medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / december 2009 BEC og SDC gør klar til fusion/3 Et kreditinstitut i læ af bankerne/4 Flere tillidsmænd i bestyrelserne/9 Bestyrelsen har ansvar/10 CSR fra en nordlig vinkel/ 13 Grøn it og paraplyer med blålys/14 Tal om løn med dine kolleger/18
leder Laila Busted Formand Finanskrisen raser stadig Finanskrisens storme raser stadig over kredsens virksomheder. Hidtil har 25 virksomheder i vores geografiske dækningsområde skilt sig af med over 1.000 medarbejdere siden foråret 2008. Vi har været vidner til, at Roskilde Bank og Gudme Raaschou Bank er kollapset, og at Forstædernes Bank, bank Trelleborg og Lokalbanken er blevet overtaget af andre og større pengeinstitutter. Men vi mangler stadig i skrivende stund medio november en afklaring af situationen i Amagerbanken og i Skælskør Bank. Det er en fuldstændig uacceptabel og ubehagelig situation for medarbejderne ikke at vide, om deres bank overlever som selvstændigt pengeinstitut, eller om den skal overtages af en anden finansiel virksomhed og det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet. Det kan ikke være rigtigt, at medarbejderne skal vente så længe på at få en afklaring af deres situation. Helst ser jeg, at virksomhederne viser sig stærke nok til at kunne blive en del af Bankpakke II, således at medarbejderne er sikret deres arbejdspladser i den nærmeste fremtid. Det fortjener medarbejderne. Arbejdsløsheden vil være den afgørende faktor på, hvor dyb krisen bliver. Kan vi holde arbejdsløsheden på et lavt niveau, vil det ikke betyde noget, at der er mange teknisk insolvente boligejere. Men kommer der en høj arbejdsløshed, samtidig med at renten stiger, vil det blive en bombe under vores boligmarked. Der er derfor stadig nok at være opmærksom på, før vi kan ånde lettet op og sige, at krisen er overstået. Undersøgelser viser, at det rent faktisk kun er seks procent af vores bekymringer, der bliver til virkelighed, så måske skulle vi prøve at bekymre os lidt mindre. Og nu nærmer den søde juletid sig jo Jeg håber derfor snart, at julefreden også sænker sig over den finansielle sektor og Kreds Øst. I ønskes alle en god og forhåbentlig fredfyldt jul. Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015) Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Christoffer Regild Oplag: 8.000 Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet. Vi sikrer den menneskelige kapital 2 / kreds øst / december 09
Fusioner BEC og SDC gør klar til fusion En ny gigant nordisk finans it (NFIT) træder ind på det nordiske marked for finansiel it. Indtil videre får det fælles selskab mellem BEC og SDC ikke negativ indflydelse på beskæftigelsen. PBS fusion med norsk selskab koster heller ingen job Af journalist Carsten Jørgensen I september offentliggjorde BEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center) planer om at samle kræfterne i ét nyt slagkraftigt selskab. Det handler om etablering af et fælles selskab inden for it-udvikling og it-drift til finansielle virksomheder i Norden. I fredags den 30. oktober kom selskabet et væsentligt skridt nærmere sin identitet, da selskabets navn NFIT (nordisk finans it) blev offentliggjort ved en sammenkomst for de to stiftende virksomheder. 600 ansatte fra SDC og BEC deltog i fredag den 30. oktober i en festlig markering af, at de to selskaber samler kræfterne i et nyt slagkraftigt selskab nordisk finans it. Det foregik ved selskabets domicil på Oldenburg Allé 1 i Høje-Taastrup. Baggrunden for det nye selskab er, at både BEC og SDC står over for investeringer inden for it-løsninger til handel- og risiko. Ved at vælge samme løsning, nemlig Calypso, har parterne grebet en historisk god mulighed og indledt et samarbejde om Calypso, om etablering af en ny fælles it-platform og om it-drift. Samarbejdet skal trinvis udvikle sig til at omfatte større dele af de to stiftende selskabers opgaver. gennem en fordobling af volumen, langt bedre enhedspriser og en større kompetencebase - alt i alt vil der være tale om synergieffekter for et trecifret millionbeløb, hedder det i en pressemeddelelse fra selskaberne. SDC og BEC har gennem mere end 40 år leveret netbankløsninger, rådgivningssystemer, it-drift og anden finansiel it til pengeinstitutter, og samarbejdet her vil ifølge selskaberne indebære en markant styrkelse af konkurrenceevnen for de over 200 pengeinstitutter, som er tilsluttet SDC og BEC. De i alt 1.200 medarbejdere i SDC og BEC se frem til at beholde deres job. Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave, siger BEC s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze til Nyhedsbrevet Finans. nordik finansiel it ejes i et 50/50-forhold af SDC og BEC. Selskabets administrerende direktør, Hans Mørk, som tidligere blandt andet har været it-direktør for Danske Bank tiltrådte i oktober. Arbejde til alle Fuldt realiseret medfører samarbejdet massive stordriftsfordele PBS fusionerer med BBS og Teller Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske PBS Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som man sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej med. Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre førende nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal 2010. Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle institutioner og virksomheder bliver den nye virksomhed også en stærkere partner for eksisterende kunder, i og med at den vil kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel som på de nordiske og europæiske markeder. Indtil videre er der i forbindelse med fusionen ikke varslet fyringer. kreds øst / december 09 / 3
Arbejdspladsen Et kreditinstitut i læ af bankerne DLR Kredit mærker også finanskrisens kolde vinde men kalkulerer alligevel med et trecifret millionoverskud i år. En af fremtidens udfordringer er at forblive en attraktiv virksomhed for medarbejderne Af journalist Elisabeth Teisen DLR Kredit A/S ligger på mange måder i finansorkanens øje. DLR yder som underleverandør til lokal- og regionalbankerne realkreditlån til landbrug, gartneri, kontor- og forretningsejendomme og andelsboliger. Og ja, nogle af deres kunder var og er nogle af de banker, der nu hænger i tovene. Men realkreditinstituttet er fuld af fortrøstning, og her planlægger man ikke at fyre medarbejdere. Udlånsdirektør Jens Møller, der ved årsskiftet træder ind i direktionen, har været med siden midten af 90 erne, hvor DLR Kredit hed Dansk Landbrugs Realkreditfond, og det har rustet ham til lidt af hvert. Han kan huske dengang DLR havde monopol på realkreditlån til landbruget et monopol, der havde forsyningssikkerheden som fordel, men også indebar et stort økonomisk ansvar for landmænd, der ikke havde andre steder at gå hen efter penge. Men grundlæggende var det en tryg periode for realkreditinstituttet. Uden mange forvarsler blev monopolet ophævet i slutningen af 1998 af Marianne Jelved, der dengang var økonomiminister. Det var indledningen til en voldsom omvæltning. De andre realkreditinstitutter kunne frit gå ind på vores område, men vi kunne ikke gå ind på deres. Der kom et par meget barske år, hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Stemningen var lidt trist, og der var ikke så lyse fremtidsudsigter. Nye forretninger Men virksomheden kom i 2000 ind under realkreditloven og blev i 2001 omdannet til et aktieselskab. Det gav nye forretningsmuligheder. Nu ejer knapt 100 regional- og lokalbanker aktiekapitalen på 385,5 millioner kroner. I de første år som aktieselskab udvidede DLR forretningskonceptet og begyndte at yde lån til erhvervsejendomme og private beboelsesejendomme til udlejning. Nu er andelene af udlånet omkring 70 procent til landbrug og boliglandbrug, 10 procent til privat boligudlejning og 17 procent til kontor- og forretningsejendomme. På 40 år fra dannelse af DLR i 1960 til år 2000 nåede udlånet op på 40 milliarder kroner. I de efterfølgende syv år voksede det med 90 milliarder til nu at være oppe på 130 milliarder kroner. En gevaldig vækst, som også stiller krav til kapitalgrundlaget, der består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. I juni i år var der behov for at låne 4,8 milliarder kroner af statens bankpakke II-midler, da finansmarkederne var fuldstændigt frosset til, og det ikke var muligt at refinansiere et ansvarligt lån på tre milliarder kroner. Det er dyre penge, der med en rente på godt ni procent belaster det årlige resultat med p.t. 335 millioner kroner. Jens Møller håber, de penge kan betales tilbage med tak for lån i løbet af en rimelig årrække. Men selv om renteudgifterne ærgrer ham, ængster de ham ikke. Grundlæggende går det ganske tilfredsstillende, og vi forventer et overskud efter skat på omkring 340 millioner kroner for 2009, siger han. Det er et fald på omkring 25 procent i forhold til 2008, og der er indkalkuleret tab og nedskrivninger på 75 millioner kroner. En spraglet cocktail Cocktailen landbrug/erhvervsejendomme har ikke været den mest festlige i det seneste år. Landmænd klager sig altid, lyder fordommene, men landbruget har notorisk haft det sværere økonomisk i år end i de seneste mange år. Det er ifølge Jens Møller ikke før set, at både korn-, mælke- og svinepriserne er i en bølgedal på samme tid. Fra efteråret 2007 til sommeren 2009 har det været ren tilsætning at have svin, og det gælder faktisk på verdensplan. I første omgang reagerede landmændene med at slagte grisene, så der kom flere på markedet. Det pressede priserne yderligere. Forklaringen er finanskrisen, der tvinger mange til at spise billigere og mindre. Og så er der den lave dollarkurs. Samtidig er danske landmænd ramt ekstra hårdt, fordi de er de mest gældsatte i verden. De har ifølge Jens Møller en gæld- g g 4 / kreds øst / december 09
Foto: Colourbox Danmark har nogle af verdens mest effektive landmænd, og hvis de kan klare sig gennem krisen de næste to-tre år, vil de gå en rigtig god fremtid i møde, vurderer DLR s udlåndsdirektør. kreds øst / december 09 / 5
Arbejdspladsen Foto: Christoffer Regild g g sætningsgrad, der gør, at 80 til 100 procent af indtjeningen efter variable omkostninger anvendes til renter, hvor den hos tyske landmænd for eksempel kun er omkring 30 procent. Det gør de danske bønder meget mere følsomme, når priserne falder. Til gengæld har danske landmænd brugt mange af pengene på at lægge deres gårde om og sammen, så de alt andet lige er blevet nogle af verdens mest effektive landmænd. Hvis de klarer sig over de næste to-tre år, tror jeg, de går en rigtig god fremtid i møde. Vi bliver flere og flere på jorden, der skal være mætte. Men selvfølgelig nytter det ikke meget, at man har udsigt til at spille en rigtig god anden halvleg, hvis man blev udvist i første. En del landmænd har også sat rigtig mange penge til ved investeringer i alle mulige spændende og meget risikofyldte ting som tyrkiske lire, råvarefutures og gearede værdipapirer. Også på erhvervsejendomsmarkedet har der været lovligt mange gamblere og vovehalse, der har presset priserne på markedet kunstigt op. Men vi ligger lidt i læ af pengeinstitutterne. De er jo vores ejere og sender kun de bedste forretninger videre til os. Pengeinstitutterne medhæfter med halegarantier på lån til erhvervsejendomme og risikerer modregning i provisioner, hvis der er tab på landbrugsjord. Desuden vurderer vores egne vurderings- og kreditfolk sagen, før vi siger ja, fortæller Jens Møller. Den store udvidelse af forretningen har medført en tilsvarende udvidelse af medarbejderstaben. Nu er der i alt 185 medarbejdere i DLR, hvoraf cirka 55 vurderingssagkyndige arbejder fra deres hjem rundt omkring i landet. Resten sidder på kontoret i Københavns centrum. Gode medarbejdere en knap ressource Men stadig er vi en lille arbejdsplads, og det betyder, at det er vigtigt, at vi gør os meget umage med at ansætte. Det skal være de rigtige, ikke mindst menneskeligt og socialt, siger Jens Møller, der til enhver tid vil lægge mest vægt på de personlige kvalifikationer, hvis han har tillid til, at det faglige kan tilegnes. Lige nu er det let at få medarbejdere, men Jens Møller forventer ikke, det vil holde mange år. Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre på vej på pension vil betyde, at vi som virksomhed skal gøre os umage for at være attraktive. Fakta om DLR Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) blev oprettet i 1960 på initiativ af bank- og sparekasseforeningerne (nu Finansrådet). Baggrunden for DLRs oprettelse var primært, at landbrugets behov for langfristet finansiering kun delvis dækkedes af de daværende kredit- og hypotekforeninger. Navnlig fandtes finansieringsmuligheder i forbindelse med generationsskifte og investeringer utilfredsstillende. DLR havde fra oprettelsen i 1960 og frem til 1. juli 2000, hvor DLR blev omfattet af realkreditloven, sit eget lovgrundlag. Den 21. maj 2001 besluttede Dansk Landbrugs Realkreditfonds (DLRs) repræsentantskab at omdanne DLR til et aktieselskab DLR Kredit A/S - efter den såkaldte indkapslingsmodel. Pr. 1. januar 2007 bestod aktionærkredsen af 111 lokale og regionale pengeinstitutter med mere end 1.200 filialer fordelt over hele landet. DLR beskæftiger 185 medarbejdere. 6 / kreds øst / december 09
En tryg arbejdsplads Helle Larsen og Loni Schønbeck, som til sammen har været ansat i 59 år, roser DLR for at tage sig godt af medarbejderne Af journalist Elisabeth Teisen Assistent Helle Larsen og fuldmægtig Loni Schønbeck, der har været i DLR i henholdsvis 23 og 36 år, fortæller med glæde og varme om arbejdsklimaet i DLR. De beskriver DLR som en attraktiv virksomhed, hvor de fleste bliver i rigtigt mange år. Loni Schønbeck arbejder i udbetalingsafdelingen og Helle Larsen i økonomiafdelingen. Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi har det godt sammen, siger Loni Schønbeck. Og en af de ting, der er væsentlige for os er, at virksomheden gør meget for at hjælpe og beholde medarbejdere, der bliver syge. Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær, er det ikke fyresedlen, man skal være bange for. Det giver en grundlæggende tryg følelse, der betyder meget for loyaliteten, siger Helle Larsen. En stor familie De taler næsten i munden på hinanden for at fremhæve de mange gode ting ved den lille virksomhed: den korte vej fra menige medarbejdere til chefer, direktører, der dukker op på afdelingsmøder og fortæller om vigtige tiltag og den seneste udvikling. Den hurtige måde at træffe beslutninger på, hvad enten det drejer sig om faglige spørgsmål eller ting, man ønsker for at kunne varetage sit job bedst muligt. Det være sig uddannelse, arbejdsrekvisitter eller en ny stol og fysioterapeut, hvis man har ondt i ryggen. Det betyder selvfølgelig også noget, at vi er mange, der har været her i mange år. Vi føler os lidt som i familie med hinanden, og vi kan lide at være sammen. Der er næsten altid fuldt hus til vores arrangementer, siger Loni Schønbeck. Vi er for lille en arbejdsplads til mange af de mere fancy medarbejdergoder som motionsklubber og kunstforeninger, men det gode er, at vi altid har ledelsens opbakning og støtte til at tage et initiativ som fx fredagscafé eller DHL-stafet, siger Helle Larsen. Og så er der naturligvis de mere faste arrangementer som den årlige personaleudflugt og julefrokosten, som alle ser frem til. Loni Schønbeck og Helle Larsen husker med vantro tilbage til de år, hvor man ikke talte højt om, at man var i fagforening, og hvor der ikke var overenskomst. Det blev der rettet op på i starten af 1990 erne. Nu er cirka halvdelen af medarbejderne medlemmer af Finansforbundet, og de to tillidsmænd Agnete H. Kjærsgaard og Tanja Bregninge Itenov, der dækker hele huset, er Finansforbundsfolk. Og dem er de glade for. Det er et utroligt arbejde de gør. Selvom man ikke sidder i deres afdeling er de altid tilgængelig med gode og konstruktive råd, og man føler aldrig, at man er til besvær heller ikke med mere personlige ting, siger Helle Larsen. Foto: Christoffer Regild Helle Larsen: Virksomheden gør meget for at hjælpe og beholde medarbejdere, der bliver syge. Selvom det er alvorlige sygdomme, der kan medføre langt fravær, er det ikke fyresedlen, man skal være bange for. Loni Schønbeck: Her er en rigtig god og uformel tone. Det er et rart sted, hvor vi har det godt sammen. kreds øst / december 09 / 7
I bestyrelsen Foto: Jasper Carlberg Tillidsmanden burde være medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen, mener Laila Busted, formand for Kreds Øst. En nøglefigur med flere kasketter En tillidsrepræsentant, der bliver medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, skal kunne håndtere dilemmaer og tage konflikter. Men der er hjælp at hente Af journalist Elisabeth Teisen Det kan ikke nægtes, at finanskrisen har sat bestyrelser i de finansielle virksomheder under pres og under skærpet observation. Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledende organ. Med det følger mulighed for at påvirke alle de centrale beslutninger, der kan føre til virksomhedens vækst og blomstring eller deroute og konkurs. En plads i bestyrelsen giver udfordringer og ansvar. At medarbejderne sidder med ved bordet er et fornemt udtryk for den nordiske model. Tillidsmanden, der bliver valgt ind i bestyrelsen af sine kolleger, er som udgangspunkt fuldstændig ligestillet med de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Det overordnede hensyn er at være med 8 / kreds øst / december 09
Flere tillidsmænd i bestyrelserne Kun 26 ud af 56 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Kreds Østs virksomheder er også tillidsmænd Af journalist Elisabeth Teisen Hvad skal vi med medarbejderrepræsentanter i virksomhedernes bestyrelser, og hvem skal de være? Skal det være kolleger med forstand på økonomi og kredit? Skal det være tillidsmænd eller menige medlemmer af Finansforbundet? Temaet bliver jævnligt sat til debat, når der diskuteres god selskabsledelse. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen (MAB) skal selvfølgelig vælges blandt tillidsmændene, siger Laila Busted, formand i Kreds Øst. Der er nu i alt 198 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, der er medlemmer af Finansforbundet. Heraf er 73 tillidsmænd. I Kreds Øst er de tilsvarende tal 56 og 26. Tillidsmanden kender virksomheden i praksis, hun har fingeren i jorden og hun ved, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Hun kender arbejdspresset og stemningen i virksomheden, og det er indsigter, der er lige så vigtig for virksomhedens succes som alle de mere overordnede strategier, siger Laila Busted, der selv er MAB er i BRFkredit. Hun peger på, at tillidsmanden har mange kompetencer, som der er stort behov for i bestyrelsesarbejdet. Tillidsmanden har et netværk, hun har indsigt, hun kan samarbejde med forskellige interessenter, hun har et helhedssyn, kan se en sag fra flere sider og hun kan tænke strategisk. Det er det, tillidsmandsuddannelsen handler om, og det er kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet. Derfor burde tillidsmanden være medarbejdernes oplagte kandidat til bestyrelsen, siger Laila Busted. Supplement til aktionærernes kompetencer Hun understreger, at det ikke handler om at kopiere de kompetencer, aktionærerne mener, der er behov for. De kompetencer er jo så rigeligt repræsenteret i forvejen. Det handler derimod om at supplere. Jo bredere diversiteten lige er fra de almindelige medarbejdere til de tunge erhvervsdrenge, jo bedre beslutninger kan man træffe til gavn for alle, siger Laila Busted. Og endelig er indflydelsen på beslutningerne størst, jo tidligere man er med. Tidlig information har stor betydning for, hvad man kan gøre for kollegerne, når beslutningerne skal føres ud i livet. Strategiske beslutninger kan have konsekvenser for medarbejderne mange år frem i tiden. Det er vigtigt, at vi hele tiden kan være med til at tage højde for dem, så de bliver til størst mulig glæde og mindst mulig gene for medarbejderne, siger Laila Busted til at skabe en sund og levedygtig virksomhed. Men alle bestyrelsesmedlemmer spiller ind med deres individuelle ressourcer og kompetencer. Medarbejdernes repræsentant har den særlige viden om, hvad der rører sig på de indre linjer. Der er ingen tvivl om, at der kan være både konflikter og dilemmaer, når man sidder som medarbejderrepræsentant, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Som MAB er skal man turde Af og til er det tunge beslutninger, der skal tages. Det kan være beslutninger, der fører til organisationsændringer eller fyringer, g g kreds øst / december 09 / 9
I bestyrelsen g g der rykker tæppet væk under gode kolleger. Lad der ikke være tvivl om, at man som bestyrelsesmedlem ikke skal føre fagforeningspolitik, men er valgt til at varetage virksomhedens interesser. Til det hører også at bringe sin viden om medarbejderne i spil i bestyrelsesrummet, at have modet til at udfordre, at stille kritiske spørgsmål og ikke at tage den første og bedste løsning for gode varer, siger Kent Petersen. To kasketter Når man derimod kommer ud fra bestyrelseslokalet, tager man igen sin tillidsmandskasket på. Blev det i bestyrelsen besluttet at fyre medarbejdere, handler det uden for bestyrelsesrummet om 100 procent at være på medarbejdernes side. Her er det tillidsmandens opgave at kæmpe for kollegernes interesser og sørge for, at de kommer ordentligt fra virksomheden, så de får en chance for at komme videre i deres liv. Alt i alt er det en ganske kompleks opgave. Man skal kunne jonglere med forskellige kasketter i forskellige sammenhænge, man skal være modig, kunne tænke strategisk og kunne tale paven midt imod. Derfor er det så vigtigt, at man sørger for at tage de uddannelser, Finansforbundet udbyder både til tillidsvalgte og til MAB ere, siger Kent Petersen. Eftertragtet viden Et særligt dilemma er tavshedspligten. Det kan være svært at håndtere, at man ikke kan videregive den viden, man sidder inde med som MAB er. En viden kollegerne ofte efterspørger ivrigt. Derfor var det en vældig stor sejr af principiel værdi for hele Bestyrelsen har ansvar Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har et økonomisk ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen Af journalist Elisabeth Teisen Bestyrelsen er ikke nogen strikkeklub. Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledelse. Den har ansvar over for aktionærer, kreditorer, ansatte og samfund, og det handler om penge, arbejdspladser og samfundsværdier. Det enkelte bestyrelsesmedlem har et individuelt ansvar, og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har ansvar på lige fod med resten af bestyrelsen. Derfor kan det enkelte bestyrelsesmedlem pådrage sig både et erstatningsretligt og et strafferetligt ansvar. Erstatningspligten kan komme på tale, hvis man har været med til at påføre aktionærer og kreditorer økonomiske tab ved forsætlig eller grov uagtsom handling eller ved at undlade at føre den kontrol, som bestyrelsen er forpligtet til. Bestyrelser dømmes ikke kollektivt, og Finansforbundet er ikke bekendt med, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer nogen sinde er gjort erstatningspligtige. I de sager, der har været, og som efterhånden har en del år på bagen, har det typisk været bestyrelsesformænd og professionelle rådgivere i bestyrelsen, der er blevet dømt til at betale erstatning. Hvis det handler om berigelse eller på jævnt dansk: svindel, hvor man putter penge i egen lomme, hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger i regnskabet, eller hvis man har undladt at give offentlige myndigheder de oplysninger, som man har pligt til, er det straffeloven, der bliver taget i brug. Her er sanktionerne bøde eller fængsel. Også i den sammenhæng er det sparsomt med domme til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Senest blev der i 1993 udstedt bøder på 1.000 kroner til hver af de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Nordisk Fjer efter skandalen, der tvang virksomheden i knæ med et tab på tre milliarder kroner til kreditorerne. Bøden fik de for at have underskrevet fejlagtige revisionsprotokollater. Virksomhedens kommandocentral Men at dommene hidtil har været få og små skal ikke være en sovepude. Går man ind i bestyrelsen, går man ind i virksomhedens kommandocentral. Det arbejde giver stor indflydelse, og det g g skal tages alvorligt, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Finansforbundets næstformand Kent Petersen advarer om, at det kan være en kompleks opgave at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. g g 10 / kreds øst / december 09
fagbevægelsen, da Højesteret i maj i år stadfæstede, at Finansforbundet er en legitim professionel rådgiver for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, siger Kent Petersen. Dommen faldt, efter at spørgsmålet om lovligheden af en formands og et hovedbestyrelsesmedlems informationer til Finansforbundet var vurderet ved samtlige danske retsinstanser med en yderligere afstikker til EF-domstolen. Og det blev altså slået fast, at det var nødvendigt, fornuftigt og legalt at søge råd uden for bestyrelseslokalet også for MAB er. Og det ser vi da gerne, at MAB erne benytter sig meget mere af. Ikke mindst i det seneste halvår har både MAB er og Finansforbundet haft stor glæde af den fælles sparring, så der kunne findes løsninger til medlemmernes bedste, siger Kent Petersen. Laila Busted, formand for Kreds Øst og mangeårigt medlem af BRF s bestyrelse har også god erfaring med, at virksomhedens SU-møder er placeret umiddelbart i forlængelse af bestyrelsesmøderne. I SU-regi er der åbenhed om mange af de beslutninger, der har umiddelbare konsekvenser for medarbejderne uden at være behæftet med den tavshedspligt, der er knyttet til de meget strategiske og forretningsmæssige beslutninger, der kan have indflydelse på aktiekursen. Men hvis det ikke lige lader sig gøre i praksis, synes jeg, man i bestyrelsen skal drøfte, hvad de medarbejdervalgte må informere deres kolleger om, for det er en skrøne, at alt, hvad der bliver drøftet i bestyrelseslokalet, er omfattet af tavshedspligt, siger Laila Busted. MAB ernes rolle MAB erne skal varetage selskabets interesser helt på lige fod med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. De repræsenterer ikke i demokratisk forstand medarbejderne, men de repræsenterer dem i den forstand, at de sidder med en viden om, hvad der foregår internt i virksomheden, som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer sjældent har. MAB erne skal ikke fremføre tillidsmandssynspunkter i bestyrelsen. Det har man det faglige system til. Medarbejderne fik første gang plads i bestyrelser med aktieselskabsloven af 1. januar 1974. Ifølge loven skal bestyrelsesmedlemmerne, der er valgt af aktionærerne på generalforsamlingen, have flertal. Medarbejderne har halvdelen af de pladser, de aktionærvalgte har. Hvis der altså er seks aktionærvalgte, er der tre medarbejdervalgte. kreds øst / december 09 / 11
I bestyrelsen g g Han råder også alle bestyrelser til at tegne en ansvarsforsikring. Det er vigtigt, at de medarbejdervalgte spørger ind til, om der er tegnet sådan en forsikring og presse på for at få en, hvis der ikke er. Den dækker jo ikke bare et eventuelt erstatningsansvar men også sagsomkostninger, hvis bestyrelsen bliver mødt med erstatningskrav rimelige eller urimelige. Forsikringer tegnes af virksomheden for hele bestyrelsen, og det er naturligvis også vigtigt, at forsikringssummen er realistisk sat. Men forsikring eller ej - alle har pligt til at være opmærksomme og ansvarlige. Hvis man kommer helt der ud, hvor man ikke kan overskue dispositioner, er det vigtigt at sige fra. Hvis man er uenig i beslutninger, skal man have modet til at give sig til kende og få ført det til referat. Det er under alle omstændigheder kun dem, der har været med til at træffe en beslutning, der kan blive erstatningspligtige. Kommer man der ud, hvor man er uenig i hele strategien, og dialogen ikke fører til noget, kan man også overveje, om det fornuftigste ville være at træde ud af bestyrelsen. Den nye selskabslov Den nye selskabslov, der blev vedtaget i maj i år, gør det lettere at vælge medarbejderrepræsentanter. Nu kan ledelse og medarbejdere i enighed aftale at fravige bl. a. frister for gennemførelse af valget. Ny uddannelse for bestyrelser Det kræver sin mand eller kvinde at stille op som medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen. Som udgangspunkt skal man formidle sine umiddelbare praktiske erfaringer og med udgangspunkt i dem vurdere de sager, der kommer op omkring bestyrelsesbordet, men for at klæde medlemmerne på til de af og til meget komplekse problemstillinger, der dukker op, har Finansforbundet sammen med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring og Pension, Finansrådet og Aalborg Universitet skabt en uddannelse for valgte bestyrelsesmedlemmer og formænd samt suppleanter og kommende bestyrelsesmedlemmer. Målet er: At deltagerne opnår forståelse af det juridiske grundlag, som bestyrelsen og virksomheder er underlagt At deltagerne kan vurdere virksomhedens strategier og konsekvenser deraf, samt risici og håndtering af disse At deltagerne har fokus på bestyrelsens udvikling og evaluering At deltagerne kan initiere proaktive og innovative arbejdsprocesser i virksomheden. Bestyrelsesuddannelsen udbydes som et samlet forløb i fem moduler, men modulerne kan også gennemføres enkeltvis. Hvert modul foregår over to sammenhængende dage med undervisning i København og Århus i perioden september til maj 2010. Efter gennemført uddannelse får man et kursusbevis udstedt af Aalborg Universitet. Kirsten L. Madsen, næstformand i Kreds Øst, er en af deltagerne på det første kursus. Jeg kan varmt anbefale kurset, også selvom man endnu ikke er valgt ind i en bestyrelse, men bare overvejer at stille op. Det er en vældig god måde at få afklaret, om det er et hverv, der appellerer til en, og under alle omstændigheder får man en meget spændende og kvalificeret gennemgang af de kompetencer, udfordringer, krav og ansvar, man som bestyrelsesmedlem skal leve op til, siger Kirsten L. Madsen./ ET 12 / kreds øst / december 09
Adfærd CSR fra en nordlig vinkel Alle tillidsvalgte bør aktivt og systematisk gå ind i arbejdet omkring virksomhedens sociale ansvar Af Niels Nielsen Isbjørnen sveder, sælen går i koma, rejerne flygter mod nord, is bliver til vand, og havet stiger. Når man taler om CSR (corporate social responsibility eller virksomhedens sociale ansvar) i denne tid, har virksomhedernes beslutninger og handlinger i forhold miljøet og klimaet meget fokus, og det er klart. Med et topmøde i København fra 7. 18. december vil miljøet og klimaet selvfølgelig fylde meget i den offentlige debat. Men CSR er mere end klima. De fem centrale områder i CSR er: Medarbejderaktiviteter CSR i leverandørkæden Samfundsaktiviteter Miljø & klima i et CSR perspektiv CSR i kerneforretningen Finansforbundet har udgivet et CSR-katalog, der skal inspirere til, at de tillidsvalgte tager et CSR-ansvar og sætter CSR på dagsorden i de enkelte virksomheder. Kataloget blev frigivet på en konference for kredsbestyrelsesmedlemmer den 29. september, og det er efterfølgende blevet fremlagt for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og SUB-medlemmer. Kreds Øst skal hermed opfordre alle tillidsvalgte til at gå aktivt og systematisk ind i arbejdet omkring Corporate Social Responsibility. Hvis der er behov for sparring eller rådgivning, kan kredsbestyrelsesmedlemmer altid kontaktes. Kreds Øst s bestyrelse vil også opfordre alle virksomheder til at tilslutte sig FN s Global Compact, som er verdens største frivillige netværk for samfundsmæssigt ansvar. Global Compact regelsættes 10 principper: Menneskerettigheder Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. Sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling Støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde Eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold Miljø Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæs sige udfordringer Tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed Tilskynde til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Anti-korruption Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, her under afpresning og bestikkelse GrønlandsBANKEN er som børsnoterede noteret finansiel virksomhed ved at udarbejde CSR som skal fremgå af ledelsesberetningen i årsregnskabet for 2009. Foto: Kirsten L. Madsen kreds øst / december 09 / 13
it-klubben Grøn it og paraplyer med blålys De store miljøforkæmpere kan i fremtiden blive it-medarbejdere, der laver intelligente energibesparende systemer, mener IT-guruen Preben Mejer Af journalist Jens Sillesen Var det noget med en paraply, der selvaflæser vejrudsigten og lyser blåt, når du skal tage den med dig? Det var et af buddene på den fagre nye verden Preben Mejer fra Innovation Lab visualiserede landsmødet i Finansforbundets IT-klub sidst i oktober. IT-guruen løftede sløret for noget af den fremtid, der kommer, og noget af det, der forsvinder. Preben Mejer talte blandt andet om IT og kommunikationsteknologiens (ICT) betydning for miljøet. Den har ifølge ham potentialet til at mindske CO2-udslippet med 15 procent i 2020. Derfor understregede han vigtigheden af, at der bliver uddannet flere IT-folk både i Danmark og globalt. Denne reduktion vil kunne ske gennem skabelsen af intelligente elnet, motorer og bygninger. Det betyder, at motorer og bygninger tilpasser deres kraft til det reelle behov. Elnettet vil selv kunne tænde og slukke apparater, der bruger strøm. På den måde vil energiforbruget kunne begrænses kraftigt. Den ledningsløse strøm er også på vej ifølge Preben Mejer. Problemet er det store tab gennem luften, men man er i dag nået et niveau, hvor 80 procent af strømmen bliver brugt effektivt. Det vil kunne betyde et farvel til mange ledninger. Det vil dog vare noget, før vi ser et gennembrud for denne strøm. Ledninger er ikke det eneste, der er truet. Det bliver også et farvel til en gammel IT-ven: musen. Den vil forsvinde i løbet af et årti eller to. Blandt andet multi-touch skærme, hvor bruger arbejder direkte på skærmen, vil slå den ihjel. E-mailen får det også svært og er allerede på retur. Sociale netværk som Facebook og Twitter tager over og står for en stadig større del af den private kommunikation. Til gengæld får vi papirtynde bærbære pc er, der kan foldes sammen og puttes i lommen. De bliver samtidig mindre energikrævende. Slår virkningen igennem kan den grønne IT og kommunikationsteknologi være med til at afværge den globale opvarmning og deraf følgende uvejr. Så måske bliver paraplyen med det blå lys ikke nødvendig alligevel. De omkring 40 deltagere til ITklubbens årsmøde var meget utilfredse med multimedieskatten. Foto: Jasper Carlberg 14 / kreds øst / december 09
Foto: Jasper Carlberg Kommunikationsteknologi kan ifølge Preben Mejer mindske CO2-udslippet med 15 procent i 2020. Grå it-krise Hvilken nuance af grå, der er den mest korrekte at beskrive situationen for de IT-ansatte medlemmer af Finansforbundet, var der ikke enighed om på IT-Klubbens årsmøde den 26. oktober på Appleby Plads. Næstformand Kent Petersen var ovre i de lysere penselstrøg, da han mener, at IT-folkene er sluppet forholdsvist nådigt. Han peger på, at fyringen af 140 i Danske Bank er den eneste større IT-fyringsrunde i finanssektoren. Kent Petersen mener, at der stadig vil være et stort behov for IT-medarbejdere, så virksomhederne holder på deres folk. Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomheder tænker kortsigtet. Men set i forhold til branchen er det meget få, der har mistet arbejdet. Der er ikke fyret medlemmer i nævneværdigt antal, sagde Kent Petersen. Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i salen dog givet udtryk for større bekymring over situationen. For dem var situationen mere at sammenligne med de efterårstunge skyer, der hang som baggrund i vinduerne for årsmødets talere. En forklarede, at de fyrede i Danske Bank ikke havde haft let ved at finde nyt arbejde, og andre udtrykte også usikkerhed om fremtiden. Usikkerhed var der til gengæld ikke om multimedieskatten. Den var alle, der tog ordet, utilfredse med. Men selv om Finansforbundet har været aktive i sagen, så har man ikke mødt forståelse i det politiske system. Derfor ser sagen ud til at være tabt. /JS kreds øst / december 09 / 15
Opsparing Kig pensionen efter Indbetaler du nu mere end 100.000 kr. på en pensionsordning med begrænset løbetid, bør ordningen revideres i lyset af skattereformens nye loft over fradag Af journalist Elisabeth Teisen Med skattereformen, der træder i kraft den 1. januar 2010, kan man maksimalt indbetale 100.000 kroner med skattefradrag på pensioner med begrænset løbetid, som fx ratepension og ophørende livrente. Derimod kan man fortsat ubegrænset sætte penge ind på en livrente med livsvarige ydelser. Som udgangspunkt er det ikke mange af Finansforbundets medlemmer, der overhovedet bliver berørt af ændringerne, da deres pensionsindbetalinger enten holder sig under loftet, indbetales på en livrente, de selv har oprettet eller på en pensionsordning i FSP eller Bankpension med livsvarige udbetalinger. Men de, der nu indbetaler mere end 100.000 kroner på ratepension eller lignende, skal tage deres pensionsordning op til revision. Som udgangspunkt er Finansforbundets holdning, at skattereformen ikke ændrer ved behovet for pension. Så hvis man har valgt at indbetale mere end de 100.000 kroner på baggrund af beregninger af, hvor mange penge, man gerne vil have til rådighed, når man går på pension, så er det en god idé at fortsætte med det. Blot skal man nu sætte beløbet over 100.000 kroner ind på en livrente, siger Finansforbundets pensions- og forsikringsrådgiver Claus Jens Hansen. Livrente med sikkerhedsnet Mange har haft et forbehold over for livrenten og betragtet den som en lodseddel, der var noget nær en nitte, hvis man ikke levede længe. Men i forbindelse med skattereformen har mange pensionsselskaber ændret i produktet eller er i gang med en ændring. Flere selskaber garanterer således allerede nu, at de efterladte får beløbet, der er indbetalt, hvis man skulle være så uheldig at dø, inden pensionen er begyndt at komme til udbetaling. Desuden har flere selskaber indbygget mulighed for at garantere ægtefæller og børn udbetalinger i en årrække, mod en tilsvarende reduktion i den sum der bliver udbetalt. Flere selskaber har faktisk besluttet automatisk at sætte beløb over 100.000 kroner ind på en livrente, med mindre kunden udtrykkeligt frabeder sig det. I takt med at vi bliver ældre og ældre og stiller større og større krav til vores liv og muligheder også som pensionister, er livrenten en god idé. Som udgangspunkt kan man sige, at ratepensionen er til at have det sjovt for, mens livrenten skal være den, der sikrer vores økonomi, siger Claus Jens Hansen. 16 / kreds øst / december 09
Ledighed Dyrt at stå udenfor en a-kasse Hvis du bliver afskediget, kan du enten få arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, men det kan være dyrt, hvis du ikke har meldt dig ind i en a-kasse og er berettiget til dagpenge Bliver du fyret, vil det være en klar økonomisk fordel for dig at være kvalificeret til at få dagpenge. Ganske vist har du også mulighed for at ansøge om kontanthjælp, men her skal du være opmærksom på: at din ægtefælles indtægter modregnes i kontanthjælp at du kan være nødsaget til at bruge din friværdi i huset til forsørgelse før kontanthjælp at din fratrædelsesgodtgørelse modregnes i kontanthjælpen at du skal bruge din formue før du får kontanthjælp at kontanthjælpen nedsættes efter seks måneder Kontanthjælp Satser : Over 25 år: med forsørgelsespligt overfor børn : 12.629 kr. månedlig før skat uden forsørgelsespligt overfor børn : 9.505 kr. månedlig før skat I forbindelse med afskedigelse kan du godt henvende dig til kommunen og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke automatisk ret til kontanthjælp. Der kan være flere forhold, der gør, at du ikke kan få kontanthjælp på både kort og lang sigt. Du og din kone må ikke have indtægter eller formue, der kan dække jeres behov for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle arbejdsindtægter, formue over 20.000 kr., formue i form af kapitalpension m.v., friværdi i eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være mange grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp. Du kan læse mere om kontanthjælp på borger.dk. Du skal som når du modtaget arbejdsløshedsdagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsdagpenge Hvis du er fuldtidsforsikret udgør dagpengene 15.700 kroner månedligt før skat. Det kræver et års medlemskab og 52 ugers fuld beskæftigelse for at opnå dagpengeretten. De 52 ugers fuld beskæftigelse skal være optjent inden for de sidste 3 år og inden for en medlemsperiode. Kontingent til FTF-A (som blandt andet er Finansforbundets a-kasse) uden efterlønsbidrag: Statsbidrag 290 kroner Administrationsbidrag 83 kroner I alt per måned 373 kroner Kontingentet til a-kassen er fradragsberettiget. Det betyder, at det kun koster dig otte kroner om dagen at være forsikret i FTF-A. Administrationsbidraget på 83 kroner om måneden gør, at FTF- A er en af de billigste a-kasser i Danmark. Værd at vide, hvis du står uden job En fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag i dagpengene eller efterlønnen, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel derimod ikke overholdt, vil der ske fradrag af godtgørelsen. En fritstillingsperiode svarende til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er at betragte som en ansættelsesperiode. Det vil sige, at løntimerne i fritstillingsperioden kan bruges til at optjene ret til ydelser i FTF-A. Fritstillingsperioder af længere varighed end arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skal konkret forelægges FTF-A til vurdering. Er man selvforskyldt ledig, får man karantæne i tre uger. Hvis man i den seneste tre-måneders-periode, før man ansøger om dagpenge eller efterløn, har fået løn for mere end fuldtid, har man overskydende timer. Det vil være tilfældet, hvis man er fritstillet uden modregningsadgang ved anden beskæftigelse. Disse timer skal modregnes, før man kan modtage ydelser. Den maksimale modregning er 185 timer, dette uanset om man har fået dobbelt løn i fulde 3 måneder. kreds øst / december 09 / 17
Ligestilling Tal om løn med dine kolleger Hvis vi skal eliminere den kønsmæssige lønforskel, skal vi bryde tabuet om ikke at tale om løn på arbejdspladsen Af Laila Busted Foto: Lisbeth Holten Hvorfor skal vi have åbenhed om løn? Fordi der er et løngab på 12 procent mellem mænd og kvinders løn, når de udfører det samme job. Igen i år viser statistikkerne at vi i den finansielle sektor har en gennemsnitlig forskel på mænd og kvinders løn på 12 procent. Det er et demokratisk problem, som vi alle må være med til at løse. En af måderne at komme lønforskellene til livs er ved at tale åbent om vores løn. Det er noget vi har meget svært ved i den finansielle sektor, løn er for os et tabu. Desværre. For det er med til at fastholde et uigennemsigtigt lønsystem, som ikke giver mulighed for at gennemskue, hvordan man opnår en højere løn, eller om man har ligeløn imellem mænd og kvinder. Man må gerne tale om sin løn, uanset hvad der står anført i ansættelseskontrakten. Der er nemlig frihed til at tale løn, på de danske arbejdspladser. Det følger af ligelønsloven. Ligelønsloven siger: 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3 En arbejdsgiveren ikke må afskedige eller udsætte lønmodtageren for ugunstig behandling, hvis lønmodtageren videregiver oplysninger om løn. Mænd løber med tillæg Selv i fag, hvor kvinder ikke selv forhandler lønnen, løber mændene med tillæggene. Det fastslår journalisten og forfatteren Solveig Schmidt, som har skrevet bogen Lønforhandling for Kvinder og undervist kvinder i lønforhandling i mange år. Hun mener, samfundet er sådan, at det tillægges mere værdi, når mænd laver noget, end når kvinder gør det. Så lønforskellen er ikke bare noget, kvinder skal slå sig selv i hovedet med. 18 / kreds øst / december 09
Sidder du på den rigtige stol? Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren. Her er Solveig Schmidts fem bedste råd til kvinder, der vil have mere i løn: 1.Gør det! En af grundene til, at mænd tjener mere, er at de simpelthen oftere kræver mere i løn. 2. Bed om mere, end du først tænker dig. Undersøgelser viser, at kvinder ikke kun kræver mere i løn sjældnere. De beder også om mindre. Mænd har simpelthen en bedre fantasi, når de skal forestille sig, hvad man kan tillade sig at bede om, og de ved mere om, hvad niveauet ligger på. Det gælder også fryns. Derfor får de også mere. Opret dit CV og få besked på mail om nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier. Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger. Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke jobtyper der passer til dine kompetencer. Finansjob.dk - mere end en jobportal 3. Tal om løn Tal om løn! Med kollegerne, med tillidsrepræsentanten og med chefen. Hvis du tror, stemningen på arbejdspladsen ikke er til det, så start med at tale med de par stykker, der gerne vil, eller vær ligeglad. Start med det samme. Det er for dyrt at lade være. Når kvinder ikke taler om deres løn, så får de heller de rette argumenter til at bede om mere, og de hører ikke om de tillæg, de andre får, og finder i det hele taget ikke ud af hvilke muligheder, der er på deres arbejdsplads. Det gør det svært at forhandle. 4. Forberedelse er guld Forbered dig. Lige meget, om det er tillidsrepræsentanten eller chefen, du skal tale løn med. Hvad vil du gerne opnå? Og hvad er dine argumenter? Forbereder du dig ikke, er der alt for stor sandsynlighed for, at du pludselig ikke ved, hvad du skal sige og giver op inde til samtalen. 5. Tag ikke et nej for et nej Det første nej er ikke et svar - det er startskuddet til en samtale. Tal stille og roligt. Hvis du tænker, at det kan du ikke, så tænk på hvor gode kvinder ofte er til at diskutere med venner, familie og teenagebørn. Er der noget kvinder kan, så er det at sige nej stille og roligt ti gange i træk. Det er præcis, hvad du har brug for til en lønforhandling. kreds øst / december 09 / 19
KORT NYT Tag familien med i cirkus Finanskrisen har gjort det til en blandet fornøjelse at være finansansat det seneste års tid. Men selvom det for mange har været en rigtig sur tid præget ad fyringer, overarbejde og pessimisme, skal vi ikke lade os gå på af det hele tiden. Vi trænger også til fest, glæde og optimisme. Det er en af grundene til, at Kreds Øst har besluttet at invitere dig og din familie med i Cirkus Arena lørdag den 13. marts 2010 ved Bellahøj i København. Den anden årsag er, at kredsen også ønsker at stå for et arrangement, som din ægtefælle eller samlever og eventuelle børn kan deltage. Der er 1.700 billetter til forestillingen, og de koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn. Billetterne sælges efter først til mølle-princippet fra medio januar 2010. Nærmere oplysninger vil fremgå af kredsens hjemmeside kredsoest.dk. TEMADAG FOR TILLIDSMÆND i KREDS ØST Den 20. januar 2010 Danser med redaktøren Hvad er det egentlig, vi gerne vil læse i medlemsbladet Kreds Øst? Vi lader tillidsmændene spille rollen som redaktør for en dag. Ethvert blad begynder med en idé. Men hvordan bærer vi os ad med at skabe ideer i stedet for at dræbe dem? På temadagen den 20. januar i Finansforbundets lokaler udvikler vi ideerne til de artikler, der skal bringes i næste medlemsblad. Inden dagen er slut er tillidsmændene enige om, hvilke arbejdspladser, der skrives fra, og hvad vinklen er på artiklen. Vi skal også beslutte hvilke billeder, der skal tages. 20 / kreds øst / december 09