AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Relaterede dokumenter
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Hornbæk Skole Randers Kommune

IT og digitalisering i folkeskolen

Børne- og familiepolitikken

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

STRATEGI Udfordringerne i perioden

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Strategi for Vestegnen HF & VUC

STRATEGI CAMPUS KØGE

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

2018 UDDANNELSES POLITIK

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Strategisk rammekontrakt

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Uddannelses- strategi

STRATEGI Version

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi for VUC Storstrøm

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

Kvalitetssystem Marts 2019

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Løsninger til fremtidens landbrug

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Strategi for HF & VUC Klar,

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

MIO-møde tirsdag

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Strategi

Strategi Greve Gymnasium

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Lær det er din fremtid

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Udkast til Ungdomspolitik

1 Videnpolitik

Heibergskolen november 2018

Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Kompetencestrategi

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Selvevaluering - VID Gymnasier

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Vi vil være bedre Skolepolitik

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Rammeaftalen gælder for Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

Transkript:

AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde med direktionen minimum én gang årligt vurdere, om der er behov for at justere i de strategiske fokusområder og indsatser. Strategien er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere og med input fra elever/kursister. VISION/MISSION af viden og kompetencer vil fremstå som en handlekraftig merkantile VÆRDIER - SHARE s værdier definerer, hvordan vi ser hverdagen på skolen, og de gør det muligt at nå vores mål. Værdierne lever i samarbejdet mellem medarbejdere, i mødet med elever og kursister og ikke mindst eleverne imellem. Samarbejde - Handlekraft - Ansvarlighed - Respekt - Engagement FIRE MÅL Vores mission/vision realiseres gennem fire overordnede mål, der hver indeholder en række delmål. Via vores strategiske fokus- og indsatsområder ønsker vi at opfylde alle disse mål: 1 2 3 4 UDDANNELSER AF HØJESTE KVALITET ATTRAKTIVE UDDANNELSER PRAKSISNÆRE OG ANVENDELSESORIENTEREDE UDDANNELSER UDVIKLENDE OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS Udvikle elevernes faglighed, så den enkelte elev bliver så dygtig som mulig Gøre gymnasieeleverne studieparate til videregående uddannelse Større erhvervsparathed for eleverne på erhvervsuddannelserne Klæde elever og kursister på med almen, demokratisk og erhvervsfaglig dannelse målrettet det moderne samfund Høj studieglæde Lavt fravær og frafald Høj overgang af elever fra grundskolen til uddannelserne på AH Afspejle erhvervslivet i alle vores strategiske fokusområder og de tilhørende handlingsplaner Bæredygtighed er en grundlæggende værdi og skal de kommende år inddrages som et element i læringen Erhvervslivet ser AH som fast uddannelsesleverandør Alle medarbejdere skal besidde den nyeste viden inden for fagområderne Højt medarbejderengagement Et stærkt samarbejde internt og eksternt i organisationen

FIRE FOKUSOMRÅDER For at nå vores fire mål sætter vi fokus på nedenstående strategiske fokusområder. af viden og kompetencer vil merkantile kendetegner det erhvervsliv, som vores elever og kursister skal forberedes på. Et globalt udsyn bliver dermed en endnu vigtigere kompetence i fremtiden. er erhvervslivets skole, og vi ønsker at være en interessant samarbejdspartner over for virksomheder. Derfor tilstræber vi at udbyde attraktive erhvervsrettede uddannelser og kurser tilpasset arbejdsmarkedets behov. Erhvervslivet indgår derfor implicit i alle skolens fire strategiske fokusområder for 2019-2024. FN s verdensmål er indtænkt i s strategi:

På skal elever og kursister Vores undervisere skal løbende klædes på til den pædagogiske del af opgaven bl.a. via relevant efteruddannelse med fokus på feedback, evaluering, relationsskabelse og anerkendelse. Samtidig skal vi være på forkant med den faglige udvikling og sikre, at vi indsamler den nyeste viden inden for fagområderne til gavn for elever, kursister og kolleger. Et attraktivt og trygt studiemiljø er også en vigtig forudsætning for, at der kan ske optimal læring. Sociale aktiviteter på skolen samt aktiviteter uden for normal skoletid er vigtige elementer for elevernes trivsel og fællesskab, og disse har en positiv indfl ydelse på elevernes indlæring. Endelig skal ledelsen klædes på til nye læringsorienterede tiltag. Forskellige ledelsesindsatser og ledelsespraksis skal vurderes ud fra, hvad der skaber den største effekt for elevernes læring og trivsel. Det pædagogiske grundlag skal på alle uddannelser være anvendelsesorienteret og brugbart i dagligdagen. En strategisk kompetenceudvikling blandt undervisere med henblik på at øge elevernes læring. Vi vil aktivt bruge data og rette fokus mod de områder, hvor vi kan udvikle os. Større fokus på forskelligartede læringsaktiviteter og elevaktiverende arbejdsformer med det mål at øge elevernes læringsudbytte. Erhvervslivet er centralt for alle vores uddannelser, og vores undervisere skal derfor have et opdateret indblik i erhvervslivets udvikling - eksempelvis via virksomhedspraktik. Forberede elever/kursister på det dynamiske arbejdsmarked herunder også evnen til løbende at lære nyt. Synlig ledelsespraksis rettet mod elevernes læring. Ledelsen skal have fokus på undervisernes læring, så de kan arbejde med elevernes læring. Læringsmiljøerne skal understøtte udvikling af elevernes og kursisternes dannelse - her tænkes på faglig, erhvervsmæssig og almen dannelse ift. at være samfundsborger i Danmark. Attraktive studie- og undervisningsmiljøer, der udvikles med inddragelse af elever og kursister med plads til kreativitet, innovation og nytænkning.

Det globale samfund er i dag blevet et grundvilkår. Det præger den tid, vi lever i og det vores elever og kursister skal og evnen til at udvise globalt medborgerskab Den øgede globalisering medfører skærpet konkurrence mellem lande, virksomheder og borgere på det globale arbejdsmarked. vil derfor styrke udviklingen af elever og kursisters innovative tænkning og entreprenørskab i skolens uddannelser i tæt samarbejde med erhvervslivet, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner. På skal elever og kursister erhverve sig solid faglig viden og sproglige kompetencer samt opnå øget perspektiv, tolerance og forståelse for kulturer, således de bliver i stand til at afkode og håndtere kulturforskelle samt indgå i konstruktiv dialog og samarbejde med andre nationaliteter på det globale arbejdsmarked. Gennem mobilitet og samarbejde vil bidrage til den sociale sammenhængskraft og styrkelse af den europæiske identitet og globalt medborgerskab. vil i læringsprocessen inddrage globale strømninger samt FN s verdensmål, der er udfærdiget for at sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling og fremtid. At færdes i et globalt samfund: Klæde alle vores elever og kursister på til et liv i det globale samfund og øge deres kompetencer til at indgå i et globalt medborgerskab. Facilitere og motivere elever, kursister og medarbejdere til øget mobilitet - særligt i Europa. Styrke sproglæring, sproglig mangfoldighed og interkulturel forståelse blandt vores elever og kursister. Øge eleverne og kursisternes fokus på soft skills som vigtige byggesten til det globale arbejdsmarked. Arbejde med globalisering på hjemmebane, hvor globalisering inddrages i den daglige undervisning på. Bæredygtig udvikling: Arbejde med og understøtte FN s verdensmål for bæredygtig udvikling med inddragelse af erhvervslivet, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Vurdere mulighederne for at understøtte en bæredygtig udvikling ift. administration og bygningsdrift på. Udviklingen af innovation og entreprenørskab: Igangsætte og videreudvikle elever og kursisters innovative tænkning med henblik på at begå sig på det globale arbejdsmarked.

Uanset hvilken uddannelse vores elever og kursister tager, skal de i deres tid på tilegne sig et digitalt tankesæt sammen med digitale kompetencer, så de kan begå sig i et samfund og på et arbejdsmarked, der bliver stadig mere digitalt. På vil vi understøtte, at vores elever og kursister bliver kompetente brugere, skabere og refl ekterende stillingtagere i den digitale virkelighed. Det vil vi gøre ved at sætte fokus på deres digitale kompetencer: Evnen til at navigere kritisk i den digitale verden Kompetencer til at anvende digitale værktøjer Opbygning af et digitalt sprog og digital dannelse Fokus på værdiskabelse gennem læring og forretningsmuligheder via digitaliseringens muligheder For at sikre dette kræves, at har en høj digital modenhed. Det indebærer eksempelvis fokus på digitalt understøttede læringsmetoder samt generelt set velovervejet brug af de rette digitale værktøjer i undervisernes arbejde. Digitalisering skal desuden indtænkes på skolens tekniske og administrative områder, hvor det kan lette og optimere de daglige arbejdsopgaver. Sikre en løbende digital progression hos eleverne fra at være brugere til at være skabere og kritiske stillingstagere i det digitale univers. Udvikle medarbejdernes digitale kompetencer via Strategisk opsatte mål for medarbejdernes digitale kunnen. Høj grad af videndeling og samarbejde blandt medarbejderne. Opbygning af en it-pædagogisk taskforce med det mål aktivt at anvende de rette digitale værktøjer i undervisningen, som styrker den enkelte elevs og kursists læring og motivation. Sikre den organisatoriske ramme via Digitalt understøttet fl eksibilitet i tid og rum. Løbende vurdering af nye digitale muligheder på alle områder af skolen.

Netværk og samarbejde med skolens interessenter er et vigtigt fokuspunkt. Eksternt skal vi bl.a.: have et tæt samarbejde med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner både nationalt og internationalt, hvor vi kan dele og trække på viden og erfaringer fra hinanden. samarbejde med grundskoler, efterskoler, UU-centre m.m. Dels med henblik på at udvikle og optimere vores tilbud til skolerne; dels for at skabe en større og bredere forståelse for de merkantile uddannelser. Den samarbejdende skole handler dog også om det interne samarbejde på skolen. Vi ønsker derfor at sætte fokus på erfaringsudveksling og videndeling på tværs af afdelinger, uddannelser og kolleger, så vi kan drage nytte af de kompetencer, vi har internt i huset. Det gælder fx ift. nye tiltag i undervisningen, administrative opgaver, at kunne følge elevernes progression m.m. Alt sammen med henblik på at give vores elever, kursister og samarbejdspartnere den bedst mulige undervisning og service. Styrke samarbejdet med Aalborg Universitet og UCN for at sikre den nyeste faglige viden / pædagogiske udvikling samt lette overgangen fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser for vores elever. Øget fokus på anvendelsesorientering på uddannelserne via styrkelse af samarbejdet med erhvervslivet og relevante videncentre. Fokus på samarbejdet med grundskolerne og UU herunder hvilke forløb, der i særlig grad øger kendskabet til og interessen for uddannelserne på. Indlede samarbejde med den nye FGU-institution med henblik på at sikre overgangen til de merkantile erhvervsuddannelser. Fokusere på det interne samarbejde i og på tværs af skolens afdelinger for at opnå synergieffekt og videndeling på tværs. Etablere formelle netværk, så kontakten med tidligere elever/ kursister fastholdes. Løbende samarbejde med erhvervslivet om den fortsatte udvikling af relevante efteruddannelsestilbud. Styrke samarbejdet med UCN om efteruddannelsesforløb på tværs af institutioner.