HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 18. december 2007. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Per Walsøe, Poul Søgaard, Jens Peter Christensen og Lars Hjortnæs. Påstande Appellanten, G4S Security Services A/S, har påstået frifindelse. Indstævnte, Forsikringsselskabet Tryg A/S, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Som en del af abonnementskontrakten indgik et brev af 20. oktober 1993 fra ISS Securitas A/S til Daugaard-Sørensen & Søn A/S, hvori det hedder bl.a.: Vi har noteret os Deres ønske om, at ISS Securitas A/S straks ved modtagelse af alarmsignal fra Deres overfaldsalarm, videresender denne information til politiet. Brevet er underskrevet af begge parter.
- 2 - Af en udtalelse af 21. november 2006 fra Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring fremgår bl.a., at foreningen anser punkt 10 i abonnementsbetingelserne ( Selskabets ansvar ) for helt sædvanlig. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Ole Jensen og supplerende forklaringer af Arne Nyborg, Per Sørensen og Erik Christensen. Arne Nyborg har om baggrunden for Daugaard-Sørensen & Søns alarmaftale med vagtselskabet forklaret, at Daugaard-Sørensen er et højrisikofirma, der var hærget af indbrud. Alarmaftalen har eksisteret siden cirka 1965, og forinden havde firmaet et ældre system fra Steen Daugaards forældres tid. Arne Nyborg var med til at indgå aftalen i 1965 sammen med Steen Daugaard. Kodeordet var 4-S udtalt med bindestreg. Han husker ikke, om der blev overgivet noget skriftligt materiale vedrørende kodeordet til konsulenten fra Falck Securitas, fordi Steen Daugaard udfyldte papirerne til Falck Securitas. Han drøftede dengang kodeordet med Steen Daugaard. Det var vigtigt, at kodeordet blev udtalt med bindestreg mellem 4 og S. Idéen med, at der i kodeordet skulle være en bindestreg, kom fra Steen Daugaard. Kodeordet blev kun godkendt hos Falck Securitas, hvis det blev udtalt med bindestreg mellem 4 og S. Han har altid selv kun udtalt kodeordet på denne måde. Aftalen med Falck Securitas blev fornyet i 1993, hvor vagtselskabet nu hed ISS Securitas. Han underskrev selv papirerne. Her blev kodeordet ikke oplyst på ny, da det af sikkerhedsmæssige hensyn var aftalt, at kodeordet blot skulle køre videre. Der var i 1960 erne ligesom i dag mange indbrud hos Daugaard-Sørensen. Han har i sin ansættelsesperiode indgivet op til 100 anmeldelser om tyveri. Han vil betragte firmaet som et højrisikofirma. Der var mange gange, hvor Falck Securitas ikke dukkede op ved alarmer, og der har tidligere været erstatningssager, hvor varetabet fra tyverierne hos firmaet blev erstattet via forsikringsselskabet. Der forelå vistnok skriftlige undskyldninger fra Falck Securitas. Den fornyede aftale i 1993 blev indgået for at øge sikkerheden. Han fik at vide, at firmaet havde stjerner hos vagtselskabet. Stjernerne indikerede, at det var et højrisikofirma. Han har aldrig af vagtselskabet fået at vide, at Daugaard-Sørensen ikke var kategoriseret som et højri-
- 3 - sikofirma. Han har heller ikke fået oplyst, at firmaet selv kunne gøre mere for at blive kategoriseret som et højrisikofirma. Foreholdt et uddrag af politirapporten af 16. juni 2000 har han forklaret, at han efter indbruddet i 2000 rettede henvendelse til politiet, fordi han overhørte, at koden var blevet oplyst som 4S, dvs. uden bindestreg, hvilket vagtselskabet ikke skulle have accepteret. Om optagelsen af samtalen mellem Hans Christian og kontrolcentralen har han forklaret, at Hans Christian havde en fordrejet stemme med Brøndby-accent, og at telefonopkaldet skete på et tidspunkt, hvor firmaet aldrig fik leveret varer. Det var kun Ole Jensen, direktør Erik Christensen og ham selv, der kendte koden. Han var den person, der brugte koden oftest. Koden skulle alene bruges, hvis alarmen gik i gang, og han oplyste altid koden som 4 bindestreg S. Ole Jensen udtalte åbenbart ikke altid kodeordet på denne måde det vidste han ikke dengang. Ole Jensen anvendte heller ikke kodeordet så tit. Foreholdt sin forklaring for landsretten om, at han ikke husker, at der blev udarbejdet noget skriftligt om kodeordet, har han forklaret, at han ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen i 1965 hæftede sig ved, hvordan papirerne var blevet udfyldt, da disse blev udfyldt af Steen Daugaard. Han fik mundtligt oplyst af Steen Daugaard, at kodeordet var 4-S, og at bindestregen skulle udtales. Det blev i 1993 aftalt, at han og politiet skulle tilkaldes, hvis alarmen blev aktiveret, fordi man ikke ønskede, at vagtfolk ved alarm skulle gå alene ind i firmaet. Såfremt der i tilfælde af alarm blev oplyst et korrekt kodeord, skulle han og politiet derimod ikke tilkaldes. Vilkåret om ansvarsfraskrivelse i kontrakten fra 1993 blev ikke drøftet med ISS Securitas. Kontrakten blev videregivet til direktøren til gennemlæsning. Ole Jensen har forklaret, at han var ansat hos Daugaard-Sørensen fra 1965 til 2005. Han beskæftigede sig med alt fra edb til salg. Han kendte kodeordet, men han brugte det ikke så tit, da Arne Nyborg ofte var den første om morgenen, og Arne Nyborg og Erik Christensen var de sidste, der gik om aftenen. Han har dog anvendt kodeordet i ferietider, og nogle gange om morgenen. Kodeordet skulle udtales 4 bindestreg S.
- 4 - Foreholdt, at han ved en opringning til Falck Securitas efter en alarm hos firmaet skulle have oplyst kodeordet 4S, har han forklaret, at han sandsynligvis har sagt 4 streg S. Det gik ofte lidt stærkt, når han brugte kodeordet om morgenen. 4 streg S blev accepteret af Falck Securitas, bortset fra en enkelt gang, hvor han blev korrigeret. Falck Securitas bemærkede dengang, at kodeordet ikke var helt korrekt, og han rettede det derefter til 4 bindestreg S. Han fik oprindelig oplyst kodeordet af Steen Daugaard det var formentlig senere end 1965, da han ikke mener, at kodeordet var det samme dengang. Han har aldrig set noget skriftligt om kodeordet, idet han alene har fået det oplyst mundtligt. Han fik at vide af Steen Daugaard, at kodeordet skulle udtales med en bindestreg mellem 4 og S, men han glemte det efterhånden, da det var så sjældent, han brugte det. Han ved dog, at han aldrig har sagt 4S, for han vidste godt, at 4 og S blev bundet sammen af en streg. Per Sørensen har forklaret, at han om morgenen efter indbruddet aflyttede samtalen mellem Hans Christian og kontrolcentralen. Samtidig kiggede han på skærmbilledet, som er fremlagt som bilag, og han er 80 % sikker på, at der var en streg mellem 4 og S. Bindestregen var på skærmen angivet med -, ikke med ordet bindestreg. Han har ikke set andet om kodeordet. Han har derfor kun kendskab til kodeordet fra skærmbilledet med den usikkerhed, dette medfører, da det er 8 år siden. Han har ikke været med til senere at ændre kodeordet. Foreholdt et fremlagt bilag, hvoraf fremgår, at han til politiet forklarede, at han kunne høre, at samtalen mellem Hans Christian og kontrolcentralen var lidt speciel, har han forklaret, at han ingen erindring har herom. Sætningen, som indledes med I bagklogskabens klare lys, skal forstås i lyset af, at han efterfølgende var blevet bekendt med, at der var tale om en ulovlig indtrængen. Foreholdt fremlagte bilag, hvoraf fremgår, at Ole Jensen ved en alarm har oplyst kodeordet 4S, har han forklaret, at han ikke husker, om Ole Jensen udtalte koden 4 streg S, eller 4S. Han har ikke tidligere hørt en bindestreg udtalt. Vidnet ved ikke, om det er almindeligt med bindestreger i kodeord. I forbindelse med kundetilgang medbragte salgskonsulenten fra Falck Securitas papirer til kundens underskrift, og her blev kodeordet oplyst skriftligt. Kodeordet blev herefter indtastet i edb-systemet hos Falck Securitas, og det skriftlige materiale blev anbragt i en mappe på kontrolcentralen. Ved efterfølgende ændring af kodeordet modtog Falck Securitas nyt skriftligt
- 5 - materiale, som blev indtastet i systemet, og det nye skriftlige materiale blev indsat i mappen i kontrolcentralen i stedet for det gamle materiale, som blev makuleret. Kodeordet forlod ikke kontrolcentralen. Når alarmen gik, var det alfa-omega, at kodeordet var rigtigt. Når et firma ønsker en alarm, orienterer firmaet om, hvilken branche der er tale om, og hvor store værdier firmaet ønsker sikret, og ud fra disse oplysninger udfærdiges en udrykningsinstruks sammen med salgskonsulenten fra Falck Securitas. Som eksempel på højrisikofirmaer kan nævnes banker. Daugaard-Sørensen var ikke kategoriseret som et højrisikofirma. Såfremt firmaet skulle have været i denne kategori, skulle det selv have bedt om det. Der er overordnet set tale om det samme alarmsystem, uanset om det er et højrisikofirma eller ej, men i alarmsystemet er der 3 typer signaltransmissioner: Den simple signaltype, en mellem-signaltype og højrisiko-signaltypen. Daugaard-Sørensen havde valgt mellemtypen. Såfremt firmaet dengang havde valgt højrisiko-signaltypen, ville Falck Securitas på skærmbilledet på kontrolcentralen have set, at der var tale om indgreb i en nøgleboks, og de kunne have fulgt den videre adgang ind i bygningen, hvilket ikke er muligt ved den mellemste signaltype. Alarmsystemet er således det samme, men signaltypen differentieres. Erik Christensen har forklaret, at punkt 10 (Selskabets ansvar) i alarmaftalen fra 1993 ikke blev særskilt drøftet med ISS Securitas. Han læste ikke alarmaftalens betingelser igennem, inden han underskrev aftalen. Det kunne ikke være andre end Steen Daugaard, der havde fundet på kodeordet. Kodeordet skulle være nemt at huske, så 4-S var det naturlige valg. Han fik kodeordet oplyst af Steen Daugaard efter et par års ansættelse, fordi han skulle lukke virksomheden om aftenen. Ved alarm oplyste han med 100 % sikkerhed kodeordet som 4-S udtalt med bindestreg. Det var vigtigt, at bindestregen blev udtalt. Han har ikke kendskab til, hvordan kodeordet i sin tid blev overgivet til vagtselskabet. Kodeordet blev ændret i 2003 i anledning af, at Ole Jensen og Arne Nyborg trådte tilbage. Han har aldrig drøftet bindestregen eller kodeordet i det hele taget med Falck Securitas. Ole Jensen åbnede så sjældent, at han sikkert godt kan være kommet til at sige 4 streg S, men han kendte ikke noget til det dengang. I 2000 var der mange indbrud i virksomheden normalt 2-3 indbrud og indbrudsforsøg om året. I 1996 havde virksomheden ekstra mange indbrud, og herefter gik det mere i sig selv.
- 6 - Han har aldrig fået oplyst, at det var muligt at blive kategoriseret som et højrisikofirma, men han regnede egentlig med, at firmaet var kategoriseret som et højrisikofirma, hvis der var mulighed for det, henset til, at politiet skulle tilkaldes ved indbrud. Daugaard-Sørensen skulle blot sikres bedst muligt. Jo bedre firmaet var sikret, jo billigere forsikringspræmie. Foreholdt sin egen forklaring for landsretten om, at han ikke var bekendt med, om bindestregens betydning var understreget over for Falck Securitas, har han forklaret, at han aldrig har drøftet kodeordet med Falck Securitas, og at han i øvrigt ikke har set noget på skrift om kodeordet. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, og som er blevet bestyrket ved forklaringerne for Højesteret, finder Højesteret, at det må lægges til grund, at det aftalte kodeord var 4-S, og at det skulle udtales 4 bindestreg S eller 4 streg S. Højesteret tiltræder, at Falck Securitas A/S (nu G4S Security Services A/S) ved i den pågældende situation at acceptere et kodeord, der ikke var korrekt, har tilsidesat sine aftalemæssige forpligtelser, og at selskabet er erstatningsansvarlig herfor over for Daugaard-Sørensen & Søn A/S, hvis krav Forsikringsselskabet Tryg A/S er indtrådt i. Punkt 10 i abonnementsbetingelserne om selskabets ansvar er et standardvilkår. Efter bestemmelsens ordlyd, der i øvrigt ikke er klar, og kontraktens karakter finder også Højesteret, at vagtselskabet ikke i en situation som den foreliggende, hvor det har tilsidesat en central aftalemæssig forpligtelse, er fritaget for ansvar. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal G4S Security Services A/S betale 125.000 kr. til Forsikringsselskabet Tryg A/S.
- 7 - De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, og sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.