Område: Økonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: 14/38330 Dato: 8. december 2015 Udarbejdet af: Karina Edvardsen E mail: Karina.Edvardsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631665 C:\Program Files\inCaptiva\iCMS Acadre Importer\tmpConversion\CaseNo_14 38330_#2917473_v1_Evaluering af takststyringsmodel 2015 c.doc Evaluering af somatikkens takststyringsmodel i Region Syddanmark for 2015 1. Baggrund I 2015 indførtes en omfattende ændring af Region Syddanmarks takststyringsmodel i forhold til sygehusene. Formålet var at understøtte en opbremsning i aktivitetsvæksten, så den kunne holdes på det finansierede niveau. Med henblik på at vurdere modellen i forhold til de ønskede incitamenter samt modellens robusthed i forhold til styringen af sygehusene og sygehusenes interne styringsvilkår, er der iværksat en evaluering af takststyringsmodellen for 2015. Denne evaluering skal danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for at lave tilpasninger i modellen i forhold til 2016. Evalueringen er udført på baggrund af analyser af data for aktivitetsudviklingen og de økonomiske afregningskonsekvenser af modellen. Ligeledes er sygehusene bedt om at indsende oplysninger om deres interne styring på baggrund af takststyringsmodellen, herunder de positive virkninger de har oplevet ved modellen, samt de uhensigtsmæssigheder de har oplevet. 2. Modellen Intensionen med modellen Økonomiaftalerne mellem regionerne og regeringen for 2015 og 2016 betyder, at der også fremadrettet vil være en meget stram økonomi. Aftalen betyder, at der stilles krav om en aktivitetsvækst på 2 pct., som regionerne selv skal finansiere gennem et produktivitetskrav på 2 pct. Der afsættes ikke ekstra midler til meraktivitet, og Region Syddanmark vil med andre ord derfor ikke have mulighed for at hente finansiering til meraktivitet i samme omfang som tidligere. Intensionen med den nye takststyringsmodel har derfor været at sikre en aktivitetsvækst svarende til de finansierede niveau, samtidig med at patienterne sikres forundersøgelse og behandling indenfor tidsfristerne i udrednings og behandlingsgarantien. Det naturlige aktivitetspres, der er på sygehusvæsenet som følge af demografi, vækst i kronikere, øgede behandlingsmuligheder mv., skal honoreres indenfor en aktivitetsvækst på 2 pct. finansieret af et produktivitetskrav på 2 pct. dvs. uden tilførsel af ekstra ressourcer. Dette kan betyde, at der skal ske en omfordeling af ressourcer internt på sygehuset, således at områder, hvor der ikke er aktivitetsvækst eller stagnation, skal aflevere midler til områder med aktivitetspres. Der skal ske en prioritering af ydelserne, således at ydelserne målrettes populationen, så det giver mest sundhedsfaglig nytte.
Modellen i hovedtræk Modellen i 2015 indebærer i hovedtræk følgende elementer: Aktivitet udover baseline afregnes med 55 pct. af DRG taksten. For nogle udvalgte behandlinger er der dog særlige afregningssatser. Baseline for sygehusenes aktivitet er fastlagt som sidste års aktivitet tillagt produktivitetskrav. Produktivitetskravet er differentieret imellem sygehuse ud fra sygehuses produktivitetsstatus. Samlet set for sygehusene lægges et produktivitetskrav ud svarende til det regionen pålægges af staten (2 pct. i 2015). Der er nu for størstedelen af aktiviteten loft over afregningen, således at der kun afregnes for mindreaktivitet men ikke for meraktivitet. For at sikre borgerne mulighed forundersøgelse og behandling indenfor tidsfristerne i udredningsog behandlingsgarantien er der etableret garantiafdelinger inden for de fleste specialer. På garantiafdelingerne er der meraktivitetsafregning uden loft for ambulant og stationær elektiv aktivitet. For den akutte stationære aktivitet på garantiafdelingerne er der kun mindreafregning. Garantiafdelingerne har budgetansvar i forhold til patienter, der behandles i privatsektoren. Røntgenafdelingerne og de nuklearmedicinske afdelinger er ikke garantiafdelinger men afregnes ligesom garantiafdelingerne dvs. uden loft over afregningen. Udenregionspatienter opgøres selvstændigt og der afregnes både for mer og mindreaktivitet uafhængigt af aktivitetsudviklingen på indenregionspatienterne. Enkelte områder er rammestyrede. Det gælder bl.a. fødslerne, ambulant obstetrik samt krop og kræft rehabilteringshold. Rygcenter Syddanmark under Sygehus Lillebælt er ligeledes blevet rammestyret og i stedet for at leve op til en række aktivitetsmål, er en del af afdelingens økonomi knyttet op på efterlevelse af en række kvalitetsmål. Afdelingen har budgetansvaret for såvel rygaktivitet i det private som vækst i rygaktivitet, der behandles i andre regioner. Model for behandlingsintensitet (cpr creep) er videreført, hvilket indebærer en grænse for, hvor meget antallet af kontakter må vokse i forhold til antallet af cpr numre. Hjemtrækningsmodel er videreført, hvilket betyder, at sygehusene bærer en del af budgetansvaret i forhold til højt specialiseret behandling, der sendes til andre regioner. Sygehusene afregnes for særlig dyr ambulant medicin ved siden af den generelle aktivitetsafregning. Den automatiske afregning for væksten i medicinudgifterne er suppleret af en incitamentsmodel for anvendelse af dyr medicin med henblik på at sikre, at medicinforbruget er i bedre overensstemmelse med behandlingsvejledninger fra RADS og anbefalinger fra KRIS samt Amgros udbud. Sygehusenes interne takststyring Sydvestjysk Sygehus (SVS) og Odense Universitetshospital (OUH) har i hovedtræk videreført modellen direkte ud på afdelingerne. Dog er intensivaktiviteten i DRG grupperne 2612 2615 taget ud af modellen og er rammestyret internt på de to sygehuse. OUH har ligeledes valgt ikke at lægge evt. afregning for cpr creep og hjemtrækning ud på afdelingerne men dækker dette af en central pulje. Sygehus Sønderjylland (SHS) har valgt at overføre den regionale model direkte på områder med mulighed for meraktivitetsafregning, dvs. garantiklinik, VKA, udenregional ogskopi/røntgen. På områder med rammestyring med mindreafregning udmøntes afregningen for stationær elektiv og ambulant aktivitet, hvis centret samlet set har mindreafregning på området (dvs. inkl. akut). Side 2 af 19
Baggrunden for dette er en logik om, at det minder om de styringsvilkår centrene kendte tidligere, hvor kapaciteten skal tilpasses løbende på stationær elektiv/ambulant aktivitet, mens udsving i akutaktivitet er ikke styrbare. Mindreafregning her går til fællesområdet, og udmøntes ikke til centre med meraktivitet. SHS har dog nogle betydelige udsving ifht. baseline, og modellen er derfor under overvejelse, og SHS ender muligvis med også at udmønte for akut aktivitet. Sygehus Lillebælt (SLB) har valgt ikke at føre den nye model videre ud på afdelingerne. Den interne takststyringsmodel på Sygehus Lillebælt lægger sig i stedet op af den tidligere takststyringsmodel i regionen. Det betyder, at den akutte aktivitet er rammestyret og dermed ikke afregnes i hverken opadeller nedadgående retning. For den elektive og ambulante aktivitet afregnes der for såvel mindre som meraktivitet. For garantiafdelingerne afregnes for alt aktivitet både opad og nedadgående retning. Der skelnes ikke mellem indenregions og udenregionspatienter. Afregning i forhold til hjemtrækningsmodellen føres ikke uden videre ud på afdelingerne men afholdes fra central pulje. 3. Sygehusenes vurdering af takststyringsmodellen Kompleksitet i modellen Den nye takststyringsmodel opleves generelt af sygehusene som meget kompleks og svær at kommunikere i forhold til afdelingerne på sygehuset. Der er mange afregningskasser i modellen, idet aktiviteten deles op i en række grupper med hver sin afregningslogik. Modellen kræver tunge administrative ressourcer og det er komplekst at holde styr på takststyringsmodellens konsekvenser for de enkelte afdelingers økonomi og for sygehusets samlede økonomi. Data og ledelsesinformation En væsentlig forudsætning for at kunne agere i forhold til modellen er, at der er et aktuelt og validt datagrundlag til rådighed. Der har desværre været massive udfordringer i forhold til rettidigt at sikre et validt datagrundlag. Relevante rapporter i ledelsesinformationssystemet (Sydlis) har første været tilgængelige langt hen på året, og desværre har der været massive problemer med fejl i rapporterne, som har skabt usikkerhed om validiteten af aktivitets og afregningsopgørelserne. Det har været en træg proces at få rettet opdagede fejl og uhensigtsmæssigheder i såvel data i rapporterne samt rapportdesign. Den forsinkede og mangelfulde ledelsesinformation på takststyringsområdet har gjort det sværere at følge op på modellen og sværere at prognosticere i forhold til aktivitet og afregning. Konsekvenser af midlertidige aktivitetsudsving Sygehusene finder det uheldigt, at midlertidige udsving i særligt den akutte aktivitet får permanente konsekvenser i forhold til aktivitetsafregningen. Som afregningsmodellen er skruet sammen, hvor der kun afregnes for mindreaktivitet, vil et midlertidigt fald i den akutte aktivitet betyde mindreafregning i såvel indeværende år som i overslagsårene. Selvom baseline året efter så fastlægges på et lavere niveau, vil sygehuset ikke have mulighed for at tjene den tabte meraktivitetsafregning hjem igen, hvis aktivitet øges igen, da der ikke er afregning for meraktivitet udover baseline. Dette kan på sigt udhule sygehusenes økonomi. Sygehusene påpeger i den forbindelse, at det er vanskeligt at lave marginale tilpasninger i forhold til akutaktivitet, hvor en negativ afregning vanskeligt kan udmøntes som reduceret beredskab. Side 3 af 19
Ikke kun i forhold til akutaktiviteten kan der være problemer i forhold til midlertidige udsving men også i forhold til den planlagte aktivitet, hvor aktiviteten kan blive midlertidigt påvirket af f.eks. langtidssygemeldinger, eller hvis afdelingen sender læger på langvarige uddannelsesophold. Her vil en mindreaktivitet i det givne år medføre, at afregningen og dermed budgettet reduceres permanent. Sygehusene foreslår, at man revurderer permanentgørelsen af aktivitetsafregningen på ikkegarantiområdet år for år og i stedet tager udgangspunkt i en flerårig model med fast baseline, hvor permanente forskydninger i den akutte aktivitet håndteres via strukturelle planlægningssager. Udsving indenfor intensivområdet Udsving indenfor intensivområdet giver sig udslag i store udsving i aktivitetsværdien for de enkelte afdelinger, idet der er meget høje takster for disse patienter. Udsving på få intensivpatienter på en afdeling får derfor stor betydning, og sygehusene oplever, at det år for år kan variere meget imellem, hvilke afdelinger intensivpatienterne kommer fra, selvom der samlet set på sygehuset ikke er så stort et udsving i intensivaktiviteten. OUH og SVS har håndteret dette internt ved at holde intensivpatienterne ude af modellen og aktivitetsopgørelsen i forhold til den interne afregning af afdelingerne og det foreslås, at man centralt fra også holder intensivaktiviteten ude af modellen og rammestyrer dette. Garantiaktivitet Sygehusene finder det problematisk, at aktivitet på garantiområdet ses adskilt i forhold til den øvrige aktivitet således at mindreaktivitet på garantiafdelingerne ikke kan opvejes af meraktivitet på øvrige områder med loft over afregning. Hvis aktiviteten svinger på garantiafdelingerne og kapaciteten tilpasses til et lavere aktivitetsniveau som følge af mindreafregning ved et fald i aktiviteten, så kan det være svært at genskabe kapaciteten, hvis der med kort varsel bliver brug for garantifunktionen, som er tænkt som et værn mod ventelister og udvisitering. Det foreslås at garantiområderne ved aktivitetsnedgang skal ses i sammenhæng med den øvrige aktivitet. Opdeling mellem udenregionale og indenregionale patienter. I modellen er afregningen i forhold til udenregionale og indenregionale patienter helt opdelt med afregning både i opadgående og nedadgående retning for udenregionspatienter, mens der for indenregionspatienter kun er afregning i nedadgående retning, medmindre det er en garantiafdeling. Sygehus Lillebælt peger på, at det at afregningen er opdelt i to kasser betyder, at hvis der er mindreaktivitet og dermed mindreafregning for udenregionspatienterne, så kan dette ikke opvejes af meraktivitet på indenregionspatienterne, hvor der ikke er meraktivitetsafregning. For Sygehus Lillebælt, der har mindreaktivitet på udenregionspatienter, fordi Region Midt trækker patienter hjem, vil det være en fordel, at udenregionspatienterne ses i sammenhæng med indenregionspatienterne. For OUH, der har meraktivitet på udenregionspatienter som følge af aftalen med Sjælland, vil det være en ulempe at udenregionspatienterne ses i sammenhæng med indenregionspatienterne. Dog må det konstateres, at i en situation som i 2015, hvor sygehusene har mindreafregning og ikke når op over afregningsloftet for indenregionspatienterne, så har det ingen afregningsmæssige konsekvenser om patienterne ses hver for sig eller under et. Side 4 af 19
Det er en kompleksitet i modellen, at afregningen er opdelt imellem indenregions og udenregionspatienter, men sygehusene har forskellige incitamenter i forhold til, om de ønsker at opretholde denne kompleksitet eller alternativt se aktiviteten under et med den konsekvens, at der så vil komme loft over afregningen for udenregionspatienterne. Creep beregninger Creep er udtryk for, at den gennemsnitlige værdi pr. kontakt er steget med mere end 1,5 pct. Creep opgøres for at fange forbedringer i registreringspraksis, som betyder, at aktivitetsværdien stiger, uden at der reelt er sket ændringer i aktivitetsniveauet. Korrektion for creep er således med til at sikre, at ændringer i registreringspraksis ikke fører til højere afregning. Det er væsentligt at sikre, at de enkelte sygehuse ikke blot kan registrere sig til en højere afregning. Med den nye model er forståelsen omkring creep blevet noget mere kompleks. Creepen beregnes indenfor hver afregningskasse for hver afdeling dvs. der beregnes creep for garantiaktivitet, creep for aktivitet med loft over afregning, creep for udenregionspatienter osv. Da der er forskellige afregningsregler for forskellig type af aktivitet, skal creepen beregnes for hver type af aktivitet. Når creepen skal forklares i forhold til en eventuel godtgørelse af creepen, kan det dog være relevant at se på aktiviteten på tværs af de forskellige afregningskasser. Tidligere var en stor del af aktiviteten rammestyret, hvorfor det ikke var relevant at forholde sig til creep på disse områder. Nu er stort set intet rammestyret, og dermed er det også nødvendigt at se på creep i forhold til alt aktivitet. Dette gælder også i forhold til creep, som er udløst af udsving i intensivpatienter på de enkelte afdelinger. Da disse patienter har en meget høj takst, vil udsving på få patienter have stor påvirkning på creepen. Det ønskes, at der ses på creep opgørelserne i forhold til intensivaktivitet. Hjemtrækningsmodellen Hjemtrækningsmodellen tager udgangspunkt i, at andelen af jyske patienter i Region Syddanmark, der sendes til højt specialiseret behandling på Rigshospitalet og i Århus, ikke må overstige andelen af fynske patienter, der sendes til højt specialiseret behandling på Rigshospitalet og i Århus. Sygehusene har således til opgave at trække højt specialiseret behandling af Region Syd borgere hjem til OUH. Sygehusene oplever at det er svært at påvirke udsøgningen ud af regionen, da mange forskellige faktorer er med til at påvirke dette. Modellen er skruet sådan sammen, at selvom sygehusene evt. oplever en nedgang i aktiviteten af jyder, der sendes ud af regionen i forhold til året før, så skal de alligevel aflevere budget, idet niveauet ikke er nået ned på niveauet for fynboer. Særligt OUH og Sygehus Lillebælt påpeger, at dette virker urimeligt. Ligeledes har modellen den mekanisme indbygget, at desto flere fynboer OUH trækker hjem, desto større hjemtrækningskrav er der for de jyske Region Syd borgere året efter. Dette påpeges som uheldigt. Sygehusene finder det relevant, at der arbejdes med at sikre, at så mange Region Syd borgere som muligt behandles i egen region, men ønsker at der sker en retænkning af hjemtrækningsmodellen. Særligt er der ønske om at se på modellen i forhold til aktivitet på patienter fra Sygehus Lillebælts optageområde. Patienter fra SLB s optageområde har stor nærhed til Region Midt, og det gør det vanskeligere at vende patientstrømmen til OUH. Side 5 af 19
Garantiafdelinger og ansvar i forhold til det private SVS peger på, at det er problematisk at garantiafdelingerne har budgetansvar i forhold til aktivitet, der går ud i det private. Model for behandlingsintensitet med beregning af CPR creep Model for behandlingsintensitet og beregning af cpr creep er videreført i den nye takststyringsmodel. OUH peger på, at vanskelighederne i forhold til at prognosticere cpr creepen og analysere på årsager til evt. cpr creep gør det svært at arbejde med cpr creep i forhold til afdelingerne. OUH foreslår, at modellen for behandlingsintensitet og beregning af cpr creep afskaffes. Begrebsforvirring omkring rammestyring Der er peget på, at det har givet anledning til en del begrebsforvirring, at modellen er italesat som en model med rammestyring selvom faktum er, at der er tale om aktivitetsafregning blot med et loft på nul, og at der nu reelt ikke længere er noget aktivitet, der er rammestyret, hvilket der var tidligere. 4. Gennemgang og evaluering af delelementerne i modellen 4.1 Aktivitetsudvikling og prognoser for afregning i 2015 Nedenstående ses prognose over aktivitetsudviklingen for 2015 baseret på aktivitet fra jan oktober måned indberettet pr. 29. nov 2015. Som det ses, er der kun en positiv aktivitetsudvikling på OUH, og denne ligger på et forholdsvist lavt niveau på 1,8 pct. For de øvrige sygehuse ses et decideret fald i aktiviteten i forhold til 2014. For Sygehus Lillebælt viser tallene dog ikke et korrekt billede, idet der som følge af problemer i forhold til overgangen til cosmic mangler en del røntgenaktivitet i aktivitetsopgørelserne. Sygehuset forventer dog også et fald i aktiviteten, når røntgenaktiviteten er kommet ind Landspatientregisteret og dermed indgår i aktivitetsopgørelserne. Tabel. Aktivitetsudvikling fra 2014 til 2015. Prognose baseret på aktivitet jan okt. OUH SVS SLB SHS I alt Alt aktivitet ekskl genop 1,8% 1,2% 3,5% 1,0% 0,3% Garanti 6,3% 2,3% 3,1% 0,6% 3,3% Koloskopier 8,9% 22,8% 7,5% 23,5% 13,9% Udenregions 6,1% 1,7% 11,6% 20,0% 0,3% øvrig aktivitetsafregning (røntgen, nuklear og våd AMD injektioner) 8,1% 4,3% 20,2% 2,1% 2,1% loft over afregning 1,7% 2,0% 1,6% 2,1% 0,0% Rammestyret 6,2% 5,0% 1,7% 1,5% 3,8% VKA behandling 0,2% 1,5% 6,7% 20,7% 5,7% Side 6 af 19
Genoptræning amb 4,1% 5,1% 6,7% 9,0% 5,7% Genoptræning stationær 3,6% 0,2% 1,4% 28,6% 5,8% Genoptræning i alt 2,0% 1,5% 2,7% 19,8% 3,2% Alt aktivitet incl genoptræning 1,8% 1,2% 3,5% 0,7% 0,2% Den lave/negative aktivitetsudvikling giver sig udtryk i en mindreafregning til sygehusene i 2015. Sygehusenes prognose for aktivitetsafregning opgjort ved 3. økononomi og aktivitetsopfølgning i november måned ses af nedenstående tabel. Tabel. Sygehusenes prognose for aktivitetsafregning i 2015 ved. 3. økonomi og 2015. aktivitetsopfølgning i november måned. 1.000 kr. OUH SVS SLB SHS I alt Meraktivitet incl. særlig afregning uden loft 2.139.000 1.337.675 23.781.000 2.419.000 22.163.325 Meraktivitet incl. særlig afregning med loft 38.715.000 20.664.326 19.412.000 7.608.000 86.399.326 Høreapparater 0 0 836.000 0 836.000 CPR creep 0 0 0 0 0 Hjemtrækning 10.000.000 1.618.000 12.000.000 0 23.618.000 Garantiaktivitet incl ryg i det private 420.000 685.000 102.000 320.000 1.527.000 Enkeltsager a conto 2.750.000 6.305.000 9.055.000 Aktivitet incl. Særlig afregning i alt 48.524.000 21.629.651 56.131.000 796.000 125.488.651 Særlig dyr medicin 55.017.000 1.300.963 5.944.000 1.610.000 61.270.037 Aktivitet og medicin i alt 6.493.000 22.930.614 50.187.000 2.406.000 64.218.614 Sygehusene står således til en mindreaktivitetsafregning på 125 mio. kr. i 2015 og en afregning for vækst i særlig dyr medicin på 61 mio. kr. 4.2 Garantiaktivitet i det private Garantiafdelingerne har budgetansvaret i forhold til de patienter der behandles i privatsektoren gældende fra første patient dvs. baseline er lig 0. For aktiviteten i det private skal garantiafdelingerne betale forskellen mellem taksten i det private og 55 pct. af DRG taksten. Da taksterne i det private ikke følger DRG taksterne, er der lavet en beregning på, hvor meget de private takster i gennemsnit Side 7 af 19
udgjorde af DRG taksten på baggrund af aktiviteten i 2013. Sygehusene skal således betale forskellen mellem 72 pct. og 55 pct. svarende til 17 pct. af DRG taksten. Ansvaret for rygaktiviteten i det private deles mellem Neurokirurgisk afdeling OUH og Rygcenteret, SLB således at Neurokirurgisk afdeling har ansvaret for de cervikale rygoperationer (nakkedekompressioner) og Rygcenteret SLB har ansvaret for resten. For aktiviteten i det private skal de to afdelinger betale 93 pct. af DRG taksten, hvilket i gns. svarer til den takst, regionen betaler for rygaktivitet i det private. Aktivitet i det private opgjort i DRG værdi stationær ambulant I alt 2014 aktivitet i 15 takster 13.335.175 12.675.722 26.010.897 Prognose for 2015 aktivitet 9.953.310 12.975.948 22.929.258 Opgørelse over aktivitet i det private og budgetmæssigt ansvar jf. garantiklinikkerne 2015 opgørelse for perioden jan november 2015 (data er trukket i vispa 2. december og aktivitetsdata er trukket d. 3. dec) 1.000 kr. Afdeling DRG værdi i alt Budgetmæssig konsekvens OUH Neurokirurgi 118,198 20,094 OUH i alt 118,198 20,094 SHS SHS Kardiologi 49,445 8,406 SHS Oftalmologi 788,949 134,121 SHS Ortopædkirurgi 882,779 150,072 SHS Øre, næse, hals 64,966 11,044 SHS i alt 1.786,139 303,644 SLB SLB Lungemedicin 53,489 9,093 SLB Rygområdet* 1.466,127 1.363,498 SLB i alt 1.519,616 258,335 SVS SVS Gastroenterologi 44,643 7,589 SVS Gynækologi 309,508 52,616 SVS Kirurgi 2.637,092 448,306 SVS Plastikkirurgi 5.130,585 872,199 SVS Urologi 144,379 24,544 SVS i alt 8.266,207 1.405,255 Røntgen OUH Røntgen+nuklear 77,055 SHS Røntgen 18,673 SLB Røntgen+nuklear 51,125 SVS Røntgen+nuklear 61,695 Røntgen i alt 208,548 Neurofysiologi OUH Neurofysiologi 147,888 SLB Neurofysiologi 62,851 Side 8 af 19
Regionsfunktion/Højt specialiseret SVS Neurofysiologi 9,07 Neurofysiologi i alt 219,809 OUH Regionsfunktion+højt spec. 834,099 SLB Regionsfunktion 322,933 SVS Regionsfunktion 236,153 Regionsfuktion/højt specialiseret i alt 1393,185 Friklinikken Friklinikken Neurologi 1076,638 Friklinikken Reumatologi 17,006 Friklinikken Smerte 201,262 Friklinikken Varicer 20,962 Friklinikken i alt 1315,868 Rygaktivitet henvist før 1. april 8,191 Andet 2.222,85 I alt 17.058,609 1.987,327 Ikke koblet aktivitet i esundhed 2.331,341 Heraf ryg nakke (OUH afd. U) 451,385 419,788 Heraf ryg øvrige (SLB rygcenter) ** 518,434 482,144 Heraf ryg øvrige (SLB rygcenter) *** 3,145 2,925 I alt 19.389,950 2.889,259 Budgetmæssige konsekvenser 1000 kr. budgetreduktion OUH 439,882 SHS 303,644 SLB 261,260 SVS 1.405,255 I alt 2410,040 Noter: En del af aktiviteten i det private har det ikke været muligt at koble med oplysninger fra Vispa idet visitationen Den rygaktivitet som fremgår af ovenstående er primært fra januar og er derfor ikke blevet henført til en garantiklinik. ikke allerede fra årskiftet var parat til at registrere de nødvendige oplysninger. *For rygaktiviteten gældet det, at rygcenteret er ansvarlig for den del der henvises til privat regi, og at den budgetmæssige konsekvens er aftalt til at være 93 pct. af DRG værdien. Side 9 af 19
rygcenteret er kun ansvarlig for den del af aktiviteten som er blevet henvist til det private fra og med 1. april 2015. ** Henvist til privat regi før 1. april 2015 og som SLB derfor ikke er ansvarlig for. *** Henvist til privat regi efter 1. april og som SLB derfor er ansvarlig for. I 2014 havde vi en udgift til det private (DUF) på 25,5 mio. kr. Prognosen for 2015 siger en udgift på 25 mio. kr. altså stort set status quo. Når man ser på prognosen for udviklingen i DRG værdi af det, der sendes ud i det private, ses et mindre fald i aktivitetsværdien. Som det ses af ovenstående, har det ikke været muligt for garantiafdelingerne at sikre alle patienter undersøgelse og behandling til tiden, således at udsøgning til det private har kunnet undgås. Sygehusene står til samlet at skulle aflevere 2,4 mio. kr. for perioden frem til og med november. Samtidigt må det dog siges, at takststyringsmodellen heller ikke har medført vækst i aktivitet, der sendes ud i det private, og niveauet for aktivitet i det private ligger på et forholdsvist lavt niveau. 4.3 Hjemtrækningsmodellen Modellen for hjemtrækning af højt specialiseret behandling i Region Syddanmark er udarbejdet på baggrund af analyser på forbruget af højt specialiseret behandling indenfor de enkelte sygehuses optageområde, og har været gældende siden 2012. Målet med modellen er at skabe incitament til at trække patienter fra Region Syddanmark hjem og samtidig at flytte patienter fra OUH til de jyske sygehuse. Ansvaret for hjemtrækningen er placeret ude på de enkelte sygehuse, hvor der fokuseres på hjemtrækning af højt specialiseret aktivitet, hvorfor modellen kun omhandler Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Der opstilles mål for, hvor stor en udenregional aktivitet der må være i hvert enkelt optageområde opgjort i DRG værdi. Såfremt aktiviteten overstiger dette mål, da skal sygehusene selv dække en andel af de udgifter, der er forbundet med denne aktivitet, hvor OUH skal betale 20 pct. af DRGværdien der overstiger måltallet og de jyske sygehuse 25 pct. af DRG værdien der overstiger måltallet. Ved at give med til at sikre sygehusenes samt regionens samlede økonomi. På baggrund af OUHs optageområdes forbrug af udenregional behandling, hvor der tages udgangspunkt i aktiviteten i 2014, fastlægges baseline for hjemtrækningsmodellen i 2015, jf. nedenstående tabel 1. Tabel 1: Baseline, DRG værdi i 2015 takster 2014 aktivitet Forbedringspotentiale i 2015 takster Baseline 2015 SHS 103.396.046 22.379.651 81.016.395 SLB 131.272.859 27.299.796 103.973.063 SVS 77.738.900 5.744.133 71.994.767 I alt 312.407.805 55.423.580 256.984.225 Det samlede måltal for DRG værdien i 2015 er således 257 mio. Nedenstående tabel 2 giver et overblik over udviklingen i aktiviteten af højt specialiseret behandling udenfor Region Syddanmark af patienter i Region Syddanmark for perioden 2011 til 2015, fordelt på Side 10 af 19
optageområde. DRG værdien er angivet i takst 2015 i de enkelte år, hvorved det er muligt at sammenligne aktiviteten årene imellem. Aktiviteten for 2015 er prognosticeret på baggrund af aktiviteten i perioden januar til september 2015, hvor denne fremskrives efter tolvtedelsprincippet. Faktoren til fremskrivning af DRG værdien er beregnet på baggrund af konsekvensberegninger for de enkelte år, jf. SSI. Bemærk, at det ikke er muligt at evaluere på den faktiske afregning af den højt specialiserede behandling på baggrund af tabel 2. Tabel 2: Højt specialiseret behandling udenfor RSD af patienter i RSD Sygehus Optageområde 2011 i takst15 2012 i takst15 2013 i takst15 2014 i takst15 2015 OUH 62.283.812 74.086.527 76.850.090 99.347.664 86.697.656 Rigshospitalet SHS 23.487.316 30.886.606 32.932.963 37.367.081 27.376.807 SLB 29.510.409 29.879.930 31.060.819 34.911.993 39.503.643 SVS 20.283.714 22.201.025 25.412.205 19.880.962 28.801.592 I alt 135.565.252 157.054.088 166.256.077 191.507.699 182.379.697 Aarhus Universitetshospital OUH 59.046.034 57.678.933 61.805.354 58.766.412 51.908.260 SHS 58.887.562 59.407.354 58.689.104 64.815.119 51.274.052 SLB 107.673.159 98.744.053 98.389.947 98.165.710 104.580.431 SVS 61.178.957 54.612.354 52.428.530 57.334.914 50.307.064 I alt 286.785.711 270.442.694 271.312.935 279.082.154 258.069.807 Note 1: Data jf. SydLis per 27 10 2015 Note 2: DRG værdien for 2015 er prognosticeret ud fra tolvtedelsprincippet pba. data til og med september 2015 Som det fremgår af ovenstående tabel 2, har der for Rigshospitalet været en stigning i aktiviteten inden for alle optageområder i perioden 2011 2014, dog på nær fra 2013 til 2014 for SVS vedkommende, hvor der her var en nedgang i aktiviteten. Fra 2014 til 2015 forventes en nedgang i aktiviteten på Rigshospitalet indenfor optageområderne OUH og SHS, og for SLB og SVS forventes en stigning fra 2014 til 2015. Fra 2011 til 2015 vurderes den samlede stigning i DRG værdien til 46,8 mio. For aktiviteten på Aarhus Universitetshospital har denne været svingende i perioden og på de enkelte optageområder. For OUH og SHS svinger aktiviteten fra år til år. For SLB ses et fald i aktiviteten hen over hele perioden, dog med undtagelse fra 2014 til 2015, hvor der forventes en stigning. For SVS ses et fald fra 2011 til 2013, en stigning fra 2013 til 2014 og til sidst et forventet fald i aktiviteten fra 2014 til 2015. Fra 2011 til 2015 vurderes det samlede fald i DRG værdien at udgøre 28,7 mio. Nedenstående tabel 3 summerer DRG værdien fra tabel 2. Tabel 3: DRG værdi i alt på højt specialiseret behandling undefor RSD af patienter i RSD Optageområde 2011 i takst15 2012 i takst15 2013 i takst15 2014 i takst15 2015 OUH 121.329.845 131.765.460 138.655.445 158.114.076 138.605.916 SHS 82.374.878 90.293.959 91.622.066 102.182.200 78.650.859 SLB 137.183.568 128.623.983 129.450.766 133.077.702 144.084.073 Side 11 af 19
SVS 81.462.671 76.813.379 77.840.735 77.215.875 79.108.656 Total 422.350.963 427.496.782 437.569.012 470.589.853 440.449.504 Ved at sammenholde baseline 2015 fra tabel 1 og DRG værdien i alt i 2015 i tabel 3 ses det, at SHS ligger under baseline, og at SLB og SVS overstiger måltallet for 2015 med henholdsvis 40,1 mio. og 7,1 mio. Med udgangspunkt i ovenstående aktivitet betyder dette, at vedrørende SLBs måltal, da skal SLB aflevere en afregning til regionen på 10 mio. kr. og OUH skal aflevere en afregning på 8 mio. kr. Vedrørende SVS måltal skal SVS aflevere en afregning til regionen på 1,8 mio. kr. og OUH skal aflevere en afregning på 1,4 mio. kr. Hjemtrækningsmodellen rammer særligt hårdt i forhold til Sygehus Lillebælts optageområde. Patienter fra SLB s optageområde har stor nærhed til Region Midt, og for specialer hvor det i høj grad er praksis, der henviser patienterne til højt specialiseret behandling har sygehusene vanskeligere ved at vende patientstrømmen til OUH. Det gælder for specialerne dermatologi, gynækologi, øjenområdet og øre, næse, hals området. Det er her svært at få andelen af patienter, der går ud af regionen fra SLB s optageområde til at nå ned på samme niveau som for fynboer. Det bør overvejes at justere hjemtrækningsmodellen, så den f.eks. tager højde for, at der er specialer, hvor praksis i høj grad er henviser af patienterne, og sygehusene derfor har vanskeligere ved at påvirke patientstrømmen. 4.4 Datagrundlag og ledelsesinformation Et væsentlig led i at kunne implementere en ny afregningsmodel er, at der er validt datagrundlag som stilles til rådighed rettidigt. Fra central side har Regionshuset ikke været i stand til at levere dette. Den nye model har krævet opbygning af nye rapporter i sydlis og datagrundlaget har skullet opgøres på en ny måde i forhold til de ændrede afregningsregler. Dette har vist sig at være en stor opgave at håndtere. I december måned er der fortsat udeståender i form af fejl og mangler i såvel rapporter som baselinegrundlaget herunder creepberegningerne. Dette har givet vanskelige vilkår i forhold til at skabe overblik over aktivitet og afregning i forhold til såvel de enkelte afdelinger som sygehuset samlet set, og det har gjort det sværere at gennemskue konsekvenserne af den nye model. Dette har dermed bevirket, at den nye model er fremstået mere kompleks og sværere at arbejde med og administrere, end hvis opfølgningsgrundlaget havde været på plads. Fremadrettet må det forventes, at opfølgningsrapporterne i Sydlis er tilgængelige, og data er korrekte allerede primo året. 4.5 Baselinegrundlaget En problemstilling i forhold til en økonomistyringsmodel baseret på aktivitetsafregning af sygehusene er, at baselinegrundlaget først har været på plads 1. maj. Baseline dannes på baggrund af sidste års aktivitet opgjort i indeværende års gruppering og takster og tillagt produktivitetskrav. Den endelige aktivitet for sidste år fremgår af esundhed medio marts måned året efter. Herefter skal data grupperes ud fra de grupperingslogikker og regler, der er gældende i Region Syddanmark, og baseline skal udarbejdes. Det betyder, at der først 1. maj foreligger et baselinegrundlag for sygehusene. Side 12 af 19
For at give sygehusene et styringsgrundlag tidligere på året bør det overvejes at udarbejde en foreløbig baseline baseret på 1. halvårs aktivitet. Det foreslås derfor, at der medio januar måned udarbejdes en baseline for året baseret på første halvår af det foregående år. For 2016 kan der således udmeldes en foreløbig baseline baseret på 1. halvår af 2015. For at dette i praksis kan lade sig gøre, kræver det, at processen omkring udarbejdelse af baselinegrundlaget startes op i november måned, hvor Sundhedsdokumentationsafdelingen skal levere det første udkast til et baselinegrundlag baseret på 1. halvår af 2015. Herefter er der en valideringsproces, som leder hen til et endeligt baselinegrundlag. De nationale produktivitetsopgørelser som danner grundlag for produktivitetskravene til sygehusene forventes i 2015 at foreligge medio december måned. Herefter vil produktivitetskravene kunne beregnes. Sygehusene vil hermed kunne få udmeldt en foreløbig baseline for 2016 medio januar måned. Når de endelige aktivitetsdata for 2015 foreligger, vil der kunne udarbejdes en endelig baseline for 2016. Denne vil forventeligt kunne foreligge primo april måned, idet dataprogrammet til dannelse af baselinegrundlaget allerede er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af den foreløbige baseline. 4.6 Håndtering af aktivitetsudsving Udsving i aktiviteten fra et år til et andet bl.a. indenfor akutområdet, hvor aktivitet kan gå op og ned for hvert år, er svært for sygehusenes at håndtere i den nye økonomistyringsmodel. Hvis aktiviteten ligger under baseline i 2015 skal sygehusene aflevere budget i 2015 og frem svarende til mindreafregningen. Da der er loft over afregningen har sygehusene ikke mulighed for at indhente det tabte budget igen, selvom aktiviteten kommer op på det gamle aktivitetsniveau igen plus produktivitetskrav. Det foreslås at løse dette ved at fastlægge et loft over afregningen til sygehusene i 2016, svarende til den mindreafregning sygehuset har haft for 2015 på aktivitet med loft over afregning. I stedet for, at der er et afregningsloft på nul kr., kan afregningsloftet således f.eks. fastsættes til 22 mio. kr., hvis sygehuset i 2015 har haft en mindreafregning på 22 mio. kr. Herved har sygehusene mulighed for at hente den tabte økonomi tilbage, såfremt det viser sig, at det blot var en midlertidig aktivitetsnedgang. Skulle hele afregningsloftet for 2016 ikke blive udnyttet i 2016, kan det videreføres til 2017. Skulle det vise sig, at der mod forventning er yderligere aktivitetsnedgang i 2017 i forhold til baseline for 2016, må der ultimo 2016 ske en drøftelse af, hvilket afregningsloft der skal videreføres ind i 2017. Som en del af spareplanen for 2016 og frem fremsættes et forslag om, at der findes en besparelse på 30 mio.kr. som følge af lavere aktivitetsniveau og dermed afregning end oprindeligt forudsat. Det betyder, at det ikke er hele mindreafregningen for 2015, som afregningsloftet for 2016 hæves med, men at afregningsloftet fastsættes til mindreafregningen i 2015 minus 30 mio. kr. I forbindelse med 3. økonomi og aktivitetsopfølgning er der givet en a conto afregning til sygehusene for forventet mindreaktivitet på 125 mio. kr. Heraf vedrører knap 90 mio. kr. mindreaktivitet med loft. Den endelige aktivitetsafregning kendes ved opgørelse af saldosagen for 2015 i april/maj måned 2016. Som følge af spareforslaget foreslås, at sygehusene i 2016 får et afregningsloft svarende til mindreafregningen på områder med loft i 2015 minus 30 mio. kr. Dvs. hvis der er en mindreafregning i 2015 på 90 mio. kr. for aktivitet med loft over afregning, så får sygehusene et afregningsloft på 60 mio. kr., for den del af aktiviteten der er afregningsloft på. Fordelingen af afregningsloftet sker ud fra sygehusenes andel af mindreaktivitetsafregningen i 2015. Rammerne for fordeling af afregningsloftet til de enkelte sygehuse kan ske ud fra flere modeller og Side 13 af 19
tilgange. Det skal overvejes, om afregningsloftet skal målrettes en bestemt del af aktiviteten f.eks. ud fra kriterier om, hvor det giver mest mening og mest værdi for patienterne eller om sygehusene selv skal fordele afregningsloftet imellem afdelingerne, således at afregningsloftet bliver givet på sygehusniveau og ikke målrettes en bestemt aktivitet. Såfremt man vælger at målrette loftet til bestemte typer af aktivitet eller bestemte afdelinger, vil det give en yderligere kompleksitet i takststyringsmodellen. Omvendt risikerer man ved ikke at målrettet loftet, at der sker aktivitetsudvidelser på områder, som man ikke har ønsket skulle vækste. 4.7 Model for behandlingsintensitet Model for behandlingsintensitet med korrektion for cpr creep har vist sig svær i praksis at håndtere for sygehusene. Ligeledes kan beregninger af cpr creepen først meningsfuldt leveres i slutningen af året. For 2015 foreligger der ultimo november måned endnu ikke opgørelse over cpr creepen. Det er derfor vanskeligt for sygehusene at arbejde med dette. Cpr creepen afregnes på sygehus niveau, men der bliver lavet opgørelser også på afdelingsniveau. Summen af cpr creep på afdelingsniveau er ikke lig cpr creep samlet set på sygehusniveau. Det kan være svært at gennemskue, hvad der er de udløsende faktorer i forhold til cpr creepen på sygehusniveau. Der er ikke stillet et relevant analyseapparat til rådighed, i forhold til at lave analyser af hvad der udløser cpr creepen. Nedenstående ses opgørelse over afregning fra sygehusene som følge af cpr creep. Afregning som følge af cpr creep år OUH SVS SLB SHS I alt 2013 6.621.000 0 1.600.000 0 8.221.000 2014 0 0 0 0 0 Intensionen med modellen for behandlingsintensitet er at sikre fokus på kun at levere den nødvendige og tilstrækkelige aktivitet, således at der f.eks. ikke gennemføres unødvendige kontroller. De øvrige elementer i takststyringsmodellen med loft over afregningen understøtter dog også denne dagsorden, og det bør derfor overvejes, om modellen for behandlingsintensitet skal videreføres, set i lyset af den tekniske kompleksitet i forhold til at håndtere modellen på sygehusene. 4.8 Intensivaktivitet Intensivaktivitet foreslås af sygehusene holdt uden for den øvrige aktivitet. Ligeledes ønskes, at der ses på intensivaktivitet i forhold til creep beregningerne. Problematikken omkring intensivaktivitet er, at der er meget høje takster for intensivaktivitet, og udsving i intensivaktivitet får stor indflydelse på en afdelings aktivitetsværdi samt creep værdi. Intensivområdet er tænkt som et rammestyret område, hvor sygehusene har fået økonomi til at drive og bemande deres intensivafdeling. Aktivitet på intensivafdelingen registreres på den kliniske stamafdeling, som patienten tilhører. Når en klinisk stamafdeling har et øget antal intensivpatienter og f.eks. øger aktivitetsværdien med 1 mio. kr. som følge af vækst i få intensivpatienter, giver det ikke Side 14 af 19
nødvendigvis mening, at denne afdeling skal have tilført aktivitetsafregning svarende til den øgede aktivitetsværdi, idet omkostningerne til intensivpatienterne reelt ligger på intensivafdelingen, som grundlæggede er rammestyret, og hvor sygehusene har fået økonomi til at drive en fast kapacitet. Creepen håndterer dette, idet en øget intensivaktivitet typisk også fører til creep, fordi gennemsnitsværdien pr. patient på afdelingen stiger. Herved reduceres afdelingens aktivitetsafregning, idet denne reduceres svarende til den beregnede creep. Den næste problemstilling opstår dog så ved næste års baseline, som jo baseres på sidste års aktivitet. Her skal afdelingen så leve op til en baseline, der indeholder en vis andel intensivaktivitet. Hvis afdelingen næste år har et fald i intensivaktiviteten, vil de alt andet lige miste aktivitetsværdi og afregning, selvom de sidste år ikke fik fuld afregning for den øgede intensivaktivitet, fordi denne i en eller anden udstrækning blev reduceret som følge af creep. Med den tidligere takststyringsmodel var dette et mindre problem, fordi intensivaktiviteten typisk henfører til akutte patienter, som med den tidligere model var fuldt rammestyret. Med den nye takststyringsmodel, hvor der er afregning for alt akut aktivitet (dog med et samlet loft for sygehuset), så er denne problemstilling blevet langt mere omfattende. Det er foreslået fra sygehusene, at intensivaktiviteten holdes ude af aktivitetsopgørelserne og dermed aktivitetsafregningen og creepberegningerne. Dette vil umiddelbart løse ovenstående problemer. Man skal dog være opmærksom på, at en vækst eller fald i intensivpatienter ikke nødvendigvis er ensbetydende med en vækst eller et fald i patienter. F.eks. er en vækst i intensivpatienter på en hjerteafdeling ikke nødvendigvis udtryk for en vækst i patienter men kan f.eks. være udtryk for, at nogle patienter, som tidligere ikke havde ophold på intensivafdelingen, og som blev drg grupperet til dyre hjertepatienter, nu har en del af deres indlæggelsesforløb på intensivafdeling, og derfor havner i en dyr intensivgruppe fremfor en dyr hjertegruppe. En intensivpatient erstatter således nogle gange en anden dyr patient. Hvis man fjerner intensivaktiviteten i aktivitetsopgørelserne kan det således have betydning for den øvrige aktivitetsudvikling på en afdeling. Nedenstående ses udviklingen i intensivaktivitet fra 2014 til 2015. Som det ses er intensivaktiviteten nogenlunde stabil fra 2014 til 2015 for OUH og SHS, mens der er et fald i aktiviteten for SVS og en markant vækst for SLB. SLB har dog oplyst, at de har opdaget en ændring i registreringspraksis i forbindelse med flytning af aktivitet mellem matriklerne i Fredericia, Kolding og Vejle, som der skal ske en korrektion for. Dette er endnu ikke udredt. Den reelle udvikling i intensivaktiviteten ser derfor ikke ud som nedenstående. 4.9 Aktivitet i intensivgrupperne jan til september 2014 og 2015 data trukket 26. nov 2015 2014 2015 Sgh Drg Antal DRG værdi Antal DRG værdi OUH 2612 5 3.046.850 4 2.437.480 2613 369 168.744.118 371 170.806.635 2614 133 35.267.644 127 35.928.305 2615 48 13.040.425 44 11.444.390 OUH Total 555 220.099.037 546 220.616.810 Side 15 af 19
SHS 2613 127 58.644.869 130 55.680.928 2614 33 9.225.017 52 13.345.791 2615 15 3.867.155 5 1.380.430 SHS Total 175 71.737.041 187 70.407.149 SVS 2612 5 3.046.850 5 3.046.850 2613 109 52.406.654 93 44.720.735 2614 20 5.679.060 31 8.802.543 2615 7 1.932.602 2 552.172 SVS Total 141 63.065.166 131 57.122.300 SLB Kolding 2612 2 1.257.760 2 1.218.740 2613 85 39.877.733 107 50.599.842 2614 52 14.483.554 42 11.381.532 2615 26 7.251.379 28 7.178.236 SLB Kolding Total 165 62.870.426 179 70.378.350 SLB Vejle 2613 37 17.477.339 64 30.720.512 2614 50 14.242.523 53 14.765.556 2615 9 2.517.941 11 3.038.897 SLB Vejle Total 96 34.237.803 128 48.524.965 Hovedtotal 1132 452.009.473 1171 467.049.574 Det er meget vanskeligt at finde en løsning omkring intensivaktivitet, som ikke giver anledning til nogle andre uhensigtsmæssigheder, men det vurderes, at det giver færrest uhensigtsmæssigheder og mindst kompleksitet i takststyringsmodellen at fjerne intensivaktiviteten i aktivitetsafregningen dvs. at udskille intensivaktiviteten i såvel baseline som aktivitet og så rammestyre dette fuldt ud dvs. hverken afregning i nedadgående eller opadgående retning. Det foreslås, at modellen ændres allerede med tilbagevirkende kraft for 2015, således at intensivaktiviteten udskilles. Alt efter om sygehusene har vækst eller fald i intensivaktivitet, vil det have betydning for aktivitetsafregningen. Ligeledes vil det betyde ændringer i creep opgørelserne, når intensivaktiviteten fjernes i beregningerne af creep. OUH og SVS har i forhold til deres interne aktivitetsafregning af afdelingerne holdt intensivaktiviteten ude i 2015 og vil fortsat gøre dette i 2016. 4.10 Proces for håndtering af rammeudvidelser og korrektioner I økonomistyringsmodellen er der lagt op til, at sager om rammeudvidelser og korrektioner skal fremlægges for sygehusledelseskredsen (SYL). Såfremt sagerne godkendes i SYL kredsen fremægges de til politisk behandling. Der blev lagt op til, at sagerne kunne fremlægges 3 gange om året. Det har i løbet af året imidlertid vist sig vanskeligt at få rejst og håndteret alle sager indenfor denne tidsramme, og det blev derfor på SYL møde den 6. oktober 2015 vedtaget, at der også i januar måned 2016 kan fremlægges sager for 2015 med henblik på, at disse sager kan indgå i saldosagen for 2015, som udmøntes i maj 2016. I modellen er der lagt op til, at sager om rammeudvidelser som følge af indførelse af nye behandlingsmetoder eller udvidelse af aktiviteten skal aftales på forhånd og bevillinger skal gælde Side 16 af 19
fremadrettet. I praksis må det konstateres, at sygehusene har rejst sager på bagkant med bagudrettede konsekvenser. Det må overvejes, om denne præmis skal fastholdes i modellen, eller om man skal fjerne det som en præmis i forhold til at rejse sager. 5. Opsamling og konklusioner samt ændringsforslag Et væsentligt sigte med den nye takststyringsmodel har været at dæmpe aktivitetsvæksten. Udfordringen har været at sikre patienterne relevant og tilstrækkelig patientbehandling samtidig med, at der skabes incitamenter til en reduktion i efterspørgslen efter sygehusydelser. Ligeledes skal det sikres, at borgerene tilbydes mulighed for undersøgelse og behandling inden for tidsfristerne i udregnings og behandlingsgarantien. Det naturlige aktivitetspres der er på sygehusvæsenet som følge af demografi, vækst i kronikere, øgede behandlingsmuligheder mv. skal honoreres indenfor en aktivitetsvækst på 2 pct. finansieret af et produktivitetskrav på 2 pct. dvs. uden tilførsel af ekstra ressourcer. Det må konkluderes, at modellen, og den scene der er sat omkring modellen, har virket aktivitetsdæmpende. Sygehusene har arbejdet aktivt med denne dagsorden, og potentialet i modellen har vist sig større end forventet. Der ses i 2015 således en mindreaktivitet med tilhørende mindreafregning af sygehusene og det må også konstateres, at aktivitetsudviklingen har været lavere end forventet ved indførelse af modellen. Dette gælder også for garantiafdelingerne, som ser ud til at have et decideret fald i aktiviteten. Den lave aktivitetsudvikling har dog ikke bevirket hverken en vækst i forhold til patienter, der søger til andre regioner eller en vækst i forhold til behandling af patienter i det private. Sygehus Lillebælt har valgt ikke at føre modellen og dermed incitamenterne i modellen ud på afdelingerne. Alligevel ses et fald i aktiviteten på Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt har under såvel den tidligere som denne takststyringsmodel haft en dagsorden om at dæmpe aktivitetsvæksten, i tråd med den regionale scene der er sat. Aktivitet og afregningsloft Den lave og decideret negative aktivitetsudvikling, der har været på sygehusene, sætter sygehusene under pres fremadrettet med den nye takststyringsmodel, som følge af at der kun er mindreafregning på størstedelen af aktiviteten. Tilfældige aktivitetsfald eller midlertidige fald i aktiviteten af forskellige årsager i 2015 vil som takststyringsmodellen ser ud nu reducere sygehusenes/afdelingernes økonomi permanent uden at der er mulighed for at hente den tabte økonomi tilbage, hvis aktiviteten kommer tilbage på tidligere niveau igen. Det forslås derfor, at der fastlægges et loft over afregningen til sygehusene i 2016, svarende til den mindreafregning sygehuset har haft for 2015 på aktivitet med loft over afregning. Dog korrigeres loftet i forhold til den besparelse der evt. vedtages i spareplanen for 2016 og frem, og som vedtages politisk i maj måned 2016. Det skal drøftes, hvad rammerne skal være for fordeling af loftet internt på de enkelte sygehuse dvs. om loftet skal målrettes en bestemt aktivitet, eller om loftet skal gives til sygehuset samlet set, der så selv kan beslutte, hvordan loftet fordeles i den interne styring af sygehuset. Side 17 af 19
Garantiaktivitet Sygehusene finder det problematisk, at aktivitet på garantiområdet ses adskilt i forhold til den øvrige aktivitet, således at mindreaktivitet på garantiafdelingerne ikke kan opvejes af meraktivitet på øvrige områder med loft over afregning. Sygehusene foreslår, at garantiområderne ved aktivitetsnedgang skal ses i sammenhæng med den øvrige aktivitet. Det anbefales, at modellen fastholdes, således at sygehusenes forslag ikke følges. Det er et omdrejningspunkt i modellen, at der for størstedelen af aktiviteten er loft over afregningen, og at der er udvalgte garantiafdelinger, hvor der ikke er loft. Udsving i aktiviteten på garantiafdelingerne bør ikke have indflydelse på afregningsloftet på de øvrige afdelinger på sygehuset. Modellens kompleksitet Sygehusene oplever modellen som kompleks og svær at administrere. Modellen er uden tvivl blevet mere kompleks end den tidligere model, og det kræver derfor også noget tid at få modellen ind under huden. Det er derfor forventeligt, at det har været svært for sygehusene at arbejde med modellen det første år efter indførelsen af den. Problemerne med at stille data til rådighed og få opfølgningsrapporterne på plads i ledelsesinformationssystemet har bevirket, at den nye model er fremstået mere kompleks og sværere at arbejde med og administrere, end hvis opfølgningsgrundlaget havde været på plads. Fremadrettet må det forventes, at opfølgningsrapporterne i Sydlis er tilgængelige, og data er korrekte allerede primo året. Baselinegrundlaget En problemstilling i forhold til en økonomistyringsmodel baseret på aktivitetsafregning af sygehusene er, at baselinegrundlaget først har været på plads 1. maj. For at give sygehusene et styringsgrundlag tidligere på året foreslås, at der udarbejdes en foreløbig baseline baseret på 1. halvårs aktivitet, således at der medio januar måned udarbejdes en baseline for året baseret på første halvår af det foregående år. For 2016 kan der således udmeldes en foreløbig baseline baseret på 1. halvår af 2015. Når de endelige aktivitetsdata for 2015 foreligger, vil der kunne udarbejdes en endelig baseline for 2016. Denne vil forventeligt kunne foreligge primo april måned. Intensivaktivitet Intensivområdet er tænkt som et rammestyret område, hvor sygehusene har fået økonomi til at drive og bemande deres intensivafdeling. Aktivitet på intensivafdelingen registreres på den kliniske stamafdeling, som patienten tilhører, selvom patienten ligger på intensivafdelingen og har sit ressourcetræk her. Det har vist sig, at intensivaktiviteten og udviklingen i denne har været svær at håndtere i den nye model. Der er meget høje takster for intensivaktivitet, og udsving i intensivaktivitet får stor indflydelse på en afdelings aktivitetsværdi samt creep værdi. Både OUH og SVS har valgt i forhold til deres interne taksstyring af afdelingerne at holde intensivaktiviteten ude af aktivitetsopgørelserne. Det foreslås, at takststyringsmodellen ændres allerede med tilbagevirkende kraft for 2015, således at intensivaktiviteten udskilles. Alt efter om sygehusene har vækst eller fald i intensivaktivitet, vil det have betydning for aktivitetsafregningen. Ligeledes vil det betyde ændringer i creep opgørelserne, når intensivaktiviteten fjernes i beregningerne af creep. Side 18 af 19