Danmarks Optikerforening Nr. 1 Optikerforeningens fokus er faglighed Ortho-K central i kampen for at bremse myopieksplosion Kontaktlinser til børn og unge gavner folkesundheden Synoptik-Fonden uddeler æreslegat på årets seminar
photo: ulrika.g model: skaga 2356 design: carina mollsjö www.scandinavianeyewear.com GENUINE SCANDINAVIAN EYEWEAR SINCE 1948
JANUAR 2009 LEDEREN 3 En optiker er ikke "bare" en optiker! Den danske optikeruddannelse er i dag blandt en af Europas bedste. I ECOO (European Counsil of Optometry and Optics) arbejder man med seks niveauer. På det laveste niveau befinder sig f. eks Grækenland og Tyrkiet. Danmark befinder sig på tredje niveau sammen med f. eks Sverige, Finland og Schweiz. For at blive placeret på 5. og 6. niveau skal faget bl.a. være autoriseret til at diagnosticere øjensygdomme og behandle disse på et vist niveau. I Danmark er autorisationen ikke trindelt, hvilket er tilfældet i flere af de øvrige EU-lande. Derfor er en optiker i EU ikke "bare" en optiker. Titlen optiker er beskyttet og for at blive autoriseret og opnå retten til at kalde sig optiker, skal man først have gennemgået en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelse eller en tilsvarende uddannelse i f. eks i England. I enhver lov, hvor der gives rettigheder, er der imidlertid også forpligtelser og sanktioner, hvis man ikke overholder reglerne. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi forvalter disse rettigheder. Vi skal som fag holde selvjustits og være kritiske over for os selv og vores arbejde, men samtidig forpligter det os også til, at vi ikke giver udtryk for, at vi er autoriseret til mere end loven tillader. Ifølge lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfagligvirksomhed 78 er det heller ikke tilladt for personer, uden autorisation at anvende betegnelsen optiker eller betegne sig eller handle på en måde, der er egnet til at vække en forestilling om, at den pågældende har en autorisation. I en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det fristende at ansætte ikke autoriserede som medarbejder, og i visse områder af landet har vi set en stigning i antallet af ansatte med udenlandske uddannelser. Det er værd at bemærke, at når vi taler om optikere fra de øvrige nordiske lande, så vil der for dem ikke være noget problem at kunne opnå en dansk autorisation. De skal blot indsende deres uddannelsespapirer til Sundhedsstyrelsen. Men i vort naboland mod syd, er der flere typer uddannelser indenfor optik, og det er kun optikere med "Meisterprüfung", der har en uddannelse, der giver mulighed for autorisation. Ansættes en medarbejder uden autorisation til at udføre optikerarbejde, skal man gør sig klart, hvilke opgaver vedkommende er kvalificeret til at udføre, og man skal gøre sig klart, at følger medhjælperen de instruktioner, der er givet, og det alligevel går galt, falder ansvaret tilbage på den autoriserede person. Og så er optikerarbejdet omfattet af optikeroverenskomsten, dvs. at ansættes en ikke autoriseret optiker til at udføre optikerarbejde, skal vedkommende have samme løn som den autoriserede optiker. Man bør derfor tænke sig om to gange, før man ansætter en medarbejder uden dansk autorisation. Per Michael Larsen Arbejdene formand
OPTIKEREN NUMMER 1 2009 Indhold LEDER............................................ 3 INDHOLD 5 OPTIKERFORENINGENS FOKUS ER FAGLIGHED.............. 6 Claus Suk Yong Jacobsen KONTAKTLINSER TIL BØRN OG UNGE GAVNER FOLKESUNDHEDEN................................. 10 Claus Suk Yong Jacobsen Forside ORTHO-K CENTRAL I KAMPEN FOR AT BREMSE MYOPIEKSPLOSION............................................ 13 Claus Suk Yong Jacobsen ØGET COMPLIANCE = REDUCERET DROPOUT........... 16 Claus Suk Yong Jacobsen SYNOPTIK-FONDEN UDDELER ÆRESLEGAT PÅ ÅRETS SEMINAR................................ 20 Bjarne Hansen DEN TIDLIGERE FORMAND SER STADIG FREMAD....... 24 Claus Suk Yong Jacobsen Nye Rodenstock solbriller med styrke. Rodenstock: tlf. 86 26 33 11 www.rodenstock.dk Modelfoto: R1298A Solbrille øverst: R3195C SILMO 2008....................................... 28 Bjarne Hansen DANMARK PÅ FORKANT I EUROPA!................... 34 Hans Torvald Haugo KUNDEUNDERSØGELSE I JAPAN GIVER STOF TIL EFTERTANKE............................... 36 Bjarne Hansen ER DEN NYE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE TIL OPTOMETRIST GÅET I SORT?...................... 38 Svend-Erik Runberg AVANCERET UDSTYR GIVER KUNDERNE ET BEDRE SYN...................................... 42 Michael Svendsen og Lone Gram PRODUKTNYT...................................... 44 BRANCHENYT...................................... 45 KALENDEREN...................................... 46 ADRESSER......................................... 47
FAGLIGT STOF 6 Optikerforeningens fokus er faglighed Danmarks Optikerforenings arbejdende formand, Per Michael Larsen, fylder 50 den 29. december 2008. I den anledning gør han status over to år som bestyrelsesformand og 14 år som bestyrelsesmedlem i en brancheorganisation, der i de seneste år har ændret profil, gennemlevet kriser, fusioneret og fejret triumfer. Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist I 2008 lykkedes det for alvor Danmarks Optikerforening at bryde gennem lydmuren i forhold til pressen med et skarpt vinklet sundhedsfagligt budskab. Det skete utilsigtet gennem en forsidehistorie i BT onsdag den 27. august 2008, der satte fokus på optikernes sundhedsfaglige kompetencer under overskriften: Optikeren kan redde dit liv. Det var BT s nytiltrådte forbrugerredaktør, som stod for opslaget, hvor Per Michael Larsen udlagde teksten for at skabe balance og realisme i forhold til de noget sensationelle påstande fra journalisterne. Det, der blev sagt, er, at vi som optikere kan være med til at foretage nogle undersøgelser, hvor vi sender folk videre til øjenlægen. Om det så er øjenlægen, der redder liv eller os, er mindre vigtigt. Det afgørende er, at der bliver gjort en indsats, og at vi som sundhedspersoner kan være med fremme i forreste linje. Opslaget i BT førte også til et møde mellem Danmarks Optikerforening og øjenlægerne, hvor optikerforeningen blandt andet forklarede, at artiklen ikke var produkt af en informations-kampagne fra optikerforeningen, men pressens eget initiativ. Vi har en god dialog med øjenlægerne. Vores opgave er nu at komme med et oplæg til, hvordan optikere kan supplere øjenlægerne i det offentlige sundhedssystem, siger Per Michael Larsen. Formanden ser håb om et fornuftigt samarbejde mellem optikere og øjenlæger på det organisatoriske plan. Samtidig noterer han, at der rundt om i landet er mange gode og sunde samarbejder mellem øjenlæger og optikere. Man skal blive ved med at udvikle disse lokale samarbejder. Men det er vigtigt at understrege, at det på det organisatoriske plan repræsenterer Danmarks Optikerforening hele branchen. Derfor skal vi passe på med at hævde vores kompetencer, hvor vi er klar over, at der er et generelt kompetence-problem, siger Per Michael Larsen. Fusionen kulminerede med NCC 2008 En anden væsentlig beslutning, der har præget 2008, er fusionen med Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab, der formelt har været på prøve hele året og først konsolideres endeligt i 2009. Succesen med Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 på SAS Radisson Hotel i København den 15. og 16. november markerede kulminationen på et frugtbart samarbejde mellem de to organisationer. Med over 200 deltagere, hvor vi havde forventet 120, og hvis bølgerne gik højt 150, er kongressen et bevis på, at vi godt kan opnå succes, hvis bare vi gør forarbejdet rigtig godt. Vi får et kanon godt feedback fra oplandet. Vi kan stadig gøre det bedre der var nogle skønhedsfejl men som udgangspunkt er det en sejr, siger Per Michael Larsen. For Danmarks Optikerforening er målet med kursus-aktivitet at sikre, at toppen af den internationale forskning og udvikling indenfor optikerfaget bliver præsenteret i Danmark og er tilgængelig for alle optikere, store som små. Når vi siger uddannelse, er det vigtigt at understrege, at Danmarks Optikerforening vil være sikker på, at vi har de nødvendige kompetencer. Det er ikke en opgave, vi vil stå for alene. Det skal ske i samarbejde med uddannelserne. Efteruddannelse sker stadig i skolernes regi. Vi skal ikke ud og konkurrere med Randers eller København, siger Per Michael Larsen. Danmarks Optikerforening vil i stedet satse på at inspirere og opmuntre i kraft af kurser, artikler, studiegrupper og særlige arrangementer, der sætter fokus på aktuelle emner eksempler er aftenmøderne under Uddannelsesudvalget og et arrangement som Nordisk Kontaktlinse Kongres. Certificering og sundhedsfaglig profilering I øjeblikket er der fokus på Danmarks Optikerforenings hjemmeside, der skal omlægges til bedre at håndtere foreningens nye profil og arbejdsområder. Samtidig er det en klar målsætning at kommunikere mere direkte til forbrugere gennem en sundhedsportal med specifikt fokus på synspleje. Vi har ikke fået kommunikeret godt nok ud, hvad vi reelt kan. Til gengæld er vi så meget parat til det nu, at vi ved, hvad vi vil ud med, siger Per Michael Larsen. Et udvalg under optikerforeningen er i færd med at udforme et udkast til certificering på områder, der udvider optikernes traditionelle marked for synshjælpemidler. Den første standard, der arbejdes med, gælder synstræning.
I Danmark er vi med foran, men vi sidder ikke i førervognen. Vi ved godt, hvor vi vil hen. Vi har en høj faglig standard. Der er nogle områder, vi gerne vil beskæftige os mere med. På synstræning kunne vi godt komme til at blive dem, der styrer lokomotivet, siger Per Michael Larsen. Certificerings-udvalget har afholdt en række møder og forventer, at et oplæg kan blive klart i løbet af 2009. Målet er at sikre, at alle, der arbejder med synstræning i øjeblikket, kan fortsætte med det og samtidig sikre forbrugernes og øjenlægernes oplevelse af et ensartet og acceptabelt niveau. Hvornår det skal træde i kraft vi er sammen kommet til den beslutning, at det er vigtigere, at det bliver gjort rigtigt, end at det bliver gjort hurtigt. Vi tænker os rigtig godt om, siger Per Michael Larsen, der understreger at udvalget ikke vil sætte en fast tidsramme på projektet. Det internationale perspektiv bliver vigtigere Med uddannelsesreformen er det naturligt at rette blikket ud mod den store omverden. Danmarks Optikerforening har engageret sig mere i ECOO, som er paraplyorganisationen for europæiske optikerorganisationer. Formand Per Michael Larsen er blevet medlem af ECOOs Education Comittee, der svarer til et uddannelsesudvalg. Medlemskabet giver mulighed for at hente viden og lade sig inspirere af søsterorganisationer rundt om i Europa. ECOO giver begge veje og er ikke kun et spørgsmål om, at Danmark løfter andre. I Sydeuropa har man for eksempel en anden måde at se sundhedssystemet på, men man kan også lære lidt af den måde, de gør tingene på i andre lande, siger Per Michael Larsen og fortsætter: Vi vil gerne sikre, at uddannelsen er på det højest europæiske niveau, men hvordan går man ud og måler det? Det er blandt andet det, vi gør igennem vores ECOO-samarbejde, hvor vi går ud og sammenligner standarden i de forskellige medlemslande. Samtidig vil Danmarks Optikerforening i 2009 og fremover investere i at styrke den nordiske platform gennem en mere aktiv brug af medlemskabet i Nordisk Optisk Råd (NOR). Mit mål er, at vi får en stærkere nordisk platform. Jeg ser gerne, at vi bruger NOR mere aktivt, også til overordnede politiske drøftelser om, hvor vi gerne ser Europa skal hen. Et af de projekter, hvor Danmarks Optikerforening får brug for øget samarbejde over de skandinaviske grænseskel, er WHO s Vision 2020-kampagne. Her er målet at afskaffe unødvendig blindhed i år 2020. Norge er godt i gang. Sverige tøver lidt. Vi har taget handsken op og vil gerne være med. Men vi vil gerne have lidt hjælp fra Norge, så vi sikrer, vi går i gang på den rigtige måde, siger Per Michael Larsen. Det nordiske samarbejde har i en årrække ligget i dvale, men Danmarks Optikerforening har altid værnet om medlemskabet i NOR. Derigennem får vi vigtige informationer om, hvad der foregår i de andre nordiske lande. Vi har somme tider misundt de andre nordiske lande, men nu ser vi altså også, at de begynder at have deres besværligheder. De får dem bare i en anden rækkefølge, siger Per Michael Larsen, der ser det som naturligt, at de nordiske organisationer bakker hinanden op. Uddannelsesreformen har fyldt på dagsordenen Da Per Michael Larsen trådte til som formand for Danmarks Optikerforening i 2003, var foreningen præget af strukturforandringer. I 2004 blev Optikernes Arbejdsgiverforening lagt sammen med Dansk Erhverv for at få en stærkere arbejdsgiverforening. Samme år fratrådte den tidligere formand Ole Larsen, som i de seneste seks år havde fungeret som optikerforeningens direktør. Danmarks Optikerforening bliver mere fagligt orienteret, mindre arbejdsgiverorganisation. Det er det første skridt, siger Per Michael Larsen om den stadig igangværende redefinering af Danmarks Lumocolor permanent special - dit special værktøj i optikerbranchen... permanent marker med unik xylenefri, lysægte blæk udviklet specielt til vedhæftning på optiske glas, laboratorie glas og coatede overflader. Den hurtigtørrende blæk mindsker risikoen for udtværing - også velegnet til venstrehåndede. Lumocolor permanent special 319 findes i S, F og M i sort og rød. for nærmeste forhandler ring til STAEDTLER Nordic på 36 17 43 44 FAGLIGT STOF 7
FAGLIGT STOF 8 Per Michael Larsen Optikerforenings profil. I dag definerer Danmarks Optikerforening sin rolle ud fra tre søjler: Kompetencer, information og samarbejde på organisationsplan. Spørgsmålet om kompetencer blev central for optikerforeningens arbejde i kraft af uddannelsesreformen. Den store faglige udfordring var at sikre, at uddannelserne kom godt i gang fra første dag. Danmarks Optikerforening og optikerskolerne gik sammen om finansiering af en masteruddannelse i Norge for udvalgte lærere fra begge skoler. På den måde sikrede faget i forening, at der var otte højtuddannede lærerkræfter parat til at sikre niveauet på den nye uddannelse. I 2009 vil Danmarks Optikerforening arbejde videre på opgaverne med at informere om faglighed og at samarbejde med relevante organisationer og myndigheder, herunder sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet samt Undervisningsministeriet i anliggender vedrørende uddannelsen til optiker. Samtidig lægger Danmarks Optikerforening op til tage en mere aktiv rolle i forhold til uddannelses-institutionerne: Fællesudvalget udfases i 2011. Vi skal selvfølgelig have et samarbejde med landssammenslutningen, så vi har et organ, der vogter over uddannelserne, siger Per Michael Larsen. Kæderne skal repræsenteres i bestyrelsen Danmarks Optikerforening er til generalforsamlingen i marts 2009 klar med en vedtægtsændring, der giver mulighed for at have repræsentanter for kæderne siddende i bestyrelsen. Det er meget enklere at have dialogen omkring det samme bord i stedet for at sende beskeder ud og så få svar tilbage, som vi skal tage stilling til i bestyrelsen, siger Per Michael Larsen. Den store udfordring er at sikre, at Danmarks Optikerforening tjener både den lille selvstændige optikere og de store kapitalkæders interesser. Det er vigtigt, at de forstår, at vi ikke tjener specifikke interesser. Når vi hjælper de store, hjælper det også de små, og når vi sætter fokus på de små, gavner det også kæderne. I Danmarks Optikerforening taler vi ikke pris og konkurrence, men faglighed, og det er i alles interesse, at vi har så højt et fagligt niveau som overhovedet muligt, siger formanden. Selv om kædernes markedsføringsbudgetter langt overgår Danmarks Optikerforenings samlede kontingentindtægt, spiller foreningen en central rolle, også i forhold til de store medlemmers interesser: Danmarks Optikerforening har ingen kommerciel interesse det er blandt andet der, vi kommer ind i billedet. Vi kommer i pressen, fordi vi informerer om faglighed. Fakta: Per Michael Larsen Per Michael Larsen kom i lære i 1976 i Thiele og blev uddannet optiker i 1980. I 1987 blev han selvstændig med egen butik i Rudkøbing, som han åbnede sammen med daværende kone, der også er optiker. I 1997 åbnede Per Michael Larsen sin anden Thiele-butik i Svendborg. Per Michael Larsen har to børn, løber maraton stiller blandt andet op til Berlin 2009 og så er han meget aktiv i foreningslivet på Langeland, hvor han i ti år har været med i ledergruppen for lokale medhjælpere på Langelandsfestivalen. Bestyrelses-arbejde i Danmarks Optikerforening har Per Michael Larsen været involveret i siden 1994. Han blev formand for bestyrelsen i 2006 og er i dag arbejdende formand, hvilket reelt betyder at han fungerer som lønnet direktør på nedsat tid.
10 NYE BUTIKKER - vil du være med i 2009? År 2008 har været et godt år for Nyt Syn. Vi har netop fået nummer 10 i rækken af nye butikker ind i Nyt Syn kæden - det er Kristiansen Optik i Esbjerg. Vi byder dem et stort Velkommen og glæder os til samarbejdet. Vil du høre mere om dine muligheder hos Nyt Syn, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på tlf. 61 55 27 88 eller mail til jr@nytsyn.dk. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Nyt Syn Danmark A/S. Ove Gjeddes Vej 39. 5220 Odense SØ. Tlf. 70 26 09 08. www.nytsyn.dk
FAGLIGT STOF 10 Kontaktlinser til børn og unge gavner folkesundheden Der er store fordele ved at tilpasse kontaktlinser til børn og unge, både for kunderne, for optikerne og for den generelle folkesundhed. Men en række myter afholder nogle optikere fra at satse på denne attraktive målgruppe. I et foredrag på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 skød den engelske foredragsholder Caroline Christie nogle af fordommene i sænk. Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Ifølge den britiske regerings officielle statistik findes der i Storbritannien 14 millioner i alderen 5 til 19 år, og 17% af de 5 til 15-årige har brug for synskorrektion, mens tallet for 16 til 19-årige er 29%. Ikke desto mindre bruger kun 8% i øjeblikket kontaktlinser, fremgår det af en artikel i Optometry Today fra 2004. De fleste kontaktlinseoptikere begynder at tilpasse kontaktlinser til kunder i alderen 11 til 13 år, men ifølge artiklen Kids and contact lenses fra Optometry Today 30/11/2007, skrevet af Caroline Christie og David Ruston, kan alderen med fordel sættes ned til 9 år. Det er den alder, hvor mange børn begynder at bruge synshjælpemidler, men interessen for kontaktlinser viser de typisk først omkring 3 år senere. For pigerne handler det mest om deres udseende, mens drengene er mere optaget af sport, siger Caroline Christie, der holdt foredrag om tilpasning af kontaktlinser til de yngste målgrupper på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 i København. Redskab mod nærsynethed og fedme Særlig i forhold til sportsudøvelse ser Caroline Christie en mission for optikere i at forbedre den generelle folkesundhed. Når børnene tidligere får tilbudt kontaktlinser, opnår de også fordele som øget selvtillid og forbedret mulighed i at deltage i sport. Mange børn og unge føler sig marginaliseret, når de er henvist til at dyrke sport med briller. Ved at tilpasse kontaktlinser tidligere får de mere mod på at bevæge sig, siger Caroline Christie. Ny forskning i udviklingen af nærsynethed kobler myopi sammen med meget nærarbejde og tid foran computeren. Hvis børnene bliver mere aktive sportsudøvere, kommer de også væk fra computerspillene, siger Caroline Christie. Mere fokus på børn og unges sportsudøvelse kan også være med til at bremse udviklingen af nærsynethed. En meget omtalt ph.d.-afhandling udført af den danske øjenlæge Nina Jacobsen viser, at sportsudøvelse særlig udendørs sport hæmmer udviklingen af myopi. I artiklen Kids and contact lenses slår Caroline Christie og David Ruston på, at børn kan opfatte briller i sig selv såvel som nedsat bevægelighed eller præstation på banen som ydmygende og noget, der helt afskrækker dem fra sport. Overvægt er et stigende problem i Vesten, og vi ønsker jo at få børnene til at dyrke mere sport. Hvis de ikke kan se, eller deres briller er en hindring somme tider får de jo besked på at tage brillerne af så kan de ikke fange bolden. De bliver ikke for alvor en del af holdet, for de andre børn lægger mærke til, at de ikke kan se, siger Caroline Christie. Den massive vækst i udviklingen af overvægts-problemer i Vesten ses som en af de helt store udfordringer for sundhedsmyndighederne, og fedmeepidemien har også indflydelse på antallet af diabetes-patienter som igen er en sygdom, der afstedkommer relaterede synsproblemer. Fordele ved kontaktlinser i stedet for briller Ifølge en artikel fra 2003 er unge fire gange mere tilbøjelige end voksne til at prøve kontaktlinser, hvis de får dem tilbudt. Kontaktlinser bringer dem ikke blot ud over et eventuelt psykologisk stigma knyttet til briller, men giver også bedre periferisk syn og et større billede på retina, særlig når der er tale om høje styrker. Omkring 6% af alle børn er hypermetrope over +3.00 D og får brug for synskorrektion resten af livet for at undgå eller bremse skelen. De tunge brilleglas kan med fordel erstattes af kontaktlinser. Anisometropi fører til aniseikoni, altså forskelle i størrelse i det billede, der dannes på nethinden, samt forvrængning og dermed nedsat billedkvalitet. Også her er kontaktlinsernes øgede periferiske korrektion med til at forbedre samsynet. Samtidig er beskyttelse mod solens skadelige UV-lys et område, hvor kontaktlinser til børn spiller en stor rolle: 80% af den påvirkning øjet udsættes for igennem hele et menneskes levetid indtræffer i teenage-alderen, understreger Caroline Christie. Årsagen er, at pupillen bliver mindre med alderen, samtidig med at teenagere tilbringer væsentligt mere tid udendørs end voksne.
FAGLIGT STOF 11 Caroline Christie Kontaktlinser giver børn og unge bedre muligheder for at bære solbriller med UV-beskyttelse. Forskning skyder myter ned Tidlig tilpasning af kontaktlinser i stedet for briller giver altså en lang række kontante fordele for børn og unge. Omvendt stiller den tidlige tilpasning selvfølgelig også øgede krav til optikerens vejledning og bærerens compliance. Der er imidlertid ikke basis for mange af de stivnakkede myter, der afholder optikere fra at flytte børn fra briller til kontaktlinser. Typiske udsagn fra myternes verden er, ifølge Caroline Christie: Kontaktlinser er ikke passende, før barnet er over 12 år gammelt. Kontaktlinse-tilpasning til børn er tidskrævende. Kontaktlinser er for dyre for børn. Børnene overholder ikke håndteringsvejledningerne (are not compliant). Børn har brug for mere ilt til øjet. Kontaktlinser kan kun bæres et begrænset antal år, så det er bedst ikke at starte for tidligt. Der er en højere risiko for infektion hos børn. Caroline Christie understreger, at der her er tale om følelsesmæssige reaktioner, snarere end faktiske observationer. Tilpasning af kontaktlinser til børn er ikke mere tidskrævende for optikeren, når bare optikassistenterne er tilstrækkeligt trænede i at instruere i håndteringen af linserne.
FAGLIGT STOF 12 Hvad angår hensynet til børns øjne, særlig risikoen for infektion og vigtigheden af compliance, er det vigtigt, at optikeren indskærper forældrenes ansvar. Det er forældrene, der i sidste ende træffer beslutningen, og det er forældrene, der betaler for kontaktlinserne. Men forældrene skal også være indstillet på at spille en aktiv rolle i at sikre, at barnet overholder vejledningerne for hygiejne og håndtering. Et studie udført i 1995 viser, at hvis compliance betragtes som vigtigt, og forældrene tager et aktivt ansvar for børnenes håndtering, så er børnenes compliance fuldt på højde med voksnes. Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed I forhold til børnene er det vigtigt at påpege, at compliance gør linserne mere behagelige at bære, giver mulighed for at have dem på længere og gør det hvide i øjnene klarere at se på. Skræmmekampagner virker ikke nær så godt, og Caroline Christie understreger da også, at tilpasning til børn og unge forudsætter evnen til at kommunikere på en noget anden måde end til voksne først og fremmest med masser af tålmodighed. I forhold til dropout er det vigtigt at notere sig, at børn og unge er mere indstillede på at give kontaktlinser et andet forsøg. Undersøgelser viser en betydelig højere succes-rate for optikere, der ikke giver op efter den første uge, men holder ud i bare 2 uger. Samtidig anbefaler Caroline Christie, at optikeren ikke giver op, hvis det ikke lykkes at gøre en ung kunde fortrolig med en kontaktlinse i første omgang. Det nytter at vente 6 måneder og så gøre endnu et forsøg. Endelig er det værd at notere sig, at der for optikere er tale om konvergerende faglige og merkantile interesser. Børn og unge har i stigende grad indflydelse på familiens husholdning, og især de ældre teenagere udgør en forbrugergruppe med deres egen købekraft. Denne artikel er skrevet på basis af Caroline Christie s foredrag Kids, tweens, teens and contact lenses på Nordisk Kontaktlinse Kongres 15. - 16. november 2008, artiklen Kids and contact lenses part 1, 30/11/07 Optometry Today af Caroline Christie og David Ruston (med støtte fra The Vision Care Institute of Johnson & Johnson Medical Ltd.) samt interview med Caroline Christie. Caroline Christie er associate director of Contact Lenses på City University, London, samt seniorforsker for College of Optometrists og undervisningskonsulent for British Contact Lens Association. David Ruston er director of professional affairs for Johnson & Johnson Vision Care i Storbritannien, Irland, Norden og Holland, fellow of the American Academy of Optometry og Fellow of the College of Optometrists. Flere informationer, blandt andet om forskellige former for linsetilpasning, kommunikation og after care, kan findes i Kids and contact lenses part 2 af Caroline Christie og David Ruston, ligesom første del af artiklen indeholder en mere dybdegående gennemgang af problemstillingerne. Artiklerne Kids and contact lenses part 1-2 er tilgængelige på Internettet mod betaling. Et link på Danmarks Optikerforenings hjemmeside henviser direkte til ressourcerne.
FAGLIGT STOF Ortho-K central i kampen for at bremse myopieksplosion 13 I Asien, hvor langt større dele af befolkningen bliver nærsynede end i Vesten, er Ortho-K blevet en attraktiv behandlingsform til at bekæmpe udvikling af svær myopi hos børn og unge. Ortho-K kan muligvis bremse forlængelsen af øjet med 50%, og det har stor betydning, da svær myopi også medfører følgeproblemer som for eksempel øget risiko for nethindeløsning Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist I den højaktuelle film Blindness, baseret på Nobelpristageren José Saramago s mesterværk af samme navn, bliver verden ramt af en epidemisk sygdom, som gør mennesker blinde. Så galt står det ikke til i virkelighedens verden, men ikke desto mindre er der grund til alarm: På globalt plan er antallet af mennesker med myopi stigende og nærsynetheden begynder i en tidligere alder, udvikler sig hurtigere og fører til stadig længere øjne. På Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 fremlagde Pauline Cho, professor ved Polyteknisk Universitet i Hong Kong, noget af den seneste banebrydende forskning indenfor det, der ofte betegnes som en global myopieksplosion. Udbredelsen af myopi er betydeligt større i Fjernøsten end i Europa eller Mellemøsten. I Fjernøsten er myopi en stor bekymring, siger Pauline Cho. Af samme grund er der er få undersøgelser om udbredelsen af myopi fra Vesteuropa, mens rapporter fra Asien viser en stejl vækst i udviklingen af nærsynethed. Ikke-myope bliver myope hurtigere, og børn bliver myope i en tidligere alder, siger Pauline Cho. Den kinesiske professor citerer en undersøgelse fra Sverige blandt teenagere, der viser en tilvækst i antallet af nærsynede, og tal fra Norge og Danmark demonstrerer en lignende udvikling, selv om udviklingen ikke er så voldsom som i Østen. Flertallet af asiater er nærsynede Sammenligninger vanskeliggøres af forskelle i kriterier, metodologi og demografiske strukturer i de undersøgte befolkninger. I forskellige undersøgelser varierer definitionen på myopi/sfærisk ækvivalent fra 0.12 D til 1.50 D. Nogle undersøgelser omfatter cycloplegi, og andre gør ikke. Der er forskel Pauline Cho på, hvordan objektive og subjektive undersøgelsesmetoder er vægtet, og endelig er der afgørende forskelle i aldersgrupper og etnisk sammensætning af de undersøgte populationer. Som en vejledende sammenligning viser en amerikansk undersøgelse fra 2007 en udbredelse af myopi blandt 3 til 5- årige på 3%. En undersøgelse fra 2003 blandt 5 til 17-årige siger 9%, og her er der opdelte tal for asiater (19%) og for kaukasere (4%). Undersøgelser fra 1993 af 12 til 13-årige viser en udbredelse på 15%, mens en tilsvarende undersøgelse fra 2002 af de 8 til 12-årige i en sammensat etnisk gruppe giver et tal på 15%. En 2007-undersøgelse fra Polen sætter tallene for 6-årige til 2%, 10-årige til 11%, 15-årige til 18% og 18-årige til 33%. Tal fra Australien, 2005-2006, vi-
FAGLIGT STOF 14 ser en udbredelse af myopi blandt de 6 til 8-årige på 1% og blandt 12-årige på 46%. Til sammenligning viser tal fra undersøgelser i Singapore langt højere koncentration af myope: I 2002 var 20% af de 7-årige myope, mens tallet steg til 35% blandt 8-årige og 53% blandt 9-årige, altså betydeligt højere tal end de, der fremlægges fra USA, Europa og Afrika. Blandt de 10 til 12-årige i Singapore er hele 62% myope, mens tallet for de 15 til 19-årige er helt oppe på 74%. Tilsvarende er 15-20 procent af de 7- årige japanere myope, og samme undersøgelse viser, at 66% af de 17-årige er myope. Også i Taiwan er 20% af de 7-årige myope. Blandt 12-årige er udbredelsen 61%, blandt 15-årige 81% og blandt de 16 til 18-årige 84%. Ortho-K står stærkt i Østen Der er altså store forskelle i udbredelsen af myopi mellem Østen og Vesten, men undersøgelser af den procentvise stigning i udviklingen af myopi viser ikke enorme forskelle mellem de to regioner. Hong Kong-kinesere i alderen 7 til 11 år lægger 0,70 D til hvert år, mens tallet for kinesere i alderen 6 til 12 år er 0,63 D. Når der er tale om en blandet befolkningsgruppe med 4% asiatisk repræsentation, som det er typisk for amerikanske undersøgelser med blandet etnicitet, lægger 8 til 12-årige 0.53 D til per år. Spekulationerne om årsager til den globale myopiudvikling er mange. Teorier omfatter faktorer som øgede uddannelseskrav med mere nærarbejde og læsning, samt miljømæssige faktorer som kostvaner og livsstil for eksempel forskes der i forskelle mellem land- og bybeboelse samt indflydelsen af motion, frisk luft og dagslys. Pauline Cho refererer blandt andet til den danske øjenlæge Nina Jacobsens undersøgelse af studerende fra 2008, som viser, at udendørs sport har en gavnlig virkning, idet fremkomsten og udviklingen af nærsynethed synes at bremses ved et par timers fysisk aktivitet om dagen. I Hong Kong er Ortho-K den foretrukne behandlingsform, fordi den tidlige og hurtige udvikling af myopi nødvendiggør behandlingsformer, der ikke blot korrigerer for nærsynethed, men også bremser udviklingen. Hong Kong forældre foretrækker Ortho-K frem for formfaste kontaktlinser og cycloplegisk behandling som Atropine og Pirenzopine af hensyn til børnenes sundhed og sikkerhed. Sammenlignende studier mellem Ortho- K, RGP og SCL ingen betydelig forskel for RGP og SCL i udviklingen over 24 måneder, men betydelig ved Ortho-K. Til sammenligning viser Pauline Chos egne studier i Ortho-K, at behandlingsformen giver betydelig langsommere progression af myopi end almindelige kontaktlinser. Forskellen er 0,19 D (i forhold til SCL) til 0,22 D (ift. RGP) efter 12 måneder, 0,30 D (ift. SCL) til 0,31 D (ift. RGP) over 24 måneder og 0,37 D (ift. SCL) til 0,42 D (ift. RGP) over 36 måneder. Hvorfor Ortho-K er den hellige gral Sammenlignende studier af forskellige former for medicinsk behandling af højmyope børn kombineret med andre linser (RGP/SCL) viser, at Ortho-K klarer sig fremragende. Samtidig er der en række bivirkninger ved behandling med Atropine (+ multifokale linser) og Pirenzepine : Mavesmerter forårsaget af medicinen, udvidede pupiller (mydriasis) og hyppige allergiske reaktioner i konjunktiva gjorde, at flere måtte afbryde behandlingen. Over halvdelen (59%) oplevede også tørre øjne, papillae eller hævelser (follicles), men bemærkelsesværdigt nok havde 51% af de testpersoner, der kun blev behandlet med placebo lignende reaktioner. I kontrolgruppen oplevede kun 14% pappillae/follicles. Måske er det vigtigt at understrege i denne sammenhæng, at medicinsk behandling tydeligt reducerer forlængelsen af øjet, mens en tilsvarende virkning ikke kan ses med placebo. Virkningen af Ortho-K må betegnes som den samme som ved brug af Atropine/Pirenzepine i kombination med almindelige kontaktlinser. Samtidig betegner Pauline Cho ligefrem Ortho-K som den hellige gral i myopiforskning. Hvis det lykkes at afdække, hvorfor Ortho-K kan bremse udviklingen af myopi med 50%, kan det også føre til afgørende viden om årsagerne til den stadigt voksende udbredelse af myopi. En ny teori peger på, at årsagen til øjets forlængelse kan ligge i hyperopisk defokus i den perifere retina, dvs. at lysets fokus ligger bag den perifere del af retina. En af de aktuelle teorier om myopi ud-
FAGLIGT STOF 15 vikling går på, at forvrængede billeder, der falder bagved retina på den perifere del af retina, sender den besked til øjet, at det skal vokse længere bagud, forklarer Pauline Cho. Dermed forlænges øjets aksiale længde. Forskning har vist at øjets vækst ligger i den bagerste tredjedel af øjet og ikke i det forreste segment. Hvis teorien om, at det periferiske syn kan påvirke den gule plets refraktive udvikling holder stik, kan progressive asfæriske linser have en modificerende effekt på udviklingen af myopi. Selv afholder Pauline Cho sig klogelig fra at spekulere i årsagerne til den globale tilvækst i myopi, indtil der foreligger mere fyldestgørende research på området. Som en ren spøg fremsatte professoren fra Hong Kong dog en populær teori om årsagen til forskellene mellem asiater og kaukasere på dette område: Det er al den ris, vi spiser. Fakta: Dr. Pauline Cho, PhD Dr. Pauline Cho er Associate Professor of the School of Optometry ved The Hong Kong Polytechnic University og modtog i 2002 afdelingens pris for fremragende undervisning. Dr. Pauline Cho har en Bachelor of Optometry fra University of New South Wales, en PhD fra University of Bradford og en Master in Professional, Vocational and Higher Education fra The Hong Kong Polytechnic University, 2003. Pauline Cho er desuden Fellow of the American Academy of Optometry, medlem af International Society for Contact Lens Research og medlem the International Editorial Board of the Contact Lens and Anterior Eye. Hun har udgivet over 80 akademiske artikler om kontaktlinser og tårevæske.
FAGLIGT STOF 16 Øget compliance = reduceret dropout Omkring en tredjedel af alle linsebærere er i fare for at blive tidligere linsebærere. Korrekt håndtering, god hygiejne og regelmæssige vaner spiller en stor rolle for oplevelsen af kontaktlinser, der ikke tørrer ud sidst på dagen. Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist Compliance er ikke bare vigtig for at undgå alvorlige øjeninfektioner, men afgørende for kontaktlinseoptikerens succes-rate. Ifølge en undersøgelse fra 2002 er frafald en væsentlig faktor i Europas mangel på vækst i kontaktlinsebrug. Svar fra 236 frafaldne linsebærere i Storbritannien viste, at over halvdelen (51%) angav ubehag som hovedårsag til at holde op med at bruge kontaktlinser. På andenpladsen ligger synsbesvær (13%), hvor 6% oplevede vanskeligheder med at læse, og 7% havde svært ved at se klart i almindelighed. Udtørring angives som den hyppigste form for ubehag, oplevet af 40% af de adspurgte. Rapporten konkluderer imidlertid også, at en meget høj andel (77%) af kunder, der er holdt op med at bære linser, kan tilpasses på et senere tidspunkt. Bløde sfæriske linser til brug i 2 eller 4 uger viste en succes-rate på 91%, mens endagslinser lå på 89% efter en måned. Mindre effektive var bløde toriske linser (69%) og bløde bifokale linser (53%). Samlet set var der blandt de kunder, som fortsatte efter den første måneds prøveperiode, 73% succes efter 6 måneders linsebrug. Når disse kunder opgav at bære kontaktlinser i første omgang skyldes det snarere mangler fra leverandørens eller optikerens side end egentlige patient-relaterede problemer. Når frafaldne linsebærere bliver spurgt, hvad de oplever som den største ulempe, svarer flere synsbesvær end ubehag. Nye fremskridt med hensyn til materialer, design og rensesystemer har forbedret mulighederne for at undgå ubehag i forbindelse med linsebrug og dermed også den væsentligste årsag til, at kunder falder fra. Profil af en frafalden Ifølge Kathy Dumbleton, der forelæste på Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008, er en ud af tre linsebærere i dag lidt utilfredse og i fare for at falde fra. En rapport fra 1983 anslår tallet til at ligge på 30%, og nyere tal fra Canada sætter det til et sted mellem 26 og 40%, igen med hovedårsager til frafaldet i ubehag (27%), udtørring (16%) eller røde øjne (11%). I en amerikansk undersøgelse fra samme år angiver hele 72% ubehag som hovedårsag, mens 20% siger, de er holdt op med at bruge kontaktlinser på grund af besvær med at se klart. Vi må fokusere på den tredjedel, der stadig bærer linser, men ikke er tilfredse med det, siger Kathy Dumbleton. Den tredjedel består hovedsaglig af 35 til 54-årige med fast arbejde. De har lav Rx. Der er flere langsynede end nærsynede, og der er flere med astigmatisme end sfærisk brydningsfejl. Endelig er der hovedsaglig tale om mænd. Når mænd er utilfredse har de en højere tendens til at falde fra. Kvinder tenderer til at være mere utilfredse, men færre falder fra. Måske er vi mere tålmodige, siger Kathy Dumbleton. Jo tidligere en kunde er blevet introduceret til kontaktlinser, desto bedre er chancerne for at bevare kunden. Hvis en kunde er holdt op med at bruge kontaktlinser, er de sværere at få tilbage til linsebrug, desto længere de går uden. Miljø, helbred og compliance Miljømæssige og helbredsmæssige faktorer hos kunden kan også spille ind på deres komfort. For kontaktlinseoptikeren er det vigtigt i anamnesen at sikre sig en omfattende case history. Hvis kontaktlinsekunden arbejder meget ved computer, færdes i meget tørre eller meget varme miljøer, kan det påvirke deres komfort. Samtidig spiller allergi, medicinering og kroniske lidelser som
Oplev vore toriske kontaktlinser de bevæger sig mindre, så dine kunder kan bevæge sig mere! Hele forskellen ligger i vores enestående ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). I modsætning til traditionelt ballast design modstår ASD-linserne det blinkende øjes naturlige tryk fra begge øjenlåg og balancerer lynhurtigt linsen på plads, hvis den skulle flytte sig. Desuden påvirkes ASD-linserne ikke af tyngdekraften, så dine kunder vil opleve et klart og stabilt syn 1 uanset hvor meget man bevæger sig! Samtidig er kontaktlinsen fremstillet af det gennemtestede ACUVUE OASYS TM -materiale Senofilcon A, med UV filter 2 og har HYDRACLEAR Plus-teknologi, der holder øjet klart og fugtigt hele dagen. Ingen anden torisk kontaktlinse har så mange fordele som ACUVUE OASYS TM for ASTIGMATISM giv dine kunder chancen for at prøve den i dag! Traditionelt ballast design Vores unikke ASD teknologi 1) Johnson & Johnson Vision Care, arkivdata 2006. 2)UV-absorberende linser er IKKE nogen erstatning for beskyttende UV-absorberende øjenbeskyttelse, som for eksempel UV absorberende briller eller solbriller, idet de ikke dækker øjet og øjenomgivelserne helt. ACUVUE ACUVUE OASYS HYDRACLEAR er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2008.
FAGLIGT STOF 18 gigt, knogleskørhed og problemer med skjoldbruskkirtlen en rolle. Også spisevaner kan have indflydelse Kathy Dumbleton angiver lave mængder af omega 3 fedtsyrer, høje mængder af omega 6 i forhold til omega 3 samt mangel på A-vitaminer som faktorer, der kan gøre det irriterende at gå med linser i øjnene. Endelig er det en naturlig følge af dårlig vejledning eller dårlig compliance, at kunder oplever ubehag ved at bære linserne. Kathy Dumbleton citerer en undersøgelse, hvor en gruppe linsebærere fik udførlig instruktion i håndtering og hygiejne. Få uger efter havde 85% alligevel beskidte linser, og 55% havde beskidte linsebeholdere. Mangelfuld compliance er den væsentligste årsag til infektioner, fastslår Kathy Dumbleton og fortsætter: Compliance er en afgørende faktor, når det gælder om at reducere drop-out. Dårlig compliance medfører eller øger ubehag ved kontaktlinsebrug. For at demonstrere den tærskel, kontaktlinseoptikeren skal overvinde, viste Kathy Dumbleton på Nordisk Kontaktlinse Konference en film med en kontaktlinsebruger, der renser sine kontaktlinser. Først skal der vaskes hænder, og så skal linsen tages ud af øjet og lægges i blød i rensevæske. Derpå gnubbes begge linser i 10-15 sekunder på hver side. Dette kan for nogle opleves som lang tid. Den enkle procedure, der næppe er daglige rutine for størstedelen af kontaktlinsebærere, afvasker imidlertid bakterier og reducerer de belægninger, der kan gøre selv moderne kontaktlinser ubehagelige at bære sidst på dagen eller efter længere tids brug. Særlige forholdsregler kan mindske frafald Kathy Dumbleton opfordrer optikere til i højere grad at anvende objektive metoder som Lissamine Green til at afsløre pletter på øjets bindehinde, samt corneal fluorescein staining. Lissamine Green er et vital farvestof, som var populært for 15 år siden, og som muligvis nu får sin renæssance. Det er specifikt til afsløring af begyndende tørhedspletter på øjets slimhinde, og afslører et begyndende problem tidligere end ved farvning med fluorescein. Ulempen ved Lissamine Green er, at det fremkalder en svie, og at resultatet ikke vises så umiddelbart som ved brug af fluorescein. Hvis disse metoder suppleres med sequential farvning med fluorescien, vurdering af tårevolumen og brug af Schirmers test eller phenol red tråd testen, så er man som kliniker rimeligt udrustet til at foretage en fornuftig screening. På trods af disse metoder kan kontaktlinsebærere sagtens døje med udtørring uden at vise disse objektive tegn. Hold øje med staining, linsens fit og rødme, siger Kathy Dumbleton. Hun peger også på øjendråber og hyppig udskiftning af linsebeholdere som enkle metoder til at sikre en mere behagelig
FAGLIGT STOF 19 Endelig lægger Kathy Dumbleton vægt på, at optikere i højere grad respekterer den subjektive oplevelse hos kunden. Kommunikation er afgørende. En undersøgelse viser, at optikere typisk afbryder kunder 18 sekunder efter, de er begyndt at tale, men for at afdække oplevelsen og de særlige faktorer miljømæssige og helbredsmæssige som kan spille ind, kræver det, at optikere i højere grad stiller spørgsmål og lytter. Kathy Dumbletons og i alle tilfælde sikrere kontaktlinsebrug. De fleste kontaktlinsebærere oplever mest ubehag om aftenen, når kontaktlinsen har været båret i mange timer. Der synes også at være en vis forbedring, hvis kunder tager linsen ud sent på eftermiddagen og bader den. Flere personer oplever det som befriende, men senere på dagen indhenter irritationen dem, så de efter nogle timers lettelse oplever den samme grad af ubehag, som de ville have oplevet, hvis de ikke havde badet kontaktlinserne. Væsentlig flere udviser dårlig compliance i forhold til tilbehør (48%) såsom linsebeholdere end kontaktlinser (8%). Derfor handler en indsats i forhold til de utilfredse linsebærere i høj grad om at sørge for, at linsebeholder bliver udskiftet hyppigt og regelmæssigt. Kunderne skal også i højere grad lære at renholde linsebeholdere i brug. Særlig låget er opsamlingssted for bakterier, og mange er for eksempel ikke klar over, at beholderen skal lufttørres. Samtidig advarer Kathy Dumbleton mod at udlevere ekstra-udstyr som pincetter, fordi det bare øger mængden af genstande, kunden skal sørge for at renholde. Denne artikel er baseret på Kathy Dumbletons fordrag Drop-out: Reasons why, and what to do about it leveret på Nordisk Kontaktlinse Kongres den 14. november 2008, samt efterfølgende interview og artiklerne Dryness symptoms among an unselected clinical population with and without contact lens wear af Robert L. Chalmers & Carolyn G. Begley og A multi-centre study of lapsed contact lens wearers af Graeme Young, Jane Veys, Nicola Pritchard og Sarah Coleman. Kathy Dumbleton, BSc(Hons) MSc MCOptom FAAO (Dip CL) FBCLA, er uddannet på University of Wales og Moorfields Eye Hospital, 1985, og blev MSc på University of Waterloo i Canada i 1988. I dag er hun seniorforsker ved Centre for Contact Lens Research på University of Waterloo samt tilknyttet Cornea and Contact Lens Section under American Academy of Optometry, fellow of the British Contact Lens Association, udvalgsmedlem i International Society for Contact Lens Research og bestyresesmedlem i American Optometric Foundation. Mange af hendes artikler kan findes på www.siliconehydrogels.org.
FAGLIGT STOF 20 Synoptik-Fonden uddeler æreslegat på årets seminar Synoptik-Fonden hædrer Ole Larsen, tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening med et æreslegat på kr. 100.000,- for en ganske særlig indsats for dansk optometri og for øjensagen i Danmark. Af Bjarne Hansen Foto: Steen Vedel Første søndag i november på Radisson SAS Scandinavia Hotel Copenhagen er det sikre holdepunkt i branchen, og i år var fremmødet særlig stort. Der var især kommet mange nye optikere for at opleve årets prisuddeling eller rettere prisuddelinger, som det var i år. Det store fremmøde skyldtes nok dels æreslegatet til Ole Larsen, men også at flere af emnerne var meget interessante for optikere. Årets tema var hornhinden, og blandt foredragsholderne var optometrist, ph.d. Hans Bleshøy, der holdt et levende og lidt provokerende foredrag om orthokeratologi. Professor, overlæge, dr.med. Niels Ehlers, Århus holdt et foredrag om øjensundhedstilstanden rundt omkring i verden. Det handlede i stor udstrækning om de dårlige levevilkår mange lider under rundt omkring i verden. Det får i mange tilfælde helt banale infektioner til at udvikle blindhed. Årets højdepunkt i Synoptik-Fonden er uddelingen af et hæderslegat til en person eller personer, der har gjort en særlig fremragende indsats inden for emnerne optik/optometri, oftalmologi eller nært beslægtede områder. Hæderslegat bliv givet til professor, overlæge, dr.med. Gunnar Høvding, Bergen, der bidrog med et indlæg om sit arbejde med keraproteser. Det var et indlæg om, hvor meget der kan gøres for at redde synet efter voldsomme ydre øjenskader, når blot nethinden er intakt. Uddeling af æreslegat Der var indkommet en ganske særlig indstilling til prisen. Optiker og tidligere formand for Danmarks Optikerforening, Birger Bork Larsen, Randers havde indstillet, at tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening, Ole Larsen, blev tildelt årets hæderslegat. Indstillingen var imidlertid så velbegrundet, at Synoptik-Fondens bedømmelsesudvalg valgte at uddele en ganske særlig pris et æreslegat. Det er første gang, at der uddeles sådan et legat, og det blev optometrist, studierektor ved Optikerhøjskolen Svend-Erik Runberg, der er indtrådt i bedømmelsesudvalget ved årsskiftet, der fik æren af at motivere valget. Svend-Erik Runberg er selv en kendt og erfaren mand i branchen, og han kom i sit til tider meget personlige og følelsesladede indlæg ind på mange af Ole Larsen initiativer gennem sit lange virke for faget. Bedømmelsesudvalget er meget enige med Birger Bork Larsen i, at Ole Larsen gennem sit lange virke har ydet en ganske særlig indsats for dansk optometri og for øjensagen i Danmark, sagde han og fortsatte: Faktisk syntes bedømmelsesudvalget, at Ole Larsens indsats har været af en sådan karat, at den krævede en ganske særlig æresbevisning. Derfor anmodede bedømmelsesudvalget bestyrelsen for Synoptik-Fonden om tilladelse og midler til i år, helt ekstraordinært, udover at uddele hæderslegatet også at uddele et æreslegat. Det var til stor glæde for bedømmelsesudvalget, at Synoptik-Fondens bestyrelse efterkom ønsket. Det skal bestyrelsen have stor tak for. Det er et helt særligt og ekstraordinært legat, vi nu skal til at uddele, men det går også til en helt særlig og ekstraordinær personlighed i dansk optometri. Jeg har glædet mig meget til i dag at skulle motivere valget af optiker, tidligere formand og direktør for Danmarks Optikerforening, Optikernes Arbejdsgiverforening, Dansk ErhvervsOptik, medstifter af Øjenforeningen, Værn om Synet og meget, meget mere, Ole Larsen, som modtager af Synoptik-Fondens ekstraordinære æreslegat. At gå i detaljer med Ole Larsens lange karriere vil tage langt over de ca. 10 minutter, som jeg er tildelt. Forsamlingen må desværre nøjes med et par highlights, så håber jeg, at Ole Larsen en dag vil udgive sine memoirer, så vi alle kan få hele historien. En historie, der samtidig vil være historien om fødslen af moderne dansk optometri. Ole Larsens optometriske karriere begyndte i 1959, da han 17-år gammel kom i lære som optiker hos Strange Petersen, der tidligere havde været direktør i Sygekassernes Optik.