Drikkemønstre og oplevede konsekvenser



Relaterede dokumenter
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Børn, unge og alkohol

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

En ny vej - Statusrapport juli 2013

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Fertilitetsbehandlinger Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S

DANSKERNES ALKOHOLVANER

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

UNG åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Vandringer til og fra Grønland

Gode råd om at drikke lidt mindre

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Sandheden om indkøbskurven

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra danskere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Dansk Live Against Drugs og Mindre druk Mere fest

Børne- og Ungetelefonen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Ensomhed i ældreplejen

Evaluering Opland Netværkssted

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Notat om kønsforskelle

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Faktaark: Studieliv og stress

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Kapitel 1. Kort og godt

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Evaluering: Effekten af jobrotation

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Evaluering: Effekten af jobrotation

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Inklusionsundersøgelsen

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. en undersøgelse af omfang og holdning

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

temaanalyse

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december Notat

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Transkript:

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori: Orientering Sprog: Dansk Version: 1. Versionsdato: September 6 Format: Pdf Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Elektronisk ISBN: 8-66-358- Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september 6

Analysebureauet Millward Brown gennemfører en løbende dataindsamling ( tracking ) af danskernes opmærksomhed på budskaber om alkohol i medierne, deres kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser samt deres egne alkoholvaner. Der bliver gennemført cirka 1 telefoninterviewer pr. uge med et tilfældigt udsnit af Danmarks befolkning på 13 år og opad. Trackingen indgår som grundlag for evaluering af Sundhedsstyrelsens indsats på alkoholområdet. Sundhedsstyrelsen besluttede at, i uge 36 og 3 6, udvide ( booste ) sin tracking, så den kom til at omfatte 2.25 personer 111 mænd og 114 kvinder. I den forbindelse blev spørgerammen øget med yderligere 1 spørgsmål, omhandlende befolkningens drikkemønstre og oplevede konsekvenser som følge af alkohol. Svarene på disse spørgsmål bliver præsenteret i denne lille rapport. I analysen indgår kun interviewpersoner over 15 år, da ikke alle spørgsmål har relevans for de yngste i målgruppen. I alt udgør 1955 personer basen til de tal, der præsenteres 93 mænd og 982 kvinder. Data er analyseret og præsenteret af sociolog Karl Marosi for Sundhedsstyrelsen. Drikkemønstre og oplevede konsekvenser 2

1 Konsekvenser Følgende spørgsmål om drikkeadfærdens konsekvenser blev stillet til de interviewede: Har du inden for det sidste år/den sidste måned drukket så meget alkohol, at du har sagt eller gjort ting, du har fortrudt bagefter? Har du inden for det sidste år/den sidste måned drukket så meget alkohol, at du fik tømmermænd? Har du inden for det sidste år oplevet skænderier med ægtefælle, partner, venner eller kollegaer i forbindelse med at have drukket alkohol? Har du inden for det sidste år/den seneste måned oplevet nedsat præstation på arbejde som følge af alkohol? Har du inden for det sidste år/den sidste måned kørt bil eller motorcykel efter at have drukket alkohol? Hvor mange har ved nogen lejlighed i løbet af det seneste år oplevet mindst én af disse fem konsekvenser af alkohol? Figur 1 8 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af det seneste år oplevet nogen af ovenfor nævnte konsekvenser som følge af alkohol? (n=1955) 6 52 62 42 3 I alt 16-3 år 31-5 år Over 5 år M under genstandsgrænsen 58 33 58 4 M på el. over genstandsgrænsen Der er signifikant flere (1 % procent niveau) mænd end kvinder, og der er signifikant flere (1 % procent niveau) yngre end ældre, der oplever disse konsekvenser som følge af alkohol i løbet af det sidste år. Andelen for de 16-3- årige mænd er 82 procent, og andelen for kvinder over 5 år er 33 procent. Langt over halvdelen af de mænd, der drikker under genstandsgrænsen, har også oplevet disse konsekvenser af alkohol. Hvor mange har ved nogen lejlighed i løbet af den seneste måned oplevet mindst én af disse fem konsekvenser af alkohol? 39 Kv under genstandsgrænsen 6 Kv på el. over genstandsgrænsen Drikkemønstre og oplevede konsekvenser 3

Figur 2 5 3 1 23 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af den seneste måned oplevet nogen af ovenfor nævnte konsekvenser som følge af alkohol? (n=1955) 3 1 I alt 16-3 år 31-5 år Over 5 år M under genstandsgrænsen 26 12 24 46 M på el. over genstandsgrænsen Der er også signifikant flere (1 % procent niveau) mænd end kvinder, og der er også signifikant flere (1 % procent niveau) yngre end ældre, der oplever disse konsekvenser som følge af alkohol, når der bliver spurgt til den seneste måned. Andelen for de 16-3-årige mænd er 49 procent, og andelen for kvinder over 5 år er procent. Ser vi til de enkelte konsekvenser, er tømmermænd den hyppigst forekommende konsekvens af de fem, de interviewede skulle forholde sig til. Mere end to af fem dansker har oplevet det i løbet af det seneste år. Hver ottende har kørt bil eller motorcykel efter at have drukket alkohol, hver elvte har sagt eller gjort ting, de har fortrudt bagefter og cirka hver tolvte har i løbet f det sidste år skændtes i forbindelse med at have drukket alkohol. Figur 3 15 Kv under genstandsgrænsen 28 Kv på el. over genstandsgrænsen 6 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af det seneste år oplevet nogen af ovenfor nævnte konsekvenser som følge af alkohol? Sammenholdt med køn (n=1955) 42 51 33 I alt 9 12 6 Sagt eller gjort ting man har fortrudt 8 9 Tømmermænd Skænderier Nedsat præstation på arbejde 8 3 4 2 13 19 Kørt bil el. motorcykel med alkohol i blodet Drikkemønstre og oplevede konsekvenser 4

I løbet af det sidste år er der signifikant flere mænd end kvinder (1 % niveau), som har sagt eller gjort ting man har fortrudt, haft tømmer mænd og kørt bil eller motorcykel efter at have drukket alkohol, og hvad angår nedsat præstation på arbejde er der også signifikant flere mænd end kvinder (5 % niveau), der har oplevet dette. Derimod er der ingen signifikant forskel mellem mænd og kvinder, hvad angår skænderier, i forbindelse med at man har drukket alkohol. Begrænser vi os til den seneste måned er forskellen mellem mænd og kvinder den samme som for året som helhed. Figur 4 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af den seneste måned oplevet nogen af ovenfor nævnte konsekvenser som følge af alkohol? Sammenholdt mde køn (n=1955) 3 21 16 12 11 1 2,8 3, 1,9 2,3 2,4 2,2 1,5 2,2,8 3 Sagt eller gjort ting man har fortrudt Tømmermænd Skænderier Nedsat præstation på arbejde Der er signifikant flere mænd end kvinder, der har haft disse oplevelser i forbindelse med, at de har drukket alkohol - undtagen skænderier, hvor der stort set ikke er nogen forskel mellem kønnene. Kørt bil el. motorcykel med alkohol i blodet I alt Disse oplevelser i forbindelse med, at man drikker alkohol varierer også med alderen, som det blev vist i figur 1. Jo yngre man er, desto større er sandsynligheden for at det oplever nogen af disse konsekvenser som følge af alkohol. Figur 5 8 6 25 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af det seneste år oplevet nogen af ovenfor nævnte konsekvenser som følge af alkohol? Sammenholdt med alder (n=1955) 5 Sagt eller gjort ting man har fortrudt 6 49 21 16 Tømmermænd Skænderier Nedsat præstation på arbejde 6 3 2 11 15 12 Kørt bil el. motorcykel med alkohol i blodet 16-3 år 31-5 år Over 5 år Drikkemønstre og oplevede konsekvenser 5

Der er signifikant sammenhæng (1 % niveau) mellem alder og om, hvorvidt man har oplevet konsekvenser som følge af alkohol, på samtlige punkter undtagen bileller motorcykelkørsel med alkohol i blodet, hvor der stort set ikke er nogen forskel mellem aldersgrupperne, i særdeleshed hvis man tager hensyn til, at de yngste i aldersgruppen 16-3 år er under kørekortsalderen. To tredjedel af alle i alderen 16 til 3 år mænd såvel som kvinder har i løbet af det sidste år ved mindst en lejlighed haft tømmermænd. Begrænser vi os til den seneste måned er forskellen mellem aldersgrupperne nøjagtig den samme på hvert eneste punkt sammenlignet med hele året. Figur 6 3 1 9 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af den seneste måned oplevet nogen af ovenfor nævnte konsekvenser som følge af alkohol? Sammenholdt med alder (n=1955) 2 1 Sagt eller gjort ting man har fortrudt 35 18 5 5 2 2 3 1 1 Tømmermænd Skænderier Nedsat præstation på arbejde Det er vigtigt at understrege, at tallene ikke direkte er korrelerede med alkoholforbruget, men snarere til drikkemønstret. Det viser sig nemlig, at der er en større andel blandt dem over 5 år end blandt de 16-3-årige, der drikker på eller over genstandsgrænsen, selv om den ældste gruppe forholdsvis sjældent oplever disse konsekvenser sammenlignet med de 16-3-årige. 6 8 Kørt bil el. motorcykel med alkohol i blodet 16-3 år 31-5 år Over 5 år Figur 3 1 29 16-3 år Hvor mange drikker på eller over genstandsgrænsen? Sammenholdt med køn og alder (n=1955) 19 31-5 år 34 over 5 år 11 1 16-3 år 31-5 år 1 over 5 år Drikkemønstre og oplevede konsekvenser 6

Hvis man går dybere ind i materialet, viser det sig, at drikkemønstret for de unge allerede ændrer sig inden 3-årsalderen. De 28-3-årige har et forbrug og et mønster, som mere ligner de 31-5-årige end de unges. En anden måde, at måle adfærdsmønster på i forhold til alkohol, er at spørge, hvor mange der har drukket mere end fem genstande ved en og samme lejlighed ( binge drinking ) inden for den seneste måned. Figur 8 6 5 3 1 Hvor mange har ved mindst én lejlighed i løbet af den seneste måned drukket mere end fem genstande? (n=1955) 38 51 25 I alt 16-3 år 31-5 år Over 5 år For det første kan man konstatere, at der er signifikant flere mænd end kvinder (1 % niveau), der i løbet af den senest måned har drukket mere end fem genstande ved en og samme lejlighed, og at der er en signifikant sammenhæng med alder (1 % niveau). Jo yngre man er, desto større er sandsynligheden for, at man har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed. Det kan være vært at notere, at der (ifølge figur ) er markant færre i aldersgruppen 31-5 år end i aldersgruppen over 5 år, som har et alkoholforbrug på eller over genstandsgrænsen (både blandt mænd og blandt kvinder), mens der er markant flere blandt de 31-5-årigen end blandt dem over 5 år, der har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed. I undersøgelsen blev der også spurgt til, om man selv kender nogen (for eksempel ægtefælle, partner, ven eller kollega), der drikker for meget. Figur 9 53 41 2 6 Hvor mange kender nogen, der drikker for meget? (n=1955) 58 56 59 53 59 58 I alt 16-3 år 31-5 år Over 5 år Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Over halvdelen af befolkning over 15 år kender nogen i den nærmeste omgivelse, der drikker for meget. Der er ingen større forskel mellem de forskellige befolkningsgrupper på dette punkt. De interviewede blev derefter spurgt om, de har talt med vedkommende om, at han/hun drikker for meget. Figur 1 6 Hvor mange har talt med nogen om, at de drikker for meget? (n=111) 48 44 51 43 48 49 I alt 16-3 år 31-5 år Over 5 år Næsten halvdelen af dem, der kender nogen, der drikker for meget, har også talt med vedkommende om dette. Der er signifikant flere kvinder end mænd (5 % niveau), der tager fat i dem i deres omgivelser, der drikker for meget, mens der ikke er nogen signifikant forskel mellem aldersgrupperne. Drikkemønstre og oplevede konsekvenser 8