Patientvejledning. To år efter. Gastric bypass

Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Kostplan kcal

Patientvejledning. Kostplan kcal

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

2 år efter overvægtskirurgi

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Diætiske retningslinjer

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Inspiration til madpakken

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Kost 6 måneder efter gastric bypass

Sunde mad og spisevaner

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

De nye Kostråd set fra Axelborg

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

Gode råd til en sundere hverdag

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

En guide til gode saltvaner

Gode råd om forhøjet kolesterol

4 mdrs. hold. Kliniske diætister

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Vejledning til skolemad

Kostvejledning ved Bulimi

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

De officielle kostråd

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Kosten og dens betydning.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Krav til frokostmåltidet

Opslagsværk - daginstitutioner

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

Kost og ernæring for løbere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Kost & Ernæring K1 + K2

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Fodboldspillerens kosthåndbog

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kost & Ernæring. K3 + talent

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Transkript:

Patientvejledning To år efter Gastric bypass

Det er nu omkring to år siden, at du fik en gastric bypass, og dit forløb på Aleris -Hamlet er derfor slut. Din fortsatte behandling foregår hos din egen læge. Denne pjece giver dig retnings linjer for, hvordan du selv kan sammen sætte din kost samt hvilke blod prøver, du skal sørge for at få taget hos din egen læge. Energibehov To år efter en gastric bypass forventes det, at du kan spise kalorier (kcal) nok til at holde din vægt. For at holde normal vægten skal en kvinde have ca. 2.000 kcal (8.000 kj) pr. dag, og en mand skal have ca. 2.400 kcal (10.000 kj) pr. dag. Energibehovet afhænger bl.a. af køn, alder og aktivitetsniveau, så er du meget aktiv, har du behov for flere kalorier. Hvis du fortsat vil tabe dig, skal du spise færre kcal end dette, men aldrig mindre end 1.200 kcal (5.000 kj), da der skal være energi nok til at dække din krops basale behov. Protein Det er fortsat meget vigtigt, at du indtager protein nok. Protein er kroppens byggesten og hjælper til at opbygge og vedligeholde bl.a. muskler, hjerteog lungevæv. Derudover giver protein god mæthedsfornemmelse og holder gang i forbrændingen. Spiser du for lidt protein, risikerer du at nedbryde muskler og livsvigtigt væv. Dit proteinbehov er ca. 75-100 g protein om dagen. Proteinbehovet afhænger bl.a. af køn, vægt, muskelmasse og aktivitets niveau, så jo mere fysisk aktiv du er, jo højere er dit behov. De vigtigste kilder til protein er kød, fisk, fjerkræ, ost, mælke produkter, sojaprodukter, æg, bønner og linser. Minimum to af dagens mellemmåltider skal som udgangspunkt indeholde protein fx mager ost / pålæg sammen med groft knækbrød / rugbrød. Indtager du ikke en ½ liter mælkeprodukt om dagen og får 120 150 g kød / fisk / fjerkræ til det varme måltid, er det svært at få dækket dit behov for protein. En ½ liter mælkeprodukt indeholder ca. 20 g protein og 120 g kød / fisk / fjerkræ ca. 25 g protein. Fedt Efter en gastric bypass skal maden være fedtfattig for at undgå fedtdiarré og for ikke at tage på i vægt. Der skal dog være lidt fedt i kosten ellers bliver kroppens behov for livs nødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer ikke dækket. Kroppen har brug for ca. 25-30 g fedt om dagen. Der er en sundhedsmæssig gevinst ved at spare på det mættede fedt fra dyreriget (fede kød- og mælkeprodukter) og i stedet vælge det umættede fedtstof, som bl.a. findes i: 2

Raps- og olivenolie Oliemargarine Mandler, nødder, græskarkerner m.m. Frø, fx solsikke-, sesam- og hørfrø Avocado, oliven Fede fisk (fx makrel, laks, sild) Spiser du en lille håndfuld nødder / mandler dagligt (ca. 20 g), bruger en streg mayonnaise samt en lille spsk. olivenolie til stegning, får du et passende dagligt indtag af de sunde umættede fedtstoffer. Fuldkorn Tidligere har vores anbefalinger omhandlet kostfibre, men grundet de nye retningslinjer for indtag af fuldkorn, ændrer vi anbefalingen til dagligt indtag af fuldkorn, hvoraf kostfibre er en del af det fulde korn. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner fx knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med også skaldelene og kimen. Det er nemlig her de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Ved at spise fuldkorn kan du forebygge mange alvorlige kroniske sygdomme. Fuldkorn rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at undgå sygdomme som sukker syge, hjertesygdomme og kræft. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g om dagen, men er du småt spisende, er 40-60 g nok. Du bør gå efter fuldkornsmærket, når du køber brød, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Sukker Der er mange årsager til, at man kan få lyst til søde sager, men typiske årsager kan være: For få måltider / skæv måltidsfordeling (fx glemmer mellemmåltiderne) For lidt fuldkorn og kostfibre i kosten (de holder blodsukkeret stabilt) Gamle vaner (sødt forbundet med nydelse) Sukker indeholder kun energi (kalorier) i modsætning til en ananas eller en appelsin, som ud over dens naturlige sukkerindhold også indeholder vitaminer og mineraler. Hvis maden indeholder for mange tomme kalorier, optager de pladsen for sundere madvarer, og der vil være en risiko for, at man ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler. 3

Beregning af din kost Hvis du selv vil beregne din kost og følge med i, hvor mange kalorier og hvor meget protein du spiser, kan vi anbefale følgende hjemmesider: www.madlog.dk (betalingshjemmeside hvor du kan beregne din kost, indtaste motion og chatte med de andre brugere) www.madital.dk (gratis hjemmeside, men kræver du opretter brugerprofil. Beregner kost og du kan indtaste motion) Benytter du madlog.dk eller madital. dk er det vigtigt, at du vejer din mad, da beregningerne ellers kan give et forkert resultat. Det er heller ikke nok at taste ind for en enkelt dag. Det bedste resultat får du ved at se på gennemsnittet over en uge. Vitaminer og mineraler Du skal betragte de anbefalede tilskud af vitaminer og mineraler som livsnødvendig medicin. Vi anbefaler derfor, at du resten af livet tager følgende tilskud hver dag: Vitaminpille - 2 stk. multivitamin- og mineraltablet Livol +50 Jern - 1 stk. JernC (á 100 mg pr. tablet) Kalk - 1 stk. Unikalk Mega (á 400 mg kalk / 38 µg D-vitamin pr. tablet) B12 vitamin - injektion hver 3. måned ved egen læge HUSK at jern og kalk ikke må tages samtidig! Blodprøver Vi anbefaler, at du resten af livet får taget følgende blodprøver hos din egen læge. Prøverne skal tages minimum en gang om året. Hæmoglobin (blodprocent) Jern Ferritin (jerndepoter) D-vitamin Natrium (væskebalance / nyretal) Kalium (væskebalance / nyretal) Calcium (kalk) Creatinin (nyretal) Albumin (protein i cellerne) CRP (infektionstal) Glucose, fastende (blodsukker) ALAT (levertal) Bilirubin (levertal) Kolesterol (totalkolesterol) HDL (det gode kolesterol) LDL (det dårlige kolesterol) Triglycerid, fastende (del af kolesteroltallet) Folat (B-vitaminer) Cobalamin (B12) Zink Magnesium TSH (stofskiftet) 4

Fremtiden Vi anbefaler, at du kontakter en diætist, hvis du har problemer med kosten efter, at du er afsluttet fra Aleris-Hamlet. Kostanbefalingerne for patienter, der har fået en gastric bypass eller gastric banding er anderledes end for normal slankekost. Dit optag af bl.a. protein, vitaminer og mineraler i tarmen er nedsat, og det sætter specifikke krav til sammensætningen af kosten resten af livet. Vi ønsker dig held og lykke fremover. Husk at tjekke Aleris-Hamlets hjemme side på www.aleris-hamlet. dk for at se, om der kommer nye anbefalinger inden for overvægtskirurgien. 5

Forslag til vedligeholdelse af vægt (1.800 kcal) Morgen Forslag 1 Vælg mellem 1 skive rugbrød, 1 grovbolle eller 2 skiver knækbrød (evt. med minarine ) Magert pålæg, smøreost eller ost Forslag 2 1½ dl havregryn / fiberholdigt müsli eller 3 dl havrefras / rugfras ca. 2 dl magert mælkeprodukt Evt. flydende sødemiddel eller Isis Strø Formiddag Vælg mellem ½ - 1 skive rugbrød, ½ grovbolle eller 1-2 skiver knækbrød Magert pålæg, ost, hytteost eller smøreost 1 stk. frugt Frokost Forslag 1 1½ skive rugbrød eller 1 1½ grovbolle (se smørrebrødsmodellen på næste side) Magert pålæg, fiskepålæg eller æg Forslag 2 Middagsrester samt lidt grøntsager, fx gulerod, tomat, agurk e.l. Eftermiddag Som formiddag eller 150 ml magert surmælks produkt (fx Cheasy yoghurt, Ylette eller let A-38) med udskåret frugt Aften 125-150 g kød, fisk eller fjerkræ (150 g ved 5 % fedt) (se tallerkenmodellen) 2 kartofler eller 100 g kogt ris eller pasta Grøntsager 1 spsk. olie til madlavningen ½ - 1 dl mager sovs Sen aften Som formiddag eller en håndfuld nødder eller mandler (ca. 20 g) Drikkevarer ½ liter mælkeprodukt dagligt, fx skummet- eller minimælk, Cocio light, drikkecultura light, Cheasy yoghurt, A-38 0,5 %, Ylette eller Fromage Frais 0,5 %. I alt 1½ - 2 liter væske inkl. ½ liter mælkeprodukt. Mellemmåltider Det er vigtigt, at alle dagens mellemmåltider indeholder protein ellers får du ikke dækket dit daglige protein behov. Protein er livs vigtigt for vedlige holdelsen af muskler og kroppens organer. Protein får du primært fra kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter, ost og æg. Husk også at mellemmåltider Forebygger lækkersult Sikrer at du får næring nok, da du efter en bypass-operation bliver mæt af mindre portioner 6

Eksempler på proteinrige mellemmåltider: En håndfuld mandler og nødder (ca. 20 g) Frikadelle, fiskefrikadelle, kogt æg eller kyllingelår sammen med rugbrød Osteanretning med fedtfattig ost samt vindruer ½ - 1 skive rugbrød med fedtfattigt tun-, reje- eller skinkesalat 100 g blandet frugt med skyr + sødestof og vanilje Æggekage af 2 æg, lidt purløg og 50 g røget filet Mellemmåltider bør så vidt muligt indeholde groft brød (eller knækbrød), da du herigennem vil få vigtige fuldkorn, som giver mæthed. Fuldkorn og fibre er ligeledes godt for fordøjelsen og medvirker til at undgå forstoppelse. Smørrebrødsmodellen (frokost) Vælg fiberrigt rugbrød eller groft brød (minimum 8 g kostfiber pr. 100 g) Anvend 30-50 g magert pålæg pr. ½ skive brød (fedtindhold max. 10 g pr. 100 g). 1 skive pålæg vejer ca. 10-15 g Undlad fedtstof, skrab det eller anvend evt. lidt light smøreost, avocado, miracle whip balance eller mayonnaise Tilbehør: Grøntsager gerne i stænger eller som råkost grøntsager frugt Tallerken-modellen Hvis du ønsker at holde din vægt, kan du bruge den almindelige tallerkenmodel. En 1/4 af tallerkenen fyldes med grønt sager, en 1/4 fyldes med ris / pasta / kartofler, og den sidste 1/2 fyldes med kød / fisk / fjerkræ. Gode råd Spis fisk og fiskepålæg (gerne 300 g om ugen) Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød (de mættede fedtstoffer) Spis varieret Spar på sukkeret især fra slik, kager og sodavand. Tænk andre muligheder Vær dagligt fysisk aktiv (det holder gang i din forbrænding, giver et pænere vægttab og medvirker til at holde vægten) Drik ikke til måltiderne. Det er VIGTIGT, at dette overholdes Brug indkøbsguiden, når du handler ind eller se efter nøglehuls- og fuldkornsmærket! Links til inspiration www.hjerteforeningen.dk ris kartofler brød pasta fisk kød fjerkræ æg ost bønner/linser (opskrifter, gode råd) www.diabetes.dk (opskrifter m.m.) www.arla.dk (opskrifter ) www.altomkost.dk (opskrifter, info m.m.) www.madlog.dk (online kalorietæller) www.madital.dk (online kalorietæller) 7

Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på www.aleris-hamlet.dk København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 3. udgave januar 2014. Udarbejdet af BIH. Revideres januar 2017. Godkendt af STA