og redskaber, som efterspørges af klyngeorganisationerne fx IT-værktøjer, afrapporteringsværktøjer, ledelsesmæssige værktøjer og redskaber til matchmaking, som nok særligt er et behov hos de mindre klynger. Supportfunktionen udbydes i et EU-udbud og finansieres med cirka 5 mio. kr. årligt i grundfinansiering for perioden 2014-16 med mulighed for forlængelse i yderligere to år på baggrund af en midtvejsevaluering. Finansieringen deles mellem Rådet for Teknologi og Innovation under Uddannelsesministeriet (forventet 2,6 mio. kr.) og de regionale vækstfora (forventet 2,4 mio. kr. i alt). Der er lavet en fordelingsnøgle, så de tre store regioner: Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark, skal medfinansiere med hver 500.000 kr. årligt, Sjælland og Nordjylland med hver 400.000 kr. årligt, mens der er en drøftelse om Bornholms andel, da der er meget begrænsede klyngeaktiviteter på Bornholm. Vækstforum Hovedstaden forventes således at bidrage med 500.000 kr. årligt for perioden 2014-16. En eventuel forlængelse i yderligere to år vil ske ved fornyet forelæggelse for Vækstforum. Vurdering Sekretariatet vurderer, at det er relevant og vigtigt, at Vækstforum bakker op om udbuddet, så der kan etableres en ny, samlet supportfunktion for de danske klynger. Der lægges vægt på, at supportfunktionen skal tage udgangspunkt i klyngernes behov for hjælp på det udviklingstrin de befinder sig på, og det er derfor vurderingen, at alle klyngerne i regionen vil kunne få målrettet hjælp og generelt få god gavn af funktionen. Det drejer sig fx om de større klynger som Copenhagen Cleantech Cluster og Transportens inno- 88 af 115

vationsnetværk og om mindre klynger som Innovationsnetværket for Dansk Lys (DOLL), som vil have gavn af forskellige former for hjælp fra supportfunktionen. Der vil også være funktioner, som vil være gavnlig for det samlede klyngelandskab. Det drejer sig fx om at synliggøre og fungere som én samlet indgang til det danske klyngelandskab for udlandet. Det er således vurderingen, at supportfunktionen vil understøtte erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde om stærke erhvervsklynger. Den nye supportfunktion vil være en god hjælp for regionens klyngeorganisationer, så de bliver i stand til at skabe endnu større værdi for virksomhederne, og det kan hjælpe virksomheder til hurtigere at skabe innovation og kommercielle succeser. En eventuel beslutning om at forlænge finansieringen efter 2016 bør basere sig på en positiv vurdering/evaluering af supportfunktionen. 89 af 115

Bilag 10.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Orientering om disponerede og resterende strukturfondsmidler (EU Socialfond og EU Regionalfond) 9.07.2013 Sekretariatet indstiller, at Vækstforum: - tager orienteringen om disponerede og resterende strukturfondsmidler til efterretning - godkender, at næste ansøgningsrunde afgøres ved skriftlig høring Baggund Der har ikke været nogen ansøgningsfrist mellem det aflyste forrige møde og dette vækstforummøde. Der er derfor ingen ansøgninger til behandling denne gang. I forlængelse af det aflyste forrige møde blev der holdt skriftlig høring vedr. indstilling af en række bevillinger, herunder ansøgning til EU Socialfond om medfinansiering af projektet Developing Designlab Råstof. Sekretariatet indstilling om tilsagn blev godkendt. Der var herefter disponeret over stort set alle strukturfondsmidlerne; - På socialfondens prioritet 1 var et projekt på venteliste. Ansøgningen fra DTU vedr. Viden som Vækstmotor havde søgt 6,5 mio. kr., mens der kun var ca. 2,1 mio. kr. tilbage i udisponerede midler - På socialfondens prioritet 2 resterede 2,3 mio. kr. efter Vækstforums beslutning om at bevilge midler projektet Developing Designlab Råstof - På regionalfonden resterede ca. 1,1 mio. kr. Vækstforumsekretariaterne i Region Midtjylland og Hovedstaden drøftede i juni måned muligheden for at bytte udisponerede midler. Et bytte af socialfondsmidler ville sikre, at projekter på venteliste hurtigere kunne igangsætte. Byttet ville samtidig bidrage til at nedbringe det samlede beløb af udisponerede socialfondsmidler på nationalt plan. På den baggrund søgte regionerne Erhvervsstyrelsen om bytning af midler, og dette blev imødekommet. Region Hovedstaden fik således øget rammen på for prioritet 1 bedre 90 af 115

jobs med 2,3 mio. kr. mod en tilsvarende nediustering af prioritet 2. Og kunne dermed give projektet på venteliste fuldt tilsagn. Disponerede midler og resterende ramme EU Socialfond, er opdelt på 2 prioriteter; Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke bedre job. Rammen for projekter under prioritet 1 er opjusteret med 2,3 mio. kr. til 155,8 mio. kr. Der resterer nu 0,8 mio. kr. i udisponerede midler. Erhvervsstyrelsen har givet fuldt tilsagn til projektet Viden som vækstmotor, og der er ingen projekter på venteliste. I løbet af perioden er tilsagnet om medfinansiering af projekt OPAL Offentlig Privat Alliance nedsat med 3,0 mio. kr. Årsagen er problemer med at få den oprindelige finansieringsplan til at hænge sammen. Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken flere job. Den nedjusterede ramme er på 100,4 mio. kr. Og der er disponeret over hele rammen. EU Regionalfond Den samlede ramme er på 296,4 mio. kr. Der er 0,6 mio. kr. tilbage på rammen, som ikke er disponeret. Siden sidste opgørelse har der været nogle tilbageløb og andre justeringer af bevillinger; Tilskud til SPI-projektet er nedjusteret med ca. 0,4 mio. kr. grundet bortfald af en aktivitet. Samtidig har sekretariatet godkendt en ansøgning om tillægsbevilling fra projekt ESS og MAXIV som vækstmotorer på 0,6 mio. kr. Projektet havde søgt om styrkelse af projektledelse og administration i den resterende projektperiode. Supplerende ansøgningsfrist Der kan i den resterende periode forventes et vist tilbageløb fra afsluttede og igangværende projekter. For at sikre, at tilbageløbet anvendes i Hovedstaden, vil det være hensigtsmæssigt at have en pulje af ansøgninger, som kan afvikles inden udgangen af 2014. Projekterne skal kunne igangsættes hurtigt. Sekretariatet har derfor fastsat en ny ansøgningsfrist den 1. september 2013 og opfordret dels nye ansøgere til at fremsende ansøgning, dels eksisterende projekter, såfremt der er forslag til aktiviteter, som kan bidrage til væsentlige yderligere resultater. Da næste møde i vækstforum først er i december 2013 foreslås, at ansøgningerne, efter den sædvanlige behandling i det sagkyndige panel, og med sekretariatets indstilling, sendes i skriftlig høring hos Vækstforum. 91 af 115

Proceduren med skriftlig høring er nødvendig såfremt eventuelle tilbageløbsmidler skal kunne anvendes i regionen inden 1. oktober 2013, jvnf. Overvågningsudvalget for strukturfondenes beslutning nedenfor. Overvågningsudvalgets møde i juni 2013 Overvågningsudvalget besluttede, at regionerne frem til 1. oktober 2013 kan disponere over egne tilbageløbsmidler. Det var ellers forventet, at der pr. 15. juni ville blive oprettet tre nationale puljer samt en ny procedure for anvendelse af midlerne. Men eftersom opgørelsen over disponerede midler i regionerne var tilfredsstillende, besluttede Overvågningsudvalget, at udsætte beslutningen om nationale puljer. Indtil da, kan regionerne disponere over tilbageløb fra egne projekter. 92 af 115

Bilag 10.2 9-7-2013 Vækstforum den 15. august 2013 EU Socialfond - Oversigt over disponerede og resterende midler Ny ramme for prioritet 1 og 2 Støttetilsagn Projektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 + 14 I alt 2007-2013 Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke - "Bedre job" 1.1 Udvikling af menneskelige resurser 3241 Københavns Det lokale partnerskab for 0 0 0 0 3818 Arbejdsmarkedsaf Kompetencer i et fremmed land 575.215 575.215 95.869 1.246.299 ASE/Akademos Ledige nydanske 432.701 1.298.103 324.526 2.055.329 4519 CPH West Innovationskraft og entreprnør 2.686.937 3.582.583 3.582.583 895.646 10.747.749 4312 Dansk Artist Kunstgreb 1.233.716 3.701.149 3.701.149 616.858 9.252.873 4530 Erhvervsskolen Udvikling med udsigt 3.081.077 5.281.846 5.281.846 3.521.231 17.166.000 4179 Erhvervsskolen N Uddanneslsesinstitutioner som 512.689 2.460.909 2.460.909 1.845.682 7.280.189 4822 Københavns Next Generation - Iværksættere 4.354.366 4.354.366 4.354.366 4.354.366 17.417.462 3871 BEC Mangement Detailakademiet 1.445.230 1.445.230 963.487 3.853.947 10166 WoCo Kompetenceudvikling i 544.140 932.811 932.811 2.409.763 10235 EMUC Danmarks Maritime Klynge 744.305 4.465.830 8.187.355 13.397.490 10245 TEC - Teknisk Erhvervs rettet udd 1.464.628 8.787.769 14.646.282 24.898.679 10590 CPH WEST Fremtidens erhvervskoler, UCE 546.669 13.120.067 13.666.736 1.2 4053 Innovation, videndeling og videnopbygning Den Danske Filmskole Copenhagen Film Mentor INDEX AWARDS 273.947 821.840 821.840 547.893 2.465.519 4463 A/S Væksthus Pilotprojekt for undervisning OPAL Center for kommunaltprivat 2.375.613 395.936 2.771.549 10242 Hovedstadsregio samarbejde om nye 1.689.171 3.378.343 6.756.686 11.824.200 10650 Scion DTU Viden som vækstmotot 6.524.790 6.524.790 1.3 Anvendelse af ny teknologi bips Digitale kompetencer i 10616 byggeriet 8.000.000 8.000.000 Disponeret 0 1.281.862 14.030.421 22.464.253 25.334.477 29.345.205 62.522.356 154.978.574 Ramme Prioritet 1 155.769.663 Resterende ramme 791.089 Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken - "Flere job" 2.1 Udvikling af menneskelige resurser 3276 CPH WEST I arbejde igen 310.755 932.264 1.243.018 3789 Arbejdsmarkedsse Kom i gang igen 0 4125 FIC Start igen (tidl. I gang igen) 227.720 910.880 834.974 1.973.574 4209 IngeniørforeningenInternational Students (ISIC) 101.601 609.608 609.608 203.203 1.524.019 4489 Sprogcenter NordsKvinder på vej 997.187 1.709.463 1.709.463 4.416.113 4471 CPH WEST Uddan På jobbet fra dag 1 146.210 146.210 4541 Teknisk Erhvervsk Relationer der forpligter 920.320 2.208.769 2.208.769 1.288.448 6.626.306 10276 Copenhagen CapaCopenhagen Talent Bridge 539.412 6.472.945 12.406.477 19.418.834 10220 Brøndby Kommun Job og uddannelse for borgere p 5.530.993 8.296.490 13.827.483 10283 Erhvervskolen NorFra ufaglært til faglært på rekord 788.512 4.731.069 9.462.139 14.981.720 10318 Sprogcenter NordsKvinder for fremtiden 490.000 2.694.999 3.184.999 2.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder 4026 Niels Brock Iværksætterhuset 1.797.068 2.695.602 2.695.602 7.188.271 4205 Københavns UniveStudentervæksthuset 517.796 1.035.592 776.694 2.330.083 4988 Væksthus MidtjyllaEtnisk erhvervscenter overført til RegM 5256 Copenhagen Busin CIEL - Cph Innovation and Entre 2.571.609 7.714.826 7.714.826 18.001.260 10579 Væksthus hovedst Forprojekt - Iværksætterprogram i region H 3.251.502 3.251.502 10700 Råstof Aps. Developing designlab Råstof 2.316.864 2.316.864 2.3 Anvendelse af ny teknologi Disponeret 310.755 3.576.449 7.169.189 8.981.319 8.020.967 26.228.281 46.143.297 100.430.256 Ramme Prioritet 2 100.430.256 Resterende ramme 0 Noter: Total Disponeret 310.755 4.858.311 21.199.610 31.445.572 33.355.444 55.573.486 108.665.653 255.408.830 begge Samlet ramme 256.199.919 prioriteter Resterende ramme 791.089 Prioritet 2 ramme nedsat med 4 mio. kr. i forbindelse med at projekt Etnisk Erhvervsfremme administreres af Region Midt Rammer ændret i juni 2013; ramme 1 opjusteret med 2,3 mio. kr. og ramme 2 nedjusteret tilsvaredne Farvekoder: Sekretariatets anbefaling Vækstforums indstilling Tilsagnsbeløb (EBST) Projektet trukket/lukket Afslag EBST Regnskabstal 93 af 115

Bilag 10.3 8-7-2013 Vækstforum den 15. august 2013 EU Regionalfond - Oversigt over disponerede og resterende midler Støttetilsagn Projektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-14 I alt 2007-2013 Prioritet 1: Innovation og viden Aktuel/slut 1.1 Innovation, videnopbygning og videndeling g 3285 Copenhagen Hovedstadens turisme- 5.682.960 5.682.960 5.682.960 5.682.960 22.731.839 3554 ngen Det Interaktive Hus 85.782 128.674 214.456 3616 Hovedstaden VIKK - Vækst i Klynger og 941.665 941.665 1.883.330 3817 Network/RUC SUND VÆKST (Fødevarer, e 1.900.525 1.900.525 1.900.525 1.900.525 7.602.100 3831 Øresund Logistic Nordlog - Nordeuropas hande 326.133 717.494 1.043.627 3702 Hovedstaden Copenhagen Innovation 2.493.912 2.493.912 2.493.912 7.481.735 3985 Copenhagen CapCopenhagen Entertainment 908.940 1.558.183 1.558.183 1.558.183 649.243 6.232.730 4045 Københavns Inte Metropolis: Lys og Lyd projekt 2.131.745 2.131.745 4102 cmi Aalborg Univ Knudepunkt for mobil og trådløskommunikatio 817.469 1.634.937 1.634.937 1.634.937 817.469 6.539.748 4357 INDEX AWARDS Profilering af Design to Improver Lifes 2.492.759 415.460 2.908.219 4505 Københavns Inte LysLyd - hovedprojekt 3.829.991 4.924.274 8.754.264 4481 Finansrådet Copenhagen Finance IT Region 1.229.716 1.229.716 4721 Copenhagen CapCopenhagen Cleantech Cluster 4.538.087 13.614.261 13.614.261 13.614.261 27.228.522 72.609.391 4384 Wonderful CopenVIBE - Videncenter for begivenheder 882.335 2.647.006 2.647.006 1.764.670 7.941.017 4782 kommune Energirigtig renovering-plan 4.812.236 4.812.236 4.812.236 4.812.236 19.248.943 4790 Finansrådet CFIR 2009-2013 1.102.318 4.409.272 4.409.272 4.409.272 4.409.272 18.739.408 4844 Scion DTU a/s Medico Innovation 155.317 1.863.808 1.863.808 1.863.808 3.572.299 9.319.042 10214 Væksthus HovedInternationalisering af SMV i videnservice (Growbiz) 619.451 2.477.806 2.890.773 5.988.030 10350 Wonderful CopenCopenhagen Communities 4.518.810 4.518.810 10534 DTU - Danmarks ESS og MAX IV som vækstmotorer 2.459.010 9.836.040 12.295.050 1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder 4133 Symbion CIBIT Accelerace Management A/S 471.698 1.132.075 1.132.075 1.132.075 1.132.075 5.000.000 Symbion CIBIT Accelerace Invest 1.886.792 4.528.302 4.528.302 4.528.302 4.528.302 20.000.000 4302 Væksthus RegionSpin-off aktiviteter 1.513.302 1.513.302 1.513.302 4.539.907 5073 Copenhagen CapSPI- Samarbejde om Proaktivt Investeringsfremme 3.158.703 4.211.605 1.052.901 8.423.209 10150 Københavns UnivCopenhagen spinouts 3.255.814 5.581.395 11.162.791 20.000.000 1.3 Anvendelse af ny teknologi 4134 Dansk Byggeri Ny viden til Byggefagene 2.074.074 3.555.556 2.370.370 8.000.000 5060 Copenhagen Destinationsudvikling 3.495.083 3.495.083 3.495.083 10.485.250 Disponeret 85.782 19.764.586 39.889.433 55.500.882 55.825.919 51.816.235 72.978.728 295.861.566 Årlig ramme Prioritet 1 35.000.000 35.700.000 36.414.000 73.446.976 37.885.125 38.642.828 39.415.685 296.504.614 Resterende ramme 34.914.218 15.935.414-3.475.433 17.946.094-17.940.794-13.173.407-33.563.043 643.048 Ramme opjusteret med regionalfondsbidrag fra Region Sjælland ifm Copenhagen Cleantech Cluster (36,3 mio. kr.) Spin outs flyttet fra indsatsområde 1.1 til indsatområde 1.2 7.3.2013; Justeret for forventet tillægsbevilling til Innovation af Hovedstadens turismeindsats med 1,1 mio. kr. Farvekoder: Sekretariatets anbefaling Vækstforums indstilling Tilsagnsbeløb (EBST) Ansøgning trukket Afslag EBST Regnskabstal 94 af 115

Bilag 11.1 De nye EU-strukturfonde i perioden 2014-2020 og partnerskabsaftalen mellem regeringen og Kommissionen Sekretariatet indstiller, at Vækstforum drøfter mulighederne i de kommende strukturfondsprogrammer og giver sin opbakning til programmerne overfor Erhvervsstyrelsen. Baggrund Erhvervsstyrelsen sendte de konsoliderede udkast til Regional- og Socialfondsprogrammerne 2014-2020 til offentlig høring d. 9. juli 2013. Høringen giver anledning til at orientere om status på programmerne og giver mulighed for at kommentere udkastene over for Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har samtidig sendt de konsoliderede udkast til Kommissionen. Efter sommerferien indsamles bemærkninger fra både Kommissionen og de regionale vækstfora, organisationer m.fl. Til efteråret skal de endelige forslag sendes til Bruxelles. Det er usikkert, hvornår en godkendelse kan forventes formentlig først i begyndelsen af 2014. Strukturfondsmidler til Danmark Den samlede størrelse af programmerne er p.t. ikke oplyst. Fordelingen mellem de danske regioner sker først i løbet af efteråret. Under alle omstændigheder forventes der at være færre midler til rådighed end i den nuværende periode. Regionalfonds- og Socialfondsprogram 2014-2020 Partnerskabsaftalen mellem Danmark og Kommissionen Partnerskabsaftalen beskriver, hvordan Danmark i perioden 2014-2020 vil anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at fremme beskæftigelsen og 95 af 115

erhvervsudviklingen. Aftalen er blevet udarbejdet i dialog med relevante aktører og definerer rammen for anvendelsen af strukturfondsmidler. EU Regionalfondsprogram 2014-2020 Programmet har efter sidste udkast fire prioriteter: 1. Øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV er): Målet skal nås gennem innovationsarbejde og klynger. Projekterne bliver meget resultatorienterede i forhold til, at der skal leveres målbare resultater i form af prototyper til nye produkter og ydelser. 2 klynger kan støttes de første 3 år. Herefter 2 nye eller forlængelse af de gamle. 2. Forbedre SMV ernes konkurrenceevne: Projekter under denne prioritet har til formål at øge antallet af vækstvirksomheder (virksomheder med >10 ansatte, som vækster mere end 20 % om året i tre år). Også mindre virksomheder med stort potentiale kan deltage i projekterne. 3. Energi- og ressourceeffektive SMV er: Gennem udvikling af grønne forretningsmodeller og projekter om grøn symbiose skal energi- og ressourceeffektiviteten i SMV er forbedres. 4. Bæredygtig grøn byudvikling: Målet for projekter er at reducere energiforbruget i byer med mere end 30.000 indbyggere. EU Socialfondsprogram 2014-2020 Programmet har efter sidste udkast fire prioriteter: 1. Øge jobskabelsen i nye og eksisterende virksomheder: Projekterne under denne prioritet skal sigte på vejledning og støtte af iværksættere og på kompetenceudvikling i virksomheder. 2. Mobilitet på tværs af landegrænser: Aktiviteterne her er Danmarks bidrag til EURES-programmet (European Employment Service), der skal fremme arbejdskraftens mobilitet i EU. 3. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse: Projekterne skal fremme social inklusion og er rettet mod personer på kanten af arbejdsmarkedet. 4. Uddannelse: Målet er projekterne er at øge antallet af personer, som tager erhvervsuddannelser og videregående uddannelsesforløb. Sekretariatets vurdering Sekretariatet vurderer, at de udvalgte indsatsområder i udkastene til regionalfonds- og socialfondsprogrammet er relevante i forhold til de identificerede strukturelle udfordringer, også i hovedstadsregionen. En øget fokusering på de områder, hvor effekten af aktiviteter kan måles, giver pga. de færre midler også god mening. 96 af 115

Programmerne har øget fokus på, at projekterne skal have en direkte effekt for SMV erne. Dette er i fin overensstemmelse med drøftelserne i Vækstforum. Pga. at hvert program opdeles i flere prioriteter end i de nuværende programmer, kan det dog ske, at flere mindre kasser giver mindre frihed til regionerne i forhold til at prioritere store projekter. Et øget fokus på resultatorienterede projekter kan medføre, at udviklingsprojekter bliver sværere at finansiere. Det øgede fokus på SMV ers innovation og konkurrenceevne betyder, at det bliver sværere at finansiere nogle af de indsatser, som Vækstforum Hovedstaden traditionelt har prioriteret højt inden for turisme, universitetssamarbejder mv. gennem strukturfondene. Her vil det fremover være nødvendigt at finde alternative finansieringskilder i eksempelvis Bruxelles-baserede EU-fonde. Derudover kan det være nødvendigt med mere fokuserede drøftelser med staten i eksempelvis de årlige partnerskabsforhandlinger, om hvordan disse indsatser løftes i fællesskab. Det øgede fokus på social inklusion og indsatsen for grupper på kanten af arbejdsmarkedet nødvendiggør et forstærket samarbejde mellem de regionale Vækstfora og de regionale Beskæftigelsesråd. Men samlet set vurderes, at de nye strukturfondsprogrammer udgør et godt grundlag for medfinansiering af Vækstforums arbejde i de kommende år, og at Vækstforum overfor Erhvervsstyrelsen kan give programmerne sin opbakning. Note: De to programmer er kort præsenteret i bilag 11.2. De fulde og meget omfattende programdokumenter kan findes på høringsportalen. Links til udkastene til Regionalfonds- og Socialfondsprogrammerne: Nationalt program for EU s Regionalfond - https://hoeringsportalen.dk/hearing/details/16797 Nationalt program for EU s Socialfond - https://hoeringsportalen.dk/hearing/details/16841 97 af 115

Bilag 11.2. Baggrundsnotat om de nye EU-strukturfonde 2014-2020 1. Partnerskabsaftale mellem Danmark og Kommissionen vedr. de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) 2014-2020 Partnerskabsaftalen mellem Kommissionen og Danmark beskriver, hvordan Danmark i perioden 2014-2020 vil anvende Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt Den Europæiske Landdistriktsfond til at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling og udviklingen i landbruget og fiskerisektoren. Partnerskabsaftalen er siden 2012 blevet udarbejdet i dialog med relevante aktører og definerer rammen for den danske ESI-indsats. I forhold til Regionalfonden og Socialfonden er det forventningen, at der vil være en vis kontinuitet ift. perioden 2007-2013. Derudover vil der være højere krav til strukturfondsprojekter ift. output- og effektmåling, dvs. at projekternes resultatorientering skal styrkes. Sammenhængen mellem EU's 2020 målsætninger og de nationale EU-2020-mål ses i figuren nedenunder. 2. Det nationale program for Den Europæiske Regionalfond 2014-2020 Regionalfondsindsatsen i perioden 2014-2020 fokuserer på fire konkrete målsætninger, som primært er målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV er). 98 af 115

1. Øge antallet af innovative SMV er 2. Øge antallet af vækstvirksomheder 3. Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV er 4. Reducere energiforbruget i byer med over 30.000 indbyggere. Sammenhængen mellem de specifikke danske mål i regionalfondsprogrammet 2014-2020 og de danske EU-2020-mål kan ses nedenunder. 2.1 Specifikt mål 1: Øge antallet af innovative SMV er Danmark befinder sig kun i midterfeltet sammenlignet med andre lande målt på andel af innovative virksomheder. Indsatsen under prioritet 1 sigter på at øge antallet af disse virksomheder, hvilket på sigt vil bidrage til at øge både produktivitetsvæksten og jobskabelsen. Indsatsen under prioritet 1 udelukker dog ikke, at projekterne også arbejder med markedsføring og organisatorisk innovation. Mål 1 skal nås via to indsatsområder: a) Innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner Der er gode muligheder for at udbygge samspillet om innovation både mellem virksomheder og mellem virksomheder og videninstitutioner. Via disse samarbejder støtter Regionalfonden innovation med henblik på at skabe nye produkter, løsninger, koncepter og ydelser til markedet. Innovationen skal udmønte sig i form af prototyper (både varer og tjenesteydelser), og rettighederne til prototyperne skal placeres i SMV er. Det er forventningen, at regionalfondsindsatsen på dette område bliver betydeligt styrket i den nye periode. 99 af 115

b) Klyngeorganisationer Klyngeorganisationer er en vigtig del af infrastrukturen for innovation i Danmark. Regionalfonden supplerer de nationale innovationsnetværk med en fokuseret indsats for de regionalt prioriterede klyngeorganisationer. Der kan indstilles maksimalt to klyngeorganisationer fra hvert Vækstforum til støtte i perioden 2014-2016. I 2017 kan Vækstforum indstille til forlænget støtte i 2 år (såfremt der er behov for og klyngeorganisationen kan forevise resultater) eller vælge at støtte to nye klyngeorganisationer. 45 pct. af midlerne i regionalfondsprogrammet skal bruges på prioritet 1. 2.2 Specifikt mål 2: Øge antallet af vækstvirksomheder Der er forholdsvis få danske virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb. Regionalfondsindsatsen skal bidrage til at øge antallet af vækstvirksomheder. En vækstvirksomhed defineres som en virksomhed, der tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antal ansatte, og som har mindst 10 ansatte ved vækstperiodens begyndelse. Regionalfondsindsatsen vil fokusere på: 1. Screening af SMV er med stort vækstpotentiale 2. Rådgivning og sparring om, hvordan potentialet kan udløses. Hvert enkelt projekt forankres hos en operatør (f.eks. væksthusene, et GTS eller en erhvervsorganisation). Operatøren kan yde tilsagn til enkeltvirksomheders projekter. Støtten skal sigte på at styrke økosystemet omkring virksomhederne og konkret resultere i, at der udarbejdes en vækstplan for den enkelte deltagervirksomhed. Vækstplanen skal især kortlægge mulige gevinster ved øget internationalisering samt automatisering og digitalisering. Vækstplanen giver mulighed for, at indsatsen kan skræddersys til den enkelte virksomheds behov, og muliggør en bedre evaluering af indsatsen. 35 pct. af midlerne i regionalfondsprogrammet skal bruges på prioritet 2. 2.3 Specifikt mål 3: Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV er Der er et stort uudnyttet potentiale i Danmark ift. at forbedre ressource- og energieffektiviteten. Regionalfondsindsatsen skal bidrage til at forbedre denne effektivitet i SMV er og hermed også medvirke til bl.a. at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. 100 af 115

Især grønne forretningsmodeller er perspektivrige ift. at skabe udvikling og beskæftigelse, samtidig med at ressource- og energiforbruget reduceres. For mange SMV er er disse forretningsmodeller et nyt område. Derfor skal indsatsen baseres på tre faser: 1. Screening af SMV er med potentiale til at blive mere ressource- og energieffektive 2. Rådgivning om, hvordan potentialet kan udløses 3. Implementering. Projekterne forankres hos operatører, som skal medvirke til at styrke den grønne omstilling i virksomhederne og som kan yde tilsagn til enkeltvirksomheders projekter. Støtten skal resultere i, at der er udarbejdet en konkret ny grøn forretningsmodel for den enkelte deltagervirksomhed eller en fælles løsning for et netværk af virksomheder. I fase 3 kan virksomheder eventuelt få støtte til investeringer i maskiner og udstyr. 15 pct. af midlerne i regionalfondsprogrammet skal bruges på prioritet 3. 2.4 Specifikt mål 4: Reducere energiforbruget i byer med over 30.000 indbyggere 5 pct. af regionalfondsmidlerne skal anvendes til bæredygtig byudvikling. I dansk sammenhæng kan det knyttes til en smart grøn innovativ indsats i de større byer, fordi Danmarks energiforbrug er koncentreret om aktiviteter i landets byer. Regionalfondsindsatsen skal fremme et mindre antal udviklings- og demonstrationsprojekter. Det vil være muligt at støtte projekter med følgende formål: 1. Udvikling af metoder og/eller teknologier, der kan resultere i smarte produkter, der kan øge effektiviteten 2. Test af den pågældende metode og/eller teknologi inden for rammerne af projekter, der forgår i udvalgte byområder med over 30.000 indbyggere 3. Evaluering af projekter og formidling af resultater, herunder hvordan indsatsen har et forretningspotentiale. Støtten kan udmøntes på følgende temaområder: klima & vand; bygninger og affaldshåndtering & forebyggelse. Prioritet 4 udmøntes af et indstillingsudvalg under formandskab af Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. De regionale vækstfora kan i fællesskab vælge tre medlemmer, som indgår i udvalget. 5 pct. af midlerne i regionalfondsprogrammet skal bruges på prioritet 4. 101 af 115

3. Det nationale program for Den Europæiske Socialfond 2014-2020 Socialfondsindsatsen i perioden 2014-2020 fokuserer på fire konkrete målsætninger. Øge jobskabelsen i nye og eksisterende virksomheder Øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser Mindske antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet Flere skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem de specifikke danske mål i socialfondsprogrammet 2014-2020 og de danske EU-2020-mål kan ses nedenunder. 3.1 Specifikt mål 1: Øge jobskabelsen i nye og eksisterende virksomheder Målet er defineret pga. en række udfordringer, som Danmark har i forbindelse med f.eks. andelen af befolkningen, der modtager undervisning i iværksætteri og kompetenceudvikling af medarbejdere i SMV er. Der konstateres også en faldende etableringsrate i nyetablerede virksomheder. Der findes to investeringsprioriteter: Selvstændig virksomhed, iværksætterkultur og virksomhedsetablering o Vejledning og støtte til iværksættere (f.eks. gennem videreudvikling af en forretningsidé eller mentorordninger) o Undervisning i iværksætteri (f.eks. gennem udvikling og implementering af uddannelsesforløb og opkvalificering af lærere) Arbejdsstyrkens, virksomheders og iværksætteres tilpasning til forandringer o Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne (f.eks. gennem styrkelse af ledelseskompetencer, systematisk opkvalificering af 102 af 115

medarbejdere og tilknytning af personer med MVU eller LVU til konkrete udviklingsopgaver mv.). 30 pct. af midlerne i socialfondsprogrammet skal bruges på prioritet 1 og 2. 3.2 Specifikt mål 2: Øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser Danske virksomheder har svært ved at finde højt kvalificeret arbejdskraft i brancher, der har stor betydning for væksten. Samtidig er der omfattende ledighed i nogle sektorer. Aktiviteterne under prioritet 2 sigter mod, inden for rammerne af EURES-netværket (European Employment Service), at imødekomme danske virksomheders behov for højt kvalificeret arbejdskraft samt at understøtte danske jobsøgeres muligheder for job i udlandet. Informations- og rekrutteringsservice over for danske virksomheder Informations- og rekrutteringsydelser for danske jobsøgende, som er interesserede i job i udlandet Opbygning og udvikling af EURES-netværket Informationsindsats til støtte for gennemsigtighed og fair mobility på det europæiske arbejdsmarked. 30 pct. af midlerne i socialfondsprogrammet skal bruges på prioritet 1 og 2. 3.3 Specifikt mål 3: Øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet Danmark har siden 2008 oplevet en stigning af personer i husstande med lav beskæftigelse. Samtidig har de lavest uddannede haft det største fald i deres beskæftigelsesfrekvens, og den økonomiske krise har medført en betydelig stigning i langtidsledigheden. Målsætningen bag prioritet 3 er dermed at fremme social inklusion og at bekæmpe fattigdom. Bl.a. findes der følgende prioriteter på området: Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer o Styrket vejledning og uddannelse af særlig udsatte unge, herunder f.eks. fra yderområder eller i udsatte boligområder o Særlige tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb o Støtte til fastholdelse af unge med psykisk sårbarhed i det ordinære ungdomsuddannelsessystem Indslusningsforløb til arbejdsmarked og socialøkonomiske virksomheder o Forløb for virksomheder og udsatte ledige, der forbereder begge på at arbejde i en virksomhed 103 af 115

o Helhedsorienterede indslusningsforløb til at indtræde på det ordinære arbejdsmarked o Netværksaktiviteter og rådgivning til udvikling af socialøkonomisk virksomhed samt udvikling og afprøvning af aktiviteter eller idéer o Udviklingsinitiativer mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder 20 pct. af midlerne i socialfondsprogrammet skal bruges på prioritet 3. 3.4 Specifikt mål 4: Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse For få unge i Danmark søger ind på erhvervsfaglige uddannelser. Også fuldførelsesprocenten er lav. Samtidig er andelen af ufaglærte fortsat relativ høj. Indsatsen for at nå mål 4 har fokus på to områder: Få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse og begrænse frafaldet, bl.a. via o Talentudviklingsforløb på erhvervsuddannelserne o Målrettet vejledning af unge, som vil påbegynde en erhvervsuddannelse o Udvikling af praktikordninger, der motiverer erhvervslivet til at indgå uddannelsesaftaler o Initiativer der sikrer en bredere geografisk uddannelsesdækning o Udbredelse af gode erfaringer med undervisningsmetoder Løfte flere ufaglærte til fagligt niveau, og flere faglærte til videregående uddannelsesniveau, bl.a. via o Opkvalificering af beskæftigede i SMV er og rådgivning herom o Videregående uddannelser inden for brancher eller klynger o Tiltrækning af personer fra udlandet med erhvervskompetencegivende uddannelse 50 pct. af midlerne i socialfondsprogrammet skal bruges på prioritet 4. 4. Finansiering Den endelige finansiering er ikke afklaret endnu. I hvert fald står der færre midler til rådighed end i den nuværende periode. Den nedenstående tabel viser fordelingen af støtte fra EU på de tematiske mål i regional- og socialfonden i perioden 2014-2020. 104 af 115

Den Europæiske Regionalfond 1. Øge antallet af innovative SMV er 2. Øge antallet af vækstvirksomheder 3. Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV er 4. Reducere energiforbruget i større byer Den Europæiske Socialfond 45 pct. 1. Øge jobskabelsen i virksomheder 35 pct. 2. Øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser 15 pct. 3. Mindske antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet 5 pct. 4. Flere skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse 30 pct. 20 pct. 50 pct. Appendiks Links til udkastene til Regionalfonds- og Socialfondsprogrammerne Nationalt program for EU s Regionalfond https://hoeringsportalen.dk/hearing/details/16797 Nationalt program for EU s Socialfond - https://hoeringsportalen.dk/hearing/details/16841 105 af 115

Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Direkte 38665512 Dato: 15. maj 2013 Evaluering af Region Hovedstadens engagement i MIPIM 2013 og det digitale erhvervskort Indledning På sit møde den 20. november 2012 besluttede regionsrådet at bevilge i alt to mio. kr. til videreudvikling af arbejdet med at markedsføre Hovedstadsregionen internationalt. Regionsrådets bevilling har bidraget til medfinansiering af Øresundsstanden på MI- PIM 2013 i Cannes med i alt 700.000 kr. (foreløbigt tal, inkl. delegationsrejse, film mv.). Endvidere gør bevillingen (ca. 500.000 kr.) det muligt at medvirke til udviklingen af et digitalt erhvervskort i samarbejde med Københavns Kommune og Copenhagen Capacity (Copcap). Erhvervskortet blev for første gang vist offentligt på MIPIM 2013, dog alene med projekter fra Københavns Kommune og Malmö Stad. Den resterende del regionsrådets bevilling (ca. 800.000 kr.) indgår som medfinansiering i Copcap s nye strategi for at markedsføre Hovedstadsregionen internationalt inden for by- og ejendomsudvikling ved at udvide fokus fra 4 dage på MIPIM til 365 dage globalt. Konkret indebærer det medfinansiering af, at Copcap s i 2013 udfører deres investeringsfremmetiltag ved Business Arena Stockholm, Expo Real, München og MIPIM Asia, Hong Kong. Desuden er Koncern Regional Udvikling i dialog med Copcap og Københavns Kommune om et evt. samarbejde om en Investor Summit i Hovedstadsregionen primo 2014, som har til formål at invitere internationale investorer til Hovedstadsregionen og fremvise vores mest relevante udviklingsarealer og udviklingsprojekter. Kort om MIPIM Med godt 20.000 deltagere fra mere end 90 lande og 1.900 udstillere (2013) er MIPIM verdens største årlige messe for investering i fast ejendom, virksomhedslokaliseringer samt byudvikling og -markedsføring. Specielt det sidste betyder, at stort set alle betydende byer i Europa, herunder alle hovedstæderne, i dag er til stede med, typisk, en større stand og en massiv aktivitet, oftest i samarbejde med en række offentlige og private interessenter og aktører i den pågældende by. 106 af 115