Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High: Psychological Adjustment Among Melanoma Survivors at High Risk of Developing New Primary Disease. Jordana Mcloone, Kaaren Watts, Scott Menzies, Bettina Meiser, Phyllis Butow and Nadine Kasparian. STUDIETS FORMÅL Var formålet tydeligt formuleret? LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Hvilke sygeplejefaglige områder blev undersøgt? Coping, adaption, screening and prevention. Psychosocial aspekt of cancer. Kommentarer Beskriv kort studiets formål. To explore melanoma-related belifs and experiences psycological adjustment to melanoma risks, and supportive care needs. Studiet har til formål at undersøge melanom relaterede tanker og oplevelser og den psykosociale tilpasning til melanoma risici og behovet for støttende pleje hos patienter der er eller har været diagnosticeret med malingt melanoma. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie Hvordan passer studiet til sygeplejen og/eller dit forskningsspørgsmål? Studiet passer til vores problemstilling af sygdommen. Emnerne der er behandlet i studiet er relevant for os, da vi har nogen af de samme emner. Mestring, tilpasning, screening og forebyggelse. Det psykosociale aspekt ved cancersygdom. 1
STUDIEDESIGN: Hvilket design blev anvendt: o etnografisk o grounded theory o aktionsforskning X fænomenologisk X andet Blev der identificeret et teoretisk perspektiv? X Ja O Nej Hvilket design havde studiet? Var designet egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet på området, etiske spørgsmål). Beskriv studiets teoretiske perspektiv. Beskriv de metoder, der blev anvendt til at besvare forskningsspørgsmålet Der er en fænomenologisk tilgang til de kvalitative telefoninterviewene og derefter er der anvendt en hermeneutisk tilgang til bearbejdelsen af disse. En fænomenologisk tilgang til de kvalitative interviews er et godt design, da det man vil have ud af studiet er personers oplevelser af og tanker omkring sygdommen. Studiets teoretiske perspektiv tager udgangspunkt Richard S. Lazarus og hans stress og mestringsmodel og Suzanne Vickbergs teori om frygt for cancer recidiv. Anvendte metoder: o Deltagerobservation x Interviews o Historiske o fokusgrupper o andre 2
UDVÆLGELSE AF UNDERSØGELSESDELTAGERE: Processen med at finde et formålstjenligt udvalg blev beskrevet Undersøgelsesdeltagerne blev inkluderet i studiet, indtil data var mættede Beskriv anvendte metoder til udvælgelse at undersøgelsesdeltagere. Blev der udvist fleksibilitet i udvælgelsesprocessen? Beskriv etiske procedurer. Der er anvendt purposive sampling methodology. Flere diagnoser af invasivt melanoma eller et primært invasivt melanoma og tilstedeværelsen af dysplastic nevus syndrome, stort kendskab til High Risk klinikken, sufficient engelsktalende, over 18 år, der blev udvist fleksibilitet i forhold til ovenstående og studiet bestod af både mænd og kvinder. Man har fra forskernes side indhentet godkendelse fra relevante etiske instanser. Blev der indhentet informeret samtykke? 3
DATAINDSAMLING Klarhed i beskrivelser Tydelig og fuldstændig beskrivelse af: Ja nej Sted: Ja. Deltagere:Ja Forskerens kvalifikationer Alle forskere har en PhD-grad og arbejder alle i felter der er relevante for studiets problemstilling Forskerens rolle og forhold til deltagerne: Nej Identifikation af forskerens forforståelse: Nej Procedure-stringens Der blev udvist stringens i forhold til dataindsamlingen: X Ja Beskriv studiets kontekst: Var den tilstrækkeligt beskrevet for forståelse af helheden? Beskriv hvorledes forskellige elementer i studiet blev dokumenteret. Manglede der noget? Beskriv dataindsamlings-metoder. På hvilken måde var data repræsentative for helhedsbilledet? Beskriv om der blev udvist fleksibilitet ved dataindsamlingsprocessen? Studiet har fundet sted i Australien, på High Risk klinikken på Royal Prince Alfred Hospital i Sydney. Studiets kontekst er beskrevet, men den kunne have været mere dybdegående. Alle telefoninterviewene blev optaget på bånd. Dataindsamlingen er foretaget ved hjælp af semistrukturerede telefoninterviews. Denne metode udelukker observation af nonverbalt sprog. Der blev udvist fleksibilitets ved dataindsamlingen, forstået på den måde at interviewene var semistrukturerede. 4
ANALYSE AF DATA Analytisk præcision Dataanalysen var induktiv Resultaterne var i overensstemmelse med og afspejlede data Efterprøvningsmuligheder: Beslutningsveje og regler beskrevet o Ja X Ikke beskrevet Beskriv dataanalyse-metode(r). Var metoderne relevante? Hvilke alternative forklaringer blev undersøgt? Beskriv forskerens beslutninger m.h.t. transformation af data til temaer/koder. Beskriv grundlaget for udvikling af temaer. Hvordan blev de undersøgte begreber og disses relationer tydeliggjort? Beskriv de begrebsmæssige konstruktioner, der fremkom. Interviewene blev kodet af flere omgange og man endte til sidst ud med flere koder, der blev inddelt i en hierarkisk ordnede kategorier, for at skabe struktur. For at sikre at man fik kodet rigtigt, har to mere kodet på empirien og forskerne har derefter sammenlignet kodningerne og ved uoverensstemmelser blev der diskuteret til der var opnået enighed. Transformation af data til temaer/koder blev relevant beskrevet Teoretiske sammenhænge: Fremkom der et meningsfuldt billede af det undersøgte fænomen? 5
TROVÆRDIGHED Blev triangulering beskrevet for: Ja Nej Kilder/data: Nej Metoder: Nej Forskere: Nej Teorier: Nej Anvendtes kontrol med deltagere for at verificere resultater? o Ja X Ikke beskrevet Beskriv de strategier der blev brugt for at sikre resultaternes troværdighed. Der er i studiet ikke anvendt nogen form for triangulering i studiet. KONKLUSIONER OG IMPLIKATIONER Svarede konklusionerne til undersøgelsens resultater? X Ja Bidrog resultaterne til teoriudvikling og fremtidig sygepleje praksis og forskning? o Ja X Nej Hvad konkluderes ud fra studiet? Hvad var implikationerne for sygepleje praksis og forskning? Hvad var studiets største begrænsninger? Ud fra studiet konkluderes af patienterne frygtede at få et nyt malignt melanom, men at de var trygge og stolede på personalet på High Risk klinikken. Det konkluderes endvidere, at der er mangel på informationer om gode solvaner specifikt møntet på personer der har øget risiko for udvikling af malignt melanom. Det konkluderes også at denne gruppe at patienter har brug mere støtte end de nu oplevet og de føler sig ikke altid hjemme i støttegrupper for cancerpatienter. Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital) Bearbejdet til sygeplejerskeuddannelsen Hjørring til udviklingsprojekt /lit okt.2008 5 6