19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. I dag, onsdag den 14. maj er det Landstingets 19. mødedag som starter nu. Så først Redegørelse for dagsordenen, der lyder som følger: I mødet den 13. maj 2008 nåede vi ikke at behandle punkterne 45, 53, 117, 61, 62 og 57, disse forslag er tilføjet dagsordenen efter afstemningspunktet 99. Landstingets Formandskab har efteranmeldt punkt 131, Forslag til ændring af Forretningsorden for Grønlands Landsting. Forslaget indstilles 1. behandlet i dagens møde efter punkt 33 og med 2. og 3. behandling den 15. maj 2008. Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33. Punkterne 93, 98, 110, 111 og 113 udgår af dagsordenen, da spørgerne har taget Landsstyrets skriftlige svar til efterretning. Forslagsstilleren har anmodet om udsættelse til EM 2008 af 1. og 2. behandlingen af punkt 97, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at der indføres obligatorisk undervisning om seksuelt misbrug i børnehaven og folkeskolen fra skoleårets start 2009, så alle børn bliver bevidste om, hvordan de selv kan undgå at blive ofre. Det indstilles, at anmodningen imødekommes.
Lovudvalget har anmodet om, at genoptagelsen af 2. behandlingen af punkt 130, Forslag til Landstingslov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om indførelse af selvstyre i Grønland udskydes. Punktet indstilles 2. og 3. behandlet til den 15.maj. Landsstyret har fremsat ændringsforslag til punkt 28, Forslag til landstingsbeslutning om at der pr. 01.01.2009 indføres total rygeforbud i alle offentlige rum, alle indendørs områder, hvor offentligheden har adgang, såsom restauranter, cafeer, forretninger, skoler, institutioner, transportmidler mm. Dette gælder desuden for private virksomheder og arbejdspladser. Der er afgivet tillægsbetænkning af Sundhedsudvalget og forslagets 2. behandling foreslås genoptaget torsdag den 15. maj 2008. Sundhedsudvalget har nu færdigbehandlet forslaget under punkt 38, Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at der indrettes særlige rygeområder på offentlige steder, såsom caféer, restauranter o.lign.. Forslaget indstilles ligeledes 2. behandlet den 15. maj 2008. For perioden 14. maj til og med den 15. maj 2008 er der aftalt clearing mellem Asii Chemnitz Narup (IA) og Isak Davidsen (S) under dennes fravær. Og Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ja, tak til formanden. Først vil jeg gerne udtale, at i snart flere år så har vi i Inuit Ataqatigiit anmodet om, nemlig ændring af Landstingets Forretningsorden og forslag, og som vil blive behandlet i dag, det er vi glade for. Og da sagen skal behandles omhyggeligt, så finder vi det nødvendigt, så vil vi gerne udtale fra Inuit Ataqatigiit, at forslagets 2. og 3. behandling udskydes til efterårssamlingen, idet vi mener, at det i lovforslag vedrørende taletider, vil blive nøje vurderet i Landstingets Lovudvalg, og at man må have tid til at kunne gøre det. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingets Formandskab, med hensyn til indførelse af ny forretningsorden, så har man ønsket at den bliver indført i september, og man skal lave det forberedende arbejde i løbet af sommeren. Derfor vil jeg selvfølgelig spørge overfor Landstinget, med hensyn til Ane
Hansen, Inuit Ataqatigiits ønske, hvad man mener om det. Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, Demokraterne. Det skal ikke tvivl, at vi fra Demokraterne også har ønsket en ændring af Landstingets Forretningsorden. Og da det er et emne som er rimelig vigtigt for den arbejdsform vi får fremover, så ser vi fra Demokraterne ikke noget til hinder for, at 2. og 3. behandlingen udsættes til efteråret, således at det forarbejde der skal laves, kan være grundigt udført. Vi mener heller ikke at en 2. og 3. behandling vil betyde, at vi ikke kan indføre regler under efterårssamlingen. Det kan så godt være, at den bliver 1 eller 2 uger forsinket. Men det mener vi, at det er ventetiden værd, at få en ordentlig forretningsorden. Så vi støtter forslaget fra Inuit Ataqatigiit. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumut. Denne sag, som har været behandlet længe, og har været debatteret flere gange, og hvis Landstinget vil ændre deres forretningsorden, så skal det ske i fællesskab og i forståelse. Og derfor mener jeg, at sådan en udsættelse, og hvis man skal give mulighed for den, så skal det være jo i udvalget, det er midlertidigt udvalg for forretningsordenens opgaver. Og her er det samtlige partier der er blevet repræsenteret. Og derfor, de partier der er repræsenteret, så vil jeg anmode om at de i fællesskabs enighed skal fremsætte forslaget. Så mener jeg også, at hvis man vil få det udsat til efterårssamlingen, så behøver man ikke sætte sig på bagbenene. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Ja, med hensyn til ændring af forretningsordenen, den er helt nødvendig, og det har vi diskuteret ikke kun én gang. Men det er også nødvendigt at den bliver omhyggeligt behandlet, med god tid, og færdiggøre den. Og derfor, med hensyn til 2. og 3. behandling, at det så sker
til efterårssamlingen, så vil vi også deltage i den fra os, fra vores side. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassut. Ja selvfølgelig, med hensyn til ændring af forretningsordenen, så finder man det helt afgørende nødvendigt. Men det er lige så nødvendigt, at vores forretningsorden i fællesskab, i enighed, bliver færdigbehandling. Og derfor har vi fra Atassut ikke noget imod, at den bliver udsat til efterårssamlingen. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Er der nogen der er imod forslaget? Det er ikke tilfældet. Så er det punkt 131, hvor 2. og 3. behandlingen vil ske til efterårssamlingen. Men her skal jeg sige, at forberedelser, med hensyn til teknisk udstyr, alle disse forberedende arbejder ikke vil blive stoppet. Det er kun tidsfristerne, med hensyn til stillingtagen, at det vil blive omhyggeligt behandlet. Selvfølgelig er det også vigtigt, at den også bliver gennemført som foreslået. Og dermed er dette punkt 131 udsat til efterårssamlingen. Og så, hvis der ikke er flere der har nogle bemærkninger til vores redegørelse for dagsordenen. Så er det første punkt 99 i dagens dagsorden. Det er Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Hjemmestyres udtalelsesforslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs. Det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer der har fremsat den. Punkt 45, Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden 2007. Ligeledes Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Punkt 53, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget godkender Landskassens
regnskab for 2007. Det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender der fremlægger det. Punkt 117, 1. behandling, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til ændring af Landstingslov om Videnscenter for Børn og Unge, således at MIPI s hovedopgave bliver at skabe og formidle samfundsrelevant viden om børn og unge, således at MIPI indgår i Ilimmarfik som selvstændig institution og således at der gennem opnormering og etablering af stilling som centerleder skabes entydige rammer for MIPI s organisation og politiske uafhængighed. Det er Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit der har stillet forslaget. Så er det punkt 61, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre forholdene for uddannelsessøgende med børn, således at disse hjælpes økonomisk ved ændring af støtteforanstaltningerne for forældre, der i tidsbegrænsede tidspunkter må tage til andre byer og må betale for pasning af deres børn på børneinstitutioner. Og her er det så Siumuts Landstingsgruppen der har stillet forslaget. Punkt 62, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold i Grønland - især også kollegieforholdene i København. Det er Siumuts Landstingsgruppe. Punkt 57, Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Det er også Siumuts Landstingsgruppe der har stillet forslaget. Punkt 116, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret fremover pålægges, i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og forordningsforslag, at redegøre for hvilke konsekvenser forslaget vil få for børns velfærd. Det er Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit der har stillet forslaget. Punkt 95, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre ændringsforslag til 2. og 3. behandlingen af forslag til Finanslov straks efter ændringsforslagenes fremsendelse til Finansudvalget. Offentliggørelsen skal som minimum ske på internettet. Og det er Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne der har stillet
forslaget. Så er det punkt 100, Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at tage initiativ til at ændre Landstingsforordning nr. 8, af 21. maj 2002 om folkeskolen, således skolebørn tildeles uddybende og forbedret undervisning vedr. samfundsfag, religion og filosofi og psykologi. Det er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet forslaget. Punkt 107, Forslag til landstingsbeslutning om, at der til Landstingets samlinger fremover tages bedre initiativer til at gøre mere brug af elektronisk udstyr, således kopiering så vidt muligt undgås. Det er 1. behandling. Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet forslaget Punkt 121, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges på efterårssamlingen 2008 at fremsætte et lovforslag, som regulerer funktionærer og tjenestemandslignende ansattes ansættelsesforhold, og dermed giver dem en retlig beskyttelse. Det er Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit der har stillet forslaget. Så er det spørgsmål. Punkt 112, Spørgsmål til Landsstyret vedr. status for implementeringen af Demokraternes forslag om forældrekurser, vedtaget af Landstinget under EM 2006. Det er Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraternes forslag. Punkt 72, også spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at rette henvendelse til Rigsmyndighederne med henblik på en effektivisering af bilinspektionen i Grønland, eventuelt i form af en udlægning af opgaven til en eller flere private virksomheder? Her er det Atassuts Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussens forslag. Punkt 76, Spørgsmål til Landsstyret vedrørende sletning af forældede data i offentlige registre. Det er Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit der har stillet spørgsmålet.
Punkt 80, Spørgsmål til Landsstyret om hjemtagelse af søfartsstyrelsens synsafdeling. Det er ligeledes Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits spørgsmål. Punkt 108, Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands Hjemmestyrets gevaldige administrations omkostninger ved tilkaldt arbejdskraft. Hvordan kan dette begrænses uden forringelse af service niveauet for befolkningen? Hvilke planer har landsstyret vedrørende dette? Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 109, Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt der er sat krav eller nærmere vilkår til personer, der foretager behandling af personer, der har problemer med alkohol, hash, ludomani o.l. Hvad er Landsstyrets planer vedrørende disse? Eller hvad er kravene for at blive en behandler? Det er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats spørgsmål. Punkt 125, det er ligeledes et spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret ud fra en økonomisk betragtning og med udgangspunkt i eksisterende IT-kommunikationsudstyr undersøgt mulighederne for i højere grad end hidtil, at gøre brug af video-konferencer og lignende ITkommunikationsværktøjer kommunerne og Hjemmestyret imellem? Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats spørgsmål. Så er det punkt 33, Hvilke tiltag agter Landsstyret at tage for at ændre 65 års pensionsalderen, for at give folk chance for selv at kunne være medbestemmende for at fortsætte deres arbejde på deres arbejdsplads. Det er Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut der har spurgt sådan. Så er det punkt 131, den som Landstinget har lige ønsket at 2. og 3. behandlingen vil ske til efterårssamlingen. Men her skal den jo 1. behandles i dag, og det er: Forslag til ændring af Forretningsorden for Grønlands Landsting. Det er Landstingets Formandskab der har stillet forslaget.
Det er mulighed for åbne samråd, mulighed for at træffe beslutning, samt livligere behandling at forespørgselsdebatter og redegørelser, ændring af taletider med mere, med henblik på en mere dynamisk debat, stedfortræders begæring om fritagelse for hvervet. Den skal vi også 1. behandle i dag.
19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 99. Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og nu er vi nået til punkt 99, som vi skal have en afstemning om. Og det er en 2. behandling, og den har følgende overskrift: Forslag til landstingsbeslutning om at Grønlands Hjemmestyres udtalelsesforslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Jeg skal spørge, om der er nogen der har bemærkninger? Det er ikke tilfældet. Og vi skal nu gå over til afstemning. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen.
Forslaget er blevet vedtaget.
19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 45. Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden 2007. (Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det punkt 45, behandling af den. Det er Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden for 2007. Den vil blive forelagt af Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Værsågo. Kim Kielsen, Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Siumut. På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2007. I Budgetloven er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Jeg vil ikke her gå i detaljer, men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen. Landsstyret må beklageligvis konstatere, at beholdningen i Anlægs- og Renoveringsfonden i 2007 er vokset yderligere og udgør 792 mio. kr. ultimo 2007. Årsagen hertil er fortrinsvis, at der i 2007 blev tilført en rekordstor bevilling på over 1 mia. kr. Forbruget i 2007 har også
været det højeste, siden fonden blev oprettet, idet der er forbrugt 857 mio. kr. I 2006, hvor forbruget også var det hidtil højeste, var forbruget på 688 mio. kr., og der er altså sket en stigning i forbruget fra 2006 til 2007 på ikke mindre end 169 mio. kr. Selv om der som nævnt tilføres yderligere midler til fonden, må resultatet derfor betegnes som tilfredsstillende. Et af Landsstyrets indsatsområder i det forløbne år har været at få afsluttet projekter. Det kan derfor med glæde konstateres, at der er afsluttet 215 projekter og aflyst 14 projekter. Disse projekter er derfor udtaget fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Landsstyret vil fortsat prioritere at få afsluttet projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden. I finansloven for 2007 prioriterede Landstinget ligesom i 2006 størsteparten af anlægsmidlerne til områderne forsyning, folkeskole og boligbyggeri. Det er derfor glædeligt, at det er inden for disse områder, der har været de største forbrug. For privat boligbyggeri gælder, at der overføres 182 mio. kr. til 2008. Dette viser imidlertid ikke et reelt billede af aktiviteten på området. Bevillingerne bliver nemlig ikke udbetalt løbende, som det gælder for andre anlægsopgaver, men udbetales først, når byggeriet er færdiggjort. Jeg håber, at Landstinget har fået udbytte af at læse redegørelsen og ser frem til en god debat. Med disse ord vil jeg overlade Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2007 til Landstingets velvillige behandling. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi går over til partiernes ordførere. Først Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Efterfølgende Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. Siumut er glad for Landsstyrets, sædvanen tro har skrevet en gennemarbejdet redegørelse om
Anlægs- og renoveringsfonden. Det er nu for 8. gang, vi har fået forelagt sådan en redegørelse, hvor Landstinget har mulighed for at sætte de mange penge på de rigtige projekter og sikre, at pengene bruges som anbefalet og dertil også vurdere stadiet af de almindelige bygge- og renoveringsprojekter. Siumut har i årenes løb, med glæde arbejdet med i disse sager, og vi har i år også grund til at modtage redegørelsen med glæde. Set redegørelsen som helhed, må man sige, at byggeriet sidste flere år er rettet positivt op, idet vi må konstatere, at i forhold til byggeriet i 2006, kan man se at der bedre og dygtigere arbejde er brugt 169 millioner kroner. Derved er året 2007 gået ud med det bedste resultat i forhold til årene 2000 og til 2006. Disse fakta er uden tvivl bemærket af folk, der arbejder til daglig med disse ting. Siumut ønsker at Landsstyret sikrer, at der opnås lige så gode eller bedre resultater for i år, for det må være målet, at pengene skal arbejde i stedet for at blive gemt i mølposen. Det har gennem årene været landstingets mål, at man færdiggør bestemte arbejder godt og med tilhørende gode regnskaber. Siumut har med glæde bemærket, at der i de sidste år er kommet frem, at man betragter disse arbejder med forståelse og med entusiasme. Således er 215 arbejder færdiggjort med regnskaber og efter at man har indstillet 14 planlagte arbejder er der nu 229 arbejder, der skal laves under anlægs- og renoveringsfonden, således at der i starten af året var 681 planlagte arbejder, i løbet af året er reduceret til 452. Derved er der færre arbejder, der skal kontrolleres for fremtiden, og dette vil sandsynligvis resultere i bedre byggerier. Under debatten vedrørende emnet sidste år ønskede og regnede Siumut med, at man i 2007 kommer frem til bedre resultater i forhold til foregående år, og da dette faktisk blev resultatet er vi i Siumut aldeles tilfredse med udfaldet. Ved en gennemgående vurdering af planerne for 2007, har Siumut bemærket at kommunerne de sidste år er opfordret til at tage flere og flere byggerier, og det har resulteret, at kommunerne tager ansvaret for flere og flere byggearbejder. Da dette også er kommissionens hensigt ved dannelsen af de fire storkommuner, opfordres vi de kommuner, der har kræfter og
økonomiske muligheder fortsætte med at tage byggearbejder. Siumut er ikke i tvivl om, at kommunerne ved tage ansvar kan gøre arbejdet endnu bedre. Det er værd at bemærke selvbyggerier og støttede byggerier bliver flere og flere de sidste år, og det er Siumut tilfreds med. For Siumut vurderer, at det er en god udvikling at flere og flere tager ansvar og bygger deres egne boliger, og opfordrer Landsstyret i ikke at forhale men at fortsætte med dette arbejde. Vi har bemærket, at byggerier der stammer fra anlægs- og renoveringsfonden i de første år af dens eksistens, var noget nyt og arbejdet derved kunne være forkrampet, med det resultat, at byggerier blev skudt tilbage og ikke gøres færdigt efter planerne. Dette problem er blevet løst bedre og bedre det kan også resultat af, at embedsfolket har vænet sig til at arbejde med fonden.. Til sidst gør Siumut opmærksom på, at vi støtter Landsstyrets bestræbelser på at arbejde for at færdiggøre planerne fra 2008, og ønsker for direktoraterne i at have medvind i deres arbejde. Det var så ordene fra Siumut til en stor og velgennemført redegørelse. Derved tager vi redegørelsen til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Tak, den næste Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit, efterfølgende Marie Fleischer, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit s ordfører. Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til redegørelsen. Anlægs og Renoveringsfonden har haft 1.686 millioner til rådighed, heraf er der kun blevet brugt 857 millioner, altså ca. det halve. Allerede nu kan man se, at der er ved at blive skubbet mange flere millioner længere ud i fremtiden. Det nævnes at direktoratet (nu Departementet) for miljø og natur har haft et forbrug på kun 4%.
Inuit Ataqatigiit mener derfor, at det er på tide, at vi får lagt nogle meget mere realistiske projekter og budgetter for anlægs og renoveringsområdet. Inuit Ataqatigiit mener også, at det ikke kan være i orden, at der eksisterer over 200 millioner, som er beslaglagt eller overføres til senere år, af de mest velhavende i landet, til tilskud til privat boligbyggeri. Samtidig er der et kæmpe stort efterslæb på de almennyttige boliger. Værst står det til i Nuuk, hvor ventelisten er langt over 20 år. Man har besluttet at fjerne 51 millioner til et elværk i Paamiut og der er tale om måske et søkabel, måske også et diesel elværk. Man har fundet ud af, at der ikke er nok vand til vandkraftværk lige i nærheden, men der mangler en nøjere beskrivelse af, hvad indbyggerne i Paamiut kan forvente i den nærmeste fremtid. Vi skal ikke have en masse lappeløsninger i sidste øjeblik. Vi har allerede i flere år været klar over, at der er et stort problem på vej i Paamiuts elforsyning. Der er meget stort efterslæb på vedligeholdelsesområdet, hvis vi bare ville sætte flere midler af til vedligeholdelse så kunne man spare rigtig mange renoveringsmidler. De nye storkommuner har i mange år ønsket, at overtage hele anlægsområdet, men der er ikke nogen fastlagt politik på, hvad storkommunerne skal overtage. Det er ikke unormalt at bygninger som bliver vedligeholdte kan holde op til 100 år uden problemer og stadig være i god stand. Vi må dermed også konstatere, at mangelen på håndværkere ikke er blevet mindre de senere år. Vi må også forvente efterspørgslen på håndværkere bliver endnu større i fremtiden med mangel på boliger, ALCOA og mineprojekter. Inuit Ataqatigiit må derfor stille følgende spørgsmål til Landsstyret: 1. Hvad kan indbyggerne i Paamiut forvente på elforsyningsområdet i den nærmeste fremtid? 2. Er landstyret indstillet på at lave realistiske anlægs og renoverings budgetter og ikke
nøjes med ønsketænkning? 3. Er landsstyret indstillet på at bruge flere midler på vedligeholdelse end tilfældet er i dag? 4. Er Landsstyret villige til, at bruge flere midler til almennyttigt boligbyggeri? 5. Hvad er landsstyrets intentioner på anlægs og renoveringsområdet overfor de nye storkommuner? 6. Hvad har landsstyret tænkt sig at gøre ved den konstante mangel på håndværkere? Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det Marie Fleischer, Demokraterne efterfølgende Godmand Rasmussen, Atassut. Marie Fleischer, Demokraterne. Redegørelse om anlægs og renoveringsfonden for 2007. Det er for Demokraterne glædeligt, at Landsstyret ved investering fremover har fokus på skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme, for at opretholde væksten i bygge- og anlægssektoren ligeledes vedkender Demokraterne, at der er behov for store investeringer indenfor boliger, havne, lufthavne og vandkraftværker. I og med, at alle midlerne i fonden er øremærket, er det for Demokraterne glædeligt, at der i år 2007 er brugt rekord mange midler fra fonden da Demokraterne er af den holdning at pengene skal ud og arbejde. Vi har dog i de kommende år store udfordringer med hensyn til arbejdskraft hvorfor vi fra Demokraterne gerne så lempeligere regler for tilkaldt arbejdskraft, for om vi vil det eller ej vi kan ikke selv udfylde det behov der allerede er og som vil forstærkes i fremtiden. I så fald det ikke bliver lempeligere at få tilkaldt arbejdskraft kan vi fra Demokraterne frygte, at det i fremtiden bliver endnu dyrere byggepriser ligesom at anlægsfonden igen vil hobe penge op. Demokraterne har bemærket, at der ikke er udarbejdet sektorplaner for miljøområdet. Vi er bekendte med, at Landsstyret er i færd med at udarbejde en Affaldshandlingsplan. Vi ser frem til, at denne kan danne grundlag for prioritering af fremtidige investeringer indenfor miljøområdet. Vi venter med spænding til efteråret, hvor Landsstyret forventer at fremlægger Affaldshandlingsplanen for Landstinget.
Landsstyret skriver i redegørelsen, at boligbyggeriet er i rivende udvikling, hvilket blandt andet skyldes 10/40/50 ordningen. Fra Demokraterne hylder vi den enkeltes frihed til at kunne opføre sin egen bolig, hvorfor vi fra Demokraterne, selvom det decideret ikke har noget med Landsstyret at gøre, gerne vil opfordre enkelte vækstbyer til at satse mere på at byggemodne, hvorved de lokale kan få bygget egne 10/40/50 boliger. Hvis ikke man snarest sætter et fokus på problematikken angående ledige byggefelter, går udviklingen de enkelte byer forbi, hvor folk ser sig nødsaget til at flytte til andre vækstbyer hvor der er bedre levevilkår. Demokraterne vil endnu engang tale for, at man i Landstinget får vedtaget en anlægslov, således at midler til diverse byggerier afsættes et år tidligere end tilfældet er i dag. Det er vores holdning, at dette vil medfører lavere byggepriser og at det vil give lavere byggepriser og dermed mere byggeri for de samme penge. Landsstyret oplyser bl.a., at et nyt reglement vedrørende byggemodning bliver sendt ud til høring i løbet af 2009, hvor det forventes at komme på efterårssamlingen 2009. Vi ser fra Demokraterne frem til behandlingen af denne. Med disse ord tager vi fra Demokraterne Landsstyrets redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2007 til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Her er det Godmand Rasmussen, Atassut efterfølgede er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiat. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. LABU Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Tekst fra bånd 2 mangler Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti med henvisning til vores bemærkninger om den pågældende fond kommentere redegørelse for anlæg- og renoveringsfonden, således:
Det er en kendsgerning, at behovet for en langt bedre økonomisk styring i samfundet. Dog har den pågældende fond i slutningen af 2007 oplagring på 792 mio. kr. Penge der ellers kan gøre godt i samfundet, hvis de blot udnyttes. Hvilket Landsstyret ikke har haft større tanke omkring, for penge oplagret i fonden siden dens oprettelse i 2000, er blevet flere for hvert år. Der er ingen tvivl, at de oplagret penge når op til 1 mia. kr. om to år, hvis denne fremgangsmåde blot anvendes og de ikke udnyttes i samfundet? Selvom vi er vidende om Landsstyrets manglende evner omkring planlægning med henblik på den fremtiden i længere sigt, vil Kattusseqatigiit Parti atter hermed forsøge at opfordre Landsstyret: At seriøst planlægge udnyttelse af fonden til mere gavn for samfundet. Kattusseqatigiit Parti er vidende om, at alle pengene oplagret i fonden er øremærket til forskellige sager, dog kan man ikke lade som om man overser, når oplagret penge bliver flere og flere, at man simpelthen ikke kan følge op på sagerne, hvorfor de ubenyttede penge bliver flere og flere. Det er for et første en kendsgerning, at uddannet arbejdskraft indenfor byggeri er en mangelvare, ligeledes utilstrækkelig planlæggelse i uddannelsen heri, hvilket også er kommet agterud. En nytænkning er derfor nødvendigt: Hvorledes fondens mange midler bedre kan benyttes til og for samfundet. Mulighederne for fornyelse i lovgivningen kan forestilles entrepriser og renoveringer kan revurderes, om det kan betale sig at renovere eller om nybyggelse mon ikke er bedre?
Vi mener ligeledes der er behov for vurdering indenfor byggeriet, om man ikke burde prioritere at færdiggøre igangsatte opgaver, når nu forsinkelserne er så alvorlige? Idet der kan sættes spørgsmålstegn ved nødvendigheden i at investere i fonden med samme mængde penge for hvert år, når nu fonden ikke kan følge trit med opgaverne, som vi har sagt fra starten: Der er et stort økonomisk behov i andre anliggender i samfundet. Vi opfordrer derfor hermed udnyttelse af fondens oplagret midler, dog ikke til forværring og tilbagegang for byggearbejderne. Hvis man blot ejer og ikke udnytter er der ingen gavn, som det siges. Dette skal ikke forstås således at man ikke skal skynde sig og bruge al sin eje, man er selvfølgeligt nødt til at have noget sikkerhed oplagret. Det vi blot mener er, at fremmelse af fonden bør planlægges på bedst vis, idet fonden der kun bliver tykkere. Med disse bemærkninger opfordrer Kattusseqatigiit Parti til bedre planlæggelse og udnyttelse af fonden til mere gavn samfundet. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Her skal jeg udtale at den bliver sendt til udvalgs behandling det plejer man ikke med redegørelsen men det er det enkelte udvalgsmedlemmer der kan anmode om at der bliver redegøret for det udvalget. Og nu er det Landsstyret medlem for Infratruktor, miljø og Råstoffer med en besvarelse. Kim Kielsen, Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Siumut. Fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiat med hensyn til redegørelse om anlægs og renoveringsfonden for 2007 og deres bemærkninger siger jeg tak.
Flertallet af partierne tager redegørelsen til efterretning, jeg har lagt mærke til særskilt at Inuit Ataqatigiit s ordfører har stillet flere spørgsmål, og jeg skal prøve på og for svaret nogle af disse. Her blev der spurgt om såfølgelig med hensyn til energiforsyning om hvilken planer man har om Paamiut i det nærmeste år. Det er at det vil først for en elværk med der bruger med solar og man snakker om søkabler og man har ikke forhastet tanken men sagen foregår og men hensyn til vandkraftanlæg så pågår sagen stadigvæk men da der er behov her og nu, så skal man anlægges solarbaseret elværk og denne sag forgår allerede fra efteråret. Og her med hensyn til udmeldning om ønsketænkning med hensyn til Landsstyres formand om anlæg her skal jeg sige at det er Landstinget i det forskellige anlægsopgaver der har afgivet dem fordi Landstinget vil ikke opgive med som ønsketænkning det vil have tænkt nøje over det og...udarbejdet nøjet og her har Landsstyret selv komme med noget som det selv, men her er der ikke tale om ønsketænkning. Og her med hensyn til vedligeholdelse og renovering så har du spurgt om vi bruger flere midler i fremtiden, der kan jeg sige at den kan besvares... med hensyn til boliger og som Kattusseqatigiit Partiat Anthon Frederiksen udfører er enig i det kan vist nok ikke betale sig at forsætte renovering. Det måske mere oplagt at have noget nye byggeri såfølgelig kan man også for vurderet andre opgaver med hensyn til dem der skal finanseres. Og med hensyn til andre boliger om du tænker på det er mindre bevilge her, hvor det offentlige skal stadigvæk bygge boliger her kan jeg sige at når det offentlige skal bygge en bolig så dem... lave noget privat egen så vil det bygge tre, hvilken af dem vil så være bedre såfølge dem der har deres eget ønske dem må vi støtte men vi må også huske at vi skal ha offentlige boliger i det offentlige og det kan man ikke komme uden om. Og så er det du kom ind på den konstante mangel på håndværker og tømre og ligne...... indsæt bånd 3 KMJ
Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører... ifb. med samråd og i og med i fronneren i input, derfor kan man eventuelt komme uden om denne hindring som man har haft i flere år og finde noget et eller andet. Og det vil jeg gerne have udnyttet og det er heldigvis at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne støtter vores udmelding. I forbindelse med politisk udvikling med hensyn til af anlægs og byggeri området, det giver et skridt i forhold til tidligere, så bliver der bygget flere projekter, men det er ikke nok stadig ved at nået. Vores behov er så stort i Grønland også når der er så stor uforbrugte midler så kan det ikke være sundt. Vi burde være mere dygtigere på det område. Der er et problem her i Grønland f.eks. skolerne som vi også har nævnt i Atassuts overfor anlæg, hvor man i forbindelse med udlicitering og på baggrund af at det er alt dyrt så er det Niaqornaarsuk og Atammik, Kangersuatsiaq og Aappilattoq vi har nogen forandringer der. Derfor at når der så ikke klart problem her i Grønland, så kan man eventuelt ved et godt samarbejde igangsætte en grønt planlagt nogen og det vi kan opnå. Så kan man måske finde noget der er mere tilfredsstillende løsning for samfundet, og måske først kan opnå dette, hvis denne skal behandles i yderligere i udvalg. Så vil jeg være, være meget glad for også fordi vi har meget dygtige personer blandt os, så kan de at med på en anden måde, kan finde nogen nye tanker der kan give os lyst til, at tage et yderligere skridt og dette samråd eller seminar vil ikke forsinke arbejdet. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, siumut Så er det Landstyremedlem for indfrastruktur og råstof og miljø, derefter Landstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. Kim Kielsen Landstyremedlem, Siumut Tak.Kattusseqatigiit Partiiat, eftersom når jeg har fået besvarelse fra Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen og her vil jeg blot sige, at Landsstyret er ikke blinde. Med hensyn til det forskellige oprør, er de opmærksom på at det forskellige oprør og prøver på at køre det videre.
Det er også Landstinget der ligesom der peger på hvilke ting der så skal bruges til så de så selv og flere tal her så er det så, at man prioriterer anlægssektor med mere. Det har også fra Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen været inde på. Med hensyn til Kattusseqatigiits Partiiats ordfører Anthon Frederiksen, fondassen for fonden det vil vi også kunne fremlægge, det er mere teknisk og op til. Så er det så Landstinget der udmyldrer hvilken opgaver de ønsker at få realiseret igangsat. Også har de så en bevilling som de så også afsætter til formålet, så er de så de at sagen kørende. Men vi konstaterer samtidigt at der er 792 mio. kr. det er blevet betegnet som uforbrugte. Men det er altså allerede planlagte opsgaver som ikke er igangsat. Allerede i begyndelsen har jeg sagt, at 452 projekter der skal igangsættes og så er det 32 som igangsatte så er det som er igangsatte der vedrører Nukissiorfiit, Mittarfiit m.m. Der er 36 som så er skylden på, at vi har så mange uforbrugte midler. Også til Atassuts ordfører, med hensyn til udmyntningen eller med hensyn til de uforbrugte midler altså her i dette sammenhæng skal vi huske på at, så har vi forbudt 169 millioner kroner flere end året før. Som jeg allerede har sagt, også er der flere projekter der er ved at være igangsat. Ja så er der så et trin eller der så bliver udmyntet trin for trin. Også er der så med hensyn til privat byggere så er det så først når byggeriet er færdigt at vi så bevilger pengene eller udmynter pengene. Kom dog også ind på med hensyn til det, ikke igangsatte projekter indenfor folkeskolen. Jeg har allerede sagt hvis ikke bruge alle kræfterne på at få det igangsat, at det er os der forvalte samfundets penge. Hvis vi skal bruge penge 3 gange så meget end den almindelig beregning, så må vi heller ikke bygge på verdens ja. Ja Godmand selvom, jeg siger for noget er forkert engang imellem, med hensyn til det der bliver sagt for lidt siden, med hensyn til boligbyggeriet, så kan jeg sige at boligbyggeriet, ja at det er så at det bedste er, hvis man laver nye byggerier, istedet for renovering. Ja, så er der så andre. Med hensyn til Nukissiorfiit så er der nu sket, at motorhavari så det så
reservedelen der skal fremskaffes i forbindelse med sådanne havarier. Det er så sagernes karakter der bestemmer at man skal lave et ny byggeri, tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Jeg skal også erindre om til Landstingsmedlemmernes navne skal nævnes fuldt ud, fordi man, det blev nemlig blevet nævn lige før. Nu er det Landstyremedlem for erhverv arbejdsmarked og erhvervsuddannelser efterfølgende Esmar Bergstrøm Inuit Ataqatigiit. Siverth K. Heilmann Landstyremedlem for erhverv arbejdsmarked og erhvervsuddannelser, Atassut. Ja tak. Det er til Inuit Ataqatigiits Esmar Bergstrøm som blandt andet i sit fremlæggelse sagde, at man må erkende at vi i de senere år har mangel på anlægsarbejdere samt at med hensyn til, at vi må forvente efterspørgsel på håndværkere bliver endnu større fremtil mangel bolig, Alcoa og mineprojekter. Ja godt, med hensyn til anlæg eller mangel på, af håndværkere for at bekæmpe, så er det som Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat har benævnte som manglende god planlægning, at der ikke er sket noget for uddannelsesområdet. Ihvert fald fuld færdiggjort og kigger følger med Og det er udmelding blev det blandt andet sagt, blandt andet at vi bruger denne talerstol, at mangel på arbejdskraft og at man arbejder især med hensyn til uddanelser at man eksisterer og får tilpasset de medarbejdere man har, ved at bruge alle eksisterende de har. Skoler og vi har alle sagt vi i samarbejde med organisationerne med hensyn til, at der vil blive oprettet masser arbejdspladser og vi sagde altid, at vi skal gøre dem mere aktiv og det fastholder vi. Det at skulle kritisere hinanden eller udtale, at der ikke sker noget og hvis vi gøre det, så kan vi ikke opnå noget, og heldigvis så får vi nogen opgaver fra Landstinget og vi får en forpligtigende eksforpligtelse at vi skal udføre, det og det så bliver fremlagt disse, ligesom vi har uddelt til Landstinget en uddanelsespolitik, at dem der kommer på uddannelsen også, så
mange af fremgang og det resultater, bliver heldighvis bedre og bedre. Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører der er man fuldstændig enig i, at i og med Alcoa bliver realiseret at have det udmelding og min til stadig udmelding med hensyn til tilpasning det skal man være opmærksom på fra Inuit Ataqatigiits side og for at være opmærksom på dem så har vi i samarbejde med arbejdsgiverforeningerne og Maniitsup Kommunea som ellers skulle ske om kort tid. Og når den bliver udsat sådan har jeg planlagt til at skulle ske den 27.maj fordi, ikke blot en dialog men også et fælles planlægning og god forståelse. Det er meget nødvendig med hensyn til, samfundsøkonomi og med hensyn til de kommende medarbejdere. Det kan man ikke komme uden om, at Landstinget at have pålæg af opgaver det nogen gange taknemligt men, det at vi siger overfor hinanden at man ikke opnår noget og hvis vi hele tiden siger sådan, så vil det overhovedet være opmuntrende og her må debatterne nogle gange vurderes som om, at det blot er tidspilde. Og der blev fremlagt lidt meget lignende andre tidspunkter og bare lidt anderledes. Men afslutningsvis så er det jeg udtaler at det er korrekt, at man tidligere, da Kommunerne og Grønlands Hjemmestyre med hensyn til medfinansering. Det kan være at nogle af dem ikke længere kan være medfinanserende og den anden, Og heldigvis er vi ved at komme ud over dette problem. Og at man udnytter bedre for den og at den er i fremgang. Den har jeg fremlagt til mine Landsstyrekollegaer og denne har sagt overfor Landstinget. Med hensyn til dem der blevet uddannet, dem skal vi også lære af altid, men det at man taget skridt fremad den burde vi også være lidt mere glad over det, Ruth Heilmann, Landstingsformand, siumut Så er det Esmar Bergstrøm fra Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, efterfølgende Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit Partiiat også for en kort bemærkning
Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit Vi løser, på lang sigt løser vi problemerne med uddannelse, men vi mangler også løsning på kort sigt. Til Jørgen Wæver Johansen og Godmand Rasmussen, der vil jeg sige, at vi havde 180 almen nyttige boliger på Tuapannguit, det væk. Der kom 200 andelsboligere istedet for så almen nyttige boliger dem er der færre af og mange af dem bliver dårligere og dårligere. Vi mangler især ungdomsboliger, ældreboliger. Og som lille kommentar til, så vil jeg sige, at det er Landsstyret der fremlægger finansloven det ikke landstinget som fremlægger den, Landtinget godkender den når det landsstyret der fremlægger den så er det også med rådgivning fra Landsstyret at vi godkender finansloven. Så derfor må vi. det også Landsstyret der har folkene til at lave prioriteterne og før at have, hvad hedder det? Kompetente rådgivning til, at vi knn få en mere realistisk finanslov også på bygge og anlægsområdet, tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat også for en kort bemærkning Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Først til Godmand Rasmussen og god forståelse for den opgave vi har fået mange tak. Og til Landstyrekoalitionspartier selvom du med, også at du tusind gange mere modigt end Jørgen Wæver Johansen og sagde om reelle forhold ved at bruge denne talerstol at de sure, at det skal også være sådan. Vi er fuldstændig viden om, at de bevilgede midler bliver godkendt i hos Landstinget og vi er også viden om, at henhold til godkendelserne så skal Landstyret udfører opgaverne henhold til godkendelserne. De er færdigøret, selv at disse da vi ikke er tilfredse med dem, at vi kom med kritik og det er heller ikke første gange vi kommer med kritik, gad vide, hvor mange gange vi har sat kritiserende indhold til debatten af fonden. Vi er ikke tilfredsstillet med forholdene vi sagde ikke, at vi går i stå. Vi er vidende om, at det går, sagde bare at det kan være meget bedre det med resultaterne
burde være meget bedre. Man kan ikke blot undskylde, som Landstyre at der er nogen der er gået i stå. Det er ikke tilfældet, vi ved allesammen at der sker noget, men vi stiller krav om da vi er de bevilgende myndighed her, at de bevilgede midler bliver brugt ordentligt og have en større effekt og virkning overfor samfundet. Dette vi har behov for, at derfor med hensyn til uddannelse, vi ved også de på kommen. Vi er ikke tilfredse med dem, men de kan blive bedre. Det er det vi har ønsket, derfor kan vi ikke altid sige eller oppusitionen ikke altid kan til, at sige at der ikke sker noget. Deri kan vil altid blive enige om, at der sker noget, men vi er ikke tilfreds med dem, vi kan blive bedre. Det kan vi vist nok alle blive enige om. Heldigvis eller taknemligvis er Landstyret opmærkspm på opgaverne og sagde det, at det skal de også være sådanne. De har en forpligtelse i Landstyret at Landstyret skal udføre Landstingets pålæg om opgaver så vidt mulig bedst muligt og det værdsætter vi allesammen, men det er det vi efterlyser at når der så bliver så, så mange midler, at det bliver udnyttet bedst muligt gavn for samfundet, det er nødvendigt. Vi sagde ikke noget, for at misforstå noget eller komme med noget usikker eller man kan måske med vilje misforstå noget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Landstyremedlemmet for Infrastruktur, miljø og råstoffer, efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Kim Kielsen, Landstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse, Siumut Ja tak, at der er noget midler i fonden der liggende ja, det er 792 millioner kroner der står i fonden netop nu, men det forskellige opgaver det pågår som jeg har allerede nævnt, der er flere forskellige projekter der pågår. Der er nogle projekter der er vel fungerende. I forhold til tidligere så har man brugt 169 milloner mere end i forhold til sidste år, indenfor anlægsområdet. Det næste måske også være at vi også Landsting og Landstyret sammen med kan være med til, at bygge, så kan man bruge og udnytte flere midler eller man kan have nogen medarbejder der kan arbejde dobbelt, dem der har lysten til, at arbejde værsgo der er
masser opgaver. Og med hensyn til forskellige opgaver at det løbende bliver bygget. Det er målsætning vi selvfølgeligt har. Landstingets Esmar Bergstøm, Inuit Ataqatigiits, henhold til hans bemærkninger, så er de dem der skal beslutte med hensyn til godkendelser af finansloven. Det Landstinget har også mulighed at fremsætte et anderledes ændringsforslag. Det er Landstinget. Med hensyn til den kommende finanslov, hvis de giver afslag på den, så kan Landstyret blot være nødsaget til, at stå stille. Det er altså flertallet der har godkendt den. At det midler, hvilken som helst midler. Det er de midler vi har og forpligelse til, at udnytte disse og i henhold til det målsætninger der er sat. Uanset om tallene på anlægsområdet uanset om de er uddannelse eller sundhedsområdet. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Jørgen Wæver Johansen, Siumut for en kort bemærkning, efterfølgende Marie Fleischer Demokraterne. Jørgen Wæver Johansen, Siumut Ja tak, til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører vil jeg gerne sige tak for, at han i sit andet emne fik tilpasset sit ordfører her ved trejde fremlæggelse og hører ved fremlæggelse så brugte han blandt andet ord følgende der lyder og jeg citerer: Uden større gavn for samfundet man lar dem stå stille citat slut. Det ikke tilfældet, midlerne der står i fonden samtlige midler er henhold til Landstingets beslutninger øremærket til bestemte projekter og bliver brugt. Ja det er alle fakta sådan og det er en af de reelle fakta er blandt andet af det særskilte projekter, det først nu at man har færdiggjort så mange af dem og de blev budgetteret sidste år og det er først nu man har brugt mange midler i forhold til sidste år, hvor man blandt andet har brugt 169 millioner kroner mere. Det er så favlende der går i den rigtige positive retning, og det er den som vi her i forbindelse med debatten af redegørelsen må sige tak for og dem har vi kommenteret overfor Landstyret
tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Marie Fleischer Demokraterne. Marie Fleischer, Demokraterne Selvom Jørgen Wæver Johansen sagde, at fonden er vel fungerende, så er det flertal der blev enige om, at de midler der henstå i fonden det alt for mange. Og man har også en dokumentation for at når man ser på fondens midler, men denne debat må ikke trække ud og vi er blevet enige om at flertal her blevet enige om at vi selv tage den op i udvalget og have de så tal og indhold i fonden, så kan vi få dem mere nøje undersøgt og her der blev fremlagt af Landstyret den kom i fredags eftermiddag også er det i går, tirsdag den 1. Arbejdsdag. Så skal vi færdiggøre den derfor må vi erkende at vi ikke har læst alle tallene, derfor er det godt at denne sag vil blive særskilt taget op i udvalget, og derfor vil jeg gerne opfordre til, at man i fremtiden skal afgive denne redegørelse tidsnok inden behandling her i salen. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Der er ikke flere der har markeret sig dermed er behandlingen af punkt 45, det er redegørelse om anlægs og renoveringsfonden færdig. Og det er så i udvalget selv, hvis den vil gå ind for det i henhold til de egen vilje sådan at den bliver behandlet selv.
19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 13:00. Dagsordens punkt 53. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for 2007. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det punkt 53 det er om punkt om godkendelse af Landskassens regnskab for 2007. Det første behandling. Og det er Landstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender der skal fremlægge værsågod. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. LABU Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi sige også tak og vi vil nu holde pause. Og vi starte igen kl. 13. Og vi starter med partiernes ordførere. Vi holder pause. Mødet der startede i formiddags vil fortsætte nu. Og det er så forslag om godkendelse af landskassens regnskab for 2007. Det blev fremlagt af landstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender. Og vi går nu over til partiernes ordførere. Først Otto Jeremiasssen, Siumut, derefter Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiit. Værsågod. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. Vi skal fra Siumut, efter grundig gennemgang, af Landskassens regnskaber for 2007, komme
med følgende udtalelse. Vi vil fra Siumut takke Landsstyremedlemmet for Økonomi og Udenrigsanliggender, samt de forskellige implicerede i forbindelse med udarbejdelse af Landskassens regnskab for 2007. Landstinget havde i 2007 et underskud på 267 mio. kr., til trods for tillægsbevilling, hvor man havde budgetteret med et underskud på 430 mio. kr. Vi har bemærket i Siumut, at selvstændigt næringsdrivende også har haft et udbytterigt år i 2007, at der kun er nævnt få arbejdsløse. Herudover har der også været en stigning i indtægter, herunder øget skatteindtægter, som Landsstyret nævner, hvilket Siumut glæder sig over. Der er også stigning i indtægterne indenfor såvel råstofudvinding som turistindustrien. Herudover går det fortsat godt indenfor byggebranchen, især i Nuuk. Vi har i Siumut bemærket, at der derimod er nedgang i fiskeriet. Landstinget har i 2007 budgetteret med et underskud på 393 mio. kr. Landsstyret skriver, at dette bl.a. skyldes stigning i byggerisektoren, herunder uddannelse og vandkraftværkbyggeri. Den store udgiftforøgelse vedrører en særlig høj økonomisk bevilling til Nukissiofiit til byggeri af vandkraftværk på 200 mio. kr., som er udlæg til lån, som vi fra Siumut har forståelse for. Årets regnskabsresultat med et underskud på 267 mio. kr., hvor 200 mio. kr. er et låneudlæg til vandkraftværkbyggeri, men disse forventes at bliver tilbagebetalt. Vi har også fra Siumut forståelse for, at Landstingets Økonomiudvalg har godkendt en bevilling på 37 mio. kr., således bliver det samlede underskud på 430 mio. kr. Vi er tilfredse med, at de eksterne revisorer, der har udfærdiget Landskassens regnskaber 2007 er uden kommentarer, hvorfor vi henviser til, at arbejdet videreføres i Landstingets Revisionsudvalg. Man må forvente, at vi som sædvanlig kommer med mere uddybende kommentarer til 2. behandling af nærværende punkt til Landstingets efterårssamling.