Tilsynsrapport Plejecenter Uanmeldt tilsyn hos Bregnbjerglunden plejecenter, 2017 1. Fakta om tilsynet Nedenfor præsenteres tilsynssted samt tilsynets datagrundlag og metoder kort. Plejecentrets navn og adresse Bregnbjerglunden plejecenter, Julius Nielsensvej 33, 6500 Vojens Leder Lone Vestergaard Jørgensen Dato og tidspunt for tilsynsbesøg 17.07.2017 kl. 11:30 14:30 Datagrundlag Ved tilsynet er det planlagt, at der skal foretages stikprøver i forhold til 2 borgere samt 5 borgerjournaler. Tilsynet omfatter 2 borgere forskellig plejetyngde. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af borgernes pleje- og omsorgsjournal, observation af borgeren og dennes hjem samt interview/samtale henholdsvis borgere og arbejdere. begge borgere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview 2 arbejdere (samme antal som borgere) samt leder Lone Jørgensen og teamleder Birte Christensen Tilsynsførende Kvalitets- og velfærdsteknologikonsulent, Lene Bjørn Jensen 2. Samlet tilsynsresultat for Bregnbjerglunden plejecenter Tilsynet har gennemført et uanmeldt tilsyn hos Bregnbjerglunden plejecenter. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, har tilsynsførende Lene Bjørn Jensen vurderet Bregnbjerglunden plejecenter til at være godkendt ved det uanmeldte tilsyn. Resultatet præsenteres nedenfor. Samlet vurdering 1 Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har eller er utilfredsstillende, vurderet
ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige /eller, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang eller af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere borgere og fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. Det ovennævnte vurderingsresultat er baseret på de principper, der er udarbejdet i forbindelse gennemførelse af tilsyn på ældreområdet i Haderslev Kommune (Tilsynspolitik 2015). 2.1 Begrundelse for tilsynsresultat Den overordnede vurdering begrundes nedenfor. Styrker Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag lever op til tilsynet Mangler Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag ikke lever op til tilsynet 2 Både arbejdere samt leder og teamleder fortæller om hvordan de arbejder det værdige liv for borgeren og borgerinddragelse i hverdagen. Der fortælles om kontaktordningen og hvordan dette bruges, dog kan borgerne selv ikke angive deres kontaktperson. Den ene arbejder havde ikke navneskilt på. I 3 ud af 5 journaler er der ikke dokumenteret livshistorie og ingen af journaler viser indsatser hvor de tager udgangspunkt i livshistorien. Tilsynet er dog opmærksom på at der arbejdes på sagen og at dette er planlagt til at være i orden ved årets udgang. Både personale, leder samt teamleder angiver forskellige aktiviteter der også inkluderer det omkringliggende samfund. Borgerne fortæller også at de er i forskellige aktiviteter når de har lyst. Begge borgere er tilfreds hjælpen og personalet generelt. Både fællesarealer og lejlighederen ses rene og ryddelige. Det er tilsynets indtryk at der fokus på den værdige død og livshistorien og at det anvendes aktivt af arbejderne i hverdagen. Der fortælles om hvordan der afholdes hjemmebesøg før indflytning for at lære borger at kende, hvilket også er i god tråd nogle af de tiltag igangsat fra værdighedsmilliarden.
Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige /eller, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang eller af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere borgere og fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. 2.2 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger ift. leverandørens fremadrettede udvikling. Bemærkninger Tilsynet er af den overbevisning at der fordel kunne fokuseres mere systematisk på at få dokumenteret livshistorien på den enkelte borger. Anbefalinger At livshistorien bliver dokumenteret i borgerjournalerne. Mål 1: Borgers mulighed for at leve et værdigt liv 1.1 3 2.3 Oversigt over tilsynsresultater for de enkelte mål og indikatorer Mål og er Begge borgere var positive ift. kontakten og respekten udvist fra personalets side. Der er fra arbejderne god ræssonnement i hvad de gør for at sikre at borgerne lever et værdigt liv, blandt andet, bruger de livshistorien til at se hvad borgeren har af interesser. Leder og teamlederen fortæller hvordan de dagligt er i dialog personale
om det værdige liv og kommer også eksempler om brugen af aktiviteter og samskabelse, som en del af et værdigt liv for borgeren. Mål og er Mål 2: Borgerinddragelse og anvendelse af borgers ressourcer i det omfang, det er muligt 2.1 Begge borgere giver udtryk for at udnytte egne ressourcer i det omfang det er muligt, hvor den ene sætter stor pris på at gøre dette. Begge arbejdere fortæller hvordan de har forskellige metoder til borgerinddragelse f.eks. beder dem (borgerne) om hjælp eller guider dem. De fortæller også at nogle borgere hjælper det huslige f.eks. tømme skraldespande, stille på bordet mv. her kommer livshistorien også i spil, da arbejderen i en vis grad anvender livshistorien til at se hvad borgeren har været vant til at lave i hjemmet eller haven. De fortæller yderligere at de har haft god brug af rehab teamet, som har hjulpet dem til at se de små ting borgeren godt kan gøre i hverdagen men, som man nogle gange pr automatik ellers selv ville gøre, som personale. Leder og teamleder fortæller hvordan de ofte har samtaler personalet vedr. magtanvendelse og etik omhandlende borgerinddragelse. Samtidig fortæller de hvordan pårørende også inddrages via årlige møder. Mål og er Mål 3: Kvaliteten af hjælpen 4
3.1 Begge borgere er tilfredse den hjælp de får på stedet dog er der ingen af de to der ved hvem deres kontaktperson er. Kontaktpersonsordningen bliver brugt fortæller arbejderne. Som kontaktperson er her tale om mange forskellige opgaver f.eks. at følge dem til sygehus, sikre opdateret journal, praktisk hjælp mv. De fortæller hvordan de informere borgeren hvis de ikke kan komme og hjælpe dem på det tidspunkt de er vant til at få hjælp men prøver så vidt muligt at planlægge omkring borgernes forskellige rutiner og vaner. Den ene af de to arbejdere jeg interviewede havde ikke navneskilt på. Begge arbejdere giver udtryk for at føle sig klædt på til opgaverne. Der laves mad fra bunden, tilberedt hovedsageligt af en køkkendame/ernæringsassistent. Leder og teamleder fortæller hvordan både centersygeplejersken og nogle gange rehab team er til plejemøder for at stå til rådighed for eventuelle spørgsmål vedr. borgerne på plejecenteret. Der er udført tilsyn på delegerede sundhedslovsindsatser* flere siden sidste tilsyn. Både plejecenterets fællesarealer samt lejligheder ses fint rene. Bortset fra en lettere beskidt bluse på den ene af borgerne fremstod begge borgere velplejet. Mål og er Mål 4: Dokumentation er opdateret, tilstrækkelig og fyldestgørende 4.1 Den ene arbejder fortæller hvordan de er gode til at sparre hinanden og at hun går til andre kolleger, centersygeplejerske 5
e.l. hvis hun skulle være i tvivl om arbjdsopgaver. Begge arbejdere fortæller hvordan de hver morgen samles, dem der er på arbejde, og ser på hvad der dokumenteret på de forskellige borgere. Samtidig er der en tavle og en kalender man kan skrive noget i hvis det er noget man vil være sikker på f.eks. AV ser. Leder og teamleder fortæller hvordan der afholdes forflytningskursus samt en introeftermiddag for nye arbejdere. Samtidig får alle ny arbejdere en introplan. 3 ud af 5 journaler havde ikke udfyldt livshistorie og ingen journaler viste indsatser der tog udgangspunkt i borgernes livshistore. 1 ud af 5 journaler havde ikke rehabiliteringsplan. I alle 5 journaler er stamdata og daglige gøremål fint beskrevet. I alle 5 journaler er der angivet kontaktperson og der er også angivet nogle aktiviteter de enkelte borgere kan lide. Mål og er Mål 5: Borgers muligheder for at deltage i relevante aktiviteter 5.1 Begge borgere gav udtryk for at tage del i forskellige aktiviteter på stedet, i det omfang de har lyst til det f.eks. jeg læser min avis om formiddagen, så spiser jeg frokost og herefter spiller jeg kort. Medarbejderne samt leder og teamleder fortæller om de mange og varierende tilbud om aktiviteter der findes på stedet heriblandt, klaverspil, erindringsdans mv. Den ene arbejder fortæller at hun godt kunne tænke sig at få én anden, der havde fokus på aktiviteter, det har de haft før og det fungerede rigtig godt. Medarbejderen fortæller også hvordan hun synes det er ærgerligt for de borgere der er vant til at komme på dagcenteret og så flytter 6
på plejecenteret, idet de ikke må komme i dagscenteret efter de har fået tildelt plejecenterplads. Det er det ikke alle borgere der kan forstå. Der tilbydes ikke de samme aktiviteter på plejecenter, som i dagscenteret (især ikke i sommermånederne) Mål og er Mål 6: Borgernes udbytte af de tiltag der er igansat vha. værdighedsmilliarden i 2016 og 2017 6.1 Der er ikke umiddelbart nogen af borgerne der erindre at have talt personalet om deres livshistorie. plejecenteret er begyndt at foretage et par hjemmebesøg før borgeren flytter ind på plejecenteret, for at lære borgeren at kende, dette er, som oftest, dem der skal være kontaktperson for borgeren der er på disse hjemmebesøg. Det initielle møde foretages dog af leder eller teamleder der her også udleverer livshistorien til udfyldelse af borger og/eller pårørende. Der var i maj-17 afholdt temadag fokus på livshistorie og den værdige død. Den ene arbejder angiver at udlevere pjece til pårørende når deres familielem er i sin sidste del af livet, hvorimod den anden fortæller at de informere pårørende mundtlig og ikke anvender pjece. Når en borger er i den sidste del af livet, prøves der i høj grad på at der altid er nogen hos dem og at pårørende holdes informeret, nogle gange på daglig basis. Der nævnes også at sygeplejersken oftest opretter en tryghedskasse. Den ene arbejder fortæller hvordan de godt er klar over at de skal dokumentere livshistorien i journalsystemet men at hun ikke har haft tiden hertil og ikke prioriterer dette så højt, som andet. 7
8 Leder og teamleder fortæller hvordan de har lavet et nyhedsbrev, som personalet skal læse der også fortæller om livshistorien m.m. De fortæller endvidere også hvordan de prøver at frigive flere ressourcer til livshistorien og klippekortet ved at finde andre til at gøre rent.