Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom på, at denne evaluering kun er en del af den samlede evaluering, som bliver en rapport, hvor der både tages kvantitative og kvalitative data med. Del I: Beskrivelse af deltagerne I analyserne indgår medarbejdere, som angiver, at de er ansat på Bakkeager, Rosengården, Højagercentret eller Hejlskov (interventionsgruppen) samt Aagården eller Smidstrupparken (kontrolgruppen). Baselineundersøgelsen blev gennemført i perioden 1/10-2010 til 31/10-2010, 3-mdr. undersøgelsen blev gennemført 3 måneder efter den enkelte deltager havde været på kursus. Den første 3 måneders evaluering blev udsendt uge 1, 2011 og den sidste 3 måneders evaluering blev udsendt uge 24, 2011. 1-års undersøgelsen blev gennemført i perioden uge 1, 2012 frem til uge 38, 2012, alle udsendt ca. et år efter endt kursus. Nedenstående tabel viser antallet af deltagere i de tre spørgeskemaundersøgelser, som blev gennemført i løbet af projektperioden. Hovedparten af deltagerne er kvinder: Ved 1-års undersøgelsen udgør kvinderne 100% af kontrolgruppen og 99% af interventionsgruppen. Tabel 1: Antal deltagere i de tre runder af undersøgelsen. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 39-22 Intervention 212 170 150 Data er anonymiserede, og det er således ikke muligt at analysere, hvilke ændringer, der sker for den enkelte medarbejder i løbet af projektperioden. Det betyder, at analyserne gennemføres som sammenligninger af helbred, trivsel osv. i hele den gruppe af medarbejdere, som er på arbejdspladsen på det pågældende tidspunkt. I interventionsgruppen, er der kun udsendt skemaer til dem, som har været på kursus. I kontrolgruppen, er der kun udsendt evalueringsskemaer ud til de e- mail adresser som også fremgik af baseline undersøgelsen, således det kun er dem som har fået et skema til baseline, der har haft mulighed for at besvarer 1 års evalueringen. 1
Svarprocent Interventionsgruppen Ved baseline var der udsendt skemaer til 216 medarbejdere, hvor svarprocenten var 98 % 3 måneders evalueringssvarprocenten svarprocenten var 78,7 % 1 års evaluering svarprocenten var 69,4 % Kontrolgruppen Ved baseline var der udsendt skemaer til 40 medarbejdere, hvor svarprocenten var 97,5 % Ved 1 års evalueringen var svarprocenten 55 % Ser vi nærmere på hvert enkelt plejecenter, varierer antallet af deltagere væsentligt (Figur 1). Især antallet af deltagere e i kontrolgruppen er lavt og halveres fra baseline til 1-årsopfølgningen. Såfremt svarprocenten 1 i en undersøgelse er meget lav, bør det give anledning til overvejelser om, hvorvidt deltagerne er repræsentative for hele medarbejdergruppen. Det kan fx enten n være de mest tilfredse eller de mest utilfredse, der deltager i undersøgelsen. Det er ikke til at vide, om det er de samme, som besvarer alle skemaerne, om der er nogen, som ikke har besvaret baseline, men kun 1 års skemaet, eller måske kun 3 måneders skemaet. Dog er der stor svarprocent ved baseline, hvilket gør det mindre sandsynligt, at der er mange, der kun har besvaret 3 måneders og 1 års evalueringen, som ikke har besvaret baseline. Figur 1: Antal deltagere i undersøgelsen fordelt på plejecenter og runde. 1 Antallet af deltagere divideret med det samlede antal som opfyldte inklusionskriterierne. 2
Fordelingen af arbejdstider i interventions- og kontrolgruppen er tilnærmelsesvis ens i de forskellige runder af spørgeskemaundersøgelsen. Det er derfor ikke sandsynligt, at eventuelle forskelle mellem grupperne kan forklares med, at de har forskellige arbejdstider. Figur 2: Arbejdstider blandt deltagerne i undersøgelsen. Skiftende arbejdstider består af kategorierne dag/aften; aften/nat; dag/nat; dag/aften/nat. Ser vi på aldersfordelingen i interventions- og kontrolgruppen ved 1-års undersøgelsen, er kontrolgruppen n væsentligt ældre: Her er der ingen deltagere under 30 år, mens disse udgør 10 % i interventionsgruppen. Samtidig er 29 % af deltagerne i kontrolgruppen over 60 år, mens denne gruppe kun udgør 7 % i interventionsgruppen. Forskellig alderssammensætning i interventions- og kontrolgruppen vil dog derfor kunne være en bidragende forklaring på eventuelle forskelle mellem grupperne. Der er ikke data om deltagernes aldersfordeling ved baseline og 3-mdr. undersøgelsen. Figur 3: Aldersfordeling i interventions- og kontrolgruppen ved 1-årsundersøgelsen. 3
I spørgeskemaerne bliver deltagerne bedt om at angive deres jobbetegnelse. Gruppen Andet indeholder primært sosu-assistenter og -hjælpere. For sammenlignelighedens skyld fremstilles resultaterne på samme måde for de tre runder af undersøgelsen. Det tyder ikke på, at der er forskelle i personalesammensætningen i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Figur 4: Deltagernes jobbetegnelse i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Hovedparten af medarbejderne i undersøgelsen er ansat inde defineret som, at de er ansat i plejen på et plejehjem/i ældreboliger Tabel 2: Medarbejdernes primære arbejdsområde. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 87 % - 73 % Intervention 84 % 88 % 89 % Del II: Selvrapporterede effekter i interventionsgruppen Interventionen Samtlige medarbejdere i interventionsgruppen, har deltaget på et intensivt kursus i bevægelseslæring og forflytningsteknik af en uges varighed. Derudover har de været på et 2 dages opfølgningskursus, efter ca. et år, og der er igangsat systematisk undervisning i forflytningsteknik på de enkelte plejecentre. Kontrolgruppen har fået en dags undervisning i bevægelseslæring og forflytningsteknik af to terapeuter, fra et af interventionsplejecentrene. Disse har været på et ekstra kursus i projektperioden, hvor vedkommende har fået redskaber til at varetage denne undervisning. Ved 1-års opfølgningen bliver deltagerne fra kontrolgruppen bedt om at besvare, hvorvidt de har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af de sidste 12 måneder. Svarfordelingen fremgår 4
af nedenstående tabel. Resultatet viser, at 15 ud af de i alt 22 personer i kontrolgruppen svarer, at de har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af de sidste 12 måneder interventionen. Tabel 3: Andelen af deltagere, der har modtaget undervisning i forflytningsteknik inden for de seneste 12 måneder. Kontrol Ja 15 (71 %) Nej, har ikke deltaget 6 (29 %) Total 21 (100 %) Resultaterne fra baselineundersøgelsen viste desuden, at 100 % af medarbejderne på Aagården og 93 % af medarbejderne i Smidstrupparken havde modtaget undervisning i forflytningsteknik før projektet gik i gang. Hvor det var 46 % fra Bakkeager, 71 % fra Rosengården, 70 % fra Højagercentret og 87 % fra Hejlskov der havde modtaget undervisning i forflytningsteknik før projektstart. 5
Viden, forbedringer, adfærdsændringer og initiativ til forandringer I spørgeskemaet blev deltagerne bedt om at besvare en række spørgsmål, som handlede om konsekvenserne af at have deltaget i interventionen. For ingen af målingerne var der statistisk signifikant forskel i resultaterne for de fire plejecentre, og resultaterne præsenteres derfor samlet. Et af spørgsmålene i spørgeskemaet lød: I hvor høj grad oplever du, at projektet Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab har : - Givet dig den nødvendige viden om, hvordan du skal bruge din krop, når du foretager personforflytninger i dit arbejde (1 er lav viden, 7 er meget høj viden)? - Givet dig viden om, hvad du selv kan gøre, for at undgå skader? (1 er lav viden, 7 er meget høj viden)? - Givet dig viden til at bruge borgerens egne ressourcer og på den måde reducere den fysiske belastning af din egen krop? (1 er lav grad, 7 er meget høj grad)? - Været medvirkende til at forbedre samarbejdet med dine kolleger og din leder om at forebygge skader og fremme sundheden på din arbejdsplads? (1 er ingen forbedring, 7 er meget stor forbedring)? - Forbedret noget for borgerne (1 er ingen forbedring, 7 er stor forbedring)? Resultaterne viser, at gennemsnitsscoren for de 5 spørgsmål ligger mellem 5,35 og 5,96. Dvs. at det gennemsnitlige udbytte af kurset ligger over middel. Figur 5: Det selvrapporterede gennemsnitlige udbytte af kurset i interventionsgruppen på en skala fra 1 til 7. 6
Ser vi på de selvrapporterede adfærdsændringer efter kurset, finder vi, at 59 % har ændret deres måde at tænke og handle på, 65 % har ændret arbejdsteknikker og -metoder, 79 % har ændret bevægelser, og kun 3 % svarer, at de ikke har ændret adfærd som følge af kurset. Figur 6: De selvrapporterede adfærdsændringer efter deltagelse i kurset. 7
Deltagerne i interventionsgruppen er desuden blevet bedt om at angive, om de efter kurset har taget initiativ til praktiske forandringer i løbet af arbejdsdagen. Svarkategorierne for dette spørgsmål er: - Ja, jeg bruger andre og flere hjælpemidler end tidligere. - Ja, jeg bruger borgerens ressourcer mere end tidligere. - Ja, jeg kommer med forslag til mine kolleger om at ændre arbejdsrutiner. - Ja, jeg er kommet med forslag til min leder om ændringer. - Ja, jeg vurderer risici bedre og sætter grænser tidligere for ikke at komme til skade selv, og for at borgeren ikke skal komme til skade. - Ja, jeg arbejder mere opmærksomt og passer på min arbejdsstilling. - Nej, jeg har ikke forandret min praksis efter dette kursus. Ifølge medarbejderne i interventionsgruppen har kurset også bevirket, at de har taget initiativ til praktiske forandringer i hverdagen. I alt svarer mindst 2 ud af 3, at de bruger borgerens ressourcer mere end tidligere og at de arbejder mere opmærksomt og passer på deres arbejdsstilling. Omkring halvdelen af medarbejderne bruger andre eller flere hjælpemidler og foretager en bedre risikovurdering. Det er mindre udbredt at komme med forslag til kolleger (under en tredjedel) eller med forslag til lederen om forbedringer (mindre end hver tiende). Det kan diskuteres, om der skal gøres en ekstra indsats for at få medarbejderne til at komme til lederen med ændringsforslag, da forebyggelse af bevægeapparatsbesvær og forbedring af det fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø på denne måde kan løftes fra at være et individuelt anliggende til at være et organisatorisk anliggende på arbejdspladsniveau. Figur 7: Deltagernes selvrapporterede initiativer til praktiske forandringer i hverdagen. 8
De selvrapporterede ændringer ligger tæt op af resultaterne fra 3-måneders evalueringen. Det vil sige, at der ikke sker væsentlige ændringer i de selvvurderede effekter i løbet af den sidste del af projektperioden. Del III: Effekter af interventionen sammenligning af interventions- og kontrolgruppen Fysisk arbejdsmiljø Ser vi på udviklingen i det fysiske arbejdsmiljø i løbet af projektperioden, finder vi, at der både i interventions- og kontrolgruppen sker et fald i andelen af medarbejdere, som dagligt udfører mere end 10 personforflytninger. Forskellene er dog for små til, at vi med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at de ikke skyldes en tilfældighed. Det skal bemærkes, at der ved 1- årsundersøgelsen er store forskelle mellem interventionsgruppens plejecentre i forhold til andelen, som har mere end 10 daglige personforflytninger (Bakkeager: 35 %; Rosengården: 26 %; Højagercentret: 14 %; Hejlskov: 5 %). Eftersom der sker et fald i både interventions- og kontrolgruppen, tyder det på, at denne udvikling ikke nødvendigvis kan tilskrives interventionen, men at det enten er udtryk for en generel udvikling inden for branchen eller kan hænge sammen med at både interventions- og kontrolgruppen har modtaget undervisning i forflytninger. Nærværende analyser kan dog ikke give nærmere svar på, hvad der er årsagen til dette billede. Figur 8: Andelen af medarbejdere der dagligt udfører mere end 10 personforflytninger. 9
I næste figur ser vi på andelen af medarbejdere, ere, som svarer, at de udfører aleneforflytninger ofte eller meget ofte. Her ser vi en stigning fra 6 % til 18 % i kontrolgruppen og et fald fra 9 % til 5 % i interventionsgruppen (ingen forskel blandt plejecentrene i interventionsgruppen). Disse forskelle kan være udtryk for tilfældigheder, men det er dog tydeligt ud fra figuren, at udviklingen i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen har været modsatrettede i løbet af projektperioden. Man kan derfor tentativt konkludere at interventionen har bremset en negativ udvikling, som ellers ville have været sket. Man skal dog være påpasselig med denne konklusion, da det statistiske materiale er forholdsvis tyndt. Figur 9: Andelen af medarbejdere, som ofte eller meget ofte foretager aleneforflytninger i situationer, hvor der burde have været to til det. Når deltagerne bliver bedt om at angive årsager til, at de foretager aleneforflytninger, angives en række forskellige årsager, der præsenteres i nedenstående tabel. På det overordnede plan er der ikke forskel mellem interventions- og kontrolgruppen. Til gengæld er der statistisk signifikant forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen, når det gælder andelen af medarbejdere, som angiver, at jeg synes, at jeg godt kunne klare det selv, som årsag til aleneforflytninger. Tabel 4: Årsager til aleneforflytninger. Kontrol Bakkeager Rosengården Højagercentret Hejlskov Tidspres Ikke muligt at få hjælp af kollega For besværligt at få fat i en kollega At jeg syntes at jeg kunne klare det selv 27 % 27 % 9 % 27 % 20 % 27 % 20 % 30 % 5 % 29 % 2 % 36 % 22 % 14 % 11 % 37 % 18 % 35 % 15 % 58 % 10
Hverken i interventions- eller kontrolgruppen sker der en ændring i andelen af medarbejdere, som anvender (løfte)hjælpemidler, når de løfter eller forflytter en bruger, og der er ikke statistisk signifikante forskelle mellem plejecentrene i interventionsgruppen ved 1-årsundersøgelsen (Bakkeager: 100 %; Rosengården: 87 %; Højagercentret: 86 %; Hejlskov: 86 %). Det tyder således ikke på, at interventionen har haft betydning for medarbejdernes brug af hjælpemidler. Igen skal man dog være opmærksom på, at også hovedparten af medarbejderne i kontrolgruppen har modtaget undervisning i forflytningsteknik i løbet af opfølgningsperioden. Figur 10: Andelen af medarbejdere, som anvender (løfte)hjælpemidler, når de løfter eller forflytter en bruger. 11
Undersøges deltagernes vurdering af den samlede fysiske belastning i deres arbejde, finder vi en lille stigning i kontrolgruppen (fra 4,25 til 4,41) samt et lille fald i interventionsgruppen nsgruppen (fra 3,98 til 3,59). Sidstnævnte er statistisk signifikant, hvilket betyder, at vi kan være temmelig sikre på, at den observerede ændring ikke blot skyldes en tilfældighed. Ved 1-årsundersøgelsen fastholdes faldet som et signifikant fald, set i forhold til baseline. Figur 11: Deltagernes vurdering af den samlede fysiske belastning i arbejdet (1 = Meget, meget let; 7 = Meget, meget anstrengende). Nedenstående tabel viser hyppigheden af lænderygulykker i interventions- og kontrolgruppen i de tre runder af spørgeskemaundersøgelsen. Vi finder ingen statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af lænderygulykker i løbet af projektperioden hverken i interventionsgruppen eller kontrolgruppen, og der er ingen forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen. ntionsgruppen. Tabel 5: Andelen af medarbejdere der har oplevet en lænderygulykke inden for de sidste 12 måneder. Baseline 3-mdr. opfølgning 1-års opfølgning Kontrol 9 % - 6 % Intervention 0 % 6 % 5 % 12
Helbredsudfald og smertekontrol I det følgende analyseres forskellige udfald relateret til smerteoplevelse, helbred og bevægeapparatbesvær. Vi finder, at når det drejer sig om oplevelsen af smertekontrol og smertehåndtering, sker der kun ganske få forskelle i løbet af projektperioden, og ingen af dem er statistisk signifikante, ligesom der ved 1-årsundersøgelsen ikke er forskel mellem de fire plejecentre i interventionsgruppen. Figur 12: Oplevelsen af kontrol over smerter (0 = Ingen kontrol; 6 = Fuld kontrol). Figur 13: Oplevelsen af muligheder for at påvirke og formindske smerter (0 = Ingen muligheder; 6 = Store muligheder). 13
Medarbejderne er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige grad af besvær (smerte eller ubehag) i lænderyggen, nakken/skulderne eller knæene indenfor de sidste 12 måneder. Disse analyser er foretaget ud fra alle besvarelser, uagtet at der er nogen, som har sprunget spørgsmålet over, hvor der i analysen arbejdes med at, de så ingen smerter har haft. Analysen viser, at for nakke/skuldersmerter er niveauet af smerter og ubehag signifikant lavere i både interventions- og kontrolgruppen, når man sammenligner baseline med 1-årsundersøgelsen. For rygsmerter og knæsmerter er der ingen signifikant forskel mellem baseline og 1-årsundersøgelsen. Fig. 14 Deltagerne gennemsnitlige grad af rygsmerter inden for de sidste 12 måneder Fig. 15 Deltagerne gennemsnitlige grad af nakke/skulder smerter inden for de sidste 12 måneder 14
Fig. 16 Deltagerne gennemsnitlige grad af knæ smerter inden for de sidste 12 måneder 15
Ser vi på 7-dages prævalenserne af bevægeapparatbesvær, finder vi på samme måde som i 3- månedersundersøgelsen, at der sker et statistisk signifikant fald i forekomsten af lænderygbesvær i interventionsgruppen fra 35 % ved baseline til 25 % ved 3-mdr. undersøgelsen og 23 % ved 1- årsundersøgelsen. Eftersom vi samtidig kan observere en lavere 7-dages prævalens af lænderygbesvær i kontrolgruppen, kan vi dog ikke være sikre på at faldet i interventionsgruppen skyldes interventionen. Samtidig finder vi, at 7-dages prævalensen af lænderygbesvær varierer mellem plejecentrene i interventionsgruppen (Bakkeager: 52 %; Rosengården: 19 %; Højagercentret: 32 %; Hejlskov (32 %). Vi finder ingen forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen eller mellem baseline og 1-årsundersøgelsen i relation til nakke/skulderbesvær og knæbesvær. Figur 17: Forekomsten af bevægeapparatbesvær i forskellige regioner inden for de sidste 7 dage. 16
Brug af smertestillende medicin Ser vi på, medarbejdernes selvvurderede brug af smertestillende medicin efter kurset, finder vi at hovedparten (44-69 %) angiver, at de bruger den samme mængde som før. Samtidig angiver 28-53 %, at de bruger mindre medicin end før, og 3-11 % bruger mere medicin. Der er statistisk signifikant forskel mellem plejecentrene i interventionsgruppen mht. disse resultater. Figur 18: Deltagernes selvvurderede brug af smertestillende medicin mod smerter i kroppen efter kurset (1 = Meget mindre; 4 = Det samme som før; 7 = Meget mere end før kurset). Ser vi på medarbejdernes selvrapporterede fysiske tilstand, finder vi, at der er sket en forbedring i kontrolgruppen i løbet af opfølgningsperioden, mens der ikke er sket nogen ændring i interventionsgruppen. Det tyder også på, at der er en tendens til en bedre fysisk tilstand i kontrolgruppen sammenlignet menlignet med interventionsgruppen, om end en sådan forskel ikke kan fastslås med statistisk sikkerhed. Figur 19: Medarbejdernes selvvurderede fysiske tilstand ved 1-årsundersøgelsen. 17