AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk r = r via kapitalbevægelser (CF), som er store relativt til den betragtede økonomis kapitalmarked. Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) P = L(r,Y) (L*) Eksogene omfatter: T,G,r,P og P. FLYDENDE KURS: eksogen, de endogene er Y og e. Pengepolitisk autonomi. FAST KURS: e eksogen, de endogene er Y og. Kontrol med valutakursen. To forskellige modeller afhængigt af valuta-kursregime! Analyseres ved IS*- og L*-kurve.
VAREARKEDET OG IS*-KURVEN Y = E = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) PENGEARKEDET OG L*-KURVEN P = L (r,y). (L*) IS*-kurven (e Y ): Stigning i e sænker NX og dermed efterspørgselsbestemt produktion Y. Skift i IS*-kurven: G, T, r, P, P, C( ), I( ), NX( ). L*-kurven lodret for givet. Skift i L*-kurven:, P, r, L(, ) Variationer i flytter L*-kurven højre/venstre.
SALET ODEL, FLYDENDE KURS Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) P = L(r,Y) (IS*) (L*) 1) Ekspansiv finanspolitik (G, T ) eller bare positivt stød til IS-kurven fx via ændret I( ): Endogene: Y og e. Eksogene:Alleandre,incl.. Kausal struktur: (L*) bestemmer Y,hvorefter(IS*) bestemmer e. Ny ligevægt: Uændret Y, større e, mindre NX: Antag først e uændret, Y vokset med skift i IS* overefterspørgsel efter (indlandets) penge giver tendens til indenlandsk rentestigning, r>r stigning i kapitalbev. ind og i eftersp. efter DKK pres opad på valutakursen, e stiger NX og dermed Y falder. Ekspansiv effekt ophæves af stigning i valutakurs! (Dette hænger tungt på uændret).
2) Pengepolitik ( ) eller bare positivt stød til Lkurven (velociteten): SALET ODEL, FAST (JUSTERBAR) KURS Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) P = L(r,Y) (L*) Endogene: Y og. Eksogene:Alleandre,incl.e. Ny ligevægt: Større Y,mindree, størrenx. Kausal struktur: (IS*) bestemmer Y, hvorefter(l*) bestemmer. Den monetære transmissionsmekansme: Først uændret e og Y overudbud af penge giver tendens til indenlandsk rentefald, r<r kapitaludstrømning og øget udbud af DKK e falder NX og Y stiger.
1) Ekspansiv finanspolitik (G, T ) eller bare positivt stød til IS-kurven: 2) Valutakurspolitik (e ): Ny ligevægt: Større Y, større, uændret NX. Tilpasningsmekanisme? Øget efterspørgsel giver større Y givet e. Antag først uændret overefterspørgsel efter penge giver tendens til indenlandsk rentestigning kapitalindstrømning, pres opad på e støttesalg af DKK større. Ny ligevægt: Større Y, større, større NX. Transmissionsmekansmen?
RENTEFORSKELLE OG LANDERISIKO Se igen på centrale pariteter bag realrenteparitet: NIRP: µ e e i + = i + θ e PPP: µ π e e e + =(π ) e e Begrundelser for risikopræmie θ : Valutakursusikkerhed og risikoaversion: Begrundelsen ligger i usikkerheden omkring den systematiske, gennemsnitlige forventede kursbevægelse ( e/e) e. Landerisiko: Grad af tillid til indenlandske debitorer, offentlige og private, hos ind- og udlændinge. i π e = i (π ) e + θ r = r + θ odel: Y = C(Y T )+I(r + θ)+g + NX( ep P ) (IS*) P = L(r + θ, Y ) (L*) Betragt en stigning i θ fra θ 1 til θ 2, fx forårsaget af nedbrud i tilliden til det politiske system (exico 1994-95), eller det finansielle system (Asien 1997-98), eller finanskrisen (DK, okt/nov. 2008): Ved den gamle rente r + θ 1 ville investorerne trække kapital ud af landet, hvilket giver pres nedad på valutakursen og opad på renten. Balance med international rente kræver ny rente på r + θ 2. lavere invester- IS*-kurven skifter til venstre pga. ingsefterspørgsel, I(r + θ). L*-kurven skifter mod højre pga. lavere pengeefterspørgsel fra renteeffekten, L(r + θ, Y ).
Effekt under fast valutakurs: Effekt under flydende kurs: BNP falder og må nedbringes (kraftigt) for at forsvare valutakursen via opkøb af egen valuta! en: Det kan være svært at forsvare valutakursen pga. utilstrækkelig valutarserve og fristende at lade være. Devaluering ses ofte ved finansiel krise. Kan give ny stigning i risikopræmien. Ond cirkel. BNP stiger og valutakursen falder? Paradoksalt! Vigtige modifikationer: 1) Tilpasning af valutakurs (accepteres ikke, ned), 2) indenlandsk prisniveau (stiger pga. lavere valutakurs) og 3) pengeefterspørgsel (stiger pga. usikkerhed). Sandsynlig reaktion: BNP falder.
HOVEDPOINTER 1. I en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser må man vælge mellem: Pengepolitisk autonomi, ingen kontrol med valutakursen og Kontrol med valutakursen, ingen pengepolitisk autonomi. 2. Effekterne af forskellige former for økonomisk politik afhænger fuldstændigt af valutakursregimet: Flydende kurs: Finanspolitik uvirksom, pengepolitik virksom. Fast kurs: Finanspolitik virksom, pengepolitik underordnet, (valutakurspolitik virksom). Finanspolitik uvirksom under flydende kurs? Hvis centralbank akkomoderer med, da fås effekt. en det er pengepolitikken, der giver effekten eller, der er ikke helt flydende kurs!
Fastkurssystemer med (i princippet) justerbare kurser: Guldfod, Bretton Woods, ES, DK ift. EURO. Valutaunion? Flydende kurser: Fx England og Sverige ift. EUROland/USA, eller USA ift. EURO-land. I praksis er der ikke nødvendigvis så stor forskel mellem fast og flydende kurs, idet: den faste valutakurs kan justeres ved de-/revaluering (evt. til flydende niveau ) og under flydende kurs kan pengepolitikken mere end skele til valutakursen (evt. til fast niveau ). Danmark på ren fastkurspolitik! FASTE VS. FLYDENDE KURSER For FLYD / mod FAST: Ved et fastkurs-regime mister man muligheden for at stabilisere økonomien via pengepolitik. For FAST / mod FLYD: Ved flydende valutakurs vil kursen fluktuere usikkerhed om værdien af fremtidige transaktioner mindre samhandel og investeringer over landegrænser og større risikopræmie på DKRrente. FAST som en diciplinerende, lavinflations- (penge-) politik? CB kan jo ikke bare lade pengemængden vokse. Nej, men valutaen kan devalueres. Og regler under flydende kurs ( inflation targeting ) kan også være diciplinerende. Fast kurs er dog nemmest implementerbar og mest gennemskuelig. Skulle så give mere volatilitet, men: DKs NB argumenterer: Relativt lille variabilitet i DKs BNP under regime med troværdig fastkurspolitik.
ONETÆR UNION Én valuta: $ for staterne i US, EURO for EU-lande. Valutakursen endegyldigt fastlåst. 1.Skal DK tilslutte sig Euroen/ØUen? Forstærker ovenstående fordele/ulemper: Nu ikke en gang valutakurspolitik mulig, og risikopræmie på DK-rente = 0. Fordele derudover: (i) Ingen vekselomkostninger. (ii) ere sammenlignelige priser på tværs af landegrænser - godt for konkurrencen. (iii) Politiske... KORTSIGTSODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre på hvordan fri kapitalmobilitet via CF skaber en nødvendig sammenhæng mellem r og r : 2.Er monetær union godt? Er det fx godt for Europa, fordi det (evt.) er godt for USA? Betydningen af: Asymmetriske stød. Arbejdskraftmobilitet. uligheden for centralt at føre finanspolitik (bl.a. ved at omfordele mellem regioner). Optimale valutaområder? Istorøkonomierstattesr = r af: CF = CF(r), CF 0 < 0.
SALET ODEL ED FLYDENDE KURS Y = C(Y T )+I(r)+G + NX( ep P ) (1) = L(r, Y ) P (2) NX( ep P )=CF (r) (3) Ligevægt: Her beskriver (3) valutamarkedet: Bestemmer e givet r, P og P.Endogene:Y, r og e. Sæt (3) ind i (1) til IS-L-model : Y = C(Y T )+I(r)+G + CF(r) P = L(r, Y ) (IS) (L) IS: Faldende sammenhæng r Y via: 1) r I... som sædvanlig og 2) r CF e NX... L: Stigende sammenhæng Y r som sædvanlig. IS-kurven er mere flad end i den lukkede økonomi (alt andet lige), netop fordi r nu påvirker efterspørgslen gennem en ekstra kanal.
1) Ekspansiv finanspolitik: 2) Ekspansiv pengepolitik: Bemærk: Y stiger, men mindre endidenlukkede økonomi (alt andet lige), pga. ekstra crowding out via CF: Y r CF e NX... Hvis helt vandret IS-kurve... Bemærk: Y stiger, og mere end i den lukkede økonomi (alt andet lige) pga. ekstra effekt: r CF e NX... Hvis helt vandret IS-kurve...