Dagplejere med elcykler. Ny frihed giver stærkt nærmiljø. vorrevangskolen: fravær ned - karakterer op side 4. foeældreintra: millioner af klik side 3



Relaterede dokumenter
Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

En sammenhængende skoledag

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden

Forældrebestyrelsesmøde dagplejen

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Blågård Skole Fokus på kommunikation og medier

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Din og min nye skole

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

REFERAT F o r æ l d r e b e s t. d a g p l e j e n n o r d, s y d o g v e s t

Glade børn lærer bedst

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

Velkommen til årets første:

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse!

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Lederne i Distrikt Syd

En god skolestart et fælles ansvar

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Skolereform din og min skole

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9/9 2015

Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Præsentation af Aula. Juni 2018

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Reformens hovedindhold.

Sproglaboratorium samler børn om leg med sprog

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Forældre Undervisning

Indeni mig... og i de andre

"Mød dig selv"-metoden

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Karneval i Aalborg Øst

Egelundskolens SFO. Velkomstfolder skoleåret

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Træning Teknik Motion Sjov Samvær

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Liv og glade dage på tværs af generationer april Opdatering nu nærmer vi os!!!

Bliv ekspert i at forstå børn

Velkommen til Hurup Skole

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Ældre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde

Øje for børnefællesskaber

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Hvornår skal vi i skole?

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.4/9 2015

SEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole?

Nyhedsbrev. Juni 2011

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

NYHEDSBREV FRA SFO FRITTERHØJEN APRIL 2016

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Generalforsamling d. 23. april 2013

Nyhedsbrev for. Nyhedsbrev

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Udkast til Ungdomspolitik

Børnehuset Vestermarievej Rønne Tlf Mail:

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Kommunikationsstrategi for Malling Skole februar oktober 2011

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt!

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Skolebestyrelsesmøde

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, Scandic Kolding, foredrag & konferencer

Transkript:

nr. 11 juni 2012 BU Nyt foeældreintra: millioner af klik side 3 vorrevangskolen: fravær ned - karakterer op side 4 sociale medier: nye retningslinjer side 8 hjertestarter: redder liv side 10 11 B U n y t juni 20 12 Dagplejere med elcykler Ny frihed giver stærkt nærmiljø Læs artiklen på side 6

Så mange gange skrev pressen om os: 111 gange Ifølge Børn og Unges nyhedsleverandør, Infopaq, har Børn og Unge og børn og unge-området optrådt 111 gange i lokalpressens artikler inden for de sidste 14 dage (22/5/2012 5/6/2012). Alle i avisernes trykte udgave. pressen skrev Skærpet indsats mod radikalisering Politi og sociale myndigheder i Aarhus øger nu arbejdet med at indkredse og forebygge radikalisering, som i værste fald kan føre til kriminalitet og terroraktiviteter. (01-06-2012: Århus Stiftstidende 1. Sektion side 4, 5) Succes-uddannelse for unge med Aspergers De er ikke så gode til social kontakt. Til gengæld kan de trylle, når de får en computer mellem hænderne. De unge har Aspergers Syndrom, der kan beskrives som en mild form for autisme, og de går i skole på AspIT, som ligger på Banegårdspladsen i Aarhus. (29-05-2012 Lokalavisen Århus Midt, 1. Sektion side 2) Kolofon nyt fra bu portalen Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 21. juni 2012 Forsiden: Dagplejer Eva Carter med børnene Jonas, Sarah og tvillingerne Mille og Lærke. Se foranalyse af hjælpefunktioner i Aarhus Kommune Konsulentfirmaet Deloitte har afleveret deres foranalyse af hjælpefunktioner i Aarhus Kommune til Styreform- og Strukturudvalget, og rapporten behandles på udvalgets næste møde den 11. juni Deloitte har fra 26. april til 30. maj analyseret 13 hjælpefunktioner, som i dag løses af en eller flere magistratsafdelinger. Formålet med foranalysen har været at se, om nogle af opgaverne kan løses mere hensigtsmæssigt. Rapporten skal danne grundlag for Styreform- og Strukturudvalgets prioritering og udvælgelse af hvilke hjælpefunktioner, som skal analyseres nærmere i det videre arbejde med den fremtidige organisering af driften i Aarhus Kommune. Rapporten drøftes i FællesMED den 4. juni og i direktørgruppen den 6. juni inden udvalgets behandling den 11. juni. Se foranalyse samt bilag til analysen på Medarbejderportalen (Dato for udgivelse: 30-05-2012) 2 BU Nyt Juni 2012

Arbejdsmiljø kort nyt Digitalisering Forældre brugte ForældreIntra millioner af gange BU Nyt: Udkommer hver 14. dag og udsendes elektronisk til medarbejdere og ledere Find os på: www.aarhus.dk/bunyt Sidste år brugte forældre til børn i de aarhusianske skoler ForældreIntra næsten fire millioner gange. Og de er glade for deres digitale kommunikationskanal. Fire millioner gange loggede forældre til skolebørn i Aarhus sig ind på ForældreIntra i 2011. Det viser en ny optælling, som leverandøren af SkoleIntra-systemet, Uni-C, har lavet for Børn og Unge. Samtidig viser en række svar i Børn og Unges Forældretilfredshedsundersøgelse, at næsten 80 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med den kommunikation, som de har med deres barns skole via ForældreIntra. Til sammenligning er godt 7 procent af forældrene utilfredse eller meget utilfredse med kommunikationen via ForældreIntra. Resten 13 procent tager ikke stilling. Resultaterne viser, at vi er på rette vej. Når otte ud af ti forældre er glade for ForældreIntra giver det selvfølgelig et vink om, at her er en stærk kanal, som kan understøtte samarbejdet mellem skole og forældre og styrke den pædagogiske indsats Hans Minor Vedel, chef for HR, Kommunikation & Trivsel i Børn og Unge Husk at fortælle når I holder lukket og hvem forældre kan kontakte Inden sommerferien er det en god idé at minde forældrene i jeres dagtilbudsafdeling / SFO om, hvilke afdelinger, der holder ferielukket hos jer. Fortæl også, hvor de finder jeres alternative pasningstilbud, mens I holder lukket og hvordan de kontakter tilbuddene. Ifølge reglerne skal forældre orienteres fire måneder før ferielukningen så dette er blot en ekstra reminder. Engdalskolen i Brabrand fik flot 3.plads til Springfrøprisen 2012 4.A fra Engdalskolen modtog 3. præmien på 10.000 kr. ved prisuddeling af Springfrøprisen 2012. Det er første gang at en jysk folkeskole er blandt de tre vindere, mens det er tredje gang at Springfrøprisen er uddelt af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet for teater, musical, elevudstilling i billedkunst, sløjd eller håndarbejde. Se klassens hjemmeside: www.wix.com/tinetbm/4a-galleri#! Kontakt: Tine Mortensen, lærer på Engdalskolen Mail: tine.tbm@gmail.com BU Nyt Juni 2012 3

skole - fu Projekt bryder ond cirkel med stort sygefravær På Vorrevangskolen skriver elever med stort fravær sammen med deres forældre under på at eleven kommer i skole, og at familien vil arbejde tæt sammen om at mindske fraværet. Fraværet er raslet ned, og karaktererne er steget. Det er vigtigt for Kristian Lindholdt at have en god relation til eleverne. Her med Richard Brown Thomsen, elev i 9. klasse. Klokken er blevet over 7.00 om morgenen og eleven har ikke sendt en sms som aftalt med FU-medarbejder Kristian Lindholdt, der p.t. er udlånt til Vorrevangskolen. Han cykler hjem til eleven og banker på for at sikre, at eleven kommer i skole. Han er den helt centrale medarbejder i projektet, som er et tæt samarbejde mellem skolen, FU og forældrene. Andre morgener sidder han kl. 7.50 i skolens forhal, hvor eleverne skal komme forbi og sige godmorgen. I øjeblikket er syv elever under særlig observation for stort fravær. Og nedgangen i fraværsprocenterne taler et tydeligt sprog. Fra 59,3 % til 27,1 % og fra 26,3 % til 7,9 %, lyder resultaterne for to elever. Samtidig er elevernes karakterer steget med 0,5 i gennemsnit. Derfor forlænges projektet med et år mere. Alle forældre vil deres børn det bedste, men de er nået til en form for afmagt. De kan godt se, at vi gør det her for at hjælpe dem Kristian Lindholdt Hovedparten af de syv elever kommer fra familier i kaos, uoverskuelighed, manglende struktur og en masse konflikter. Fortsættes 4 BU Nyt Juni 2012

skole - fu Alle forældre vil deres børn det bedste, men de er nået til en form for afmagt. De kan godt se, at vi gør det her for at hjælpe dem, siger Kristian Lindholdt. Tillid og gensidig respekt Kristian Lindholdt har valgt at være meget fleksibel, eleverne kan ringe til ham næsten døgnet rundt. Også i ferier, hvor han for eksempel har været i biografen eller på café med en elev, der trængte til en snak. Det er vigtigt for mig at have en god relation til eleverne. Vores relation bygger på tillid og gensidig respekt, og jeg går meget op i, at en aftale er en aftale. Nogle gange er det meget banalt, hvad der skal til for at rykke dem. Nogle savner bare at have nogen at snakke med, fordi de måske er marginaliseret i klassen. Så går vi en tur sammen, fortæller han. Leder af FU Område Randersvej, Preben Huvendiek, er meget glad for resultaterne. Sygefraværet er ændret helt kolossalt til det bedre. Skolelederen og jeg er vældig tilfredse med Kristians indsats. Han er respekteret for sin ansvarlighed og vedholdenhed i forhold til for eksempel socialforvaltningen, hvor han vil have svar på sine spørgsmål, insisterer på møder og viser initiativer, siger han. Vi vil fortsat gerne følge de elever, som slutter i skolen til sommer, en tid. Skolen og FU prøver at finde midler, så Kristian kan fungere som en mentor for dem i overgangen til efterskole og ungdomsudannelse. Vi kan ikke altid kigge på problemerne ud fra en økonomisk vinkel, nogle gange er vi nødt til at prøve noget af, fastslår han. Fakta Flere andre skoler i kommunen har sat tiltag i gang for at afhjælpe problemet med fravær, der bekymrer. På Hasle Skole har man projekt Skulk, og på andre skoler arbejder for eksempel en socialrådgiver nogle timer om ugen på skolen. KONTAKT: Preben Huvendiek, leder af FU Område Randersvej. Mail: ph@aarhus.dk Venskaber kom op at stå Før havde jeg rigtig meget sygefravær. Jeg lod som regel som om, jeg gik i skole, og så kom jeg hjem et par timer senere og sagde, at jeg var syg, husker Richard Brown Thomsen, elev i 9. klasse på Vorrevangskolen. FU-medarbejder Kristian Lindholdt er mentor for Richard Brown Thomsen. Men der er også kommet et venskab op at stå. Så kom Kristian ind i billedet, og det blev lidt svært at påstå, at man var i skole. Så jeg begyndte at gå i skole og at følge med i timerne, når jeg nu var der, fortæller Richard. Hans fravær er faldet fra ca. 30 til 5 procent. For et halvt års tid siden begyndte Richard at snakke noget mere med klassekammeraterne. Han fik venner og er begyndt at blive inviteret med til fester. Det kan han takke Kristian Lindholdt for, siger han: Projektet er rigtig godt. Jeg har fået én at læne mig op af, hvis jeg ikke har det så godt eller er ved at sakke bagud. Han og Kristian har et par faste aftaler i løbet af ugen, hvor de går ture, i biografen, på burgerbar eller spiller billard. BU Nyt Juni 2012 5

dagpleje Med elcyklerne er det let at besøge andre dagplejere - og det giver børn og forældre tryghed, mener Gitte Olesen og Eva Carter, dagplejere i Skjoldhøj Jeg er så glad for min cykel En ladcykel med elmotor giver dagplejerne en ny frihed i hverdagen Selerne er spændt og fire forventningsfulde børn hepper, mens dagplejer Gitte Olesen fra Skjoldhøj tager de først seje tråd. Så sætter elmotoren i gang og farten øges. I et par uger har Gitte Olesen haft el-ladcyklen på prøve, og det har været en succes. Cyklen giver en helt ny frihed og fleksibilitet. Er vejret godt, så kan vi tage en spontan formiddagstur og stadig nå hjem til middagsluren, siger dagplejer Gitte Olsen. Samme oplevelse har kollegaen Eva Carter: Cyklen udvider radiussen for vores ture. Nu kommer jeg af sted til kollegaer i den anden ende af distriktet. Børnene får mulighed for nye venskaber, og vi får et tættere fagligt fællesskab. Det er ikke kun Gitte og Eva, der nyder friheden. Børnene er vilde med at komme på tur og for forældrene er det en fordel med et godt netværk mellem distriktets dagplejere. Det, at vi alle kender hinanden og børnene har besøgt dagplejerne i området giver en tryghed for forældrene, når de skal bruge reserve-dagplejen At børnene er i genkendelige og trygge rammer har stor betydning, fortæller Gitte Olesen. Det er endnu ikke besluttet om dagplejerne i Skjoldhøj køber cyklerne. I flere af Børn og Unges dagtilbud har man allerede ladcykler med elmotor Fakta Ladcykler med elmotor er på Aarhus Kommunes indkøbsaftale i to modeller. Vil du vide mere om erfaringerne med cyklerne, kan du kontakte ergonomisk konsulent for dagplejen Lisbeth Clemmensen tlf.: 51 57 59 57 eller mail: licl@ aarhus.dk 6 BU Nyt Juni 2012

kurser Nye kurser og arrangementer i Børn og Unges kursusbase Find alle kurser: På BUportalen: ww.buportalen.dk. Find oversigt over kurser: Vælg Kurser og Arrangementer på BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet (vist her). Kursus-basen åbner KURSUS/ARRANGEMENT Elever i matematikvanskeligheder Kursusstart den 6. september. Kursusforløb for matematiklærere og specialundervisningslærere På kurset arbejdes med forskellige matematikfaglige vanskeligheder og årsagsforklaringer. Beskrivelser af elevernes vanskeligheder vil danne grundlag for, hvordan man kan tilrette undervisningen, så eleverne kan få det optimale udbytte. Læs mere om kursusforløbet på kursusbasen, hvor du også skal tilmelde dig - find kursusopslaget under kategorien, Matematikvanskeligheder. Svømmebeviskursus Sidste chance for at få fornyet dit svømmebevis inden sommerferien! Ekstra kursus udbydes den 25. juni kl. 9-12. Tilmeld dig kurset i kursusbasen - find kursusopslaget under kategorien, Svømmebevis. Børn og Unges Kursusadministration E-mail: kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: 2337 4602 BU Nyt Juni 2012 7

sociale medier Vores offentlige liv på nettet Med omkring 800 millioner brugere er Facebook det største globale mødested. Brugen af Facebook er udgangspunkt for en række nye Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge. På de aarhusianske skoler er brugen af sociale medier en naturlig del af hverdagen for langt de fleste store børn og unge. En stor del af det sociale samvær udspiller sig på de digitale platforme uden for skoletid. Derfor er vigtigt at forholde sig til, hvordan skole, medarbejdere og elever bruger de digitale fora. Fem hurtige, du bør huske 1. Opfør dig på Facebook som du vil gøre på dit arbejde og i det offentlige rum i almindelighed Viceskoleleder Lisbeth Schmidt Andersen fra Hasselager skole har bidraget til en række nye guidelines fra Børn og Unge. Hendes erfaring er, at det er nødvendigt med en løbende dialog om brugen af sociale medier. Derfor er hun glad for, at det er guidelines og ikke mere restriktive retningslinjer, Børn og Unge har lavet. Udviklingen af de digitale platforme går så stærkt, at vi altid vil være på bagkant, hvis vi ønskede at lave specifikke regler for brugen. Det er netop ikke en diskussion, vi kan tage én gang for alle, men et emne vi løbende skal debattere med elever og blandt kolleger, siger hun. Et spørgsmål om etik Kernen i diskussion er etik. Hvordan vi opfører os, når vi er sammen. Facebook er en oplagt mulighed for at diskutere sociale omgangsformer. På Facebook bliver de signaler, vi sender ud i verden, meget tydelige. Enhver ytring bliver stærkere, når det står skrevet sort på hvidt, mener Lisbeth Schmidt Andersen, Vi skal alle sammen være bevidste om, at vores opførsel og ytringer på nettet har konsekvenser også i den virkelige verden. Her gælder den samme etik som i alle andre sociale omgangsformer. Netop derfor er det vigtigt, at vi diskuterer brugen af sociale medier som en del af hverdagslivet. 2. 3. 4. 5. Overvej, hvilke billeder du lægger ud der er ingen fortrydelsesret på nettet Kommunikation på nettet er at sammenligne med al anden kommunikation i det offentlige rum Tjek dine sikkerhedsinstillinger være bevidst om at justere i adgangen for dine Facebook venner Skal du bruge Facebook i arbejdsmæssig medfør, så opret en professionel identitet og gør det klart, at der netop er tale om en professionel identitet Fakta Du kan finde Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge på BUportalen vælg Samarbejde og Dialog Digitale dialoger. Du logger på BUportalen med brug af dit NemID via www.buportalen.dk 8 BU Nyt Juni 2012

anmeldelse I samarbejde med fagbladene folkeskolen.dk og Børn&Unge samt med Skolernes Læringscenter - Fællessamlingen (SKOLF) bringer Børn og Unge Nyt omtaler og anmeldelser af bøger og materialer. Læs alle Børn&Unges omtaler af Fagbøger på: http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge SKOLF anbefaler: Parkourundervising - en guide til undervisning i parkour Denne bog samt materiale er skrevet af Jacob Mortensen og Thomas Videbæk begge med base i Aarhus. Titel: ParkourUndervisning - en guide til undervisning i parkour Forfatter: Jacob Mortensen, Thomas Videbæk Sider: 158 Undervisningsbog og et log-in til undervisningsvideoer på nettet. Forlag: ParkourUndervisning I/S Pris: Kontakt forlaget på: mail@parkourundervisning.dk Materialet er spændende og har fået fine omtaler i blandt andet fagbladet Folkeskolen. Du kan høre meget mere om materialet og Parkour ved et af SKOLFs gratis tilbud: En Inspirationseftermiddag den 18. september klokken 14 16. Ved arrangementet kommer forfatterne og idemændene bag materialet og øser af deres viden til inspiration for lærere og SFO personale / fritid og idrætsundervisning. Se SKOLFs hjemmeside under Inspirationseftermiddage: skolf.dk Om materialet: Det indeholder alt, hvad du som underviser skal bruge af nyttige redskaber til at gennemføre et parkourforløb. Materialet indeholder bl.a. videoer af alle teknikker og bevægelser, artikler, teknikbeskrivelser, billedillustrationer, parkourlege, undervisningsforløb til alle aldre samt meget mere. Materialet henvender sig specielt til idrætsundervisere i grundskoler, efterskoler og gymnasier samt pædagoiske institutioner som SFO er, ungdomsskoler og alle andre der har interesse i at beskæftige sig med parkour. Udover undervisningsbogen består materialet af et log-in til hjemmesiden, som giver adgang til et dynamisk parkour videogalleri, som indeholder inspirations og instruktionsvideoer der både kan bruges til undervisning, men også til selvlæring. Når skolen eller institutionen køber materialet, kan både lærere, pædagoger og elever benytte sig ubegrænset af de mange videoer, der ligger på hjemmesiden. Download gratis et udkast af bogen på: http://parkourundervisning.dk/parkourmaterialet Har du idéer, vil du selv anmelde eller har du skrevet en opgave, som du vil dele med dine kolleger, så skriv til kommunikation@mbu.aarhus.dk BU Nyt Juni 2012 9

kort nyt Reddede liv med hjertestarter Tre personaler i DII Æsken i Tilst gav onsdag 30. maj livgivende førstehjælp til en mand, som lå livløs udenfor institutionen. De gav førstehjælp med to indblæsninger og herefter 30 tryk og i mellemtiden hentede én af dem Æskens nyanskaffede hjertestarter. Vores personaler har ydet en forbilledlig indsats. Jeg vil gerne give de involverede parter et kæmpe skulderklap og positiv anerkendelse for deres meget kompetente og resolutte handling, siger pædagogisk leder i Æsken Pædagogisk leder i Æsken, Eva Walther Hjerterstarteren er anskaffet igennem Århus Brandvæsen, som har været en god samarbejdspartner, fortæller Eva Walther, der gerne slår et slag for at flere anskaffer en hjertestarter. Praktikvejlederkursus for pædagoger I efteråret udbyder Børn og Unge 84 pladser til diplomuddannelse i praktikvejledning. Imens vikarierer ledige pædagoger via jobrotation. Praktikvejlederuddannelsen indeholder didaktiske, vejledningsfaglige, læringsteoretiske og pædagogfaglige elementer og indbyder samtidig den diplomstuderende til at sætte egne erfaringer og egen viden i spil. Jeg oplever, at vi med uddannelsen har kvalificeret og udviklet vores SFO som uddannelsessted. Vi har fået udviklet et godt koncept, som vi til stadighed ønsker at videre udvikle, fortæller Karen Laursen, som er SFO-leder i Skæring Skoles SFO og for 3 år siden valgte at uddanne en pædagog til praktikvejleder. Mens fremtidens praktikvejledere uddanner sig, vil 28 ledige pædagoger vikariere for dem. Vikariaterne består af 13 ugers løntilskud og 13 ugers ordinær ansættelse. De er primært tiltænkt nyuddannede pædagoger men også jobsøgende erfarne pædagoger kan søge dem. De tre, der gav livgivende førstehjælp med hjertestarter - fra venstre: medhjælper Bue Walther, pædagog Agnete Holm og pædagog Jens Holm. Fakta: Aarhus Kommune har en indkøbsaftale med Århus Brandvæsen. Det koster 3.000 kr. om året at have en hjertestarter. DII Æsken har leaset sin sammen med en anden institution. Kontakt: Eva Walther, pædagogisk leder i Æsken. Mail: evwal@aarhus.dk Mere info: Ledere og pædagoger: I Møllevangsskolens aula den 25. juni mellem 12-14 Ledige pædagoger: Ved infomøde i Vejlbyskolens aula den 21. juni mellem 12.00 og 14.00 Tilmeldingsfrist: 4. juli klokken 12.00 Pris: For 6 ugers diplomuddannelse inklusiv vikar: Fra 6-10.000 kr.. Læs mere: I Ugepakken den 12. juni Kontakt: Anders Probst-Jensen, Personale og Udvikling på tlf. 2920 9978. Mail apjen@aarhus.dk. Kontakt: Irena Kjærgaard, Pædagogik og Integration, på tlf. 2920 9937. Mail irkj@aarhus.dk BU Nyt: er et personalenyhedsbrev for de 15.000 ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune 10 BU Nyt Juni 2012

kort nyt Overgangsdag på ÅSG med FC Silkeborgvej UngiAarhus, FC Silkeborgvej har indgået en aftale med Århus Statsgymnasium (ÅSG) om at lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet for de unge. Lærere og undervisere fra ÅSG, lokale folkeskoler og ungdomsskolen har skabt såkaldte overgangshold og mandag den 14. maj inviterede FC Silkeborgvej og ÅSG i fællesskab alle kommende 1. g elever fra Åbyhøj, Brabrand og Harlev til overgangdag på Århus Statsgymnasium. 75 mødte op til gode grin og smagsprøver på engelsk- og matematikundervisning på gymnasieniveau samt rundvisning og indside-information. Man kunne tydeligt fornemme på snakken blandt de tilstedeværende unge i kantinen, at arrangementet havde været en succes. Der er planer om at gentage og udvide succesen til næste år. Kontakt: Niels Rønde, afdelingsleder, Sødalskolen og ungdomsskolekoordinator Afdeling Sødal, Gammelgaard og Åby, UNGiAarhus FU Silkeborgvej. Mail: Niro@aarhus.dk En flabet lørdag i Gellerup Lørdag d 12. maj summede det helt fra morgenstunden af liv i multiaktivitetscenteret Globus1. For fjerde år i træk afholdt Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus en flabet lørdag. Et stort antal frivillige mødte tidligt ind for at hjælpe hinanden med at opsætte og gøre hele eventen klar til at slå dørene op for de forventningsfulde deltagere kl. 14.00. På trods af vejrets noget ustabile forhold, afholdt det alligevel ikke godt 800 unge at tage turen omkring Globus1, både for at høre byens rapskoler optræde under professionelle forhold, og give sig i kast med de mange streetaktiviteter, som i år var repræsenteret ved endagsfestivalen. Udendørs var der fart over feltet til både fodboldturnering, skateboardworkshop og pimp din cykel workshop, hvor de deltagende bl.a. kunne få lov til at cykle på ombyggede og særprægede cykler. Læs hele artiklen på BUportalen under Nyheder. Kontakt: Pernille Refstrup Lauridsen, Mellemleder, UngiAarhus, FC Horsensvej Billeder er taget af fotograf Pernille Holm og unge fra FU Silkeborgvej og FU Horsensvej J BU Nyt Juni 2012 11

nyt om navne portræt Tillykke med 25 års jubilæet Sekretær Inger Lis Juul-Madsen, Sundhedsplejen Syd i Aarhus Kommune, ønskes tillykke med sit 25 års jubilæum den 10. august 2012. Som områdesekretær for og under skiftende ledelsesstrukturer, er Inger Lis en meget dygtig sekretær, som har godt overblik og helhedssyn og således krumtappen for arbejdet, der udgår fra kontoret. Men Inger Lis har samtidig et rigtig godt øje for den lille detalje, og viser stor omsorg for den enkelte medarbejder. Vi sætter alle meget stor pris på dig og din daglige indsats. Tillykke med 40 års jubilæet Sundhedsplejerske Lisbet Bang, Sundhedsplejen, ønskes tillykke med 40 års jubilæet den 1. juli Tak for indsatsen Inger Lise Rasmussen, Sundhedsplejerske, har efter mere end 35 års virke som Sundhedsplejerske i Aarhus kommune besluttet at stoppe sit professionelle arbejdsliv den 1. juli 2012. Inger Lise Rasmussen har gennem årene udført et fint sundhedsplejerskearbejde i det gamle område Centrum og nu ved Sundhedsplejens Område 5 i team Frederiksbjerg. Inger Lise har haft mange tillidsposter i sit arbejdsliv såvel lokalt som nationalt. I de sidste år har Inger Lise som Arbejdsmiljørepræsentant kæmpet for at vedligeholde og udvikle et godt arbejdsmiljø i afdelingen. Tak for din store indsats i Aarhus kommune gennem de mange år. Lisbet Bang, Sundhedsplejerske, har den 1. juli 2012 været ansat i Sundhedsplejen i Aarhus Kommune i 40 år. Lisbet har i denne lange periode været ansat ved N.J.Fjordsgades skole og besøgt familierne i dette skoledistrikt. Hun er hermed blevet en meget kendt og meget vellidt person i lokalområdet, ligesom hun jo kender hele befolkningen her i flere generationer. Lisbet Bang, som er den mest erfarne og stabile person som indtil dato har været ansat i Sundhedsplejen i Aarhus Kommune har nu valgt at gå på pension pr. 1. september 2012. Tak for din store indsats i Aarhus gennem mange år. Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk Mød Jena Kassner - kantineleder på Næshøjskolen Jeg har verdens bedste job! Sådan beskriver Jena Kassner selv sin hverdag som kantineleder på Næshøjskolen i Harlev: Jeg har frie hænder til at gøre som jeg allerhelst vil under ansvar selvfølgelig. Efter at have arbejdet som køkkenassistent på plejehjem og i en børnehave, troede Jena Kassner at tiden var kommet til et jobskifte. Hun mistede sit arbejde på grund af besparelser og tog en uddannelse som blomsterbinder. Alligevel endte hun med at søge tilbage til sit gamle fag. Nu er hun hver morgen før klokken 6 i gang med at forberede dagens ryk-ind: Til hverdag ekspederer vi ca. 160 elever på 50 minutter i skolens pauser, fortæller hun. Jena Kassner har masser af ideer til, hvordan kantinen kan udvikle sig og spille en aktiv rolle i Næshøjskolens hverdag. Men som kantineleder med een kollega kan det knibe med at skabe et fagligt fællesskab. Derfor deltager Jena i et fagligt netværk sammen med kantinelederne på en række andre folkeskoler. De mødes cirka fire gange om året. Vi behøver nærmest ikke nogen dagsorden, vi har rigtigt meget at snakke om, og vi er gode til at give hinanden ideer, fortæller hun. Kantinen del af skolens liv Flere gange om året klæder Jena kantinen på til fest, og børnene elsker det. Til Haloween klædte hun og hendes kollega Marianne sig ud som hekse. Dagens menu var Døde flagermus og Gravboller, fortæller hun: Vores kantine ligger jo lidt af vejen, og vi må gøre noget ekstra for, at vi for alvor kan blive en del af skolens liv og et sundere alternativ til bageren og pizzariaet. Om portrættet: Jena er en af de ansatte i Aarhus Kommune, som du fra maj 2012 kan møde på kommunens Job-side og på små billeder i stillingsannoncerne. 12 BU Nyt Juni 2012