Bilag 1 Interview med Bjørn Kunoy Hvilken forhandlingsstrategi har i brugt i den her proces? Kunoy fortæller, at de hele tiden har haft den samme strategi. For det første har den været, at Færøerne handler upåvirket af EU s trusler om sanktioner der skal ikke gives indtryk af, at Færøernes situation forværres, uanset hvilke midler EU bruger for at få Færøerne til at gøre som de ønsker. Derudover har de forsøgt at bygge en strategi op, som gør Færøerne til en central aktør i forhandlingerne om de pelagiske fiskearter det har før været mere en alliance mellem EU og Norge, men med Færøernes nuværende ressourcer har de lagt sig efter at styrke forholdet mellem EU og Færøerne. Spurgt om han mener, at denne proces har forværret Norges situation i forhandlingerne, mener Bjørn Kunoy bestemt at kan man sige, at den har påvirket deres situation, fordi kigger man talmæssigt på forhandlingerne ser man, at før havde EU og Norge forhandlet sig frem til næsten 100% af bestanden, hvor Færøerne nu har meldt sig på banen som en tredje aktør, som også får en betydelig andel af kvoterne. Strategien er derfor delvis lykkedes, mener Kunoy, fordi Færøerne nu er blevet en af de mest centrale aktører i forhandlingerne af de mest lukrative pelagiske fiskearter. Var I ikke bekymrede for, at hvis Færøerne tilskrev sig selv en større kvote på sild og makrel, at det ville gå ud over bestanden af disse fiskearter? Han fortæller, at de selvfølgelig var bekymrede for bestanden, og at det var i alles interesse, at man nåede til en enighed om fordelingen, fordi historien har lært os, at hvis belastningen på en af disse fiskearter bliver for stor, så har bestandene tendens til at svække og måske falde sammen det så man fx at sildebestanden gjorde i 1970 erne. Han lægger dog vægt på, at man har været enig med de andre parter om hvor meget der skal fiskes, men at problemet har ligget i fordelingen, hvor de har lagt stor vægt på, at Færøernes andel skal være større end den har været, pga. at bestanden har flyttet sig længere nordpå. Han mener dog, at man har vist stor fleksibilitet fra færøsk side i forhandlingerne, hvorimod fx Norge stadig har en meget radikal holdning til hvor meget bestanden skal belastes. Uden at han kan bevise det, så tror han, at det kommer af, at hvis der bliver fisket mere end hvad fx ICES tilråder, vil bestandene mindskes og holde sig fra islandske og færøske farvande, og igen kun færdes i det gamle mønster, hvilket ville gavne normændenes forhandlingsposition. 1
Efter at EU valgte at sanktionere Færøerne, valgte I at lægge sag an mod EU - en retssag lagde I for WTO og en for voldgiftsdomstolen i Haag. Hvorfor gjorde I det? Lå der nogen særlig politisk strategi bag, eller var det alene fordi I mente, at EU havde brudt FN s havretskonvention? Bjørn Kunoy fortæller, at det først og fremmest valgte at føre disse retssager mod EU fordi de mente, at de havde en god sag. Dette kom både af, at det var første gang at EU brugte sanktioner som redskab i lignende forhandlinger, og der var ifølge Kunoy flere fejl ved udøvelsen af dem, hvilket gjorde det nemmere for dem at bygge en god sag. Der var flere steder, hvor EU ikke fulgte FN s havretskonvention, samt WTO s regler om, hvordan en sådan konflikt skal håndteres. Kunoy mener også, at folkene bag Maria Damanaki (EU s fiskerikommissær) ikke var forberedte på, at Færøerne overhoved havde mulighed for at føre disse retssager for WTO og FN s havretskonvention. Spurgt om de så brugte de to retssager som et politisk redskab, svarer han, at de selvfølgelig brugte dem for at lægge pres på EU, men også brugte dem til at påpege, at EU s handelssanktioner var ulovlig forhandlingstaktik. EU kunne, efter at Færøerne valgte at rejse de to retssager, ikke længere true med at intensivere handelssanktionerne, hvilket også taler for, at retssagerne var et smart træk fra den færøske side. Kunoy kommer også ind på, at det er interessant sekvens, hvor hurtigt det gik i konflikten, efter at man fik rejst de to retssager. Man gik fra at tale med meget hårde toner og indføre potentielt katastrofale handelssanktioner for Færøerne, og til EU s fiskerikommissær tre måneder efter kommer på officielt besøg på Færøerne her skal haves in mente, at det kun er anden gang, at en EU kommissær sætter sin fod på øerne. Forventede I i daværende situation, at retssagerne ville komme for voldgiftsdomstolen i Haag eller WTO, eller var de kun et politisk redskab for at lægge større pres på EU? Kunoy siger, at man fra færøsk side hele tiden var klar til at gå hele vejen med retssagerne, men at man selvfølgelig også ville bruge dem i de politiske forhandlinger. Nu havde Færøerne nemlig noget at give tilbage, hvis EU stoppede handelssanktionerne, og EU blev derfor en meget mere samarbejdsvillig forhandlingspartner end de havde været tidligere, og det vidner makrelaftalen i marts 2012 om den står som en stor sejr for Færøerne i den her konflikt, mener Bjørn Kunoy. 2
Færøerne var også mere end villige til at indgå et nyt samarbejde med EU, men fordelingen af kvoterne på atalanto- skandiske sild var stadig et problem Færøerne stod fast med deres krav om 40.000 tons, hvilket er det tredobbelte af hvad Færøernes del var inden 2010. Det krav kunne EU i første omgang ikke godtage, fordi det ville de involverede medlemslande blive rasende om, men de endte alligevel med at acceptere det krav nok mest pga. retssagerne. Så Kunoy mener helt sikkert, at retssagerne har været vigtige politiske redskaber i forhandlingsprocessen, men at de samtidig også var forberedte på at gå hele vejen, hvis EU ikke ville bøje sig. Hvilken betydning tror du denne proces har haft for fremtidige forhandlinger og samarbejde mellem kystlandene? Bjørn Kunoy mener, at denne proces har haft stor betydning for fremtidige forhandlinger han er overbevist om, at EU aldrig kommer til at bruge sådanne redskaber i fremtiden. Det er vigtigt at fremhæve, at det er Færøerne der på diplomatisk vis har løst problemerne til egen fordel ikke rigsmyndighederne i Danmark. Han fortæller endvidere, at der aldrig har været lande, der har været villige til at føre lignende retssager mod EU, hvilket kan skabe præcedens, hvis EU skulle bruge samme metoder i andre forhandlinger. Hvis EU skulle gøre brug af samme metode en gang i fremtiden, så har Færøerne i hvert fald vist, hvordan man kan lave et kontraangreb. 3
Bilag 2 Interview med Esben Svertrup- Jensen Interview med Espen Sverdrup- Jensen Hvad er DPPO s rolle i den pelagiske konflikt? Vi er en interesseorganisation for de danske fiskere, hvor vi varetager deres interesser. Danmark har en betydelig del af EU s samlede kvoter og for dansk fiskeri er makrellen et af de mest værdifulde bestande overhoved. Derudover har vi kontakt med adskillige samarbejdspartnere i resten af EU, og er med på sidelinjen i forhandlingerne, som en mere perifer del af industrien. Vi er ikke en så integreret del af forhandlingerne, som fx parter fra den færøske eller norske industri, der er en integreret del af forhandlingsteamet. Her sidder vi længere væk fra forhandlingsbordet, hvilket kommer af, at der er 28 medlemslande i EU, men også fordi man har en anden kultur omkring forhandlingerne i EU, hvor man holder lidt mere armslængde til industrien. Derudover har vi forsøgt at påvirke beslutningerne via lobbyindsats i til dels i Danmark og til dels i EU. Den nye aftale, der er lavet mellem parterne, er ikke særlig tilfredsstillende for de danske fiskere. De har mistet noget der minder om 20% af den kvote de tidligere har haft, hvilket betyder, at man har måttet vinke farvel til værdier der ligger omkring 100 millioner kroner. Udover det, så har interne fordelinger i EU gjort, at Danmark har mistet en yderligere del af kvoterne, fordi man har givet Storbritannien en større del, end de havde før. Hvad er DPPO s holdning til EU s sanktioner imod Færøerne? Her skal vi nogle år tilbage, fordi man vedtog i EU, at man kunne sanktionere lande, der ikke fiskede bæredygtigt på fælles bestande. Det er et element i lovgivningen, som man kender fra en række andre lande, som fx Norge, Island og Færøerne, og derfor var det også på sin plads, at man fik dette implementeret i EU s lovgivning også. Derfor synes jeg, at det var ret besynderligt, at Danmark ikke ville være med til at få det implementeret. Timeingen af lovforslaget var selvfølgelig tæt forbundet med denne konflikt, men når man har sådan et værktøj, så skal man også bringe det i anvendelse. Vi havde helst set, at man havde afsluttet konflikten uden sanktioner, men når det nu skulle være, så synes vi, at anvendelsen af disse sanktioner var rimelige. At man så ender med sådan et udvandet sanktionsinstrument, gjorde jo næsten, at de blev latterlige de har jo nærmest haft en positiv effekt for Færøerne i og med, at man er tvunget til at finde nogle nye markeder, samtidig med at man i endnu højere 4
grad fik sat gang i den lokale forarbejdningsindustri, hvor man gik fra at have en seriøs forarbejdningsfabrik til at have tre. Så på den måde kan man sige, at det var et skud i foden, men omvendt, hvis man beslutter sig for, at man vil sanktionere lande, der ikke fisker bæredygtigt, så bliver man også nødt til at bringe det i anvendelse. Der var så desværre en masse smuthuller i sanktionerne, hvor fx fiskemel ikke var omfattet af sanktionerne, så hvis man virkelig ville have sat en klemme på Færøerne, så skulle man jo have sanktioneret den færøske fiskeriindustri i en bredere forstand. Jeg synes derfor ikke, at sanktionerne havde nogen betydelig effekt for Færøerne, fordi færøske landinger og eksport af disse varer på EU markedet var i forvejen forsvindende små, i forhold til det øvrige marked. Derfor mener jeg ikke, at Færøerne blev særlig hårdt ramt af disse sanktioner. For Danmark var det en meget vanskelig situation at stå i, men når man så ikke vælger at støtte sanktionerne, så siger man også ja til, at man kan sætte sine kvoter som man vil, og nu er situationen den samme på Grønland, som også har tilskrevet sig selv en stor makrelkvote, så det bliver spændende at se, hvordan man reagerer på det. Hvordan synes du at Danmark rent politisk håndterede denne konflikt? Jeg synes, at Danmark håndterede konflikten som man kunne forvente, når det gælder Færøerne. Der er jo en lang parlamentarisk tradition i Danmark, om at værne rigsfællesskabet. Når der er ydre trusler mod dele af rigsfællesskabet, så samler man sig omkring det det så man også i konflikten om grønlandske sælskind, hvor man har været inde og forsvare grønlandske interesser. Danmarks måde at agere på, er ikke særlig overraskende det ville jo også være svært at forestille sig, at Frankrig ville acceptere sanktioner imod en anden fransk koloni. Det er dog en helt speciel situation man står i her, fordi der er tale om en fælles ressource, som man skal prøve at fordele, hvor der er klare danske interesser, og samtidig også meget klare færøske interesser. Fra vores side, stod det tidligt klart, at den politiske opbakning til Færøerne var langt større end til de danske fiskere, som selvfølgelig er en kæmpe skuffelse for folk, der lever af denne industri i Hirtshals, Skagen, Hanstholm osv., men det er bare en erkendelse, at det er sådan den politiske virkelighed ser ud. I en meget kort periode blev der spekuleret i, om man kunne gøre noget parlamentarisk, nu når regeringen står og hviler med de nordatlantiske mandater. Hvis regeringen havde valgt at køre en meget hård EU linje overfor Færøerne, så kunne oppositionen måske have mobiliseret de nordatlantiske mandater og dermed for alvor lægge pres på regeringen, men 5
det var for nemt for regeringen at spille med på de færøske interesser i konflikten. Der var i en kort periode diskussion i Venstre og Konservative, om man skulle støtte de danske fiskere, men Dansk Folkeparti har hele tiden været meget klare i støtten til Færøerne, så der var ikke så meget at komme efter. Jeg tror dog, at hvis man spørger i udenrigsministeriet og fødevareministeriet, så er man ret tilfreds med hvordan sagen landede. Så kan man spørge, om det er pga. deres diplomatiske evner, eller færingernes evner til at bruge Danmark i spillet der tror jeg nok man hælder til det sidste. Jeg tror ikke at der kom særlig mange informationer fra Færøerne til Danmark i perioden, mens der omvendt kom rigtig mange informationer den anden vej. Det var derfor vores opfattelse, at de færøske forhandlere var langt bedre informerede om de interne forhold i EU end omvendt. Det er sådan set vores holdning til det, men vi synes dog, at det er ret skræmmende, når man nu har bygget sin forretning op omkring nogle ressourcer, som man forvalter i fællesskab, og se hvor hurtigt man kan miste 20% af ens kvoter i den her sammenhæng. Det er også en betydelig del af omsætningen i sektoren, der forsvinder på meget kort tid. Der er jo de samme forhold gældende med blåhvilling, sild osv., der også er vigtige arter, som vi deler med EU og andre nordatlantiske lande. Hvis man ikke vægter vores industri tungere politisk, så bliver vi nødt til at køre det ind i vores forretning, og finde ud af hvordan man langtidsplanlægger og investerer, hvis vi ikke kan være sikre på de ressourcer og rettigheder vi har. Der er i forvejen en masse usikkerheder omkring fiskeriet, fordi kvoterne går op og ned hele tiden. Det gør, at den usikkerhed er faktureret ind i vores planlægning hvis vi så ikke ved om vi kan regne med 5% eller 20% af kvoten til næste år, så bliver det næsten umuligt at finansiere et nyt fartøj til over 200 mio. kr. Man kan godt sige, at vi var forberedte på, at vi måtte afgive noget at kvoterne, men vi havde ikke regnet med, at vi skulle smide 19% af makrelkvoten. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi regnet med, at det ville gå så galt. Det vi lægger vægt på, er, at hvis de danske politikere ikke vil gå særlig langt for at forsvare de danske fiskere, når der er nogle rigsfællesskabsinteresser, så er grundlaget for din forretning lige pludseligt begyndt at smuldre en lille smule, fordi man bliver nødt til at have nogle usikkerhedsparametre med i en i forvejen usikker branche, hvilket gør, at det kan blive endnu sværere at gå ud og lave de nødvendige investeringer, fx på nye fartøjer. Det var kun de konservative og liberal alliance, der talte de danske fiskeres sag, hvilket ikke er nok til at flytte særlig meget. For DPPO s vegne, giver det heller ikke nogen mening at gøre sig uvenner med fødevareministeriet, eller udenrigsministeriet, fordi det er jo folk de arbejder 6
sammen med hver dag. Man gik aldrig ud og åbent kritiserede færingerne fra politisk side, men man støttede dem hellere aldrig (undtaget når de stemmer imod sanktionerne nede i EU. Hvordan mener du det har påvirket det danske fiskeri, at Færøerne i 2010 tilskrev sig selv en større kvote? Der er ikke nogen tvivl om, at makrelbestanden i en lang periode var undervurderet. Biologerne havde simpelthen ikke begreb om, hvor stor bestanden var, så man fastsatte nogle forholdsvis lave kvoter, på ca. 550.000 tons. Der var dog tydelige tegn på, at bestanden var større, end man havde regnet med. Når man så laver aftalen, har man revurderet bestandstørrelsen, sådan at man kan fastsætte kvoter på over en mio. tons. Vi mister 20% af vores rettigheder i den nye aftale, men vi får flere fisk. Det faktum er også blevet brugt meget politisk, for at kunne forsvare den nye aftale, der som sagt ikke er særlig god for de danske fiskere. Problemet for os er bare, at hvis kvoten igen bliver sænket til de oprindelige 550.000 tons, så står vi for alvor tilbage som taberne af denne konflikt, fordi vi har afgivet rettighederne til ca. 20% af kvoterne. Der er en reel mulighed for, at det der sker nu er hvad man kalder en pulseffekt altså at bestandstørrelsen vokser hurtigt, men også trækker sig sammen igen forholdsvis hurtigt også. Det er selvfølgelig positivt, at bestanden ser ud til at trives og vokser, men det giver nogle helt klare udfordringer for hvordan man forvalter kvotefordelingen. Siden år 2000 har der været en noget mere troværdig tilgang til, hvordan bestanden reelt ser ud, hvor man har haft meget mere styr på landinger osv., og det sorte fiskeri er stort set udryddet i dag. Det som DPPO så har haft fokus på de seneste par år, har været at få et mere troværdigt billede af bestanden, fordi det handler ikke bare om at få så høje kvoter som muligt det handler i stor grad også om, at mindske usikkerheden omkring bestandens størrelse, fordi der er jo i ingens interesse at bestanden af nogen af de pelagiske arter kollapser det er investeringerne for store til. Bare som et eksempel, så har de fleste af mine medlemmer investeringer på over en mia. Hvordan synes I at konflikten skulle være løst? Vi har præsenteret et forslag til en alternativ fordelingsmodel, som arbejder lidt mere ud fra den pulseffekt i bestanden. Dvs. at man opererer med forskellige thresholds i fordelingen, 7
der ville gøre, at hvis kvoten igen kommer ned på 600.000 tons fx, så vil man i højere grad få en fordeling, der afspejler makrellens traditionelle udbredelse - dvs. at EU og Norge får en betydelig del af kvoten. Så var der en threshold når kvoterne lå mellem 600.000 og 1,2 mio. tons, hvor der var en anden fordeling, der i noget højere grad begunstigede de lande, hvor makrellen befinder sig, når den har vokset sig stor. Til sidst havde vi en threshold til hvis makrelbestanden var historisk stor, der skulle sikre en mere jævn fordeling. Jeg synes selv, at det var en mere langtidsholdbar løsning end vi har nu, som i høj grad afspejler, at vi har en meget stor makrelbestand. Vores forslag kunne bedre følge med i den forventede pulseffekt i bestanden, men det kom nok lidt for sent ind i forhandlingerne, hvilket gjorde, at det aldrig sådan rigtigt fik vind under sejlene. I sådan nogle konflikter, er det mange interne forhold i EU, der gør sig gældende. Fiskeindustrien har ikke særlig stolte traditioner for at samarbejde på tværs af landegrænser omvendt nærmest. Hele EU s interne fordeling af fiskerettigheder udspringer af et kæmpe skænderi, så der altså ingen der er tilfredse med noget, og derfor tog det også lang tid at finde et fælles fodslag ift. makrelkonflikten. Der er også andre interesser, der spiller ind fx er der meget tætte bånd på hvidfisk området mellem England og Færøerne, hvor Færøerne har en kæmpe eksport til England af laks og hvidfisk. Der blev derfor gjort et stort stykke lobbyarbejde, for at der ikke skulle opstå en konflikt med Færøerne. På samme måde er der også tradition for tæt samarbejde mellem Storbritannien og Island, som også spillede en rolle i forhandlingerne. De relevante aktører i EU havde svært ved at finde et fælles fodslag i konflikten, og når man først fandt det, måtte vi indse at muligheden for at få vores forslag med i forhandlingerne var passeret. Tilbage i 2009 var der tilsyneladende mulighed for at lukke en helt anden aftale med Færøerne og Island, men det er selvfølgelig svært at sige nu, hvordan den aftale ville komme til at se ud. Man modnes jo også i sådan en proces nu endte det jo med, at man gav de 10-12% til hver (Red. Island og Færøerne), men i 2009 lå der kun 7-9% på bordet. På det tidspunkt var det et ekstremt højt tal især for Island. I løbet af processen blev 10% pludselig en god aftale for EU, fordi de blev så pressede i forhandlingerne, så på den måde kan man ikke sige, at man har løst opgaven specielt godt fra EU s side i hvert fald har man ikke evnet at samle en koordineret lobbyindsats. Det, at det tog så lang tid at få muliggjort sanktionsinstrumentet, har også haft en negativ virkning på deres effekt. At der så tilmed kun gik nogle få dage før man blev i tvivl om, hvorvidt ens eget retsgrundlag var i orden. Dermed blev de et element, der lagde yderligere 8
pres på EU og medlemslandene for at finde en løsning på konflikten - man gerne ville af med sanktionerne, fordi man ikke var sikker på, at man ville vinde sagerne imod Færøerne. Det har vi så været offer for, fordi det er jo os, der i sidste ende har mistet rettighederne til en stor procentpart af makrelkvoterne. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at sanktionerne indtraf pga. sildekonflikten, men det er tæt forbundet med makrelfiskeriet, fordi makrel er en bifangst i sildefiskeriet. DPPO repræsenterer Danmarks største pelagiske fiskefartøjer, hvilket må give en eller anden form for politisk magt. Hvordan bruger I den i sådan en konflikt? Det er klart, at vi repræsenterer nogle virksomheder, som har stor betydning for lokalsamfundet, hvor de er placeret. Vi repræsenterer dog ikke mange stemmer til et folketingsvalg, hvilket selvfølgelig straks begrænser vores politiske magt. Sådan generelt er vi ikke nogen særlig stor politisk aktør, og det er fiskeriet generelt ikke. Fiskeri fylder ikke særlig meget i det politiske liv i Danmark, og denne sag er nok den eneste, der i nyere tid har fået overskrifter i landsdækkende medier osv., men ellers er det et meget perifært område. Det er tilmed meget teknisk og meget svært at formidle til den bredere befolkning og politikerne. Vi oplever også til dagligt, at det er svært at trænge igennem med de sager vi har der er fx langt flere lystfiskere i Danmark end erhvervsfiskere, og hvis man fra politisk side gerne vil få kontakt med vælgeren, så vælger de som oftest det område, hvor der er flest stemmer. Derfor kan man slet ikke sammenligne de forhold der er i Danmark og dem på Færøerne og Island. Udover det, så foregår meget af dansk fiskeripolitik i EU, hvilket også forklarer hvorfor vi bruger det meste af vores lobbyressourcer i EU. På jeres hjemmeside kan man hurtigt se, at DPPO står for bæredygtigt fiskeri. Når EU (som I jo er en del af) og Norge i årene efter 2010 - tildeler sig selv en kvote, der minder noget om 90% af den samlede fangst, kan man så ikke argumentere for, at det er jer, der har skylden i det overfiskeri, der finder sted og ikke Færøerne og Island? Traditionelt er det sådan, at man forhandler sig frem til en fordeling, og derefter forhandler man kvotestørrelsen. Hvis man så er utilfreds med den værende aftale, kan man igangsætte et arbejde, der skal underbygge, at fordelingen er forkert. Man igangsætter altså en 9
videnskabelig proces, hvor der er forskellige parametre, som ikke er helt fastlagt, der gør sig gældende. Hovedsageligt handler det om, hvor fisken gyder, hvor afhængig man er af denne industri osv. Vi har set tilsvarende handlinger i forhandlingerne om blåhvilling og sild. Der er dog tradition for, at man respekterer aftalen, mens undersøgelserne er i gang, og så på et tidspunkt i processen sætter sig ned og genforhandler aftalen. Det som Færøerne gjorde var, at de trådte ud af aftalen og begyndte at fiske langt mere, end man havde gjort før. Man fiskede heller ikke med færøske fartøjer alene, men chartrede kæmpe skip fra Rusland og Kina for at hjælpe dem med at fiske de enorme mængder af makrel. Det gjorde, at man fik opbygget noget fangsthistorik meget hurtigt, som man så efterfølgende kunne bruge i forhandlingerne. I international fiskeriforvaltning er der et princip om, at man skal tilpasse sig efter hinanden, for at sikre et bæredygtigt fiskeri. Problemet opstår bare, når man skal tilpasse sig nogen, der har seksdoblet deres kvoter, fordi det eneste vi kunne gøre, var at reducere vores kvote tilsvarende. Omvendt kan man sige, at den gamle aftale ikke afspejlede den virkelighed, som er i havet lige nu, hvor der er fisk overalt. 10
Bilag 3 Interview med Lisbet Nielsen Hvad har været Danmarks rolle i konflikten? Konflikten har nok været lidt præget af, at Danmark havde en dobbelt rolle i det her mellem to positioner, fordi vi både skulle være loyale over for EU- samarbejdet, men også over for rigsfællesskabet. Så, allerførst så gik vores rolle ud på at forklare de andre lande i kyststatsarbejdet, herunder også EU landene, at vi ikke bare kan fortælle Færøerne hvor skabet skal stå på fiskeriområdet, fordi de har hjemtaget dette område, så der gik da nogle pædagogiske ultimatum. Andre lande i EU har oversøiske territorier, som de bare fortæller, hvordan reglerne skal være. Så der var lidt arbejde i at fortælle de andre lande, at vi ikke er herrer over forhandlingerne på færøsk side. Vi prøvede at forhindre at de sanktioner, der var på bordet ikke skulle blive vedtaget, fordi det var et meget hårdt skridt fra EU s side i den her konflikt, der kom meget hurtigt. Ingen havde forestillet sig, at de skulle komme så hurtigt, selv om EU havde det her generelle instrument til at sanktionere. Og selv, da det generelle instrument blev vedtaget, vidste man jo da var det ikke silden, men makrellen der var i fokus - at det skulle nok bruges i forholdet til Island og Færøerne, og der stemte Danmark imod, fordi at vi netop godt kunne se skriften på væggen, at det var en del af rigsfællesskabet, der ville blive ramt. I hele forløbet har vi haft rigsfællesskabet for øje og sagt, at vi kan ikke stemme for noget som helst, som rammer en del af rigsfællesskabet i proceduren, men det blev så vedtaget uden vores stemme, og der måtte vi, som del af EU, også håndhæve de sanktioner, der var over for Færøerne. Hvordan har man fra Danmarks side håndteret den situation, at man både er en del af EU og rigsfællesskabet? Vi har prøvet at holde det lidt adskilt, når vi har siddet til kyststatsforhandlinger. Når vi er men som en del af EU- delegationen, har vi sørget for at markere, at den person, der sidder í EU- delegationen, ikke er en del af den færøske delegation. Altså, vi er ikke en del af det vi kalder DFG (Danmark på vegne af Færøerne og Grønland), for ligesom at signalere vores loyalitet, når det kommer til at overholde sanktionerne og kvotefastsættelser, da var vi en del af EU- delegationen, i selve forhandlingssituationen. Men vi har så, inden for forhandlingssituationen,... inden for EU- organisationen arbejdet for at forhindre, at der kom 11
noget, der skadede rigsfællesskabet. Men vi har ikke siddet med i den færøske delegation, for netop ikke at have dobbeltrolle så for at give mulighed for at folk kunne stole på og kunne tale åbent om tingene. Hvordan har man kunnet tage hensyn til alle parter i konflikten - både den færøske, den danske og EU s interesser i kvoterne? Vi tænker her også på de danske fiskere og deres interesser? - Ja, det er så der man kan sige, at man fra de danske myndigheders side, har haft første prioritet på rigsfællesskabet, og der ved vi selvfølgelig, at det danske erhverv godt ville have at vi ligesom havde været mere positive overfor at sanktionere de andre, så de har presset på for at vi skulle varetage de danske fiskeres interesser, men der må jeg nok sige, at vi i et eller andet omfang har varetaget færøske interesser. Ved du hvad begrundelsen er for at man har Færøerne som første prioritet og ikke de danske fiskeres, som man måske ville tro? - Generelt i Danmark da har man det her rigsfællesskab, som man skal holde sammen på, og der vejer det altså tungere end de individuelle interesser. Selvfølgelig prøver man at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er også sjældent, at vi har været udsat for, at der har været krig på kniven, som der var i den periode der, hvor vi har prøvet at finde en balance, så vi stadigvæk har kæmpet for danske fiskeriinteresser, men med respekt for rigsfællesskabet. Har man fra dansk side prøvet på at påvirke konfliktens udfald eller har man overladt det til Færøerne og EU- delegationen? Vi har forsøgt at arbejde for at finde en fælles løsning en løsning som både EU og Færøerne kan være tilfredse med. Vi har på den måde haft et ben i begge lejre. Vi har presset på i EU for ikke at få den her krise overhovedet, og senere hen prøvet at få den løst så hurtigt som muligt. Når sanktionerne indtraf og manede vi til besindighed og pressede på at man skulle prøve at finde en fornuftig løsning og have en rimelig kvotefordeling til Færøerne, så vi har ikke bare sat os tilbage og sagt, at dette er for svært, det kan vi ikke finde ud af. Vi har presset på ved de interne EU- linjer for at finde en løsning der. 12
Er det gået ud over de danske fiskere, at Færøerne har fået større kvoter af de pelagiske fiskearter og i så fald, hvordan retfærdiggør man det overfor dem, at man fra dansk side har forfordelt Færøerne i denne konflikt? Man kan sige, der er den mængde fisk i havet som der er. Hvis nogen tager mere, så er der ikke så meget til de andre. Det er mest ift. silden, at Færøerne har været mest i konflikt med EU - det er en bestand, der har det rigtig skidt, så det har bare accelereret den nedgang, der er på den her bestand, og det har ramt denne bestand rimelig hårdt, at der er blevet fisket mere så når man tager noget mere end det man har aftalt, så går det ud over nogen andre. Hvordan forsvarer man så det over for fiskerne f.eks. de britiske, at man hellere vil støtte de færøske fiskere, hvordan man f.eks. argumenterer for det? Det vi argumenterer for er, at der skal være en rimelig fordeling af fisken. Ud fra de hensyn, som man nu bruger. Der er forskellige kriterier. Der ikke nogen nedskrevne, officielle kriterier, men i havretskommissionen i FN er der nogle kriterier, som man ligesom opererer lidt med. Der er ikke nogen facitliste, at historisk fiskeri giver så meget, og geografisk tilstedeværelse af fisken i ens eget farvand giver så meget og fangsttal og gydeområder der er forskellige kriterier der kan lægges til grund, fx ens afhængighed af fiskeriet, og så må man se på, hvad der er rimeligt og en rimelig fordeling. Dermed har vi ikke sat nogen tal på og sagt at Færøerne skal have mindst så og så meget når vi har arbejdet. Vi har sagt, at der skal være fordeling og det har det formentlig ikke været før i tiden. Derfor greb Færøerne til det her skridt med at tage mere, fordi de ikke syntes at fordelingen har været fair. Hvorfor tror du, at Færøerne fik tildelt er større kvote at sild og makrel i de nye aftaler? Det er en del af en aftale. Det var et forhandlingsspil der kørte op til sanktionerne og mens sanktionerne kørte og indtil man så fik dem ophævet. Først fik man løst makrelkonflikten med Færøerne, men uden Island. Det er forhandlingsbetingelser, ligesom når man forhandler løn. 13
De to sager i WTO og FN, tror du de har haft nogen indflydelse på konfliktens løsning og udfald? Jeg tror ikke det er nogen der tror det er fedt, med de her to tvistsager. Det var omkostningstungt. For Færøerne var det en stor omkostning i forhold til det budget man har. Det er tungt at køre sådanne sager og hyre konsulenter. Begge parter har troet at de kunne vinde og mente, at de havde retten på deres side, men i sidste ende så skal man ikke tage konflikten i tvistsorganerne bare for prisnippets skyld. Selvfølgelig har man brugt det som et politisk værktøj, det tror jeg ikke der er nogen der er i tvivl om, men alt andet lige er det bedre at være gode venner, end at køre sagerne helt ud. Opstod der interne konflikter imellem Danmark og Storbritannien da EU i den nyeste aftale har mistet en del af kvoterne? Der ikke nogen tvivl om, at nogen i EU ikke syntes det var fedt at forære som de kaldte det fisk til Færøerne, så det tror jeg ikke der er nogen tvivl om, at der er forskellige holdninger indenfor EU hvorvidt det var en god aftale eller ej. Der har man så lagt vægt på at man skulle set på det her store billede også i forhold til Færøerne og andre lande i Nordøst Atlanten og ikke kun på den ene art, men på hele samarbejdet. Er der eller andet som kan lægges til denne sag, som vi endnu ikke har været inde på? Det har givet mange store overvejelser hos myndighederne og alt det her har krævet virkelig nogle koordineringer på tværs av ministerier. Det har ikke kun været fødevareministeriet, der har kørt det her. Der har været tæt samarbejde med udenrigsministeriet, men statsministeriet og i sær i forhold til at det har været et land i rigsfællesskabet, som EU har erklæret boykot imod, og det er ikke noget, som regeringen står bag og vi har skullet arbejde hårdt på tværs af ministerierne. Det er ikke nogle beslutninger som var nemme at træffe og man har da haft hele den politiske situation for øje og især Færøernes afhængighed af fiskeriet der spillede ind. 14
Hvad tror du man kan gøre for at forebygge konflikter af samme slags i fremtiden? - Det er det vi skal se på om 14 dage, hvor vi har et møde i NEAFC en nordatlantisk fiskeriorganisation hvor vi skal se på, om man kan blive bedre til at forhandle og kvoter i NEAFC områder. Først har vi haft konflikter på sild, siden på makrel. Rødfisken kan man heller ikke blive enig om og i forbindelse med blåhvillingsbestanden er Færøerne og EU bedste venner, hvor de er på den ene side og Island og Norge på den anden. Konflikterne opstår b.la. pga. ændringer i naturforholdene i havene, som igen kræver ændrede nationale krav i forhold til udnyttelsen af de ændrede naturressourcer. Der sker forskydninger, som vi ikke kan styre eller forudsige, men man skal hele tilden tage hensyn til at der ikke bliver fisket mere end at bestanden kan reproducere sig selv. Man skal hele tiden have for øjet, at vi har med en naturressource at gøre, som vi ikke har nogen kontrol over. Derfor bliver de involverede parter nødt til at vise en form for fleksibilitet i forhandlingerne. Det ville helt klart være ønskeligt, hvis man havde nogle objektive retningslinjer at følge i forhandlingerne, men det bliver bare svært at nå til en enighed om, hvordan de skal se ud, fordi landene vil straks udregne hvad denne ændring vil have af konsekvenser for deres del. Man kan næsten sige, at der er gået sport i, at tage de her aftaler op til forhandling. Det kan godt være, at konflikten mellem Færøerne og EU er løst på sigt, men der er også andre parter, der er helst skal være med i aftalerne, hvilket godt kan blive problematisk. 15