Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Relaterede dokumenter
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Nøgletal for kræft oktober 2007

Langsigtede udfordringer

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Revision af demografimodellen ældreområdet

SUNDHEDSPOLITIK

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Demografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen

Social ulighed i sundhed

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Udgiftspres på sygehusområdet

Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Social- og Sundhedsudvalget

Cancerregisteret. Tal og analyse

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?

Cancerregisteret. Tal og analyse

1 cm information til BORGEREN. 2cm

De nye ældre og de svageste ældre

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Det nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018

JEMME JÆLPS OMMIS IONEN

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Social ulighed i kræftbehandling.

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Oplæg om psykiatrien. Ved Per Jørgensen, Lægefaglig direktør, dr. med. Psykiatri og Social, Region midtjylland. Psykiatri og Social

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

CANCERREGISTERET 2008

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Ulighed i sundhed blandt ældre borgere

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

LIF og den sundhedspolitiske debat. Ida Sofie Jensen, Koncernchef, LIF

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Improved survival of Danish cancer patients compared to patients from earlier periods

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Thomas Feld Samfundsfag

Mænds sundhed og Fællesskaber

Røntgenstråling - er der en risiko?

Sundhedspolitik

Transkript:

Konference Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen 18. Marts 2013 Campus Roskilde Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Jes Søgaard Managing Partner

De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund og sundhedsvæsen De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsadfærd og sygdomme Samfund, økonomi og demografi Sundhedsvæsen Nogle nøgletal Mulige konsekvenser for sygeplejerskerollerne

De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsadfærd og sygdomme Sundhedsadfærd Sundhed optager os meget og mere og mere (eget ansvar) Det påvirker livsstil især hos de bedre uddannede Selv ved bedre livsstil reducerer det ikke nødvendigvis efterspørgslen efter sundhedsydelser Private sundhedsforsikringer Behandlings- og diagnostisk pres på lægerne Giver øget social ulighed i sundhed Er stærkt medvirkende til markant forøgelse i levetider og gode Og Sund Aldring redder os på den lange bane Og også på arbejdsudbuddet (pensionsalder tilkobles middellevetid) Sygdomme: Kroniske sygdomme Klassiske livsstilssygdomme vil blive færre, nye kommer

De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Samfund og demografi Samfund Liberalistisk bølge siden slut-firserne Recession (2009) og lavvækst 2010 (?) Ikke udpræget vilje til højere skatterater Snævre rammer for offentlig udgiftsvækst (i modsætning til nullerne) Demografisk aldring Efterkrigsgenerationen bliver gammel (68-generationen) Levetiden øges Lav fertilitet i 80 erne De klassiske velfærdsopgaver (pleje (sygepleje, hjemmehjælp) og sundhed) stiger (måske) Arbejdsudbud strammes og kollektiv betalingsvilje/evne falder Behov for reformer og at gå nye veje Demografisk fleksibel pensionsalder

De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet

De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet II Lavere vækstrater i bevillingerne Sundhedsvæsenet skal omstille sig fra 3+ pct årsvækst i bevillinger til 1- pct vækst Har sundhedsvæsenet en strategi herfor? I vil mærke det i løn- og arbejdsvilkårsforhandlingerne Triple Aim som mindset og paradigme hvordan kommer vi til strategi? Den kroniske patient Behov for bedre systematik og koordination Mere multisygdom, comorbiditet Behovsstratificering (egenomsorg, det nære sundhedsvæsen, det specialiserede sundhedsvæsen) Case management Ulighedsudfordringer I adfærd, sygdomsforekomst, adgang, behandlingsudbytte Socialt differentieret behandling/pleje hvordan?

År 50 40 30 20 10 0 Levetid med godt helbred for 30 årige efter uddannelsestrin 1994, 2000 og 2005 i Danmark Mænd High Medium Low Kvinder 1994 2000 2005 1994 2000 2005 Forskel mellem højt og lavt uddannedes restlevetid med godt helbred År 15 12 9 6 3 0 År 15 12 9 6 3 0 Mænd 9½ 10 1994 2000 2005 Kvinder 11½ 11 13 1994 2000 2005 11½

Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan er så sammenhængen mellem social status og overlevelse (positiv) og/eller (negativ) Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Højere risiko m. lav social status 8 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfomer Leukæmi Bryst Prostata Modermærke Højere risiko m. høj social status CANULI undersøgelsen, Dalton et al, 2009 Blære Bugspytkirtel Se European Journal of Cancer 44 (2008)

Social ulighed i overlevelse efter kræft i Danmark Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre 9 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke CANULI undersøgelsen, Dalton et al, 2009 Blære Pancreas

Danske sundhedsudgifter er vokset meget sidste 10-15 år! 1%pt af BNP 18 mia kr Pct. af BNP fra 1970-2009 12 10 8 6 4 2 Tre hovedtendenser i 00 erne Fokus på nedbringelse af dansk merdødelighed (kræft og hjertekarområdet) Paradigmeskifte fra udbudsstyring til (delvis) efterspørgselsstyring BNP vækst aftaget (nævner bliver mindre) Og hvad sker der i 2010 til 2020? 0 1970 1975 Efterkrigstidsgenerationen 1980 1985 (68 erne) bliver 1990 gamle og 1995 de fik ikke 2000 så mange børn 2005 2010 200.000 flere 65+ årige 150.000 færre 15-64 årige Datakilder: OECD Health Data 2012, 2011 og 2010 Og de er nidkære sundhedsforbrugere

1: Demografi 2010-2030 Flere ældre Tungere forsørgerbyrde Færre skatteindtægter

Sygeplejerskerollerne Ledelses- og koordinationsfunktioner stadig vigtigere herunder relationel ledelse, økonomistyring, rekruttering og fastholdelse, I skal fylde mere i det nære sundhedsvæsen (og på hvis præmisser) Koordinationsroller, visitation, supervision, case management Og også være i det specialiserede sundhedsvæsen Tværgående koordination på tværs af patientforløbet Forskning og dokumentation Ulighed De socialt differentierede indsatser --- hvordan? Den vanskelige kommunikation Komorbiditet I skal kunne holde mange år - især de unge af jer