DESTINATION HÆRVEJEN NORDENS FØRENDE VEJ TIL NATUR- OG KULTURHISTORISKE OPLEVELSER En historisk naturrute, der leder til opdagelser af Danmark Hos både danske og udenlandske turister, er der stor vækst indenfor cykling og vandring. I tråd med denne udvikling, skal Hærvejen gøres til en international attraktion og Danmarks foretrukne mål for vandring og cykling. Projektet er todelt, hvor første del af projektet har til formål at undersøge Hærvejens potentiale. Eksisterende løsninger, aktører og handlemuligheder skal kortlægges og danne grundlag for at udvide og forbedre ruten, dens formidling og den tilhørerende organisering. Det efterfølgende hovedprojekt, skal lede til natur- og kulturhistoriske oplevelser, der kan skabe interessen for at både børn, unge og ældre bevæger sig ud på ruten. Projektet er også et fælles samlingspunkt for lokalområderne og en måde at få aktører og beboere engageret i udviklingen af ruten.
Ansøgning til forprojekt På baggrund af dialog med Nordea-fonden ansøges hermed om et bidrag til et etårigt forprojekt, der har til formål at kvalificere et efterfølgende hovedprojekt om udvikling af Hærvejen. Hovedprojektet skal løfte Hærvejen som natur- og oplevelsesrute af særlig karakter og kvalitet. Projektet vil styrke mulighederne for opdagelser i Danmarks natur og kulturhistorie på og omkring den historiske rute gennem Jylland. Ligesom det vil bidrage til motion og mental sundhed blandt befolkningen, når de bevæger sig ud på ruten. Forventet projektforløb: januar 2019 - december 2019. Projektejer: Destination Hærvejen Destination Hærvejen er en forening, der arbejder for at udnytte og udvikle Hærvejen som et sammenhængende fritids- og turistområde. Organisationen har i samarbejde med Dansk Turismefremme eget sekretariat, der sikrer koordination mellem de kommuner og samarbejdspartnere, som bidrager til opgaver indenfor henholdsvis stiudvikling, formidling og markedsføring. Medlemmer i foreningen er 12 af de 15 kommuner, herunder visitorganisationer, der ligger langs Hærvejen: Hjørring, Jammerbugt, Vesthimmerland, Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Viborg, Vejle, Ikast Brande, Vejen, Brønderslev og Frederikshavn. Derudover er Dansk Vandrelaug og foreningen Herberger langs Hærvejen repræsenteret i foreningen. Kontaktoplysninger: Bestyrelsesformand for Destination Hærvejen, Morten Damgaard: Tlf.: 40 33 00 02 / modni@vejle.dk Sekretariatschef for Dansk Turismefremme, Mads Sand: Tlf.: 53 53 36 50 / mads@danskturismefremme.dk Koordinator for Destination Hærvejen, Helene Fallesen: Tlf.: 53 37 96 46 / info@haervej.dk 14-11-2018 Side 1 af 16
Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Kort om Hærvejen... 3 1.2 Tidligere projekter og organisatoriske baggrund... 3 2 Projektbeskrivelse... 4 2.1 Formål med forprojektet... 5 2.1.1 Forprojektets aktiviteter... 5 1. Hærvejen som produkt (den fysiske rute og fortællingen)... 5 2. Brugere (både slutbrugere og lokale aktører)... 5 3. Organisering og lokal forankring... 6 2.2 Proces for undersøgelser i forprojektet... 6 Fase 1: Forundersøgelse afdækning af nuværende... 7 Fase 2: Forberedelse til hovedprojekt fremadrettet blik... 7 2.3 Organisering... 8 2.4 Projektets målgrupper... 8 2.4.1 For den interne organisering (projektejere):... 8 2.4.2 For projektet som helhed:... 8 2.5 Budget og finansieringsplan... 11 3 Bilag... 12 3.1 Tidsplan... 12 3.2 Milepæle for den interne proces... 13 3.3 Den interne proces, uddybet: møder og kommunikation (foreløbigt udkast)*... 14 3.4 Temaer til kvalificering... 16 14-11-2018 Side 2 af 16
1 Baggrund 1.1 Kort om Hærvejen Hærvejen løber gennem Jyllands smukkeste landskaber, tværs gennem Danmarkshistorien og forbi mange af vores vigtigste historiske mindesmærker, som Jellingestenene og Egtvedpigens Grav. Hærvejens nuværende vandre- og cykelruter løber som en rygrad gennem Jylland, fra Padborg til Viborg og videre nordover mod henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals. Hærvejen forbinder den tyske Ochsenweg med Skt. Olavsvejen i Norge, og er et led i pilgrimsruten hele vejen fra Trondheim til Santiago de Compostela. Ruterne binder nord sammen med syd og er en platform for at få engageret lokalbefolkningen og have et samarbejde gennem 15 kommuner, samt de tilknyttede ruter i Norden og Europa. 1.2 Tidligere projekter og organisatoriske baggrund Foreningen Destination Hærvejen blev dannet i 2016 som et slutresultat af tre regionale projekter, der fra 2010-2015 arbejdede med at udbygge Hærvejens infrastruktur, formidling, serviceniveau og markedsføring. Der har tidligere været udviklet en brand- og markedsføringsstrategi for Hærvejen, men der er behov for en re-tænkning af strategi og udbud i forhold til at kunne nå en bredere målgruppe og potentielle oplevere af natur og historie. Gennem de seneste år er der udviklet og tilknyttet formidlingsværktøjer som applikation (app), hjemmeside og kort. Disse dele er implementeret og nu afprøvet i praksis, hvilket danner grundlag for en solid evaluering og tilpasning til brugernes behov. Yderligere skal organiseringen tilpasses projektets omfang og ambitionsniveau. 14-11-2018 Side 3 af 16
2 Projektbeskrivelse Gennem projektet vil vi højne kvaliteten af Hærvejsruten og gøre den mere tilgængelig og kendt hos den almindelige dansker. I en, for de fleste, stresset og skemasat hverdag, er naturen et fantastisk middel til at genfinde ro og balance. Vi kan med national- og naturparkerne se, at mange er villige til at flytte sig ganske langt for kvalitetsbårne naturoplevelser. Hærvejen udmærker sig dog ved at have langt mere end smuk og varieret dansk natur, ruten rummer også store dele af den danske kulturhistorie, fra Jyllands hovedfærdselsåre i bronzealderen og helt frem til starten af vores moderne tid. Hærvejen rummer en helt unik dør til danskernes historie det er en kulturel perle, placeret centralt og let tilgængeligt, midt i naturen. Med rødder, der strækker sig tilbage til den sidste istid og en stærk rod til tidligere tiders pilgrimme, er de historiske elementer et centralt baggrundstæppe for ruten. De historiske lag og formidling kan benyttes til at give en anderledes formidling af naturen og understøtte en udvidet naturoplevelse hos den enkelte. Projektet vil derfor ikke blot højne kvalitet og adgang til store naturoplevelser, men også identificere, udvikle og tilkoble de mange øvrige oplevelsesmæssige lag. Hærvejen som rute og fortælling Inden vi bygger fortællingerne op, skal basisproduktet være i top. Det er derfor vigtigt, at ruten bliver kvalitetssikret, og at der alle steder på ruten sikres nem adgang til nødvendige og velvedligeholdte faciliteter 1. Kvalitetsbåret infrastruktur, oplevelser og kendskab står således som centrale dele i projektet. Hærvejen skal ikke blot være en vandretur som så mange andre, men skal skabe rum for oplevelser og erfaringer, som rækker langt ud over Hærvejen som rute alene. Præcist hvilke typer af oplevelser, der skal dannes rammerne for og det nødvendige indhold og infrastruktur 2, vil vi identificere med forprojektet. Der skal skabes en rød tråd mellem organiseringen, de nødvendige faciliteter og fortællingen om Hærvejen. 1 Hvilke faciliteter afdækkes i forprojektet med øje for både brugernes behov, lokale forhold samt den interne organisering for realisering, herunder plan for drift og udgifter til vedligeholdelse. Faciliteter kan indbefatte vandposter, overnatning, hvilepladser, lejrpladser, udsigtsposter, skraldespande og toiletfaciliter, og som en del af idé- og konceptudvikling skal der tænkes i bæredygtige løsninger. 2 Infrastruktur lokalt i forbindelse med lokalsamfundet, organisatoriske struktur blandt kommuner og faciliteter langs ruten, samt nationalt og internationalt forbundet med øvrige ruter og projekter. Infrastrukturen organisatorisk og på ruten, ses som en nødvendig forudsætning for at kunne løfte projektet og fortællingen om Hærvejen. 14-11-2018 Side 4 af 16
2.1 Formål med forprojektet Forprojektet har til formål at kortlægge Hærvejens potentiale for at opnå en landsdækkende relevans og identificere hvilke udviklingstiltag, der kan løfte Hærvejen som kvalitetsbåret oplevelsesrute i Norden. Inden en revitalisering af Hærvejen påbegyndes, ønskes kendskab til de potentielle og eksisterende målgruppers behov, herunder hvad der har betydning for deres valg af rute, samt hvorledes Hærvejen kan samtænkes og differentiere sig fra øvrige store ruter i Europa og Norden. Som del af et løft af høj Europæisk kvalitet, skal også lokale aktører medtænkes og involveres. Herunder skal de internationale erfaringer med brug af lokale serviceleverandører afdækkes og implementeres, for derved at styrke gæsteoplevelsen og rutens samlede kvalitet og levedygtighed. Hærvejen har meget at byde på, både med henblik på natur, historie og lokale fortællinger, og her kan det veksle, hvad der er væsentligt at fremhæve langs ruten. Forprojektet skal derfor lede til en indsnævring af projektets fokusområder og indsatser (for uddybning af disse, se bilag 3.4). 2.1.1 Forprojektets aktiviteter Inden et hovedprojekt kan skitseres, og målsætningen om at styrke oplevelsesdimensionen i et lokalt forankret projekt kan indfris, er der behov for at afdække følgende tre hovedområder: 1. Hærvejen som produkt (den fysiske rute og fortællingen) Opkvalificering af den fysiske rute og øvrige touchpoints, herunder en standardiseret model for undersøgelse, opgradering og vedligeholdelse af Hærvejen og tilhørende rundruter Identifikation og udvikling af de mange særlige historiske og kulturelle dimensioner og steder langs ruten, herunder lokale rundruter ( Hærvejens Perler ) og de særlige lokale potentialer, der ligger her Hvad er erfaringerne og metoderne udviklet fra tilsvarende projekter i andre lande? 2. Brugere (både slutbrugere og lokale aktører) Hvem og hvor mange benytter ruten? Hvad siger de? Hvordan kan lokale aktører understøtte deres behov? Hvem er potentielle nye brugere? Har vi overset nogen? Hvordan får vi det store brede flertal til at bruge ruten? Flere vandrere og cyklister skal benytte Hærvejen, og med en undersøgelse af oplevelsesmuligheder kan Hærvejen f.eks. have potentiale for andre aktiviteter som ridning, løb, skolebesøg og endagsture. 14-11-2018 Side 5 af 16
Hvad er de internationale erfaringer med brug af lokale serviceleverandører, til højnelse af gæsteoplevelsen og kvaliteten af ruter som Hærvejen? 3. Organisering og lokal forankring Hvordan kan projektet bedst benytte sig af lokale kræfter og lokalsamfund langs ruten, og hvordan kan de deltagende kommuner fungerer som mellemled? Hvem skal involveres i hovedprojektet i tråd med brugernes identificerede behov, lokalområdets interesse og hvad beslutningsgrundlaget for Hærvejen bliver? Hvordan kan der trækkes på erfaringer fra nationale og internationale ruter samt eksisterende forskning på området? Hvordan får vi involveret alle kommuner og forankret hovedprojektet lokalt hos borgergrupper, private lodsejere, frivillige ildsjæle, naturcentre- og skoler, private aktører, politikere, foreninger, museer, stifter og andre relevante partnere? Som en del af lokalt engagement, samarbejde på tværs og fremtidig drift, er en del af projektets ambition også at munde ud anvisninger til hvordan myndigheder, organisationer, lodsejere og private serviceudbydere kan organisere sig om det fælles initiativ. 2.2 Proces for undersøgelser i forprojektet For at styrke udbyttet af et hovedprojekt, skal forprojektet afdække eksisterende forhold omkring Hærvejen, forinden en udvikling af løsningsforslag påbegyndes. Processen er iterativ og skal muliggøre løbende tilpasning efterhånden som ny viden og muligheder opstår. Det vil være et løbende opmærksomhedspunkt at sikre efterfølgende drift, vedligeholdelse og udvikling af 14-11-2018 Side 6 af 16
projektets resultater og hvordan private kræfter kan bidrage til projektets levedygtighed og fortsatte relevans. Delelementerne fremgår af tidsplanen, vedlagt bilag 3.1. Fokus på lokal forankring og videndeling på tværs, fremgår af bilag 3.3. Der ligger en større koordineringsopgave i at få afdækket og opsamlet løbende erfaringer, herunder identificering af muligheder og udfordringer. Som det fremgår af bilag 3.3. vil der i løbet af projektperioden blive afholdt en række opsamlende aktørmøder, hvor der mellem projektpartnerne samles op på processen og de foreløbige resultater. Fase 1: Forundersøgelse afdækning af nuværende Der skal foretages en analyse og evaluering af eksisterende tiltag for at få kortlagt, hvor vi er nu set ud fra både organisatorisk-, bruger- og aktørperspektiv, og hvilke potentialer der foreligger for udvikling af Hærvejen. Fase 2: Forberedelse til hovedprojekt fremadrettet blik Forprojektet indebærer den forberedende fase til hovedprojektet. Resultatet af forprojektet forventes at være en udvælgelse af indsatser på baggrund af analyserne og de identificerede muligheder og udfordringer. En strategi skitseres for udvikling af nye tiltag forud for fornyelse, med løbende implementering og forankring i hovedprojektet. En plan for organisering og koordinering skal foreligge for, hvordan vi driver projektet på tværs af aktører. Forprojektet vil ligeledes munde ud i et idé-/konceptkatalog for konkrete indsatsmuligheder i hovedprojektet (indsatskatalog). 14-11-2018 Side 7 af 16
2.3 Organisering Med tilknytning til Destination Hærvejen skal der ansættes en person til at være projektleder på forprojektet. Optimalt vil den samme person også blive tovholder på hovedprojektet. Projektlederen vil løbende have dialog med styregruppen og i samarbejde med koordinator have kontakt med kommuner, visitorganisationer, foreninger og private aktører og sikre lokal forankring, udvikling og drift. 2.4 Projektets målgrupper 2.4.1 For den interne organisering (projektejere): Hærvejens medlemsorganisation; Dansk Vandrelaug, Herberger Langs Hærvejen, visitorganisationer og de 12 kommuner, herunder politikere og nøglepersoner i kultur, fritid, erhvervsudvikling, turisme, natur og teknisk forvaltning. 2.4.2 For projektet som helhed: Brugere af Hærvejen og borgere med interesse for historie- og naturoplevelser Lokale aktører: borgergrupper, private lodsejere, frivillige ildsjæle, naturcentre- og skoler, private aktører, virksomheder, overnatningssteder, foreninger, museer, stifter etc. Videndeling blandt nationale og internationale ruter, samt tilhørerende serviceleverandører 14-11-2018 Side 8 af 16
Involverede Sekretariat Destinationen har etableret et sekretariat med en halvtidsansat koordinator. Hærvejens bestyrelse har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Turismefremme, som indebærer, at Dansk Turismefremme overtager sekretariatsfunktionen og den fremadrettede koordineringsopgave for Hærvejen. Samarbejdsaftalen med Dansk Turismefremme vil blive revurderet i juni 2019. 14-11-2018 Side 9 af 16
Deltagere Myndigheder - 12 ud af 15 kommuner, der ligger langs Hærvejen: Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Vesthimmerland, Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Viborg, Vejle, Ikast Brande, Frederikshavn og Vejen. Visitorganisationer - De lokale områder af Hærvejen og kontakten til lokale aktører og borgere, er repræsenteret i projektet gennem dem og kommunerne. Foreninger og frivillige: Dansk Vandrelaug, der rummer 600 frivillige, og foreningen Herberger langs Hærvejen, der er etableret på frivillig basis, er også involveret. Relevante netværk lokalt, nationalt og internationalt skal afdækkes og involveres Udviklingen af Hærvejen skal indarbejdes som en del af de lokale turismestrategier og politikker. Et øget samarbejde med lokale aktører skal kunne afspejles i hovedprojektet. Øvrige samarbejdsmuligheder Forprojektet giver yderligere anledning til at få involveret relevante samarbejdspartnere og lokale aktører. Disse skal afsøges yderligere som del af forprojektet: Lokale netværk, foreninger, virksomheder/overnatningssteder, serviceleverandører mv. Museer (store som små) Universiteter (med specialiseret viden indenfor projektets områder) Naturstyrelsen mv. Øvrige fonde Andre projekter indenfor friluftsliv som vandring og cykling, herunder: o Nationale ruter: Istidsruten, ruten på Bornholm, Kyst-til-Kyst, Nordsøstien etc. o Internationale ruter: Den europæiske kulturvej Skt. Olavsvej til Trondheim, den tyske Ochsenweg og Santiago de Compostella i Spanien. Der kan være meget inspiration og erfaringer at hente både i forhold til fremtidig organisering samt produktudbud, og som kan være med til at højne oplevelsen for slutbrugeren og sikre bæredygtig vedligeholdelse. 14-11-2018 Side 10 af 16
2.5 Budget og finansieringsplan Budget - Forprojekt 2019 Udgifter Projektstyring Lokal forankring (inkl. rejser/transport til møder lokalt og i netværk) Brugerundersøgelser (danne grundlag for fælles kriterier) Kvalitetstjek af cykel- og vandreruter Potentialeanalyser (på grundlag af indsamlede data) Idé- og konceptudvikling til hovedprojekt, herunder studieture til inspiration Strategiudvikling for hovedprojekt Projektetablering til hovedprojekt 530.000 kr. 110.000 kr. 200.000 kr. 100.000 kr. 125.000 kr. 200.000 kr. 25.000 kr. 25.000 kr. Udgifter i alt 1.315.000 kr. Indtægter Aktørfinansering* Nordea-fonden Øvrige fondsmidler (uafklaret) 400.000 kr. 600.000 kr. 315.000 kr. Finansering i alt 1.315.000 kr. *Egenfinansieringen fra de deltagende kommuner, kan gives gennem kontant bidrag eller medarbejdertimer kanaliseret direkte ind i projektet. Medarbejdertimer fastsættes til 350 kr. i timen. Medarbejdertimer tiltænkes primært at indgå som del af lokal forankring, kvalitetstjek og idé- og konceptudvikling. 14-11-2018 Side 11 af 16
3 Bilag 3.1 Tidsplan 14-11-2018 Side 12 af 16
3.2 Milepæle for den interne proces 14-11-2018 Side 13 af 16
3.3 Den interne proces, uddybet: møder og kommunikation (foreløbigt udkast)* *Skal vendes og udbygges internt i kommunerne 14-11-2018 Side 14 af 16
14-11-2018 Side 15 af 16
3.4 Temaer til kvalificering Resultater fra aktørworkshop i Viborg. Juni 2018. 1. Forankring Lokal udvikling og forankring er det afgørende. Udvikling af Hærvejen er det biprojekt, der driver den lokale udvikling. Der skal være afsat tid i forprojektet til at identificere og forankre hovedprojektet lokalt hos aktører, politikere, foreninger, museer, service leverandører, stifter og andre relevante partnere. 2. Formidling Der skal udarbejdes et oplæg til en formidlingsstrategi, der kan føres ud i livet i hovedprojektet En del af dette arbejde er at udrede ressourceforbruget til at forbedre app en og hjemmesiden og udbygge med flere fortællinger om kulturhistorie og natur. En anden del er at undersøge mulighederne for at inddrage andre info-leverandører (borgere, museer, naturcentre og naturskoler, Naturstyrelsen, øvrige fonde, stifter/menighedsråd, samt web-baser som Historisk Atlas m.m.). En tredje del er at arbejde videre med den fysiske formidling langs Hærvejen og ruternes visuelle identitet. En fjerde del er at indhente erfaringer fra brugere og aktører, der kan anvendes til forbedring af de enkelte dele af formidlingen, især den digitale. 3. Infrastruktur Listen med forslag til Hærvejens Perler udbygges og kvalificeres. Mulige ruteomlægninger til mere spændende, trafiksikre og autentiske forløb undersøges og kvalificeres. Analyse af hærvejens fysiske tilstand som vandre- og cykelrute til sammenligning med internationale standarter for fjernvandreveje og cykelruter. Behovet for at forbedre afmærkningen op til international standard undersøges. Undersøge mulighederne for certificering af dele af hovedruterne. Undersøge mulighed for sammenhæng i stisystemer gennem Jylland med Hærvejen som rygraden, f.eks. Nordsøstien, Gendarmstien og Kyst-til-kyst stien. Undersøge mulighed for samarbejde til Oksevejen/Pilgrimsruten i Slesvig-Holsten. Identificere potentielle, nye faciliteter og forbedring af eksisterende (Hærvejscentre/gateways, overnatning, lejrpladser, WC etc.). Herunder en samlet vurdering af behov kontra facilitetsniveau. Undersøge mulighederne for at udvikle ride-tilbud på udvalgte strækninger. Forberede en kvalitetshåndbog med Best Practice for kommuner, aktører m.v. 4. Turismeanalyse Afdække generelle tendenser i samarbejde med de to andre ikon-projekter - Istidsruten og Cirkelstien. Indsamle eksisterende tal og øvrige data for Hærvejen. Analysere brugeres og aktørers ønsker til Hærvejen. Analysere potentialet for turismen ved en opgradering (analysen gennemføres i løbet af forprojektet). Trafiktællinger på Hærvejen (gennemføres fra 2. halvår 2018 som del af grundlag for analysen af turismepotentialet). Undersøge mulighed for at udvikle nye pakketilbud i samarbejde med aktører. Udvælge Best Practice cases, der kan være forbilleder og inspirationskilder for Hærvejen. Eksempelvis Saar- Hunsrück i Tyskland. 5. Markedsføring Videreudvikle markedsføringsstrategi med udgangspunkt i en opgraderet Hærvej. Undersøge mulighed for at udnytte Hærvejens status som den danske del af Caminoen og The Route of Saint Olav s Ways. 14-11-2018 Side 16 af 16