PSYKOSOCIAL FORSKNING

Relaterede dokumenter
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Teknologi i kognitiv intervention

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

The Budapest Commitments

Demensstrategi

Dansk Psykolog Forening foreslår fire fokusområder

Udfordringer og muligheder ved implementering

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Dansk udgave af kognitiv stimulationsterapi (CST):

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet

Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Danske investeringer i demensforskning halter

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Tanker om Ph.d.-arbejdet

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Demensvenligt Sygehus

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Den strategisk platform

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

Forskning til gavn for mennesker med demens og deres pårørende

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

DYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi [1]

Erfaringer fra DANBIO databasen

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

DEMENS POLITIK

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Demensstrategi

Demensstrategi Holstebro Kommune efterår 2017

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen

Aktivitetsvidenskab -

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Anbefalinger af bedste praksis for afasi

Erindringsdans for beboere med demenssygdom i plejeboligmiljøer - gennemgang af relevant litteratur. Annette Johannesen december 2014

KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Workshop. Samarbejde mellem forskning og praksis

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING SEPTEMBER 2012 & OKTOBER REG X - Det Danske Klyngeakademi

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Patienter med KOL kan også have palliative behov

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Det er jo svært at hjælpe familierne, når de ikke vil benytte vores tilbud

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Status -virker rehabilitering efter kræft

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Patientcentering Partnerskab

Hanne Mette Ochsner Ridder. Musikterapi 1

Observation af smerter hos patienter med demens

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London

Transkript:

DEMENSDAGENE 2019 SYMPOSIUM 14 PSYKOSOCIAL FORSKNING FÆLLES UDFORDRINGER, STYRKER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Neuropsykolog Nationalt Videnscenter for Demens INDHOLD BEGREBET PSYKOSOCIALE METODER PSYKOSOCIALE METODER I ET HISTORISK PERSPEKTIV FÆLLES UDFORDRINGER, STYRKER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER PEJLEMÆRKER FOR FORSKNINGEN INTERNATIONALE OG NATIONALT NETVÆRK LITTERATURFORSLAG PÅ SIDSTE SLIDE 1

PSYKOSOCIALE METODER Ikke-farmakologiske metoder Psykosociale metoder Non-/ikke-farmakologiske metoder Bruges mest i medicinsk litteratur, dækker hele spektret af ikke-medicinske metoder/behandlinger, inklusive alle fysiske interventioner (fx Olazarán et al., 2010). Psykosociale metoder Det mest anvendte begreb internationalt (i litteraturen, på politisk/organisations niveau og i daglig tale) those physical, cognitive or social activities that may maintain or improve functioning, interpersonal relationships and well-being in people with dementia (McDermott et al., 2018) Metoder som har til formål at understøtte, udvikle og bevare psykologiske, kognitive, funktionsmæssige og sociale ressourcer hos mennesker med demens længst muligt samt fastholde livskvalitet, værdighed og tryghed for den enkelte. Herunder også metoder som omfatter de pårørende og styrker deres ressourcer. (Nationalt Forskningsstrategi for Demens). Rehabilitering, pleje, omsorg hører under begrebet psykosociale metoder/interventioner PSYKOSOCIALE INTERVENTIONER/METODER Ikke-farmakologiske metoder Psykosociale metoder Fysisk træning Personcentreret pleje og omsorg Kognitive metoder Trivsel og livskvalitet Metoder definerer sig ud fra forskellige parametre, f.eks.: Teoretisk og/eller metodologisk baggrund Målgruppe Ønsket effekt/outcome Interventionens centrale komponenter og ofte en kombination af flere 2

PSYKOSOCIALE METODER I ET HISTORISK PERSPEKTIV NY VIDEN, NYE PARADIGMER OG METODER Senil demens Person centrerede indsatser Involvering af personer med demens Demensvenlighed PSYKOSOCIALE METODER I ET HISTORISK PERSPEKTIV Personcentreret omsorg (T. Kitwood) VIPS (Værdigrundlag/Individuel tilgang/personens perspektiv/socialt miljø) (D. Brooker) 3

PSYKOSOCIALE METODER I ET HISTORISK PERSPEKTIV Personcentreret omsorg VIPS (Værdigrundlag/Individuel tilgang/personens perspektiv/socialt miljø) Bio-psychosocial model for demens Stationære og foranderlige biologiske og psykosociale faktorer påvirker sygdomsforløb. Interventioner kan påvirke symptomer og funktionsniveau Spector, A. and Orrell, M (2010) PSYKOSOCIALE METODER I ET HISTORISK PERSPEKTIV Personcentreret omsorg VIPS (Værdigrundlag/Individuel tilgang/personens perspektiv/socialt miljø) Bio-psychosocial model for demens Stationære og foranderlige biologiske og psykosociale faktorer påvirker sygdomsforløb. Interventioner kan påvirke symptomer og funktionsniveau Social health Balancere muligheder og begrænsninger 3 dimensioner: Kapacitet til at opfylde potentialer og forpligtigelser Mestring og selvstændig funktion Social deltagelse Vernooij-Dassen, & Jeon(2016); Dröes et al. (2017) 4

FÆLLES UDFORDRINGER, STYRKER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER GENNEMFØRELSE OG IMPLEMENTERING AF FORSKNING BRUGERINDDRAGELSE EFFEKTMÅL GENNEMFØRELSE OG IMPLEMENTERING AF FORSKNING Ofte komplekse metoder og interventioner stiller særlige krav til design og gennemførelse af studier (HMR uddyber dette) Helt centralt at medoverveje og inddrage implementering fra start. Man begår meget nemt implementeringsfejl har ikke tilstrækkelig kontrol over de mange faktorer der påvirker implementering (Vernooij-Dassen & Moniz-Cook, 2014). Sikre at forskningen får vinger efter afslutning af forskningsprojekter. Implementering indebærer også formidling stiller særlige krav til os at vi både skal have en international og national linje heri. Open access publikationer er centrale ift. at kunne formidle til både forskere og ikke-forskere. 5

BRUGERINDDRAGELSE Internationalt begreb: Patient and Public Involvement (PPI) Central ift. planlægning, gennemførelse, implementering og udbredelse af forskning. Fremmer bl.a. relevans, kvalitet og troværdighed af forskningen. Publikation inkl. anbefalinger fra Alzheimer Europe Behov for et spektrum af særlige metoder indenfor demensområdet med afsæt i specifikt forskningsområde og målgruppe Fortsat behov for at udvikle og implementere disse metoder. Danske eksempler, psykosocial forskning: Centralt hos mange fonde og i forskningsstrategier (mere senere). EFFEKTMÅL Relevante effektmål set i relation til formål, teori og hypoteser. Ofte relevant med mixed methods design (kvantitative og kvalitative effektmål der supplerer hinanden). Den historiske udviklingen i teoretiske rammer og metoder afspejler sig i udvikling ift. effektmål. Mange veldesignede studier har vist begrænset eller ingen effekt på de traditionelle effektmål (med fokus på deficits og funktionsniveau). Aktuelt i international psykosocial forskning: Fokus på udvikling af effektmål afspejler koncepter indenfor social health og positiv psykologi, fx: well-being, nu-og-her effektmål. Behov for at DK følger denne udvikling. Nødvendigt at vi oversætter og validerer relevante effektmål (ved behov evt. udvikler egne) og udbreder kendskab til dem. 6

PEJLEMÆRKER Forskning i psykosociale indsatser på lige fod med andre forskningsområder Strategiske pejlemærker hvor psykosocial forskning har en stærk position: Brugerinddragelse Tværvidenskabelig, tværsektoriel og tværfaglig forskning Bygger på/inspireret af andre forskningsstrategier, bl.a. den hollandske og engelske demensforskningsstrategi og JPND (EU Joint Programme Neurodegenerative Disease Research). Opdateret strategi: https://www.neurodegenerationresearch.eu/wp-content/uploads/2019/04/full-jpnd-research-and-innovation-strategy-3.04.pdf Mange private danske fonde har et stort engagement i psykosociale metoder og omfatter også demensområdet INTERNATIONALE OG NATIONALT NETVÆRK INTERDEM: a pan-european network of researchers collaborating in research on and dissemination of Early, Timely and Quality Psychosocial Interventions in Dementia http://interdem.org/ - PhD: Kan søge om optagelse i Interdem - PhD studerende: Kan søge om optagelse i InterDem Academy Interessegruppe under ISTAART (The Alzheimer's Association International Society to Advance Alzheimer's Research and Treatment): Non-pharmacological Interventions https://action.alz.org/personifyebusiness/membership/istaart/pia/nonpharmacologicalinterventions.aspx DaneDem Dansk forskningsnetværk for psykosociale metoder ved demens Netværk under Nationalt Videnscenter for Demens Forskere der er aktive indenfor psykosocial forskning indenfor demensområdet i DK PhD studerende, PostDoc, professorer 7

LITTERATUR Brooker D. (2004) What is person-centred care in dementia? Reviews in Clinical Gerontology 2004 13; 215 222 Dröes, R.M. et al. (2017) Social health and dementia: a European consensus on the operationalization of the concept and directions for research and practice, Aging & Mental Health, 21:1, 4-17, DOI: 10.1080/13607863.2016.1254596 Dugmore O., Orrell M. & Spector A. (2015) Qualitative studies of psychosocial interventions for dementia: a systematic review, Aging & Mental Health, 19:11, 955-967, DOI: 10.1080/13607863.2015.1011079 Gove A., Diaz-Ponce, A., Georges J., Moniz-Cook, E., Mountain G., Chattat, R., Øksnebjerg L. & The European Working Group of People with Dementia (2018) Alzheimer Europe's position on involving people with dementia in research through PPI (patient and public involvement), Aging & Mental Health, 22:6, 723-729, Livingston G. et al. (2017) Dementia prevention, intervention, and care. The Lancet, 390(10113), 2673-2734. McDermott, O., et al. (2018) "Psychosocial interventions for people with dementia: a synthesis of systematic reviews." Aging & mental health : 1-11. Moniz-Cook, et al. (2011). Psychosocial interventions in dementia care research: The INTERDEM manifesto. Aging & Mental Health, 15(3), 283 290. Olazarán, J., Reisberg, B., Clare, L., Cruz, I., Peña-Casanova, J., Del Ser, T.,... & Spector, A. (2010). Nonpharmacological therapies in Alzheimer s disease: a systematic review of efficacy. Dementia and geriatric cognitive disorders, 30(2), 161-178. Spector, A. and Orrell, M (2010) Using a biopsychosocial model of dementia as a tool to guide clinical practice. International Psychogeriatrics, 22:6, 957 965. Vernooij-Dassen & Moniz-Cook (2014): Raising the standard of applied dementia care research: addressing the implementation error, Aging & Mental Health. Vernooij-Dassen, M., & Jeon, Y.H. (2016). Social Health and Dementia: The power of human capabilities International Psychogeriatrics, 28(5), 701 703. 8