Digt 1 Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse Tidsforbrug Omkring 10-12 lektioner. 1
Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for digtets genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og læse et digt samt selv skrive et digt, hvor de bruger den viden om genren, som de har fået. Det er oplagt at lade dette forløb indgå i en større sammenhæng. Det kunne fx være et forløb om lyrik. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren med deres eget sprog. I Hvad ved du?-fasen forholder eleverne sig til, hvad de i forvejen ved om digte, fx hvad formålet med læsningen er, hvem de skrives af, til hvem de skrives osv. I denne fase skal eleverne læse digtet Spejlet af Annemette Bramsen. Analysér I Analysér-fasen går eleverne tættere på genren og dens genretræk og den fagterminologi, der knytter sig til genren. De skal arbejde med analyse, hvor de både gennem lærerens oplæg og gennem analyse af en eksemplarisk tekst digtet Natten er en gammel mand af Halfdan Rasmussen får et mere indgående kendskab til digtets genretræk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. NB! Metode og arbejdsform er nærmere beskrevet i den generelle lærervejledning til iskriv. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren digte, forløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to digte, Spejlet af Annemette Bramsen og Natten er en gammel mand af Halfdan Rasmussen, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære at kende et digt som genre ved at læse, undersøge og arbejde med digte. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget digt. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med elevernes egen tekstproduktion, hvor de med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige elevens næste udviklingstrin og område. Læs nærmere herom i den generelle lærervejledning. 3
Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af eksempelteksten Spejlet. Eleverne skal læse digtet og arbejde med teksten med afsæt i det, de i forvejen ved om digte. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om digte? Eleverne skriver, hvad de ved om digte under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære om genren. Lært-kolonnen gemmes til senere i forløbet, hvor eleverne skal skrive, hvad de har lært. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal modellen først forklares for dem. Efter VØL-skemaet skal eleverne diskutere, hvor de har deres viden om digte fra. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i fasen Analysér-fasen, får de besked. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Lyt til et digt Eleverne lytter til digtet Alma et par gange. Alma er et lyddigt fra 1920erne. Sproget er opdigtet, og derfor giver indholdet ikke mening. Digtet kan betegnes som sprogmusik med rytme og sanselighed. Side E Alma Eleverne taler om, hvad de tænker og føler, når de hører lyddigtet, hvad digtet mon handler om, hvad de synes om det, og hvad der gør Alma til et digt. På side F er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side G Læs teksten Digtet Spejlet ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. 4
Side H Jeres tanker om teksten Eleverne taler om, hvad digtet Spejlet handler om. Hvad de tænker eller føler, når de læser digtet, og hvad de synes om det. I opsamlingen på side J kan læreren vægte diskussionen, om hvordan eleverne opfatter sig selv, og hvordan, de tror, de opfattes af venner og familie. Tal også om, at der i digtet ikke er en handling, men at digtet mere er en beskrivelse af, hvordan Liv opfatter sig selv, og hvordan hendes mor og far opfatter hende. Side I Afsender og modtager Eleverne skal overveje, hvem digtet er skrevet til, hvilke andre digte de evt. har læst, og hvor man kan finde tekster af denne art. Her forholder eleverne sig til digtet som en fortællende tekst, altså en tekst hvis formål er at formidle et budskab eller stemning til læseren i et poetisk sprog. På side J er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side K Hvorfor er Spejlet et digt? Eleverne dykker ned i teksten Spejlet og taler om, hvad der gør teksten til et digt. Hvilke kendetegn har teksten, hvordan adskiller den sig fra andre tekster osv. Læreren skal huske, at det i denne fase er elevernes egne hypoteser, der skal frem. De kan diskuteres i fællesskab på side L, hvor der er mulighed for fælles opsamling i klassen. 5
Fase 2: Analysér I denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Natten er en gammel mand. Eleverne skal læse digtet og analysere det med udgangspunkt i det danskfaglige sprog. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Den ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er næsten den samme, som den klassen netop har arbejdet med. Forskellen er, at teksten til læreroplægget indeholder påtegninger om digtets genretræk. Men det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst (altså Spejlet uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et interaktivt whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til digtet. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. 6
Følgende emner skal omtales i læreroplægget Formål Digte er tekster, hvis formål er at beskrive eller fortælle noget på en stemningsfuld måde. Afsender: En forfatter eller en der bare godt kan lide at skrive digte. Modtager: Alle. Layout De fleste digte har en overskrift, der giver en idé om, hvad digtet handler om. Navnet på forfatteren står typisk under overskriften i en mindre skriftstørrelse og evt. i kursiv. Teksten er typisk sat op i strofer, der består af et antal vers. Det kan også være skrevet ud i ét eller have en bestemt form, fx et træ eller et hjerte. Hvis der er linjedeling i digtet, er den oftest ikke tilfældig. Fx står ord, der rimer på hinanden, sidst i hvert vers. Digtet kan også indeholde en illustration, der afspejler indholdet. Opbygning Der er ikke nogen regler for, hvordan man begynder eller slutter digtet, eller hvad der skal ske undervejs. Det er op til den, der skriver digtet. Sprog Mange digte rimer. Der kan være forskellige rimmønstre i et digt, fx parrim og krydsrim. Rimene skaber en rytme, når digtet læses. Andre kendetegn I et digt er der en særlig stemning eller humør. En stemning kan være glad, sørgelig, hyggelig eller spændende. Side C Læs teksten Digtet Natten er en gammel mand ligger i skuffen i Analysér?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. 7
Side D Hvad synes I om digtet? Eleverne skal diskutere, hvad de synes om digtet med udgangspunkt i hjælpespørgsmålene: Jeg kan godt lide ; Jeg kommer til at tænke på ; Jeg synes, det er mærkeligt; Jeg forstod ikke På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Handling og stemning Eleverne bliver gjort opmærksomme på, at et digt kan være en beskrivelse af noget og/eller indeholde en handling. Begge dele kan være med til at frembringe en stemning i digtet. Eleverne skal diskutere handlingen og stemningen i Natten er en gammel mand. Side G Første strofe Eleverne skal læse første strofe, og tale om, hvad de ser for sig. Det kan være en god idé at lade eleverne illustrere en strofe ad gangen. På den måde kommer de tættere på teksten og deres egen forestilling om teksten. Eleverne skal ligeledes finde rimpar i første strofe. Side H Anden strofe Jf. s. G Side I Tredje strofe Jf. s. G Side J Undersøg sproget Rim og rytme Eleverne skal tale om, hvilket rimmønster der er i digtet Natten er en gammel mand. I digtet er der enderim efter et krydsrim-mønster, dvs.: Natten er en gammel mand Med en stjærnekappe over skulderen vandrer han ned ad månens trappe A B A B Digtet Spejlet indeholder også enderim, men efter et parrim-mønster: Liv har et spejl A som kun viser fejl A næsen bliver stor B som et postkontor B 8
I forløbet er der ikke lagt op til at arbejde med bogstavrim, fx Bennys bukser brændte. Læreren kan naturligvis inddrage bogstavrim, hvis han eller hun synes, det er passende i forhold til elevgruppen. Eleverne skal tale om, hvordan de gentagne rim er med til at skabe og holde en rytme i digtet. På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Sammenlign de to digte Digtene Spejlet og Natten er en gammel mand sammenlignes ved hjælp af et sammenligningskort. Sammenligningen kan være både på indholdsniveau og genreniveau. På side M er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side N Opsamling Eleverne diskuterer, hvad de har lært i de to første faser. VØL-skemaet (med navnet Digt VØL) hentes frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen, og eleverne skriver i skemaet, hvad de har lært. 9
Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget digt med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så de kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference. Skrivekonferencen tager udgangspunkt i den del af planlægningsassistenten, som eleven har arbejdet med sidst. Konferencen kan foregå ved, at lærer og elev mødes fysisk og taler sammen om elevens idéer. Læreren kan dog også vælge at kommentere elevens arbejde og idéer online, jf. den generelle lærervejledning til iskriv. Når eleven har skrevet det endelige digt, opfordres der til en fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer (fasen Evaluér) resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 Genretræk, modtager, idé, handling og stemning I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonferencen Læreren skal sikre sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren - digt og digtets væsentligste genretræk, fx: Et digt er en tekst, hvor noget beskrives eller fortælles på en stemningsfuld måde. Dvs. der er en særlig stemning i digtet, fx glad, trist, sjov. Digte er typisk sat op i strofer, der består af et antal vers. Der forekommer ofte rimmønstre, fx krydsrim eller parrim i et digt. Ord, der rimer på hinanden, står sidst i et vers efter et rimmønster. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. 10
Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen, og hvem modtageren er: a) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser eller læses højt for et publikum, fx Digtene samles i en digtsamling til biblioteket. Klassen arrangerer digtoplæsning for udvalgte klasser på skolen eller forældrene. Rammen kan med fordel være en café, hvor gæsterne får lidt at drikke, mens de bliver underholdt. Eller b) Tekstens skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger nu elevens idéer til digtet: Hvad skal dit digt handle om? Hvilken stemning skal der være i digtet, og hvordan vil du få den frem? Skal der være en handling i dit digt, eller skal det være en beskrivelse af noget eller nogen? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 Ordstorm, rim og vers I anden del af planlægningen skal eleven indsamle ord og rimpar til sit digt. Det kan være en god idé at have en masse blade og aviser liggende i klassen, som eleven kan søge inspiration i. Det kan være svært for elever i 10-11 årsalderen at hente ordene ud af det blå. I planlægningen lægges der op til, at der skal være rim i digtet. Det er op til læreren, hvorvidt dette skal håndhæves. Rimene kan gøre skriveprocessen lettere for eleverne, fordi de herigennem har en struktur at binde skriveprocessen op på. Samtidigt kan krav om rim gøre skriveprocessen rigid og fantasiløs. Læreren kan med sit kendskab til elevgruppen vurdere, hvem der vil have glæde af en sådan struktur, og hvem der med fordel kan gøre sig fri af den. Skrivekonference Læreren skal sikre sig, at eleven har styr på de faglige begreber. Læreren undersøger elevens valg af ord. Hvordan og til hvad har elevens tænkt sig at bruge dem? Læreren og eleven diskuterer elevens bud på vers, der skal med i digtet. Er historien med, og hvordan beskrives stemningen? Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. 11
Planlæg, del 3 De første strofer og opsætning I tredje del skal eleven skrive de første par strofer af sit digt og afprøve opsætningen. Igen skal læreren være opmærksom på ikke at stille de samme krav til alle elever. Fagligt svage elever vil have brug for tydelige rammer i forhold til rim og opsætning, mens fagligt stærke elever kan opfordres til at eksperimentere med formen. Skrivekonference Læreren og eleven undersøger indholdet i de enkelte strofer. Er der en historie, og giver den mening? Læreren og eleven diskuterer elevens valg af opsætning. Hvordan er linjeskiftene? Hvad er tankerne bag? Læreren undersøger, om eleven er tilfreds med digtets form og idé: - Får du det frem i digtet, du gerne vil? - Er der noget du vil lave om i dit digt? - Peg på steder i teksten, du synes, fungerer særlig godt. Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. 12
Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sit digt. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af planlægningsassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når eleven har skrevet sit digt, uploader han eller hun det til sitet. Teksten lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og derefter uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt o Er du tilfreds med resultatet? o Hvad fungerer godt? o Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter o Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 13
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Forløbet Digt 1 dækker de fremhævede mål i skemaet Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden 1. Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven har viden om teksters påvirkende funktion 2. Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende overog underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten overog underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelsesstrategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons * Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer 1. 2. Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout effektive skriveteknikker opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimente-rende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster ordforråd og sproglige valgmuligheder beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål æstetiske og faglige teksters struktur æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout metoder til mundtlig formidling enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning tomme pladser og teksters tid og rum mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet fortolkningsmulighede r kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons samtaleregler lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale profiler og digital kommunikation digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven kan iagttage ligheder og forskelle i sprog forskelle på talt på tværs af sociale, geografiske og kulturelle sprog, skrevet sprog skel og andre modaliteter norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog