Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011
Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., rhj.cebr@cbs.dk CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: +45 3815 3479 F: +45 3815 3499 W: www.cebr.dk Denne rapport er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatterens ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 1 Indledning... 4 2 Beskrivende statistik... 7 3 Effektanalysen... 20 3.1 Værditilvækst... 20 3.2 Antal ansatte... 22 3.3 Sandsynlighed for at lukke... 23 3.4 Eksport... 24 3.5 Patentering... 26 3.6 Produktivitet... 27 4 Diskussion og konklusion... 29 Bibliografi... 33 Appendiks A Data og metode... 34 1
Opgaven Opgaven I perioden oktober 2011 til juni 2011 har CEBR udført en analyseopgave for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der har været to hovedformål med rapporten. For det første at beskrive, hvordan de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard med hensyn til branche, størrelse osv. Før det andet at belyse, hvordan virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, har klaret sig med hensyn til en række succesvariable, når der sammenlignes med andre tilsvarende virksomheder. Til projektet har Dansk Standard stillet en database indeholdende alle salg af standardiseringsprodukter fra 1993 til 2007, og forfatteren vil gerne takke herfor. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet, og forfatteren vil gerne takke alle herfor. Særlig tak skal rettes til forskergruppen bestående af Jakob Roland Munch og Søren Leth-Petersen fra Københavns Universitet samt til Morten Kallestrup fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Martin Fabiansen fra Dansk Standard. Frederiksberg, d. 15. juni 2011 3
Indledning 1 Indledning En stigende teknologisk specialisering afføder et voksende behov virksomheder hele tiden optimerer deres produktionsprocesser. Hvis danske virksomheder i fremtiden skal indgå i samarbejder på teknologisk højt niveau, er det derfor væsentligt, at deres processer er på det højeste niveau. Uanset om den er formel eller uformel, er standardisering en vigtig del i langt de fleste produktionsprocesser. Ved at anvende standardiserede produkter eller processer fremmes eksempelvis samhandlen, idet et standardiseret output eller en standardiseret produktionsproces er mere genkendelig for samhandelspartnere. En standard består af regler eller retningslinjer udviklet af et anerkendt standardiseringsorgan med henblik på at optimere en given proces/forhold i en virksomhed. Indførsel af en standard indeholder således ofte et element af specialisering og optimering typisk gennem indførsel af ny viden og/eller nye processer hvorfor det får karakter af et innovations- og udviklingsforløb. Det er også naturligt at antage, at standarder alt andet lige vil gøre det lettere for virksomheder at samarbejdet. Ud fra denne fortolkning er det naturligt at undersøge, hvilken effekt en standard har på den implementerende virksomheds vækst og udvikling? Samt om er der forskelle i effekten på tværs af typer af virksomheder og typer af standarder? I Danmark er Dansk Standard et anerkendt standardiseringsorgan, der udarbejder og sælger såvel nationale danske standarder som internationale standarder. Derudover findes der en række andre produkter hos Dansk Standard som f.eks. abonnementsordninger, kurser i anvendelse og fortolkning af standarder samt certificering. Vi vil bruge den samlende betegnelse standardiseringsprodukter for alle sådanne produkter udbudt af Dansk Standard. 1 1 Det bør nævnes, at selvom Dansk Standard er den suverænt største udbyder på markedet, så finder der også andre udbydere i Danmark, lige som det er muligt og tilladt at danske virksomheder kan købe standardiseringsprodukter hos udenlandske eller internationale standardiseringsorganer. Det vurderes dog, at Dansk Standard fortsat har en så stor markedsandel, at Dansk Standards kunder under et er dækkende for anvendelse af standarder i Danmark. 4
Indledning Det er dog oftest de kommende brugere af standarden, altså virksomhederne, der tager initiativet, når der er ønske om en ny standard, men initiativet kan også komme fra enkeltpersoner, det offentlige eller fra EU. Herefter nedsætter Dansk Standard et standardiseringsudvalg med repræsentanter for de interessenter, for hvem standarden må forventes at få betydning. Det er udvalget, der udformer standarden, før den sendes i offentlig høring. Når standarden er vedtaget, kan den købes hos Dansk Standard. 2 På dette punkt adskiller standarder sig væsentligt fra patenter, der som bekendt er et resultat af en virksomhed eller enkeltperson, der ensidigt udvikler et produkt og søger patent på det. I praksis foregår købet af en standard på forskellige måder. Der kan være tale om et netkøb på Dansk Standards hjemmeside, hvor standarderne kan identificeres, og de relevante og indkøbte dokumenter downloades. En stor del af de solgte standarder sælges dog stadig som papirdokumenter. Som det blev nævnt ovenfor, er det også muligt, at virksomheder køber et abonnement på en eller flere standarder. Dette indebærer, at abonnenterne automatisk får tilsendt opdateringer og nye standarder inden for dette område i den periode, abonnementet løber. Den nærværende rapport har to hovedformål: For det først at beskrive de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard. For det andet at måle, hvorvidt de virksomheder, der har købt disse produkter, adskiller sig væsentligt fra sammenlignelige virksomheder, der ikke har købt standardiseringsprodukter. De to grupper af virksomheder sammenlignes på en række succesvariable, nemlig antal ansatte, overlevelse, værditilvækst, produktivitet og patentering. Rapporten kommer et spadestik dybere i forhold til en tidligere rapport udarbejdet af CEBR i 2007. I den foregående rapport anvendtes der udelukkende makro- og branchedata for anvendelsen af standarder, hvilket var i tråd med den litteratur, der også fandtes 2 Oftest vil der i denne proces være tale om, at udvalget skal fastlægge den danske holdning i forbindelse med udarbejdelse af en europæisk eller global standard. Standarden vedtages ved afstemning af medlemmerne af de forskellige nationale standardiseringsorganer. 5
Indledning på området. 3 Til denne rapport har det været muligt at knytte købet af standardiseringsprodukter til den enkelte virksomhed, og dette giver mulighed for et langt større datamateriale, hvilket betyder, at andre statistiske metoder kan tages i anvendelse. Rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 præsenterer beskrivende statistik for de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard og viser derigennem, at det er væsentlig med en sammenlignelig kontrolgruppe, hvis der skal gennemføres en effektmåling af anvendelsen af standardiseringsprodukter. Afsnit 3 indeholder effektmålingen. Ved hjælp statistisk/økonometrisk analyse sammenlignes de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter med andre tilsvarende virksomheder på den ovennævnte succesvariable. Afsnit 4 indeholder konklusion og diskussion af resultaterne. 3 Denne litteratur er gennemgået i CEBR (2007). 6
Beskrivende statistik 2 Beskrivende statistik Dette afsnit beskriver de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard (DS) og sammenligner dem med virksomheder, der ikke har. Den beskrivende analyse har to hovedformål. Det ene er at undersøge branche- og størrelsesfordelingen af de virksomheder, der har købt produkter hos Dansk Standard, og det andet er at give et indtryk af, i hvor høj grad Dansk Standards kunder adskiller sig fra gennemsnittet af den samlede population af danske virksomheder. Det sidstnævnte formål har direkte relation til effektmålingen i afsnit 3. Datakilder Data til dette projekt stammer fra to hovedkilder. For det første har Dansk Standard leveret et datasæt med beskrivelse af alle salg af standardiseringsprodukter siden 1993. Dette datasæt indeholder oplysninger om den købende virksomhed, hvilket produkt der er tale om samt den dato, hvor salget blev faktureret. Datasættet indeholder endvidere CVR-nummer på de virksomheder, der har været Dansk Standards kunder i perioden. Det ovennævnte datasæt er blevet uploadet til Danmarks Statistiks anonymiserede datamiljø, hvorefter data om virksomhedernes beskæftigelse, kapitalapparat, branche og fysisk lokalitet kan kobles til datasættet for perioden 2001-07. Endvidere er det også muligt at koble oplysninger om de ansattes uddannelsesniveau til oplysningerne. Samlet set er der i alt godt 3.000 identificerede virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter i perioden 1993-2007. 4 Hvem køber standardiseringsprodukter? Nedenfor følger en beskrivelse af de virksomheder, der har købt produkter hos Dansk Standard. Beskrivelsen viser fordelingen på 4 Datasættet indeholder en del flere virksomheder samlet set. Der er to hovedårsager til, at ikke alle virksomheder har kunnet identificeres. Den ene er, at en del af virksomhederne er udenlandske, som ikke optræder i Danmarks Statistiks databaser. Den anden er, at nogle virksomheder har skiftet CVR-nr i perioden op til 2001, hvorfra vores data starter. 7
Beskrivende statistik brancher for de købende firmaer samt den tidsmæssige og størrelsesmæssige fordeling af virksomhederne. Indledningsvist ser vi på den branchemæssige tilknytning for de virksomheder, der har købt hos Dansk Standard. TABEL 2.1 FORDELING AF SOLGTE STANDARDISERINGSPRODUKTER SAMMENLIGNET MED ANTAL ANSATTE Brancher Standarder Ansatte Landbrug, gartneri, skovbrug 1,6 1,7 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 0,5 0,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1,0 2,9 Tekstil- og læderindustri 0,5 0,3 Træ-, papir-, og grafisk industri 1,8 2,0 Kemisk industri og plastindustri 1,8 1,8 Sten-, ler- og glasindustri 1,1 0,6 Jern- og metalindustri 18,8 6,1 Møbelindustri og anden industri 1,8 1,0 Energi- og vandforsyning 1,0 0,4 Bygge og anlæg 10,6 5,7 Autohandel, service og tankstationer 1,2 2,1 Engroshandel undtagen med biler 19,6 5,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 2,3 6,6 Hoteller og restauranter 0,3 3,1 Transport 1,6 4,3 Post og tele 0,8 1,9 Finansiering og forsikring 0,6 2,8 Udlejning og ejendomsformidling 2,3 1,5 Forretningsservice 21,0 9,3 Offentlig administration 3,6 27,3 Undervisning 1,5 3,7 Sundhedsvæsen 0,2 1,9 Sociale institutioner 1,0 2,3 Foreninger, kultur og renovation 2,3 4,5 Uoplyst aktivitet 1,1 0,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. TABEL 2.1 viser fordelingen af de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard i perioden 2000-04 sammenlignet med det samlede antal ansatte i brancherne. Tabellen viser, at mere end 70 pct. af det samlede salg af standardiseringsprodukter fordeler sig på fire brancher: jern- og metalindustri, bygge og anlæg, engroshandel og forretningsservice. 8
Beskrivende statistik Til sammenligning har disse brancher kun ca. 28 pct. af den samlede beskæftigelse. I TABEL 2.2 nedenfor er i stedet vist, hvor stor en andel af virksomhederne i en branche, der har købt standarder inden for perioden. TABEL 2.2 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER, 2000-2004 Branche Pct. Landbrug, gartneri, skovbrug 0,1 Fiskeri 0,0 Råstofudvinding 10,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2,4 Tekstil- og læderindustri 2,6 Træ-, papir-, og grafisk industri 1,7 Kemisk industri og plastindustri 10,8 Sten-, ler- og glasindustri 8,6 Jern- og metalindustri 9,3 Møbelindustri og anden industri 2,7 Energi- og vandforsyning 1,0 Bygge og anlæg 0,8 Autohandel, service og tankstationer 0,3 Engroshandel undtagen med biler 3,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,2 Hoteller og restauranter 0,0 Transport 0,3 Post og tele 1,7 Finansiering og forsikring 0,5 Udlejning og ejendomsformidling 0,3 Forretningsservice 1,4 Offentlig administration 38,9 Undervisning 2,4 Sundhedsvæsen 0,0 Sociale institutioner 0,4 Foreninger, kultur og renovation 0,5 Uoplyst aktivitet 2,6 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Af tabellen fremgår det tydeligt, at offentlig administration, råstofudvinding og kemisk og plastindustri er de brancher, hvor den største andel af virksomhederne har købt standardiseringsprodukter i den betragtede femårsperiode. Omvendt er der kun en meget lille del af virksomhederne inden for hotel og restauration og detailhandel og 9
Beskrivende statistik reparationsvirksomhed, der har købt disse produkter hos Dansk Standard. Når man ser på virksomhedernes størrelse, er der forskellige mål, der kan være relevante. Heri vil det blive betragtet, hvordan virksomhedernes størrelse med hensyn til værditilvækst og antal ansatte er korreleret med køb af standardiseringsprodukter. I TABEL 2.3 er vist, hvor stor andel af virksomheder af en bestemt størrelse, der har købt standardiseringsprodukter i hvert af årene 2005-07. Det et helt tydeligt, at jo større virksomhed, desto større sandsynlighed er der for, at virksomheden har handlet hos Dansk Standard. Blandt virksomheder med en værditilvækst på under 1 million kr. er det således under 1 pct., der har købt standardiseringsprodukter, mens andelen gradvist vokser, sådan at det er ca. en fjerdedel af virksomheder med en værditilvækst på 25-50 mio. kr., der har købt standardiseringsprodukter. For virksomheder med en værditilvækst på over 500 mio. kr. er det endda to tredjedele til tre fjerdedele, der i et givet år har købt standardiseringsprodukter. TABEL 2.3 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER FORDELT EFTER VÆRDITILVÆKST, 2005-07, PCT. Værditilvækst, 2005 2006 2007 mio. kr. 0-0,5 0,4 0,4 0,3 0,5-1 0,6 0,6 0,5 1-5 1,7 1,6 1,2 5-10 5,4 5,2 4,1 10-25 13,0 10,8 9,8 25-50 24,5 23,4 19,3 50-100 38,6 35,6 32,5 100-250 49,8 44,9 41,3 250-500 58,0 52,6 51,9 over 500 75,6 67,6 62,7 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Billedet af, at store virksomheder i langt højere grad køber standardiseringsprodukter end små, bliver bekræftet i TABEL 2.4, hvor andelen af virksomheder, der har købt disse produkter er fordelt efter antallet af ansatte i virksomhederne. Igen ses det, at små virksomheder med under 10 ansatte kun i lille grad køber 10
Beskrivende statistik standardiseringsprodukter i et givet år, idet kun 1 pct. af disse virksomheder har gjort det i hvert af de betragtede år. For virksomheder med 100-249 ansatte er det omkring en fjerdedel, der køber standardiseringsprodukter i et givet år, mens det for virksomheder med mere end 250 ansatte er næsten halvdelen. TABEL 2.4 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER ANTAL ANSATTE, 2005-07, PCT. Antal ansatte 2005 2006 2007 0-9 0,5 0,5 0,4 10-24 3,4 3,3 2,8 25-99 11,5 10,9 9,6 100-249 32,7 31,1 27,0 Flere end 250 48,6 48,7 43,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. I tabellen nedenfor er ses der på, hvorvidt virksomheder, der eksporterer, har en større tilbøjelighed til at købe standardiseringsprodukter end andre virksomheder. TABEL 2.5 viser således andelen af de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter fordelt på branche og på, om virksomhederne har eksporteret i 2007 eller ej. Det er tydeligt fra tabellen, at virksomheder, der eksporterer, har en langt større tilbøjelighed til at købe standardiseringsprodukter. For alle brancher er der således tale om, at andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, er mere end dobbelt så stor blandt de virksomheder, der har eksport, end blandt de virksomheder, der ikke har eksport. 5 I nogle brancher er tendensen særligt tydelig. Dette gælder f.eks. for bygge og anlæg, hvor kun 3,7 pct. af de virksomheder, der ikke eksporterede i 2007, købte standarder, mens det var hele 17,9 pct. af de virksomheder, der eksporterede. For tekstil- og læderindustri er tallene endda hhv. 1,4 pct. for de ikke-eksporterende og 20,9 pct. for de eksporterende. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er det undersøgt, hvorvidt tendensen genfindes ved at se på andre år 5 For nogle brancher er der ingen virksomheder, der eksporterer. Dette gælder f.eks. offentlig administration og sociale institutioner. Dette er markeret med - i tabellen. 11
Beskrivende statistik end 2007, og der helt klart tale om en tydelig tendens også i andre år. Af pladshensyn er det valgt kun at rapportere resultaterne for 2007 her. TABEL 2.5 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER BRANCHE OG EKSPORTØRSTATUS, 2007, PCT. Branche Ingen eksport Eksport Landbrug, gartneri, skovbrug 0,3 0,7 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 13,7 43,6 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1,5 31,9 Tekstil- og læderindustri 1,4 20,9 Træ-, papir-, og grafisk industri 4,0 18,1 Kemisk industri og plastindustri 9,2 45,3 Sten-, ler- og glasindustri 17,5 38,6 Jern- og metalindustri 8,1 42,7 Møbelindustri og anden industri 2,7 17,5 Energi- og vandforsyning 4,6 8,8 Bygge og anlæg 3,7 17,9 Autohandel, service og tankstationer 0,6 6,2 Engroshandel undtagen med biler 6,0 17,5 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,9 2,3 Hoteller og restauranter 0,2 6,3 Transport 0,9 5,7 Post og tele 1,7 19,1 Finansiering og forsikring 2,4 - Udlejning og ejendomsformidling 0,9 6,7 Forretningsservice 3,8 11,3 Offentlig administration 50,7 - Undervisning 4,5 - Sundhedsvæsen 0,3 4,4 Sociale institutioner 1,8 - Foreninger, kultur og renovation 1,7 4,8 Uoplyst aktivitet 2,4 - Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Resultaterne ovenfor bekræfter en tendens, der tidligere er påvist af Blind (2002), som ved en analyse på branchedata fra Tyskland påviste, at eksportintensive sektorer har større standardisering end brancher, der ikke er så eksportorienterede. Også med hensyn til størrelsen målt ved værditilvækst kan der kombineres med branche. Dette er vist i TABEL 2.6 nedenfor. I visse af 12
Beskrivende statistik tabelcellerne er vist ***, hvilket illustrerer, at disse celler ikke kan vises af diskretionære hensyn. TABEL 2.6 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER BRANCHE OG VÆRDITILVÆKST, PCT. Brancher 0-10 10-100 100-500 over 500 Landbrug, gartneri, skovbrug 0,3 - - - Fiskeri 0,0 - - - Råstofudvinding 14,3 50,0 *** 57,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2,3 46,4 86,4 100,0 Tekstil- og læderindustri 4,4 55,7 100,0 - Træ-, papir-, og grafisk industri 3,5 40,3 57,1 *** Kemisk industri og plastindustri 16,4 67,5 92,3 100,0 Sten-, ler- og glasindustri 12,0 66,7 *** 100,0 Jern- og metalindustri 11,7 69,2 92,6 *** Møbelindustri og anden industri 3,6 44,1 68,8 100,0 Energi- og vandforsyning 3,5 27,9 21,7 *** Bygge og anlæg 2,8 31,7 84,2 *** Autohandel, service og tankstationer 0,8 14,8 50,0 - Engroshandel undtagen med biler 7,9 41,4 66,3 64,7 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,9 6,0 44,8 *** Hoteller og restauranter 0,2 5,0 33,3 - Transport 0,6 11,5 41,9 72,2 Post og tele 1,1 25,8 45,5 100,0 Finansiering og forsikring 2,4 - - - Udlejning og ejendomsformidling 0,8 7,3 37,2 *** Forretningsservice 3,7 27,8 64,4 83,3 Offentlig administration 50,7 - - - Undervisning 4,5 - - - Sundhedsvæsen 0,3 - - - Sociale institutioner 1,8 - - - Foreninger, kultur og renovation 1,5 28,3 72,7 100,0 Uoplyst aktivitet 2,4 - - - Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Tabellen illustrerer, at tendensen der blev vist ovenfor, også bekræftes, når der ses på værditilvækst. Blandt virksomheder med en værditilvækst på over 100 mio.kr. i 2007, var det således i mange tilfælde over halvdelen af virksomhederne inden for branchen, der købte standardiseringsprodukter. Omvendt er der mange brancher, hvor det blandt de små virksomheder kun er 0-4 pct., der har købt disse produkter. 13
Beskrivende statistik Geografisk fordeling Det er også undersøgt, om der er forskel på den geografiske fordeling af virksomheder, der anvender standardiseringsprodukter. TABEL 2.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af virksomhederne i hver region, der har købt standardiseringsprodukter i årene 2005-07. TABEL 2.7 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER REGION, 2005-07, PCT. Region 2005 2006 2007 Hovedstaden 1,7 1,6 1,4 Sjælland 1,1 1,1 0,9 Syddanmark 1,4 1,4 1,2 Midtjylland 1,4 1,4 1,2 Nordjylland 1,3 1,3 1,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Tabellen viser, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter i de em regioner. 6 Der er dog en svag, men klar tendens til, at en større andel af virksomheder i Region Hovedstaden har købt standarder, idet denne andel i alle tre ligger 0,2-0,3 pct. point højere end i de fire andre regioner. Dette betyder ikke i sig selv, at virksomheder i Hovedstadsområdet er mere tilbøjelige til at anvende standardiseringsprodukter, men kan blot afspejle, at sammensætningen af virksomhederne med hensyn til branche og størrelse er anderledes. Patentering Selvom patenter og standarder langt fra er det samme, er der i nogen grad tale om komplementære produkter. Således er begge dokumenttyper beskrivelser af specifikke metoder til at producere eller anvende materialer eller lignende i produktionsprocessen. Der er således grund til at tro, at de virksomheder, der patenterer, også er de virksomheder, der anvender standarder. 6 Tallene i tabellen for 2005-06 dækker også de nuværende regioner. 14
Beskrivende statistik TABEL 2.8 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER FORDELT EFTER BRANCHE OG PATENTERINGSTATUS, PCT. Branche Patenter før Ingen patenter 2005 før 2005 Landbrug, gartneri, skovbrug 0,2 0,1 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 16,5 10,4 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 5,5 5,0 Tekstil- og læderindustri 5,2 3,8 Træ-, papir-, og grafisk industri 4,5 3,7 Kemisk industri og plastindustri 19,3 11,5 Sten-, ler- og glasindustri 12,1 11,6 Jern- og metalindustri 13,7 8,5 Møbelindustri og anden industri 5,6 2,7 Energi- og vandforsyning 2,5 1,9 Bygge og anlæg 2,1 2,7 Autohandel, service og tankstationer 0,8 0,8 Engroshandel undtagen med biler 7,1 5,1 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,7 0,4 Hoteller og restauranter 0,2 0,1 Transport 1,1 0,5 Post og tele 1,8 1,8 Finansiering og forsikring 1,4 1,4 Udlejning og ejendomsformidling 0,6 0,4 Forretningsservice 2,5 2,8 Offentlig administration 54,3 16,3 Undervisning 3,8 1,6 Sundhedsvæsen 0,1 0,2 Sociale institutioner 1,5 0,5 Foreninger, kultur og renovation 1,2 0,7 Uoplyst aktivitet 2,2 0,6 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. TABEL 2.8 viser andelen af virksomheder, der har købt standarder fordelt på branche og på, om de har patenteret før 2005. Tabellen bekræfter delvist billedet af, at patenterende virksomhed i højere grad anvender standardiseringsprodukter end andre virksomheder. Således ligger andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, højere i gruppen af patenterende virksomheder end blandt de ikke-patenterende. Der er dog tale om relativt små forskelle i langt de fleste brancher. Eksempelvis er det i sten-, ler- og glasindustri 12,1 pct. af de patenterende virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, mens det er 11,6 pct. af de ikke-patenterende virksomheder. For andre brancher er forskellen dog 15
Beskrivende statistik større, dette gælder f.eks. råstofudvinding og kemisk industri og plastindustri. Ved fortolkning af tallene i tabellen ovenfor skal man huske på, at der er tale et relativt lille antal virksomheder, der har indgivet patentansøgninger, idet kun ca. 2.100 virksomheder ud af et samlet antal på ca. 500.000 i datasættet har indsendt patentansøgninger før 2005. I f.eks. branchen offentlig administration, hvor der er stor forskel imellem de enheder, der har ansøgt, og de, der ikke har, er der tale om et meget lille antal, der har ansøgt, nemlig i alt under 10 virksomheder. Internationalisering Blandt de standardiseringsprodukter, der udbydes af Dansk Standard, er der en del internationale. TABEL 2.9 viser andelen af virksomheder inden for de forskellige brancher, der har købt hhv. danske og internationale standarder i 2002. Tabellen viser, at i langt de fleste brancher er der en større andel, der har købt internationale standarder. I industrien er der således en klar tendens til, at en langt større andel køber internationale end danske. Dette gælder f.eks. for jern- og metalindustri, hvor 23 pct. af virksomhederne har købt en international standard, mens det kun er 5 pct., der har købt en national dansk standard. Et tilsvarende billede gør sig gældende for kemisk og plastindustri samt sten-, ler- og glasindustri. Disse forhold afspejler formodentlig, at disse sektorer er mere eksportintensive, hvorfor anvendelsen af internationale standarder befordrer samhandelen. Der er dog også enkelte brancher, hvor en større andel køber danske snarere end internationale standarder. Dette gælder f.eks. bygge og anlæg, hvor knap 4 pct. har købt et dansk standardiseringsprodukt, mens kun 2 pct. har købt et internationalt. Også i sundhedsvæsen, sociale institutioner mv. samt energi- og vandforsyning og de primære landbrugs- og fiskeribrancher er der en lille overvægt af virksomheder, der køber danske standarder frem for internationale. 16
Beskrivende statistik TABEL 2.9 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØB DANSKE OG INTERNATIONALE STANDARDER FORDELT EFTER BRANCHE, 2002, PCT. Branche Danske standarder Internationale standarder Landbrug, gartneri og skovbrug 0,2 0,1 Fiskeri mv. 0,1 0,0 Råstofudvinding 11,1 21,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,8 8,0 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 2,0 8,9 Træ-, papir- og grafisk industri 2,7 6,2 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv 5,8 28,6 Sten-, ler- og glasindustri mv. 7,4 18,8 Jern- og metalindustri 5,0 22,6 Møbelindustri og anden industri 2,0 7,6 Energi- og vandforsyning 2,3 2,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,6 1,8 Handel m. biler, autorep., servicestationer 0,6 1,3 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 3,4 10,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler 0,6 0,8 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 0,2 0,2 Transportvirksomhed 0,5 1,4 Post og telekommunikation 1,2 2,8 Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1,7 2,0 Udlejning og ejendomsformidling 5,9 6,3 Forretningsservice mv. 2,6 3,8 Offentlig administration mv. 28,0 47,0 Undervisning 22,7 47,5 Sundhedsvæsen mv. 0,3 0,1 Sociale institutioner mv. 1,1 1,0 Renovation, foreninger og forlystelser mv. 0,9 1,4 Uoplyst erhverv 0,8 2,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Betragtes det samlede salg af standardiseringsprodukter opdelt på internationale og danske standarder, så fås det billede, der er vist i FIGUR 2.1 nedenfor. Set over perioden 1993-2007 er der ikke nogen særligt tendens til, at andelen af solgte danske standarder er faldet i forhold til de internationale standarder. Men hvis denne udvikling sammenholdes med det faktum, at der har været en meget stor vækst i bestanden af internationale standarder relativt til danske (se CEBR, 2007), så viser figuren i realiteten, at der fortsat er et meget stort marked for nationale, danske standarder. Denne fortolkning af figuren strider måske umiddelbart imod fortolkningen af den foregående tabel, men det skal erindres, at TABEL 17
Beskrivende statistik 2.9 kun så på, om virksomhederne havde købt standarder eller ej og ikke på antallet af køb. Når der i stedet ses på TABEL 2.1, er det tydeligt at f.eks. brancherne bygge og anlæg samt engroshandel har en betydelig større andel af købene end andre brancher af samme størrelse. Disse to brancher er formodentlig netop de områder, hvor man vil forvente at se en større brug af nationale, danske standarder end f.eks. i eksportvirksomheder i industrien. FIGUR 2.1 SALG AF DANSKE OG INTERNATIONALE STANDARDER, PCT. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Internationale Danske Anm.: Baseret på antal salg. Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Opsamling Dette afsnit har påvist, at der er store forskelle blandt de virksomheder, der køber standardiseringsprodukter hos Dansk Standard: 18
Beskrivende statistik - I industrien køber en langt større andel af virksomhederne standarder end i serviceerhvervene. - Virksomheder, der eksporterer, har en langt større tilbøjelighed til at købe standarder. - Store virksomheder køber i langt højere grad end små. Industrien køber især internationale standarder, mens enkelte brancher, f.eks. bygge og anlæg, fortsat har en lille overvægt af virksomheder, der køber danske standarder. Salget af danske standarder vejer dog stadig ret højt i det samlede billede, idet ca. 50 pct. af salget fortsat udgøres af danske standardiseringsprodukter. 19
Effektanalysen 3 Effektanalysen Dette afsnit indeholder effektanalysen af anvendelse af standardiseringsprodukter købt hos Dansk Standard. Data til analysen kommer fra de samme kilder som den beskrivende statistik i afsnit 2. Analyseperioden er 2001-07. For hvert af disse år gennemføres en selvstændig regression for de succeskriterier, der belyses nedenfor. I regressionerne kontrolleres for virksomhedernes branche (i alt 27 forskellige), geografiske lokalitet (3 inddelinger) samt en række andre relevante variable, der er forskellige alt efter, hvilken succesvariabel, der ses på. For nogle af variablene anvendes der en lidt kortere periode, idet der ikke i alle tilfælde er data til rådighed for hele perioden. Effekten af anvendelse af standardiseringsprodukter måles ved at indsætte en binær variabel for, om en virksomhed har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard i de pågældende år eller i de fem år før. Såfremt denne variabel indgår i regressionen med en statistisk signifikant effekt, vil vi sige, at standardiseringsvirksomhederne har et bedre udkomme med hensyn til succesvariablen. Appendiks A indeholder en mere deltaljeret gennemgang af metoden og de anvendte variable. 3.1 Værditilvækst I analysen for værditilvækst ses der på, hvordan (logaritmen til) virksomhedernes værditilvækst påvirkes af køb af standardiseringsprodukter. Resultatet af analysen kan ses i TABEL 3.1. Tabellen viser, at der er en klar signifikant positiv effekt af variablen standard. Det vil altså sige, at standardiseringsvirksomhederne alt andet lige har en højere værditilvækst end de virksomheder, der ikke har købt standardiseringsprodukter i de fem år op til, når der kontrolleres for de områder, der er angivet i tabellen. 20