Notat Side 1 af 11 Til Til Kopi til Byrådet Besvarelse af spørgsmål mv. i høringssvarene Der er høringssvar, som har rejst tvivl om forudsætninger for enkelte af spareforslagene. I det følgende svares der på disse spørgsmål, og der er mindre præciseringer af enkelte forslag. Høringssvarene har ikke givet anledning til at fremsende nye spareforslag. Der er kommentarer til følgende forslag: 1. Tidlig SFO-start 2. Tidlig start i fritidsklub 3. Alternative forslag til børnehavestart ved to år og ni måneder 4. Sammenlægning af dagtilbud 7. Nedlæggelse af Center 10 10. Ændret klassekvotient i specialklasserne på 8.-10. klassetrin 13. Effektiviseringer af IT-support og IT-infrastruktur 14. Lokalefællesskaber mellem skoler og FU-tilbud 19. Nedsættelse af tilskud til fritvalgsordningen 20. Reduktion i særlige tilskud til Gyngehesten, Legeland og Aarhus Lokalkreds BØRN OG UNGE Stabe Aarhus Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 41 85 90 31 Direkte e-mail: birmo@aarhus.dk Sag: 15/023837-44 Sagsbehandler: Birgit Møller 1. Tidlig SFO-start Hvem er omfattet af tidlig SFO-start Det foreslås, at børnene starter i SFO den 16. maj i det år, hvor de skal starte i skole efter sommerferien. Af forslaget fremgår, at forslaget omfatter alle børn med undtagelse af børn, som skal starte på specialskole eller i specialklasse. Det fremgår endvidere, at børn, som skal gå i privatskole, vil have mulighed for at gå i kommunal SFO fra den 16. maj til skolestarten efter sommerferien. Det skal præciseres, at børn, som skal gå i privatskole, også vil kunne starte i SFO på privatskolen fra den 16. maj. Privatskolen vil få tildelt et beløb pr. barn svarende til det beløb, som de kommunale SFO er ville have fået. I flere høringssvar er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om heldagsskoler og KRAI-skoler er omfattet af forslaget. Det er de. For KRAI-skolerne dog
kun i forbindelse med skolestarten efter sommerferien, hvor børnene vil starte i SFO den 16. maj og i skole efter sommerferien. Børnene, som starter i skole på de øvrige tidspunkter i løbet af året, vil starte i skole og SFO samtidigt. Side 2 af 11 Lokaler til tidlig SFO-start I flere høringssvar er der blevet spurgt til, hvilke skoler der er afsat midler til ombygning eller tilbygning af, og der er udtrykt bekymring for, at der ikke tilstrækkeligt med midler til etablering af de fysiske rammer til tidlig SFOstart, og at ombygninger og tilbygninger kan være klar til maj 2017. Der er i forslaget afsat 129,8 mio. kr. til etablering af fysiske rammer for tidlig SFO-start. Forudsætningen for udmøntningen har været, at der skal etableres fysiske rammer, der opfylder bygningsreglement for lokaler til børnepasning, og at lokalerne i den periode de anvendes til tidlig SFO-start ikke skal være indrettet til andre formål. På nogle skoler vil eksisterende lokaler kunne indrettes til tidlig SFO-start, mens der på andre skoler vil være behov for ombygninger. På enkelte skoler vil etableringen bedst kunne gennemføres ved at gennemføre det i sammenhæng med fx planlagte RULL-projekter eller udbygninger på skolen. Der er på nuværende tidspunkt i sagens natur ikke udarbejdet konkrete beskrivelser af, hvordan etableringen skal udmøntes på hver enkelt skole. Dette skal ske i dialog med skolen og andre berørte parter. Ud fra det gennemsnitlige forventede antal børn over de kommende år, som skal starte i SFO pr. 16. maj, er der en forventning om, at der skal være ca. 3.300 netto m 2 til rådighed til lokaler til tidlig SFO-start på alle skoler. I gennemsnit svarer det til et kvadratmeterbeløb på ca. 19.000 kr. Taget i betragtning, at en del skoler alene har brug for mindre indretningsmæssige tilpasninger, er der således mulighed for at afsætte et højere beløb svarende til almindelig skoleudbygning på de skoler, hvor det ikke umiddelbart er enkelt at etablere lokaler til tidlig SFO-start. Til sammenligning koster det at 25.500 kr. at bygge en m 2 ved tilbygninger. Det vurderes derfor, at det vil være et tilstrækkeligt beløb til at sikre, at der er lokaler til tidlig SFO-start på alle skoler. Når der skal etableres de fysiske rammer til tidlig SFO-start er det forventningen, at de fleste skoler vil ved opstart af tidlig SFO-start den 16. maj 2017 have en permanent fysisk løsning på plads. Det vil typisk være ved indretning eller ombygning af eksisterende lokaler. For nogle skoler vil der skulle findes midlertidige løsninger, inden der findes permanente løsninger i forbindelse med anlægsprojekter på skolerne.
2. Tidlig start i fritidsklub Det foreslås, at børn i 4. klasse starter i fritidsklub den 16. maj, og at SFOtilbuddet og dermed pasningsgarantien for børn i 4. klasse ophører fra 16. maj. Side 3 af 11 Det skal præciseres, at det betyder, at tilskuddet til børn i SFO i 4. klasse i privatskoler bortfalder fra den 16. maj, hvor pasningsgarantien ophører. 3. Alternative forslag til børnehavestart ved to år og ni måneder Et af de alternative forslag til forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder er reduceret driftstilskud til børn i deltidspladser. I forhold til det forslag skal det præciseres, at forældre skal give besked to måneder i forvejen, hvis de ønsker at skifte mellem en deltids- og en fuldtidsplads, mens placeringen af timetallet inden for åbningstiden skal aftales med dagtilbuddet. 4. Sammenlægning af dagtilbud Der peges i Børn og Unges forslag på at sammenlægge dagtilbud fire steder. I høringssvarene er der konkrete bemærkninger til forudsætningerne for sammenlægningerne. Vejlby og Jellebakken Dagtilbud De to dagtilbud bakker op om forslaget, men de giver udtryk for, at de gerne vil have fusionen til at følges med den analyse der pågår omkring en eventuel skoledistriktsændring, hvilket kan medføre flytning af afdelinger fra disse dagtilbud til nabodagtilbuddene. Der vil i processen omkring eventuelle distriktsændringer blive taget højde for, at fusionsprocessen så vidt muligt skal ske i sammenhæng hermed. Nørrebro og Ø-gadernes Dagtilbud Begge dagtilbud udtrykker ønske om at fastholde en af de nuværende dagtilbudsledere. I fusionsprocessen vil der med afsæt i ønsker fra dagtilbudslederne samt dagtilbuddene blive udvalgt de ledere, som vurderes at passe bedst muligt til at være dagtilbudsledere for de fusionerede dagtilbud. Langenæsstien og Læssøesgade Dagtilbud Bestyrelse og MED-udvalg i Langenæsstien Dagtilbud er positive over for forslaget og ser fordele ved at have et samlet dagtilbud til et skoledistrikt. Bestyrelse og MED-udvalg i Læssøesgade Dagtilbud er kritiske over for forslaget og ønsker at bevare den nuværende struktur, hvor de tilrettelægger opgaverne på en anden måde end i Langenæsstien Dagtilbud.
Læssøesgades Dagtilbud problematiserer endvidere, at det foreslås, at de to dagtilbud skal sammenlægges efter, at en sammenlægning af de to dagtilbud tidligere er blevet sat i bero. Set i lyset af besparelserne, der skal findes på Børn og Unges område, er det vurderingen, at det er bedre at spare på ledelsen i de to dagtilbud, end have en større besparelse, som vil ramme børnene. Side 4 af 11 Elsted og Lystrup Dagtilbud Sammenlægningerne af Elsted og Lystrup Dagtilbud har været i høring umiddelbart før forslaget blev indarbejdet som en besparelse. I den tidligere høring bakkede Elsted Dagtilbud op omkring en fusion, men i Lystrup Dagtilbud bakkede man ikke op om en fusion ud fra en betragtning om, at man ikke ønsker flere ledelsesskift. Efter høring af besparelsesforslagene har Elsted Dagtilbud valgt at trække deres opbakning til fusionen, da de mener, at præmisserne er ændret. Det, der er sendt i høring som besparelsesforslag, er det samme, som det, der tidligere er sendt i høring, blot er teksten forkortet. Det fremgår ligeledes tydeligere i besparelsesforslaget, at det kommende dagtilbud i Lystrup og Elsted vil være et af de største dagtilbud i Aarhus. Der er ikke ændret i de økonomiske rammer for forslaget. Der vil således fortsat være en decentral besparelse på ledelse såvel som en central besparelse. Der stilles i høringssvar fra Møllehuset, som er en afdeling i Lystrup Dagtilbud, tvivl om, hvorvidt der er opgivet de korrekte indskrivningstal i det tidligere fremsendte høringsmateriale. Oplysningerne i det tidligere materiale stammer fra Børn og Unges ledelsesinformationssystem. Tallene er trukket før skolestart 2015, hvilket kan forklare, at der er en del af børnene fra Elev, som ikke længere er indskrevet i Møllehuset. Der er efterspørgsel på pladser i Elev. Hvis Møllehuset organisatorisk flyttes til Elev Dagtilbud, vil børn fra Elev få fortrinsret, hvorfor der på sigt forventes at være en relativt højere andel af børn fra Elev, såfremt forslaget vedtages. Elev Dagtilbud er positive over for, at Møllehuset forankres under Elev Dagtilbud. Herudover er der spurgt til, hvorvidt de fusionerede dagtilbud også skal have opsparet underskud med fra de eksisterende dagtilbud. Som det tidligere har været praksis, vil dagtilbuddene have både eventuelt overskud og underskud med sig ind i det fusionerede dagtilbud. 7. Nedlæggelse af Center 10 I høringssvar vedrørende nedlæggelse af Center 10 bliver elevtallet, som ligger til grund for forslaget, problematiseret. Nedenfor redegøres der for udvikling i efterspørgsel efter 10. klasse, indskrevne elever i 10. klasse samt optagelsesprocedurer på 10. klassesområdet.
Det er endvidere påpeget i høringssvar, at hvis Center 10 nedlægges, vil de øvrige 10. klassescentre være placeret i den sydlige del af Aarhus Kommune. Side 5 af 11 Elevtallet på Center 10 I spareforslaget indgår data for elevernes valg af 10. klassestilbud de såkaldte martstal. Martstallene er anvendt, fordi de er udtryk for udviklingen i elevernes søgning til de forskellige 10. klassestilbud. Tabel 1 viser udviklingen. Tabel 1. Elevsøgningen til kommunal 10. klasse pr. 15. marts (antal elever) 10. kl. Center 2012 2013 2014 2015 Udvikling 2012-2015 Center 10 231 229 229 125-46 % Vestergårdskolen 71 70 102 96 35 % Rundhøjskolen 82 98 84 83 1 % Tranbjergskolen 73 46 40 35-52 % I alt 585 515 455 339-42 % Udvikling ift. foregående år - 12 % -12 % -25 % Kilde: UU Aarhus. Efter 15. marts indskrives flere elever til 10. klasse i Aarhus Kommune. Disse elever kan eksempelvis være tilflyttere til kommunen eller komme tilbage fra efterskoler. Det aktuelle elevtal vil derfor variere i forhold til martstallene (særligt på Center10). Baggrunden herfor skal dog især findes i den måde, hvorpå eleverne fordeles mellem de kommunale 10. klassescentre jf. afsnittet nedenfor. Nedenstående tabel 2 viser udviklingen for elevtallet pr. 5. september i perioden 2012-2015. Dette viser ligeledes et faldende elevtal generelt til de kommunale 10. klasser og særligt på Center10. Tabel 2. Elevtallet pr. 5. september i 10. klasse 2012-2015 2012 2013 2014 2015 Udviklingen 2012-2015 Center10 268 362 297 200-25 % Rundhøjskolen 99 100 91 93-6 % Vestergårdskolen 68 81 72 69 1 % Tranbjergskolen 70 57 53 45-36 % I alt 505 600 513 407-19 %
Fordeling af elever mellem de kommunale 10. klassescentre Baggrunden for elevtalsudviklingen på Center 10 fra marts og fremefter skal blandt andet findes i proceduren for fordelingen af eleverne mellem de kommunale 10. klassescentre. Side 6 af 11 Det er styregruppen for 10. klasse, der fordeler eleverne mellem de kommunale 10. klassescentre. Center 10 er et bydækkende tilbud. De øvrige centre skal jævnfør folkeskoleloven optage elever fra eget skoledistrikt og fyldes herefter op jf. de aftaler, der er indgået omkring antal klasser på de enkelte skoler (2 klasser på Tranbjergskolen, 4 klasser på Rundhøjskolen og 3 klasser på Vestergårdskolen). Når elever ønsker indskrivning i 10. klasse efter 15. marts, er det styregruppen for 10. klasse, der fordeler eleverne. Elever indskrives på Center 10, når de tre øvrige 10. klassescentre er fyldt op jf. antallet af klasser ovenfor. Det betyder, at det aktuelle antal indskrevne elever på Center 10 blandt andet er udtryk for, at der ikke har været ledig plads til tilflyttere eller eksempelvis elever fra efterskoler på de øvrige 10. klassescentre. Opgørelser over ledig lokalekapacitet på de øvrige 10. klassescentre viser, at der vil kunne oprettes flere klasser på Vestergårdskolen og Tranbjergskolen, hvis spareforslaget tiltrædes af byrådet, således at behovet dækkes. Det skal samtidig tilføjes, at oprettelsen af eud10 på erhvervsuddannelserne vil medføre et fald i elevtallet på Center 10. Der er således ikke lagt op til, at der skal oprettes færre klasser på de øvrige centre i forbindelse med denne beslutning. De aktuelle elevtal på Center 10 og udviklingen siden skolestart Det nævnes, at der indskrives mange elever på Center 10 efter skoleårets start. Det hører med til billedet, at en del elever også udmelder sig fra 10. klasse. Samlet set er elevtallet således ret stabilt fra august og frem. I august var der 203 elever på indskrevet, mens der var 198 elever i december 2015. Øvrige elever på Center 10 Vedrørende modtagelsesklasserne er der det seneste år etableret modtagelsesklasser på Center 10. Der er pt. oprettet tre klasser. Oplysningen om to modtagerklasser er baseret på tallet pr. 5. september 2015. Siden er der kommet flere modtagerklasseelever til således, at der i dag er 3 modtagerklasser. I Børn og Unge er det besluttet at gennemføre en analyse af hele modtagelsesklasseområdet for fremadrettet at sikre en mere robust struktur i en tid,
hvor vi må forvente modtagelse af flere flygtningebørn i de kommende år. En lukning af Center 10 vil skulle tænkes ind i en sådan analyse. Side 7 af 11 Vedrørende fokusskolen og Unge i Centrum kan disse tilbud kunne etableres/flyttes til et andet sted. Den geografiske placering af 10. klassestilbud i kommunen I flere høringssvar er det påpeget, at det er uhensigtsmæssigt, at alle 10. klassescentre vil være placeret på skoler, som ligger i den sydlige del af kommunen. Der er ledig kapacitet på Skæring Skole. Det vil således være muligt at flytte et af 10. klassescentrene fra Vestergårdsskolen, Rundhøjskolen eller Tranbjergskolen til Skæring Skole. Hermed vil der være 10. klassescentre i både den nordlige og sydlige del af kommunen. Fritidsbrugere på Center 10 Center 10 bliver, som andre skoler, brugt af fritidsbrugere på hverdage mellem kl. 15 og 22 og i weekender. Børn og Unge stiller vederlagsfrit lokaler på skolerne til rådighed for fritidsbrugerne. Kultur og Borgerservice står for fordelingen af lokalerne. Når der bygges nye skoler eller bygges til på skoler, bliver kapaciteten for fritidsbrugerne også større. På samme måde, når der bliver lukket skoler, bliver kapaciteten i forhold til fritidsbrugerne mindre. Kultur og Borgerservice har oplyst, at sportssalen og gymnastiksalen på Center 10 bruges henholdsvis 55 timer og 8 timer om ugen af fritidsbrugere. Lukningen af Center 10 vil betyde, at disse fritidsbrugere skal placeres andre steder. Mulighederne for dette skal ses i sammenhæng med, at der planlægges at bygge nye haller i flere lokalområder, jf. beslutningsforslag som blev behandlet i byrådet den 16. december 2015. Dertil kommer, at det kan undersøges på, hvilke skoler, hvor tidsrummet, som fritidsbrugerne bruger skolerne, vil kunne udvides indtil kl. 23. 10. Ændret klassekvotient i specialklasserne på 8.-10. klassetrin I et høringssvar er der spurgt til, hvordan forslaget vil blive implementeret, herunder om forslaget vil gælde for etableringen af nye specialklasser eller medføre nedlæggelse af klasser og flytning af elever. Det fremsatte forslag vedrører alle specialklasser på 8.-10. klassetrin, således at specialklasserne fra skoleåret 2016/2017 vil have en normering på 8 elever mod tidligere 7 elever. Der tilføres ekstra ressourcer til den 8. elev
svarende til halvdelen af, hvad en elev i en specialklasse tidligere udløste i ressource. Side 8 af 11 Ved planlægningen af det kommende skoleår vil der overordnet blive taget hensyn til, at så få elever som muligt skal flytte klasse på baggrund af den ændrede klassekvotient på 8.-10. klassetrin. For nogle specialklasser på 8.-10. klassetrin er det kendetegnende, at der løbende er stor udskiftning i elevsammensætningen. Flertallet af specialklasserne på 8.-10. klassetrin dækker over to eller flere årgange, og flere af klasserne på disse årgange bliver derfor omlagt ved skoleårets afslutning grundet elever, der går ud af folkeskolen. Som følge heraf sker der i planlægningen af specialklasserne på 8.-10. klassetrin ofte en række klassesammenlægninger. Fremover vil de sammenlagte klasser skulle planlægges med 8 elever. Endelig vil der i planlægningen også blive fundet plads til en række nytilkomne elever, elever der kommer hjem fra efterskole mv. Ligesom tidligere skal det fremover tilstræbes at finde en plads til disse elever i de eksisterende specialklasser, således klassekvotienten bliver på 8 elever. 13. Effektiviseringer af IT-support og IT-infrastruktur I høringssvarene til forslaget om effektivisering af IT-supporten på skolerne er der udtrykt en overordnet bekymring fra især skolerne, som omhandler den fremtidige fysiske tilstedeværelse af IT-support på skolerne i dagligdagen og i forhold til afvikling af digitale eksamener og nationale test. Bekymringen går på, at man i den foreslåede struktur vil kunne risikere at komme i en situation, hvor fx en eksamen ikke vil kunne gennemføres på grund af manglende IT-support på skolen. Som situationen er i dag, er der stor forskel på skolernes evne til at sikre velfungerende IT. Det skyldes, at der er mangler i den centralt styrede infrastruktur, som skal adresseres, men det skyldes også et uensartet supportniveau, hvor nogle skoler har prioriteret lokal support højere end andre skoler. Forslaget om effektiviseringer af IT-supporten indebærer et mere stabilt og ensartet niveau for IT-support på skolerne. For at dette kan lykkes er der dog samtidig behov for at investere i et mere velfungerende IT-landskab på skolerne, herunder at gøre den nuværende IT-infrastruktur mindre supportkrævende. Derfor indeholder forslaget samtidig en investeringsdel som skal understøtte dette formål. Det er intentionen med forslaget at bringe skolernes IT til en situation, hvor stabiliteten er markant højere end i dag og samtidig arbejde hen imod en situation, hvor man som underviser i højere grad selv er i stand til at løse de mere basale IT-problemer igennem udarbejdelse af vejledninger og opkvalificering. Den konkrete indretning af IT-supporten vil dog blive således, at
hvis skolen ikke på den pågældende dag har IT-support fysisk til stede på skolen, vil det være muligt at tilkalde support i tilfælde af, at der er problemer, som ikke kan løses ved egen kraft. Side 9 af 11 I en fremtidig struktur, hvor der ikke på dagsbasis er en IT-supporter til hver skole, kan der opstå situationer, hvor der er behov for et udvidet beredskab, således at fx eksaminer kan gennemføres digitalt uden problemer. Der kan stilles med et udvidet beredskab på disse dage, således at der kan etableres fysisk support på de steder, som ikke har en supporter den dag, hvor eksamen afholdes. 14. Lokalefællesskaber mellem skoler og FU-tilbud I høringssvar vedrørende lokalefællesskaber mellem skoler og FU-tilbud bliver der udtrykt undren over, at planerne om indflytningen af SFO en på Lystrup Skole ikke er nævnt. Der er ingen ændring i disse planer. Grunden til, at det ikke er nævnt i forslaget er, at planerne om denne indflytning ikke er en forudsætning for at etablere fælles lokaler til fritids- og ungdomsskoleområdet i Lystrup. I et høringssvar bliver der udtrykt bekymring for, hvad der vil ske med FOklubberne, som har til huse i de klubber, som flyttes ind på skolerne. Børn og Unge er opmærksom på sin forpligtelse i forhold til at genhuse de FOklubber, som måtte blive berørt af forslaget. Genhusning vil ske inden for de økonomiske rammer. 19. Nedsættelse af tilskud til fritvalgsordningen Foreningen af Selvstændige Børnepassere har fremsendt et høringssvar vedrørende forslag om nedsættelse af tilskuddet til fritvalgsordningen. Foreningen fremhæver, at det ikke er korrekt, når det fremgår af forslaget, at kommunen giver et tilskud til de selvstændige børnepassere. Tilskuddet gives i stedet til forældrene som et økonomisk tilskud til betaling for privat pasning i stedet for kommunal pasning. Af spareforslaget fremgår det indledningsvist, at forældre til børn i Aarhus Kommune kan vælge at få tilskud til en privat pasningsordning i stedet for en plads i et kommunalt dagtilbud. Dette er korrekt, men i den efterfølgende tekst i spareforslaget kan det fremstå som om, at det er et tilskud, der udbetales direkte til de private børnepassere. Børn og Unge er enige i, at teksten kan opfattes forkert og understreger, at der er tale om et tilskud, der gives til forældrene til betaling for privat pasning. Foreningen af Selvstændige Børnepassere påpeger endvidere, at der ikke [er] hjemmel i Dagtilbudsloven til, at kommunen også kan fratrække andre
udgifter, såsom udgifter til lokaler, som det fremgår af spareforslaget, at kommunen påtænker. Side 10 af 11 Tilskuddet til privat pasning skal udgøre mindst 75 procent af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Af dagtilbudslovens 32, stk. 2 fremgår, at kommunens tilskud til kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner opgøres på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid og ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Nettodriftsudgifterne forstås som bruttodriftsudgifterne fraregnet forældrebetalingen. I vejledningen til dagtilbudsloven er det beskrevet (der er tale om vejledende retningslinjer), hvilke anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, der kan indregnes i bruttodriftsudgiften. Det følger af vejledningen, at hvis det vurderes, at en udgift kan indgå i bruttodriftsudgiften, så skal den indregnes i bruttodriftsudgiften. Børn og Unge følger vejledningen, dvs. at alle de ejendomsrelaterede udgifter, der i vejledningen er opremset som dem, der kan (og dermed skal) indregnes i bruttodriftsudgiften, rent faktisk medregnes i bruttodriftsudgiften. Det er Børn og Unges opfattelse, at efter gennemgangen af beregningen af driftstilskuddet til fritvalgsordningen i samarbejdet med kommunens revision, at beregningen af tilskuddet til fritvalgsordningen følger dagtilbudsloven og vejledningen til den. 20. Reduktion i særlige tilskud til Gyngehesten, Legeland og Aarhus Lokalkreds Børn og Unge har modtaget et høringssvar til forslaget om lukning af Legestuen Gyngehesten i form af (kritiske) bemærkninger til det administrative grundlag for beslutningen. Indledningsvist skal det bemærkes, at konklusionen i det modtagne svar er, at driftstilskuddet til Gyngehesten vil kunne indstilles i overensstemmelse med i aftalen indeholdte varsel. Nedenfor findes Børn og Unges kommentarer til de centrale pointer i bemærkningerne i øvrigt. Pasningstilbud I Børn og Unges fremsendte forslag er det anført, at der ikke er tale om et pasningstilbud, da børnene kommer ifølge med voksne. Det skal nævnes, at det er usikkert om tilbuddet i dagtilbudslovens forstand er et pasningstilbud.
Når det er sagt, er tilbuddet i Gyngehesten indholdsmæssigt meget forskelligt fra de øvrige pasningstilbud i kommunen, da udgangspunktet er, at børnene kommer ifølge med en voksen. Side 11 af 11 Åbent for alle Det anføres i Børn og unges forslag, at tilbuddet ikke er åbent for alle. Det skal præciseres, at denne sentens sigter på, at tilbuddet har et begrænset antal (92) pladser fordelt på forskellige hold. Byens øvrige pædagogisk ledede legepladser er derimod åbne tilbud uden ventelister. Formuleringen skal derfor forstås som en oplysning om, at det er en relativt begrænset del af børnefamilierne i Aarhus Kommune, der har glæde af tilbuddet sammenlignet med andre tilbud i kommunen. Hjemmel til lokaletilskud Det anføres i Børn og Unges forslag, at der ikke er hjemmel til at stille lokaler til rådighed for Gyngehesten. Det skal præciseres, at det er Børn og Unge, der ikke har mulighed for at stille lokaler til rådighed, hvis puljeordningen ophører. Børn og Unge stiller heller ikke lokaler til rådighed i dag, så der er alene tale om en supplerende oplysning.