Sorø Kommune. Handicappolitik

Sorø Kommune Handicappolitik

INDHOLD Forord af borgmester Ivan Hansen Side 5 DEL 1 Baggrund og fundament for handicappolitikken Indledning og baggrund Side 8 Tidsplan og proces for handicappolitikken Side 9 Handicappolitikkens fundament Side 10 Del 2 Vision og mål samt indsatser for handicapområdet i Sorø Kommune Regel nr. 1. Øget opmærksomhed Side 20 Regel nr. 2. Behandling Side 20 Regel nr. 3. Revalidering Side 21 Regel nr. 4. Støtteforanstaltninger Side 22 Regel nr. 5. Tilgængelighed Side 24 Regel nr. 6. Uddannelse Side 25 Regel nr. 7. Beskæftigelse Side 27 Regel nr. 8. Bevarelse af indkomst og social sikring Side 28 Regel nr. 9. Familieliv og personlig integritet Side 29 Regel nr. 10. Kultur Side 30 Regel nr. 11. Fritid og sport Side 31 Regel nr. 12. Religion Side 32 FN s handicapkonvention artikel 7. Børn med handicap Side 32 FN s handicapkonvention artikel 15. Frihed fra tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling Side 33 FN s handicapkonvention artikel 18. Fri bevægelighed og statsborgerskab Side 34 FN s handicapkonvention artikel 29. Deltagelse i det politiske og offentlige liv Side 35 FN s handicapkonvention artikel 31. Statistik og dataindsamling Side 35

FORORD AF BORGMESTER IVAN HANSEN Det er med stor glæde vi nu ser resultatet af en lang og konstruktiv proces med at udarbejde en handicappolitik for Sorø Kommune. Processen har sikret at alle borgere i kommunen har kunnet bidrage til handicappolitikken. Byrådet godkendte handicappolitikken for Sorø Kommune den 8. oktober 2008, og nu skal visioner og mål for handicapområdet føres ud i livet. Handicappolitikken omfatter alle mennesker med handicap, både borgere med fysisk funktionsnedsættelse, borgere med udviklingshæmning, borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med sindslidelser og andre funktionsnedsættelser. Indsatsen over for mennesker med svære handicaps er en særlig udfordring. Sorø Kommune driver selv nogle meget specialiserede tilbud. Her kan vi tilbyde dagtilbud og døgntilbud til mennesker med vidtgående handicaps og stort støttebehov. På disse tilbud råder vi over velkvalificerede medarbejdere med specialviden og erfaring indenfor området. Her vil vi også videreudvikle tilbuddene. Et vigtigt område er boligstandarden. Den skal forbedres. De første forbedringer er allerede realiseret og flere er på vej. Ansvaret for handicappolitikken ligger i byrådet, men både administrationen og de politiske udvalg skal sikre, at hensyn til mennesker med handicap altid bliver medtænkt i alt, hvad de laver fra starten af. Tak til alle der har bidraget med konstruktive bidrag og sparring. Alle bidrag har medvirket til at kvalificere handicappolitikken. En særlig tak til medlemmerne af Handicaprådet for deres aktive medvirken og indsats i forbindelse med udarbejdelsen af handicappolitikken Ivan Hansen Borgmester 5

DEL 1 BAGGRUND OG FUNDAMENT FOR POLITIKKEN

DEL 1 BAGGRUND OG FUNDAMENT FOR HANDICAPPOLITIKKEN INDLEDNING OG BAGGRUND På et dialogmøde mellem Handicaprådet og Familieudvalget samt Sundhedsudvalget i september 2007, blev udarbejdelsen af en handicappolitik for Sorø Kommune drøftet. Der var enighed om, at en fælles handicappolitik for Sorø Kommune vil være hensigtsmæssig, da alle fag- og politikområder varetager opgaver med relevans for handicapområdet. En handicappolitik vil kunne give alle fagområder i kommunen den viden og bevidsthed om de vilkår borgere med handicap har, som er nødvendig, for at sikre ligestilling og skabe lige muligheder for borgere med handicap i Sorø Kommune. Handicappolitikken skal indeholde de overordnede politiske visioner og mål for området, men skal også være praktisk anvendelig for at kunne gøre en forskel i hverdagen for de mennesker, den omfatter. forankring og opfølgning på politikkens effekt. Sorø Kommune har derfor valgt følgende strategi for handicappolitikken: Ansvaret for handicappolitikken ligger politisk i Byrådet. Brugerinddragelsen sikres gennem et tæt samarbejde med Handicaprådet både i opstartsfasen og ved senere evalueringer af politikkens effekt, ved afholdelse af et borgermøde om politikken samt høring af såvel borgere som interessenter og samarbejdspartnere på handicapområdet. Der tages udgangspunkt i FN s regler på handicapområdet for at sikre at politikken er anvendelig i praksis. Handicappolitikken forankres og følges op via kommunens aftalestyring. For at opnå dette skal fire elementer være på plads: Politisk ejerskab til politikken, brugerinddragelse, praktisk anvendelighed i indholdet og 8

TIDSPLAN OG PROCES FOR HANDICAPPOLITIKKEN Første kvartal af 2008: Fagcenter Handicap og Socialpsykiatri gennemgår alle aftalegrundlagene for 2008 mellem direktionen og fagudvalgene og udarbejder på den baggrund, en opsamling til Handicaprådet om kommunens nuværende indsats på handicapområdet. Fagcenter Handicap og Socialpsykiatri drøfter form og indhold for udarbejdelse af et oplæg til en handicappolitik for Sorø Kommune med Handicaprådet. Andet kvartal af 2008: Fagcenter Handicap og Socialpsykiatri stiller forslag om, at handicapområdet bliver et tværgående indsatsområde i kommunens strategiske aftalestyring fra 2009. Der afholdes et borgermøde om handicappolitikken den 4. juni 2008. Oplægget færdiggøres i samarbejde med Handicaprådet og sendes i høring hos borgere, interessenter og samarbejdspartnere fra den 17. juni 13. juli 2008. Tredje kvartal af 2008: Efter høringsperioden, udarbejder Fagcenter Handicap og Socialpsykiatri en opsamling på de forslag og ideer, som høringen har ført med sig. Dette materiale indgår i det videre arbejde med at udarbejde et forslag til en handicappolitik for Sorø Kommune. Forslag til handicappolitik for Sorø Kommune sendes til kommentering i Handicaprådet. Forslag til handicappolitik for Sorø Kommune sendes til høring i Hovedudvalget i Sorø Kommune. Det endelige forslag til handicappolitik for Sorø Kommune forelægges i de enkelte fagudvalg med indstilling til godkendelse i Byrådet i oktober 2008. Fjerde kvartal af 2008: Godkendelse af handicappolitikken i Byrådet Behandling og vedtagelse af budget 2009 (10-12). Det er i denne fase at indsatsområderne, mål og styringsindikatorerne i kommunens strategiske aftalestyring for 2009 kommer endeligt på plads inden aftalerne for 2009 indgås. 9

HANDICAPPOLITIKKENS FUNDAMENT En kommunal handicappolitik kan udformes på mange forskellige måder afhængig af den enkelte kommunes ambitionsniveau, organisering, fokuspunkter osv. Det er derfor vigtigt at få nogle helt basale begreber og afgrænsninger på plads fra start, så der er en fælles forståelse af hvad og hvem handicappolitikken omfatter. Hvad vil det for eksempel sige at være handicappet? Hvilke målgrupper er i Sorø Kommune omfattet af handicappolitikken og hvilke principper bygger handicappolitikken på? Handicapbegrebet Handicapbegrebet har udviklet sig i takt med at samfundet og samfundets holdninger til borgere med handicap - har udviklet sig. Et af de mest markante udviklingstræk er forandringen i menneskesyn. Hvor man tidligere var tilbøjelig til at sætte lighedstegn mellem diagnose og menneske, betragtes borgere med handicap i dag som borgere med rettigheder og pligter som alle andre. Forskellen er, at borgere med handicap - i større eller mindre omfang - skal kompenseres i forhold til deres funktionsnedsættelse for at få opfyldt deres rettigheder og pligter. Denne nutidige holdning afspejles også af nedenstående definitioner. I FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede er betegnelsen handicap defineret således: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. FN s nye Handicapkonvention beskriver mennesker med handicap som: Personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Endelig har Det Centrale Handicapråd følgende bud på en definition af begrebet handicap, som det typisk benyttes i daglig tale: For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. 10

En rød tråd i de tre definitioner er et fokus på de mangler, der er ved omgivelserne, som forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. Kommunen har derfor en central rolle i forhold til at oplyse om de rettigheder og behov borgere med handicap har, at arbejde for at fjerne barrierer og at yde de kompenserende ydelser, der sikrer borgere med handicap mulighed for lige deltagelse i samfundslivet. Det skal kommunens handicappolitik medvirke til. Målgrupper for Sorø Kommunes handicappolitik I Sorø Kommune er handicapområdet defineret bredt, i lighed med ovenstående definitioner på handicapbegrebet. Det vil blandt andet sige, at der ikke skelnes mellem typer af funktionsnedsættelser. Handicappolitikken omfatter således alle borgere med handicap, både borgere med fysisk funktionsnedsættelse, borgere med udviklingshæmning, borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med sindslidelser m.fl. Grundlæggende principper for handicappolitikken Siden udlægningen og i kølvandet på udlægningen af særforsorgen i 1980, har den danske handicappolitik bygget på fire grundprincipper: Kompensation, Sektoransvar, Solidaritet og Ligebehandling. Disse fire grundprincipper understøtter hinanden og afhænger indbyrdes af hinanden. Ligebehandlingsprincippet opstår således, når man kombinerer sektoransvarlighedsprincippet med kompensationsprincippet og solidaritetsprincippet. De fire grundprincipper udstikker sammen med den danske lovgivning, FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede og FN s Handicapkonvention, de principielle rammer og mål for Sorø Kommunes handicappolitik. Kompensationsprincippet Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Eksempelvis kan kompensation omfatte en kørestol (individuel kompensation), handicap- 11

kørsel (parallel kompensation) og tilgængelighed til rådhuset for borgere med handicap (kollektiv kompensation). Sektoransvarlighedsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. Sektoransvarlighedsprincippet er vigtigt fordi ansvars- og beslutningskompetencen er uddelegeret til så mange forskellige beslutningstagere i et moderne samfund, at sektoransvarlighed er en nødvendighed for i praksis at føre handicappolitikken ud i livet. Handicappolitikken har her en vigtig funktion i at sikre en helhedsorientering i opgaveløsningen i forhold til den enkelte borger, sådan at ingen borgere med handicap risikerer at falde mellem to stole på grund af den sektoropdelte ansvars- og beslutningskompetence. 12 Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet er et generelt velfærdspolitisk princip, som har stor betydning for borgere med handicap. Princippet indebærer, at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet, hvilket gør tildelingen af kompensation principielt gratis for den enkelte og dermed uafhængig af indkomst og formue. Ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet har formelt været udgangspunktet for dansk handicappolitik siden 1993, hvor Folketinget vedtog beslutningsforslaget B43 om ligebehandling og ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede. Forudsætningen for ligebehandling er: At alle sektorer i samfundet tager deres del af ansvaret for at gøre netop deres område tilgængeligt, så mennesker med en funktionsnedsættelse, kan gøre brug af samme ydelser fra samme leverandør som alle andre. At samfundet påtager sig en solidarisk forpligtelse til at kompensere individuelt eller kollektivt for den enkeltes funktionsnedsættelse, så der via kompensation sikres et lige udgangspunkt.

Ligebehandling betyder i den sammenhæng ikke at behandle alle ens, men derimod at sikre alle lige muligheder for at deltage i samfundslivet, at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og at den enkelte kan udvikle færdigheder i overensstemmelse med sine evner. Bevidstheden om, og handlen i forhold til forskellighed, er derfor en afgørende forudsætning for at sikre ligestilling. Denne forståelse af ligebehandling indgår i FN s Handicapkonvention i Artikel 5 - Lighed (Ligestilling) og ikke-diskrimination: Bestemmelsen forbyder enhver form for diskrimination på grund af handicap og sikrer mennesker med handicap lighed for loven. Særlige foranstaltninger i form af positiv særbehandling af mennesker med handicap, som anses for nødvendige for at fremme og opnå faktisk ligestilling, anses ikke for diskrimination. FN s regler på handicapområdet som grundlag for handicappolitikken Familieudvalget besluttede i november 2007 at kommunens handicappolitik skulle tage udgangspunkt i FN s regler på handicapområdet. Handicappolitikkens Del 2: Vision og mål samt indsatser på handicapområdet, er derfor bygget op med FN s Standardregler som skabelon. Herudover udgør FN s Handicapkonvention et overordnet regelsæt/grundlæggende principper, som Sorø Kommunes handicappolitik skal være i overensstemmelse med. FN s standardregler om lige muligheder for handicappede FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede blev vedtaget af FN s generalforsamling i 1993 og tiltrådt af Danmark i 1994. Der er dermed tale om regler, som i en årrække har været anerkendte i den kommunale opgaveløsning. Standardreglerne er ikke juridisk bindende, men de underskrivende lande har forpligtet sig moralsk og politisk til at efterleve reglerne. Der er flere fordele ved at anvende standardreglerne som skabelon for handicappolitikken. For det første angiver Standardreglerne vigtige principper for ansvar, handling og samarbejde. For det andet påpeger Standardreglerne vigtige områder af afgørende betydning for livskvalitet, fuld deltagelse og lige muligheder. Og endelig er Standardreglerne formuleret med henblik på 13

at komme omkring alle væsentlige områder og sektorer i samfundet, hvor borgere med handicap skal have mulighed for at deltage. Standardreglerne består af 22 regler: De første fire regler omhandler de forudsætninger, der skal til for at borgere med handicap kan leve et liv på lige fod med ikke-handicappede. De næste otte regler omhandler de indsatsområder, som har særligt betydning for at borgere med handicap kan deltage i samfundet. De sidste ti regler omhandler gennemførelsen af lige muligheder på centralt/nationalt niveau i forhold til borgere med handicap. De første tolv standardregler har alle relevans for det kommunale niveau, og udgør dermed et godt udgangspunkt for en kommunal handicappolitik. De sidste ti regler medtages ikke, da de som nævnt omhandler det centrale/nationale niveau. Til gengæld suppleres de tolv første standardregler med fem artikler fra FN s Handicapkonvention, da disse fem artikler ikke umiddelbart er omfattet af standardreglerne. De fem artikler er: Børn med handicap Frihed fra tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling Fri bevægelighed og statsborgerskab Deltagelse i det politiske og offentlige liv Statistik og dataindsamling FN s Handicapkonvention FN s internationale handicapkonvention blev vedtaget i FN den 13. december 2006. For at konventionen kan træde i kraft skal 20 lande ratificere den. Dette er opnået i forsommeren 2008 og konventionen er dermed formelt trådt i kraft den 3. maj 2008, som et internationalt juridisk bindende dokument for de lande, som har ratificeret konventionen. Danmark har underskrevet konventionen den 30. marts 2007, og forventer at ratificere og dermed integrere konventionen i dansk lovgivning i løbet af 2009. Handicapkonvention, som er langt mere omfattende end Standardreglerne (50 artikler med tilhørende underpunkter), indgår som et overordnet regelsæt/grundlæggende principper, som Sorø Kommunes handicappolitik skal være i overensstemmelse med. Der henvises derfor til (uddrag) 14

af de relevante artikler fra FN s Handicapkonvention, hvor de har betydning i forhold til handicappolitikkens indsatsområder. De fem artikler: Børn med handicap, Frihed fra tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, Fri bevægelighed og statsborgerskab, Deltagelse i det politiske og offentlige liv Statistik og dataindsamling, indgår som selvstændige indsatsområder i handicappolitikken, jf. ovenstående. I konventionens artikel 3 er Handicapkonventionens otte grundlæggende principper oplistet. Der er tale om principper, som er af afgørende betydning for, at borgere med handicap kan ligestilles med alle andre borgere, og principperne udgør på en gang målsætninger for konventionen og fortolkningsbidrag til forståelsen af alle konventionens regler. Artikel 3. Generelle principper Konventionens otte grundlæggende principper er: Respekt for værdighed, ret til selvbestemmelse og uafhængighed Ikke-diskrimination Fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet Respekt for forskelle og accept af handicap som en del af menneskelig diversitet og humanitet Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling mellem mænd og kvinder Respekt for de voksende evner, som børn med handicap udvikler, og for deres ret til at bevare deres identitet Når Handicapkonventionen er ratificeret af Danmark, vil Danmark (og kommunerne) herefter skulle træffe en række konkrete gennemførelsesforanstaltninger i forhold til Konventionens artikler. Disse gennemførelsesforanstaltninger vil løbende blive indarbejdet i kommunens opgaveløsning via aftalestyringssystemet og vil efter behov blive afspejlet i handicappolitikken. Handicappolitikkens gennemførelse i praksis via kommunens aftalestyring I Sorø Kommune er der fra 2007 indført dialogbaseret aftalestyring som det gennemgående styringsredskab (fra 2009 strategisk aftalestyring). Dette for at sikre, at politiske beslutninger føres ud i livet og at sikre sammenhæng mellem det lokale driftsansvar, de lokale udviklingsinitiativer og kom- 15

munens overordnede udviklingsmål. Det er Byrådet, der fastsætter de overordnede økonomiske rammer og mål for udviklingen, som blandt andet sker i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Den årlige revision af aftalerne, inklusiv de konkrete handlinger som vedtages med budgettet, sikrer at politikken til stadighed realiseres. Aftalerne indgås på tre niveauer: Et politisk niveau: Aftaler mellem de politiske udvalg og Direktionen Et administrativt niveau: Aftaler mellem Direktionen og fagcentrene Et udførende niveau: Aftaler mellem fagcentrene og de udførende parter I praksis foregår aftalestyringen ved, at Direktionen forpligtes overfor det politiske niveau via den årlige budgetvedtagelse i Byrådet. Heri indgår de økonomiske rammer samt beskrivelser af vision/ mål, succeskriterier og resultatkrav/opfølgning. Direktionen indgår herefter aftaler med fag- og stabscenter i form af niveau 2. i aftalehierakiet, hvor beslutningerne i budgettet sikres udmøntet. Endelig indgår fag- og stabscentre aftaler med de udførende institutioner og enheder via 3. niveau i hierarkiet. Når handicappolitikken i 2009 bliver et tværgående indsatsområde i kommunen, indebærer det, at de enkelte fagområder i kommunen udarbejder målsætninger, indikatorer/succeskriterier og opfølgningskrav med udgangspunkt i handicappolitikken. Hermed sikres en stærk forankring i den kommunale administration og blandt politikerne i Byrådet. Sammenfatning af fundamentet for Sorø Kommunes handicappolitik Sorø Kommunes handicappolitik er udarbejdet i overensstemmelse med FN s definitioner af handicapbegrebet. Alle handicapgrupper i kommunen er omfattet af handicappolitikken. De fire grundprincipper for Dansk Handicappolitik udstikker sammen med den danske lovgivning, FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede og FN s Handicapkonvention, de principielle rammer og mål for Sorø Kommunes Handicappolitik. Handicappolitikken forankres og føres ud i livet via kommunens aftalestyring. 16

DEL 2 VISION OG MÅL SAMT INDSATSER FOR HANDICAP- OMRÅDET I SORØ KOMMUNE Vision og mål for handicapområdet i Sorø Kommune At borgere med handicap ligestilles med øvrige borgere i kommunen således, at borgere med handicap så vidt muligt har samme livsbetingelser. At være bevidst om forskellighed alle borgere med handicap skal have mulighed for at udvikle ressourcer, der kompenserer for den enkeltes funktionsnedsættelse. At forankre handicappolitikken på tværs af politiske niveauer og offentlig administration således, at der skabes lighed og helhed for alle borgere med handicap.

SORØ KOMMUNES INDSATSOMRÅDER - med udgangspunkt i FN s standardregler og i overensstemmelse med FN s Handicapkonvention REGEL NR. 1. ØGET OPMÆRKSOM- HED En væsentlig forudsætning for, at der kan skabes ligestilling for mennesker med handicap er, at der er den nødvendige viden og forståelse til stede om de vilkår mennesker med handicap har, både internt i kommunen men også blandt kommunens øvrige borgere. Kommunen har mulighed for at træffe en række foranstaltninger, som kan skabe en øget opmærksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder. Jf. Artikel 8 i FN s Handicapkonvention - Opmærksomhed: Der skal skabes opmærksomhed om og respekt for de rettigheder borgere med handicap har. For Sorø Kommune betyder det: At der er etableret af et lokalt Handicapråd. Handicaprådet i Sorø Kommune er høringsberettiget og er en aktiv samarbejdspart på handicapområdet. At kommunens opgaver på handicapområdet er kortlagt, analyseret og at der er lagt en strategi for de kommende års indsats på området. At der udarbejdes en kommunal handicappolitik. At der sikres let adgang til og information om medarbejdere i kommunen med specialviden på handicapområdet. REGEL NR. 2. BEHANDLING Borgere med handicap er generelt sikret samme behandling som alle andre borgere. Behandlingen foregår primært i regi af Region Sjælland og det øvrige sundhedsvæsen, men kommunen har en række opgaver på sundhedsområdet og i tilknytning hertil, som har stor betydning på handicapområdet. Disse opgaver omfatter blandt andet koordinering af den tværsektorielle indsats på sundhedsområdet, forebyggelse og opfølgning samt konkrete opgaver, for eksempel træning og tandpleje. 20

Jf. Artikel 25 i FN s Handicapkonvention - Sundhed Mennesker med handicap har ret til den højest opnåelige sundhed uden diskrimination på grund af handicap og adgang til sundhedsydelser, herunder sundhedsbaseret rehabilitering. For Sorø Kommune betyder det At kommunen har den nødvendige ekspertise og tilbyder en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. At kommunen medvirker til at sikre en effektiv koordinering af den tværsektorielle indsats, herunder en tidlig indsats i forbindelse med ulykke eller invaliderende sygdom, samt hurtig opfølgning efter konstatering af en funktionsnedsættelse. At kommunen arbejder på at styrke en forebyggende handicaporienteret indsats. For eksempel i forhold til arbejdsskader i social- og sundhedssektoren og i forhold til et fokus på større trafiksikkerhed i kommunen. Handicaporganisationerne inddrages i dette arbejde. At kommunen sikrer en kvalificeret indsats i forhold til de konkrete kommunale sundhedsopgaver, for eksempel genoptræningsindsatsen. At kommunen sikrer en vifte af sundhedstilbud, som tilgodeser de særlige behov, mennesker med handicap kan have. REGEL NR. 3. REVALIDERING Muligheden for revalidering er et af de allervigtigste instrumenter i bestræbelsen på at fastholde eller skaffe borgere med handicap en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår og dermed mulighed for at opnå fuld deltagelse og lige muligheder i samfundet. Kommunen bør derfor sikre, at der findes revalideringstilbud til mennesker med handicap, med henblik på, at de kan opnå og bevare deres optimale funktionsniveau og uafhængighed. Jf. Artikel 26 i FN s Handicapkonvention Habilitering og rehabilitering Der skal træffes effektive og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand 21

til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed. Fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold skal iværksættes. Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes. For Sorø Kommune betyder det: At der er de relevante revalideringstilbud til stede for borgere med handicap. At der i revalideringsindsatsen tilstræbes, at borgeren støttes til at opnå den kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet. At kommunen yder en helhedsorienteret og koordineret indsats med fokus på rehabilitering. REGEL NR. 4. STØTTEFORANSTALT- NINGER For at borgere med handicap kan opnå selvstændighed i dagligdagen, samt fuld deltagelse og lige muligheder i samfundet, skal der stilles de relevante støtteforanstaltninger til rådighed, som kan kompensere den enkelte borger for virkningerne af funktionsnedsættelsen, herunder hjælpemidler, bostøtte m.m. Ligebehandling forudsætter, at disse støtteforanstaltninger stilles gratis til rådighed, sådan at borgere med handicap og deres familier ikke bliver pålagt flere byrder end andre borgere (solidaritetsprincippet). Ligebehandling forudsætter også, at støtteforanstaltningerne ydes som en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, med udgangspunkt i sektoransvarlighedsprincippet. Jf. Artikel 19 i FN s Handicapkonvention En selvstændig tilværelse og inklusion i samfundet: Mennesker med handicap har ret til, på lige fod med andre, at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre. Det indebærer blandt andet ret til frit at vælge opholdssted, hvor og sammen med hvem, man ønsker at bo uden pligt til at tage ophold i en bestemt boform og det indebærer for eksempel ret til hjemmehjælp, ledsagerordning og personlig hjælper. 22

Jf. Artikel 20 i FN s Handicapkonvention Personlig mobilitet: Der skal træffes effektive foranstaltninger for at sikre personlig mobilitet og størst mulig uafhængighed for mennesker med handicap, bl.a. ved bevægelseshjælpemidler. Jf. Artikel 26 i FN s Handicapkonvention Habilitering og rehabilitering: Der skal træffes effektive og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed. Fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold skal værksættes. Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes. For Sorø Kommune betyder det: At der stilles de relevante støtteforanstaltninger gratis til rådighed for borgere med handicap i kommunen. At disse støtteforanstaltninger ydes fleksibelt med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov og frie valg. At støtteforanstaltningerne tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger. At støtteforanstaltningerne ydes med høj faglig kvalitet, som giver mulighed for at udvikle ressourcer, der kan kompensere for funktionsnedsættelsen og som giver størst mulig livskvalitet for den enkelte borger. At kommunen sikrer det nødvendige antal boliger/botilbud, der tilgodeser behovene hos den enkelte borger med handicap. At boliger/botilbud til borgere med handicap er tidssvarende. At indsatsen er helhedsorienteret og sammenhængende og gives med respekt for det enkelte menneske. 23

REGEL NR. 5. TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. (a) Adgang til de fysiske omgivelser Fysisk tilgængelighed er en bestemmende faktor for om borgere med handicap har lige udfoldelsesmuligheder i samfundet. Barrierer i de fysiske omgivelser skal fjernes og der skal sikres tilgængelighed til alle områder i samfundet til boliger, bygninger såvel offentlige som andre, i trafikken og andre udendørs omgivelser, til restauranter, fritidstilbud, til undervisningsinstitutioner og til kulturelle, sportslige og religiøse tilbud. (b) Adgang til oplysning og kommunikation Oplysninger af enhver art bør præsenteres på en måde og i en form, der gør dem tilgængelige for mennesker med handicap. Der bør anvendes relevante teknologiske hjælpemidler i forbindelse med oplysning og kommunikation til personer med synshæmning, høretab eller forståelsesvanskeligheder. Edb-baserede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, skal enten gøres umiddelbart tilgængelige eller tilpasses, så de er tilgængelige for mennesker med handicap. Jf. Artikel 9 i FN s Handicapkonvention Tilgængelighed: Reglen pålægger regeringerne at træffe passende foranstaltninger for, at sikre mennesker med handicap tilgængelighed på lige fod med andre, til de fysiske omgivelser, transportmidler, information og kommunikation. For Sorø Kommune betyder det: (a) Adgang til de fysiske omgivelser At kravet om tilgængelighed indgår i alle kommunens politikområder. Det gælder både i planlægningsprocessen og ved konstruktion og udformning af de fysiske omgivelser. At der arbejdes for, at borgere med handicap, skal have mulighed for at kunne færdes i hele kommunen, for eksempel adgang til butikker, restauranter og offentlige toiletter. At borgere med behov for særlig befordring får deres behov opfyldt. At boliger, dagtilbud og væresteder til borgere med handicap, placeres centralt og tilgængeligt i forhold til offentlige transportmidler. 24

At bygningsreglementets anvisninger følges ved alt offentligt nybyggeri og ombygning. At kommunen almindeligvis ikke dispenserer fra tilgængelighedskravene i bygningsreglementet, og at Handicaprådet og DH - Sorø høres forinden, i tilfælde af en påtænkt dispensation. At kommunen målsætter sig, at anvende DS3028 og DS105, da bygningsreglementet ikke i tilstrækkelig grad sikrer tilgængelighed. At kommunen i byggesagsproceduren henstiller til, og vejleder om, at privat byggeri opføres handicapegnet. At alle offentlige møder skal være tilgængelige for borgere med handicap. (b) Adgang til oplysning og kommunikation At Edb-baserede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, er tilgængelige eller tilpasses, så de er tilgængelige for mennesker med handicap. Alt offentligt materiale skal være tilgængeligt for borgere med handicap. REGEL NR. 6. UDDANNELSE Princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for børn, unge og voksne med handicap bør anerkendes. Uddannelse af mennesker med handicap bør så vidt muligt være en integreret del af uddannelsessystemet. Integrationen forudsætter, at der etableres de nødvendige støtteforanstaltninger og at der er fysisk tilgængelighed til alle relevante lokaler på den pågældende uddannelsesinstitution. Der bør ydes en tidlig indsats med særlig opmærksomhed mod småbørn med handicap og børn i førskolealderen med handicap. Tilbuddene skal indeholde mulighed for en fleksibel tilpasning, og personalet skal have en høj faglig viden med mulighed for efteruddannelse og der skal være nødvendigt hjælpepersonale til rådighed. I tilfælde, hvor det almindelige skole/uddannelsessystem ikke i tilstrækkeligt omfang opfylder alle behov, kan der gøres brug af specialundervisning både i forhold til børn og voksne. Specialunder- 25

visningens formål bør være at forberede eleverne til undervisning i det almindelige undervisningssystem. Specialundervisning vil dog i nogle tilfælde være den mest egnede form for uddannelse, hvilket skal anerkendes. Kvaliteten af en sådan undervisning bør svare til den standard og de mål, der gælder for den almindelige undervisning, og bør være knyttet tæt sammen med denne. Elever med handicap bør som minimum tilbydes de samme uddannelsesressourcer som elever uden handicap. Jf. Artikel 24 i FN s Handicapkonvention Uddannelse: Regeringerne skal anerkende, at børn med handicap har ret til uddannelse og skal sikre, at der findes et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer og livslang læring Regeringerne skal sørge for, at mennesker med handicap på lige fod med andre er i stand til at gøre brug af almindelig videregående skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen sikrer, at der er den nødvendige ekspertise til rådighed, med henblik på at yde en specialiseret indsats, der er tilpasset det enkelte menneskes behov. At der er de nødvendige procedurer til stede, der gør lærere, pædagoger og andet fagpersonale, i stand til at reagere ved symptomer på adfærds- og trivselsproblemer hos børn og unge. At alle børn, unge og voksne med handicap tilbydes uddannelsestilbud med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. At flest mulige børn, unge og voksne med handicap, så vidt muligt, undervises i det almindelige skole- og uddannelsessystem og at der samarbejdes om mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen. Dette forudsætter, at de nødvendige faglige og sociale hensyn tilgodeses i forhold til det enkelte menneske med handicap. At der etableres de nødvendige støtteforanstaltninger mhp. integration af elever med han- 26

dicap og at der er fysisk tilgængelighed til alle relevante lokaler på de pågældende skoler/uddannelsesinstitutioner. At der stilles det nødvendige antal pladser til rådighed på specialskoler/undervisningsinstitutioner til de børn, unge og voksne med handicap, hvor dette er den mest egnede uddannelsesform for de pågældende personer. REGEL NR. 7. BESKÆFTIGELSE Mennesker med handicap skal have mulighed for produktiv og udbytterig beskæftigelse på arbejdsmarkedet, så vidt muligt ved integration på det ordinære arbejdsmarked. Udformning og tilpasning af arbejdspladser og arbejdslokaler, skal sikre at de bliver tilgængelige for personer med forskellige former for funktionsnedsættelser. Målet bør altid være, at mennesker med handicap får beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, om nødvendigt via en række foranstaltninger, for eksempel flekstid og personlig assistance, der muliggør integrering og fastholdelse af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. For mennesker med handicap, hvis behov ikke kan opfyldes på det ordinære arbejdsmarked, kan små enheder med beskyttet eller støttet arbejde være et alternativ. Disse tilbud skal kunne bidrage til at bygge bro til det ordinære arbejdsmarked og skal kunne yde det enkelte menneske en meningsfuld beskæftigelse, som kan medvirke til fastholdelse og udvikling af kompetencer og styrkelse af selvværd og livskvalitet. Jf. Artikel 27 i FN s Handicapkonvention Arbejde og beskæftigelse: Mennesker med handicap har ret til at arbejde på lige fod med andre og til at opnå en levevej ved arbejde efter eget valg på et rummeligt arbejdsmarked i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for mennesker med handicap. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen som offentlig myndighed og i egenskab af arbejdsgiver, vil arbejde for at skabe gunstige betingelser for beskæftigelse af mennesker med handicap i den offentlige sektor. 27

At kommunen sikrer, at virksomhederne har den nødvendige viden om mulighederne for at ansætte mennesker med handicap. At kommunen arbejder for det rummelige arbejdsmarked, herunder at udnytte erhvervsmulighederne bedst muligt i forhold til mennesker med handicap. At kommunen møder borgere med handicap i forhold til deres ønsker og forudsætninger. At kommunens medarbejdere har den nødvendige viden til at sikre det rigtige jobmatch. At kommunen samarbejder konstruktivt med andre eksterne parter omkring beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap. At kommunen sikrer, at kommunens beskyttede beskæftigelsestilbud, samt aktivitets- og samværstilbud, yder en meningsfuld beskæftigelse, som medvirker til at bygge bro til det ordinære arbejdsmarked og som styrker det enkelte menneskes kompetencer, selvværd, inkludering i samfundslivet og livskvalitet. REGEL NR. 8. BEVARELSE AF IND- KOMST OG SOCIAL SIKRING Mennesker med handicap skal sikres økonomisk og socialt, hvis de på grund af funktionsnedsættelsen eller forhold, der har sammenhæng med funktionsnedsættelsen, midlertidigt har mistet eller har fået nedsat deres indkomst eller har mistet arbejdsevnen. Ud over at opfylde forpligtelserne efter sociallovgivningen, herunder at der tages højde for de merudgifter, som borgere med handicap og deres familier ofte har, kan kommunen arbejde på at sikre indkomst til borgere med handicap, ved lige deltagelse på arbejdsmarkedet, ved vedligeholdelse af personlige fysiske og mentale færdigheder og i øvrigt sørge for opkvalificering eller revalidering. Jf. Artikel 28 i FN s Handicapkonvention Tilfredsstillende levestandard Mennesker med handicap har ret til en tilfredsstillende levestandard for dem selv og deres familie, herunder til fyldestgørende ernæring, beklædning og bolig samt til en stadig forbedring af deres levestandard uden diskrimination på grund af 28

handicap. Mennesker med handicap har også ret til social beskyttelse, hjælpemidler, handicapkompensation m.m. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen arbejder for, så vidt muligt, at sikre indkomst til borgere med handicap ved lige deltagelse på arbejdsmarkedet, ved vedligeholdelse af personlige fysiske og mentale færdigheder og ved at sørge for opkvalificering eller revalidering. At kommunen sikrer, at der tages højde for de merudgifter, som mennesker med handicap og deres familier ofte har. At kommunen sikrer indkomststøtte til personer, der påtager sig omsorgen for et menneske med handicap. REGEL NR. 9. FAMILIELIV OG PER- SONLIG INTEGRITET Det skal være muligt for mennesker med handicap at leve sammen med deres familier. Aflastnings- og ledsageordninger skal være til rådighed for familier, der har familiemedlemmer med handicap. Mennesker med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at bo i egen bolig med den nødvendige bostøtte. Mennesker med handicap er særligt sårbare over for indgreb i den personlige integritet i familien, i samfundet eller på institutioner og der skal gøres en særlig indsats for at undgå den form for overgreb. Mange borgere med handicap, er af forskellige årsager, ofte i kontakt med kommunalt personale. Det er vigtigt, at borgere med handicap oplever, at personlige ønsker, så vidt muligt bliver respekteret og imødekommet. Borgere med handicap skal altid inddrages, når der tages beslutninger, der vedrører deres liv. Både i forhold til enkeltsager på et personligt plan og i forhold til sager på et overordnet plan. 29

Jf. Artikel 16 i FN s Handicapkonvention Beskyttelse mod udnyttelse, vold og misbrug: Mennesker med handicap skal beskyttes mod alle former for udnyttelse, vold og misbrug. Jf. Artikel 17 i FN s Handicapkonvention Beskyttelse af personlig integritet: Mennesker med handicap har ret til respekt for deres fysiske og mentale integritet på lige fod med andre. Jf. Artikel 23 i FN s Handicapkonvention Respekt for hjem og familie: Der skal træffes effektive og egnede foranstaltninger for at bringe diskrimination af mennesker med handicap til ophør vedrørende alle forhold i relation til ægteskab, familieforhold, forældremyndighed og andre personlige forhold. For Sorø Kommune betyder det: At der er det nødvendige antal aflastnings- og ledsagerordninger til rådighed til familier, der har familiemedlemmer med handicap. At der er den nødvendige støtte til rådighed for borgere med handicap, som kan klare sig i egen bolig. At der gennemføres tilsynsbesøg i botilbud, opholdssteder, dagtilbud og plejecentre for at undgå overgreb og for at sikre borgernes personlige integritet. At det personale, som har direkte kontakt med borgere med handicap, har modtaget tilstrækkelig og tidssvarende uddannelse for, at sikre borgernes personlige integritet. At borgere med handicap altid inddrages, når der tages beslutninger, der vedrører deres liv. At borgere med handicap, oplever reel mulighed for at deltage i debatter og planprocesser omkring kommunens indsatser. At borgere med handicap ikke diskrimineres med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed. REGEL NR. 10. KULTUR Mennesker med handicap skal have mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre og have adgang til kulturel udfoldelse 30

og kulturtilbud som for eksempel teatre, museer, biografer og biblioteker, evt. ved brug af særlige hjælpemidler. Mennesker med handicap har samme behov som alle andre for at udfolde sig fysisk, kreativt og mentalt. Kommunen bør sikre, at mennesker med handicap har mulighed for at udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for sig selv, men også til berigelse af det samfund de lever i. Jf. Artikel 30 i FN s Handicapkonvention Deltagelse i det kulturelle liv, fritidsliv og sport: Mennesker med handicap har ret til på lige fod med andre at deltage i det kulturelle liv. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at sikre, at mennesker med handicap får adgang til kulturelle aktiviteter i en tilgængelig form, og til kultursteder som teatre, museer, biografer, biblioteker og turistmål samt så vidt muligt også til monumenter og andre steder af national kulturel betydning. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen arbejder for at fremme inkludering i samfundslivet for borgere med handicap og tilgængelighed til og deltagelse i alle kulturelle aktiviteter i kommunen. At der er tilbud til rådighed, hvor borgere med handicap kan udfolde sig og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle evner. REGEL NR. 11. FRITID OG SPORT Mennesker med handicap skal have lige muligheder for udøvelse af fritids- og sportsaktiviteter. Fritids- og sportssteder, hoteller, strande, sportspladser, sportshaller osv. skal være tilgængelige for mennesker med handicap. Det kan omfatte støtte til personale, der arbejder med fritids- og sportsaktiviteter, herunder projekter til udvikling af metoder til fremme af tilgængelighed, deltagelse, oplysning og træningsprogrammer. Sportsorganisationer bør sikre muligheder for, at mennesker med handicap kan deltage i sportsaktiviteter. I nogle tilfælde kan tiltag, der sikrer tilgængelighed være nok til at åbne for mulighederne for at deltage. I andre tilfælde kan særarrangementer eller særlige konkurrencer være nødvendige. Mennesker med handicap, der deltager i sportsaktiviteter, bør have adgang til instruktion og træning af samme kvalitet som andre sportsudøvere. 31

Jf. Artikel 30 i FN s Handicapkonvention Deltagelse i det kulturelle liv, fritidsliv og sport: Mennesker med handicap skal have mulighed for på lige fod med andre at deltage i fritidsliv, sport og rekreative aktiviteter, herunder friskidræt på alle niveauer og handicapidræt. Børn med handicap skal have lige adgang til at deltage i leg, rekreative aktiviteter, fritidsliv og sport også i skolen. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen arbejder for at fremme tilgængelighed til og deltagelse i alle fritids- og sportsaktiviteter i kommunen for borgere med handicap. At der er fritids- og sportsaktiviteter til rådighed, hvor borgere med handicap kan udfolde sig og udnytte deres evner. REGEL NR. 12. RELIGION Mennesker med handicap skal have mulighed for at deltage i religiøse aktiviteter på lige fod med andre og have adgang til religiøs litteratur, evt. ved brug af særlige hjælpemidler, og kirkelige (religiøse) institutioner og organisationer. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen arbejder på at fremme tilgængelighed til og deltagelse i religiøse aktiviteter for borgere med handicap, herunder adgang til religiøs litteratur og kirkelige (religiøse) institutioner og organisationer. At kommunen formidler handicaprelaterede spørgsmål til religiøse institutioner og organisationer. FN S HANDICAPKONVENTION ARTI- KEL 7. BØRN MED HANDICAP Børn med handicap skal have sikret deres menneskerettigheder. Alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal primært iværksættes i barnets bedste interesse. Børn med handicap skal høres på lige fod med andre i anliggender, der vedrører dem, og deres ytringer tillægges vægt svarende til deres alder og modenhed. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen sikrer den nødvendige ekspertise og tilbyder en helhedsorienteret og koordineret indsats i forhold til børn og unge med handicap og deres familier. 32

At kommunen sikrer en tidlig indsats, herunder rådgivning og opfølgning, ved ulykke eller invaliderende sygdom hos børn og unge eller deres familiemedlemmer. At kommunen sikrer kendskab til barnets/den unges og familiens behov, gennem anvendelse af alle relevante redskaber, herunder personlig kontakt. At kommunen stiller faglige tilbud til rådighed for børn og unge med handicap, som tilgodeser det enkelte barns/den unges behov. At kommunen har kortlagt behov for støtte, i takt med, at børn med handicap når ungdomsårene og at unge med handicap når voksenalderen. At kommunen understøtter familien i at kunne bevare et almindeligt familieliv, herunder at forældre får lov til at være forældre og ikke sagsbehandlere m.m. At kommunen medvirker til, at skabe netværk for børn og unge med handicap og deres familier i lokalsamfundet, med henblik på at møde ligesindede og udveksle erfaringer. At kommunen sikrer, at børn og unge med handicap bliver hørt og inddraget i alle spørgsmål af betydning for den enkelte. FN S HANDICAPKONVENTION ARTI- KEL 15. FRIHED FRA TORTUR, GRU- SOM, UMENNESKELIG ELLER NED- VÆRDIGENDE BEHANDLING Ingen må underkastes tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Og i særdeleshed ej heller forsøgsbehandling af medicinsk eller videnskabelig art uden samtykke. Samtykke må her betyde informeret samtykke fra en person, der forstår, hvad der gives samtykke til. For Sorø Kommune betyder det: At borgere med handicap mødes respektfuldt i forhold til deres ønsker og behov. At der gennemføres tilsynsbesøg i botilbud, opholdssteder, dagtilbud og plejecentre for at undgå overgreb, nedværdigende behandling eller lignende. 33

At kommunen arbejder aktivt for at nedbringe anvendelse af magt i botilbud, opholdssteder, dagtilbud og plejecentre, herunder at kommunen sikrer registrering og indberetning af magtanvendelse og opfølgning på magtanvendelsessituationer. At det personale, som har direkte kontakt med borgere med handicap, har modtaget tilstrækkelig og tidssvarende uddannelse for, at sikre borgerne mod nedværdigende behandling eller lignende. At kommunen vil arbejde for, at borgere med handicap ikke afvises fra at deltage i møder, arrangementer og lignende, på grund af manglende tilgængelighed eller andre forhold. FN S HANDICAPKONVENTION AR- TIKEL 18. FRI BEVÆGELIGHED OG STATSBORGERSKAB Mennesker med handicap har ret til fri bevægelsesfrihed, til at vælge opholdssted, herunder at forlade ethvert land, også ens eget og til at vende tilbage og ret til statsborgerskab på lige fod med andre. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen sikrer, at borgere med handicap har bevægelsesfrihed til at bosætte sig i kommunen, at fraflytte kommunen og vende tilbage igen efter eget ønske. At kommunen vil arbejde for, at borgere med handicap ikke er nødsaget til at benytte uværdige adgangsforhold, (bagindgange, madelevatorer etc.) til møder, arrangementer, restauranter m.m. 34

FN S HANDICAPKONVENTION ARTI- KEL 29. DELTAGELSE I DET POLITI- SKE OG OFFENTLIGE LIV Regeringen/kommunen skal garantere mennesker med handicap deres politiske rettigheder og mulighed for at gøre brug af dem på lige fod med andre og sørge for; at de kan afgive deres stemme og stille op til valg, at valgregler, procedurer og valgmateriale er egnet og tilgængeligt, let at forstå og benytte, at beskytte deres adgang til hemmelig stemmeafgivelse, at mennesker med handicap kan deltage effektivt og fuldt ud i det offentlige liv, herunder i politiske parter og organisationer af mennesker med handicap. at mennesker med handicap har adgang til valgstederne, herunder særligt indrettede stemmebokse. FN S HANDICAPKONVENTION ARTI- KEL 31. STATISTIK OG DATAINDSAM- LING Der skal indsamles relevant viden, statistiske og videnskabelige data med henblik på at formulere og gennemføre handlingsplaner til gennemførelse af denne konvention. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen yder sit bidrag til, at indsamle relevant viden, statistiske og videnskabelige data med henblik på at formulere og gennemføre handlingsplaner til gennemførelse af FN s Handicapkonvention. At kommunen er opmærksom på, at have den nødvendige viden om vilkårene for borgere med handicap med henblik på at yde en målrettet indsats overfor disse borgere. For Sorø Kommune betyder det: At kommunen sikrer, at alle ovenstående forudsætninger for, at borgere med handicap er garanteret deres politiske rettigheder og har mulighed for at gøre brug af dem på lige fod med andre, er til stede. 35

REFERENCER De Forenede Nationer: Standardregler om lige muligheder for handicappede. Første danske udgave: Socialministeriet 1994 - Genudgivet af Det Centrale Handicapråd i 2006 Det Centrale Handicapråd: Værktøjskasse til FN s standardregler. Ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik. 1998. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol (FN s Handicapkonvention) Dansk konventionstekst på Velfærdsministeriets hjemmeside: www.social.dk. Center for Ligebehandling af Handicappede: Kommunal handicappolitik - en eksempelsamling, 2001. www.clh.dk. Det Centrale Handicapråd: Dansk handicappolitiks grundprincipper, 2005. Center for Ligebehandling af Handicappede: Fra papir til praksis - gode eksempler og ideer til en kommunal handicappolitik, 2006. HJEMMESIDER www.kommunalehandicapraad.dk www.dch.dk (Det Centrale Handicapråd) www.clh.dk (Center for Ligebehandling af handicappede) 36