Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland

Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland Et praksisorienteret forsknings- og forvaltningsprojekt Niels Kanstrup, Palle Madsen, Kristian Stenkjær, Rita Merete Buttenschøn & Lars Thune Andersen Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet 1. Sammenfatning De fritstående bestande af kronvildt på Sjælland er over en årrække øget væsentligt og ekspanderer til nye delområder. Der er endnu ikke opstået væsentlige problemer i forhold til jordbruget, og der er fortsat en god mulighed for at styre udviklingen i retning af en bred dialog og fastsættelse af en fælles målsætning om kronvildtbestandens udvikling og udnyttelse. Det er vigtigt, at den indsats, der allerede er i form af blandt andet det frivillige arbejde i lokale hjortelaug og hjortevildtgrupperne, støttes af projekter, der genererer viden og igennem eksempler giver anvisninger til forvaltningen både regionalt og på den enkelte ejendom. Samtidig er det vigtigt, at en sådan proces iværksættes, før bestandene udvikler sig til et niveau, der er problematisk eller opfattes om problematisk. Projektet har dette som udgangspunkt, og dets primære og konkrete formål er at styrke videngrundlaget og bidrage væsentligt til at belyse nogle af de konkrete forvaltningsspørgsmål, som allerede findes og vil opstå på de sjællandske ejendomme, der i stigende grad huser kronvildt. Samtidig skal projektet ses som et indspil til debatten om den mere overordnede udvikling af kronvildtet på Sjælland, herunder om en sådan evt. bedst kan sikres igennem en egentlig forvaltningsplan, eller om de initiativer, der i dag findes i form af bl.a. hjortevildtgrupperne, er en mere hensigtsmæssig ramme om en bæredygtig udvikling. Projektet sigter således på at understøtte en bæredygtig og integreret forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland i nært samspil med lokalsamfundet og jordbruget for herved at indpasse kronvildtet og afbøde ulemper i forhold til skov- og landbrug. Ydermere skal det skabe et viden- og samarbejdsgrundlag til at udnytte bestandene optimalt i forhold til publikumsoplevelser, jagt og naturpleje. Projektet sigter mod forvaltning af kronvildt på hele Sjælland, men den operationelle del knytter sig til bestandene på Vest- og Sydsjælland. De mere terræntilknyttede aktiviteter indledes med særlig fokus på Jyderupbestanden, hvor kernebestandene er på Dønnerup/Rangle Mølle, Torbenfeld, Åmosen, etc.. Det forventes, at resultaterne vil have relevans for forvaltningen af kronvildt i hele Danmark. Projektet indeholder (1) en kortlægning af de eksisterende bestande, (2) en vurdering af spredningsmønstre til nye udbredelsesområder samt (3) en opstilling af og demonstration af udvalgte metoder i en forvaltningsværktøjskasse til brug for den enkelte ejendom. Hovedvægten lægges på den sidstnævnte komponent, og kortlægningen af bestandene og vurderingen af spredningen skal ses som grundlaget for at opstille forvaltningsredskaberne. Som baggrund for disse indgår ligeledes metoder til vurdering af skov- og naturtypers bæreevne for kronvildt. Projekt er udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med relevante projektpartnere. Det har en varighed af 3 år (2012-2014), og der afholdes årlige evalueringsmøder forud for skriftlig afrapportering til 15. Juni Fonden. Projektet har et samlet budget på 2,4 millioner kr., hvoraf 15. Juni Fonden ansøges om 2,0 millioner kr. i støtte til projektet. Milepæle, formidling og tidsplan fremgår af Appendiks A, og Appendiks B indeholder det samlede budget. 1

2. Baggrund Kronvildt har oprindeligt været udbredt i alle danske landsdele. Arten har igennem historisk tid været opfattet som både ædel og kongelig, ligesom den har været efterstræbt af menigmand som fødekilde. Fra ca. 1800 og op til vore dage har kronvildt på grund af dets skadevoldende effekt i skovog landbrug været bekæmpet, hvilket har betydet, at det er forsvundet i hovedparten af dets naturlige udbredelsesområder, herunder både på Fyn og Sjælland. På Sjælland viser der sig imidlertid igen en levedygtig bestand på fri vildtbane. Den bygger på udslip fra indhegninger og deciderede udsætninger. Bestanden forekommer sporadisk med en række lokale udbredelser, hvor den vestsjællandske bestand på formentlig op mod 500 dyr er den største, og hvor den nordlige med måske 250 dyr er den ældste. Dette var på mange måder situationen i Jylland for kun få årtier siden. På det tidspunkt var der kun enkelte sporadiske bestande, som siden er vokset og har spredt sig til nye egne. Der er også bestande, der har etableret sig efter udslip fra indhegninger. Selv om der fortsat er mange områder i Jylland, hvor der ikke findes kronvildt, er det generelle billede, at der på grund af den store stedvise bestandsstigning i visse regioner er problemer med forvaltningen af kronvildt i forhold til land- og skovbrug. Set med vildtforvaltnings- og jægerbriller er kronvildtets fremgang i Jylland en succeshistorie, men der har særligt i de seneste 2-3 år været en omfattende debat og i visse egne nødråb fra landmænd, der ser deres erhverv truet af meget store bestande af kronvildt. Der er ingen forhold, der indikerer, at udviklingen inden for de næste 10-20 år på Sjælland vil blive væsentlig anderledes, end den har været i Jylland. Der mangler, ligesom i Jylland, et sikkert forvaltningsredskab, der kan håndtere udfordringerne med de store dyrs spredning i et tætbefolket jordbrugsland som Danmark. Udviklingen på Sjælland er endnu ikke kommet så langt, at kronvildt opfattes som et omfattende problem i jordbruget, selv om der lokalt omtales begyndende skader på bestemte afgrøder. Og der er endnu ikke som i mange egne i Jylland en polarisering mellem skovdistrikter (kerneområder) med meget tætte bestande af kronvildt og nærliggende landbrug. Der er således stadig mulighed for at komme på forkant med udviklingen på Sjælland og styre udenom de største problemer og konflikter og i retning af et bredt samarbejde, gensidig forståelse og fastsættelse af generelt accepterede målsætninger om kronvildtbestandens udvikling og udnyttelse. Derfor er det vigtigt, at den frivillige indsats, der i de seneste knapt 10 år er opbygget igennem fx etablering af hjortelaug og hjortevildtgrupper landet over, herunder også på Sjælland, støttes af projekter, der kan generere og formidle praksisrelevant og veldokumenteret viden, som hviler på et videnskabeligt grundlag. Det kan fx være viden, som igennem eksempler giver anvisninger til forvaltningen både regionalt og på den enkelte ejendom. Samtidig er det vigtigt, at en sådan proces iværksættes, før bestandene udvikler sig til et problematisk niveau. En større udbredelse af kronvildt kan være med til at sikre en afgræsning af naturarealer og dermed være med til at bevare og skabe en gunstig udvikling for lysåbne naturtyper som levesteder for en rig flora og fauna. Der efterspørges i stigende grad græsning som naturpleje. Ifølge Grøn Vækst (Regeringen 2009) skal der således etableres ekstensiv drift og pleje af ca. 130.000 ha i Natura 2000-områder og pleje af ca. 40.000 ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områder. Opsplitning af naturarealerne og mangel på egnede husdyr betyder, at der mangler interesse og mulighed for at etablere traditionel husdyrgræsning. Kronvildt kan løse en del af dette behov. Derfor indgår der undersøgelser og vurdering af skov- og naturtypers bæreevne. Med dette som udgangspunkt skal projektet ses som et bidrag til at belyse nogle af de konkrete forvaltningsspørgsmål, som udfordrer de sjællandske ejendomme (større og mindre), der i stigende grad huser faste eller strejfende bestande af kronvildt. Samtidig skal projektet ses som et indspil i debatten om den mere overordnede udvikling af kronvildtet på Sjælland og i landet som helhed. Herunder skal det belyses, om en hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling af bestanden bør sikres 2

igennem en egentlig forvaltningsplan, eller om de initiativer, der i dag ligger i form af bl.a. hjortevildtgrupperne, er tilstrækkelige. Endelig indgår centrale aspekter af, i hvilket omfang kronvildt kan bidrage til sikring af lysåbne naturtyper. Projektet er udarbejdet af Skov & Landskab, Københavns Universitet. Det bygger i vid udstrækning på den viden, der er tilvejebragt i forskningsprojektet Vildt & Landskab (Kanstrup et al. 2009), der omhandler hjortevildt, jordbrug og samfund, herunder især delprojekterne om skov- og landskabspleje samt forstyrrelse. Vildt & Landskab var et 6-årigt forskningsprojekt (2002-2008), som havde til formål: at belyse mulighederne for integreret drift af jordbrugsejendomme og konsekvenserne for naturindhold, oplevelsesmuligheder, samfundsøkonomi og jordbrugets driftsøkonomi. Vildt & Landskab sigtede på fremtidig anvendelse og demonstration af projektresultater på bl.a. ejendomsniveau og har samtidig frembragt viden og inspiration indenfor dets faglige tema, som bør undersøges og understøttes af mere forskning. Nærværende projekt skal således ses som en udløber og videreførelse af komponenter i Vildt & Landskab, som overvejende blev gennemført i Jylland, især vest for israndslinjen. Fokus vil primært ligge på at udvikle og dokumentere integreret skov-, landskabs- og vildtforvaltning i tæt samarbejde med kompetente og engagerede projektpartnere fra praksis. 3. Formål Projektets strategiske mål er at bidrage til, at der i forvaltningen af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland skabes et viden- og samarbejdsgrundlag til: - at sikre tilpasning og integrering af kronvildtet i skov- og landskabsforvaltningen, så ulemper i forhold til skov- og landbrug kan undgås eller minimeres. - at fremme en optimal og bæredygtig forvaltning af bestanden i relation til oplevelser, jagt og naturpleje. Dette sker med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for at forene de klassisk modsatrettede vildt- og jordbrugsinteresser, både på ejendomsniveau, lokalt og landsdelsvist, og dermed skabe rammerne for en bæredygtig bestandsudvikling. Projektets taktiske og operationelle mål er: - at kortlægge de enkelte bestande og den samlede bestand af kronvildt på fri vildtbane på Sjælland, herunder udbredelse, antal og sammensætning, samt frembringe velfunderede estimater for den forventede udvikling. - at vurdere dyrenes spredningsmønster og udveksling mellem delbestandene i forhold til landskabet samt at kategorisere det enkelte terræn/ejendom/område som kerne-, rand-, potentielt eller nul-område. - at vurdere de enkelte skov- og naturtypers bæreevne i forhold til bl.a. kronvildtets fødebehov, naturkvalitet, biodiversitet, skovproduktion og græsningspotentiale. Desuden er det målet at udarbejde metoder og strategier til forvaltning af kronvildt på lokalt niveau i et samarbejde mellem ejendomme eller på den enkelte ejendom herunder: - at anvise metoder til bestandsestimering og vurdering af den optimale bestand. - at anvise metoder og strategier til en integreret forvaltning af almindelige og udbredte skov- og landskabselementer og naturtyper som 3-områder, marginaljorde, skovenge, nøglebiotoper og skovbevoksninger med henblik på (1) at fremme områdets bærekapacitet for kronvildt, (2) at minimere skov- og markskader og (3) at sikre, at kronvildtet bidrager væsentligt til plejen af lysåbne skov- og naturtyper ved deres afgræsning. - at anvise træartsvalg og afværgeforanstaltninger, herunder hegning, på udsatte skovparceller. - at anvise afgrødevalg og afværgeforanstaltninger på udsatte landbrugsarealer. 3

- at anvise metoder og strategier til sikring af tilstrækkelig adgang til føde for kronvildtet året rundt med bidrag fra såvel vildtagre som egentlig fodring afpasset efter årstiderne. - at anvise en bæredygtig afskydningsstrategi. 4. Eksterne partnere Projektet har følgende eksterne samarbejdspartnere, som ikke aflønnes af projektet, men hvor projektet kan støtte konkrete forvaltningstiltag, herunder også demonstration og formidling: - hjortevildtgrupperne på Sjælland, der sikrer NGO ernes bidrag og indbyrdes dialog. - de lokale hjortelaug. - Dønnerup Gods, der bidrager med terræn og ressourcer til gennemførelse af praktiske terræntilknyttede projektaktiviteter, herunder demonstrationsprojekter. - andre større private ejendomme. - landbrugsrådgivningen, der sikrer inddragelse af omkringliggende mindre jordbrugsejendomme, rådgivning og udvikling. - Naturstyrelsen v/den lokale enhed, der indgår som skov- og jagtlovsforvaltende og rådgivende myndighed. 5. Koordineringsgruppe Foruden projektets interne projektstyring etableres der også en koordineringsgruppe bestående af repræsentanter for de private ejendomme, hjortelaug og hjortevildtgruppen, Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Videncentret for Landbrug og projektet. 6. Geografisk område Projektets udviklingsmål sigter mod forvaltning af kronvildt på Sjælland, men den operationelle del knytter sig til de tre delbestande på Vest- og Sydsjælland (Saltbæk Vig, Jyderup og Gisselfeld). De mere terræntilknyttede aktiviteter indledes med særlig fokus på Jyderupbestanden, hvor kernebestandene er på bl.a. Dønnerup/Rangle Mølle, Torbenfeld og Åmosen. Det er væsentligt i analyserne af landskabets værdi og potentiale for kronvildtet og den fremtidige forvaltning af bestanden at inddrage både de større ejendomme med nuværende faste bestande (kerneområder), de mindre omkringliggende ejendomme (randområder), hvor dyrene strejfer og fouragerer, og områder med potentiale, dvs. hvor kronvildt kan forventes at forekomme inden for en kortere årrække. Udfordringerne er meget forskellige i disse tre kategorier, og projektet skal kunne anvise metoder og strategier til integreret forvaltning af vildtet i hele spektret af målsætninger fra et ønske om at opbygge en stærk og jagtbar bestand og til en fordring om at holde kronvildtet helt væk. 7. Gennemførelse Projektdeltagerne har en solid erfaring med forskning, udvikling og formidling indenfor emner, som er relevante for projektet. Tidligere er de overordnede resultater fra forskningsprojektet Vildt & Landskab nævnt (Kanstrup et al. 2009), og særligt kan fremhæves Buttenschøn et al. (2009a) og (2009b) samt Madsen et al. (2009a), (2009b), (2007) samt andre undersøgelser om vildtets rolle i forhold til skovdriften, naturplejen og samfundet i det hele taget (fx Madsen et al. 2010; Olesen og Madsen, 2008 og Hester et al. 2000). Dertil er projektholdet involveret i internationalt samarbejde (fx FURN 2011 og IUFRO 2011), som bidrager til, at projektet direkte kan hente aktuel viden, forskningsmetoder og inspiration hjem gennem internationalt praksisorienteret videnskabeligt samarbejde til lokal anvendelse og nytte (fx Graham et al. 2010; Royo et al. 2010; Vavra and Riggs 2010). Yderligere vil projektet sikre koordinering og så vidt muligt konkret samarbejde om komponentgennemførelse med relevante danske institutioner, herunder fx Videncentret for Landbrug, 4

I det følgende gennemgås kort de aktiviteter, som vi planlægger at udføre i relation til de førnævnte taktiske og konkrete mål. 7.1. Kortlægning af den sjællandske kronvildtbestand Der findes ingen præcis opgørelse over kronvildtet med hensyn til antal og udbredelse på Sjælland. En sikker forvaltning bør tage udgangspunkt i et rimeligt kendskab til den aktuelle bestand samt et velfunderet estimat for bestandsudviklingen i den nærmeste fremtid. Gennemgang af opgørelser fra de sidste 10-15 år Der foreligger forskellige årlige opgørelser over kronvildtbestanden i Danmark herunder på Sjælland (fx Olsen, R.V. 2009). Der er ikke tale om egentlige undersøgelser, og resultater må antages at være behæftet med en betydelig usikkerhed. Vildtkonsulenter og hjortevildtgrupperne forsøger at samle information. Der afholdes årlige store tælledage, fx organiseret af Vestsjællands Kronvildtlaug (www.vestsjaellandskronvildtlaug.dk), hvor den sidste tælling var 16. maj 2011. Desuden har både NGO er, fx Dansk Ornitologisk Forening (www.dofbasen.dk), og private hjemmesider, fx Fugle og Natur (www.fugleognatur.dk), sporadiske opgørelser over bestande af kronvildt. Projektet vil identificere sådanne databaser og gennemgå dem med henblik på at inddrage information i projektet og styrke koordineringen af moniteringsindsatsen. Denne aktivitet skal samle den størst mulige del af de eksisterende data mhp. at frembringe det bedst mulige estimat for kronvildtbestanden og dens forekomst på Sjælland. Analyse af vildtudbyttet Der foreligger vildtudbyttetal for kronvildt siden 1942. Indtil 2005 blev udbyttet opgjort på amtsbasis, men siden på kommunebasis. Vildtudbyttet skønnes at kunne afspejle kronvildtbestanden i to dimensioner, nemlig udbredelse og udvikling (i kombination), og samtidig give et estimat for bestandsstørrelsen, der kan bruges som reference i forhold til de andre bestandsestimater, som fremkommer i projektet. Denne aktivitet skal samle de eksisterende vildtudbyttetal for Sjælland, foretage den nødvendige korrektion og give en vurdering af bestandens udvikling igennem de sidste 10-15 år såvel mht. relativ bestandsstørrelse (indeks) og -udbredelse samt relatere dette til bestandsstørrelsen. I arbejdet indgår tidligere udbytteanalyser, fx Asferg et al. (2004). Spørgeundersøgelse Som en del af projektet gennemføres en spørgeundersøgelse blandt kronvildtjægere på Sjælland. Dette planlægges som en undersøgelse af udbyttet i jagtsæsonen 2009/2010 ved henvendelse til samtlige jægere, der har anført nedlagte krondyr for sæsonen (skønnes til <100). Undersøgelsen inspireres af Danmarks Miljøundersøgelsers tidligere spørgebrevsundersøgelse (Asferg et al. 2004). Aktiviteten betinger adgang til jægerregistret, subsidiært en åben indberetningsportal henvendt til jægere, der driver krondyrjagt på Sjælland. On-line indberetningsportal Projektet vil udvikle en internetbaseret portal til indberetning af observationer og andre data for kronvildt på Sjælland samt til opbygning af samarbejdsmodeller på tværs af ejendomsskel og jagtrevirer. Erfaringer fra fx Sverige vedr. forvaltning af vildsvin viser, at en sådan portal ikke blot kan fremskaffe relevante og nyttige data, men også styrke interessen, ejerskabet og samarbejdet omkring målsætninger og metoder i en sådan frivillig og fælles forvaltning (Madsen 2010). Indrapportering differentieres på relevante parametre, der er tilstrækkeligt detaljerede til at give brugbare data, uden at indberetningen kompliceres unødigt, således at systemet kan anvendes mere specifikt i forhold til at vurdere kronvildtets habitatvalg. Portalen skal således bidrage til, at lodsejere, jagtlejere, skov- og landskabsforvaltere o.a. kan opbygge et samarbejde om en integreret forvaltning på tværs af skel og dermed bidrage til det samlede kronvildtprojekts målopfyldelse. 5

Det er vigtigt at få udbredt brugen af indberetningsportalen - i første omgang på de skovdistrikter, som deltager i projektet, og hvor redskabet udvikles - og senere blandt en større gruppe brugere på en større del af Sjælland. Yderligere skal portalen kunne understøtte øvrige projektkomponenter fx til indsamling af konkrete materialer som krondyrkæber til bestemmelse af aldersstrukturen i udbyttet/bestanden. Metoder til bestandsestimering Projektet vil undersøge mulighederne for at udvikle mere præcise metoder til monitering af kronvildt baseret på primært britiske erfaringer. Dette vil fungere som et pilotstudie, hvor mulighederne for og relevansen af anvendelse termisk udstyr som beskrevet i Gill et al. (1997) og mere videnskabelige moniteringsmetoder i form af transekter, faldtællinger etc. (Mayle et al. 1999, Putman, R., Watson, P. Langbein, J. 2011) vil blive evalueret i forhold til anvendelse på danske distrikter. 7.2. Kronvildtets spredning i landskabet Der er meget lidt kendskab til, hvordan de eksisterende bestande spredes, og hvordan dyr udveksles bestandene imellem. Det er den generelle opfattelse, at den nordsjællandske bestand er isoleret. Der imod er det sandsynligt, at der er sammenhæng mellem Saltbæk Vig- og Jyderupbestanden, men næppe med den sydsjællandske bestand. Der er fra projektet Vildt & Landskab opnået betydelig ny viden om kronvildtets spredningsmønstre og adfærd i Jylland, hvor det viser sig, at vandringsvejene kan være meget lange, og hvor fx motorveje er en væsentlig barriere (Olesen et al. 2009). Den primære viden er opnået for hundyr, og der mangler fortsat viden om hjortenes bevægelsesmønstre. Der er fra en række distrikter mere generelle erfaringer med kronvildtets spredningsmønstre, herunder også hjortenes, men der mangler fortsat bedre og veldokumenteret viden om de eksisterende bestandes bevægelsesmønstre, særligt i forhold til at forudsige, herunder evt. fremme eller afværge, spredning til nye områder, afhængig af målsætning. Komponenten består af en analyse af landskab, topografi, vegetation (skov), ledelinjer, barrierer, ejendomsstruktur og andre kriterier i forhold til dyrenes mulige bevægelser (byggende på Vildt & Landskab m.v.). Ud fra dette vurderes det enkelte terræn/ejendom/område som kerne-, rand-, potentielt eller nulområde. Arbejdet baseres dels på GIS-analyser og dels på feltstudier i udvalgte områder, der ligger i tilknytning til de eksisterende kerneområder for kronvildt. 7.3. Integreret forvaltning i praksis De fleste sjællandske distrikter har kun begyndende erfaring i eller baggrund for forvaltning af kronvildt. Dette gælder for såvel områder, hvor der er fastlagt en eksplicit målsætning om udvikling af større eller mindre kronvildtbestand, eller hvor der grundlæggende er skepsis overfor kronvildt, men hvor der som følge af den generelle udvikling er udsigt til en fremtidig bestand. Projektet har som hovedaktivitet at styrke den lokale og integrerede forvaltning af vildt, skov og landskab igennem udarbejdelse af et katalog over samt demonstration og dokumentation af forvaltningsmetoder og -strategier (værktøjskasse). Grundelementerne heri er specifikt at anvise metoder til: - bestandsestimering, fx ved koordineret/standardiseret observation/monitering, punkter, transekter, totaltællinger, faldtælling og sensorer/vildtkameraer. Dette sker ved gennemførelse og afprøvning af de nævnte konkrete aktiviteter på relevante terræner i samarbejde med lokale med efterfølgende evaluering og anbefaling. - vurdering af den optimale bestand med udgangspunkt i habitatanalyser. Dette sker primært ved fremdragelse af eksempler fra konkrete ejendomme og områder. - optimal udnyttelse af relevante landskabselementer såsom 3-områder, skovenge, brakarealer og skovbevoksninger samt etablere mere vildtrobuste skovforyngelser med henblik 6

på dels at minimere skov- og markskader og dels at fremme lysåbne skov- og naturtyper ved afgræsning af kronvildt. Dette sker ved gennemgang af eksisterende viden og erfaringer samt opstilling af forsøg på distriktsniveau, herunder med fx vildtafgrøder, planterige og robuste skovforyngelser og korrekt tilskudsfodring samt afværgeforanstaltninger efter behov (fx hegning af særligt udsatte områder evt. i en kort periode). Kronvildtets naturplejeeffekt vurderes ud fra en screening af effekt af forskellige belægningsgrader på vegetationsstruktur og -sammensætning, bl.a. i udvalgte habitatskov- og naturtyper samt på de øvrige beskyttede naturtyper i forhold til behov for og tolerance overfor græsning. Dette sker ved gennemførelse og afprøvning af de nævnte konkrete aktiviteter og tiltag på relevante terræner og i samarbejde lokale forvaltere og ejere omkring anlæg af demonstrationsforsøg. Disse etableres, så de har en fuldgyldig videnskabelig værdi aktuelt og i fremtiden. Demonstrationsforsøgene kombinerer således væsentlige dele af projektets videnskabelige og formidlingsmæssige aktiviteter. - opstilling af en bæredygtig og områdevis afskydningsstrategi fordelt på køn og alder. Dette sker ved udredning og med udgangspunkt i førnævnte relevante landskabselementer og med hensyntagen til en række andre aspekter som forstyrrelser, jagtformer, hyppighed og jagtudlejning. 8. Resultater og formidling Projektets resultater er relevante for jagt- og vildtforvaltningsrådgivere og -udøvere på private og offentlige arealer, andre brugere af naturen samt interesseorganisationer og beslutningstagere i vildtforvaltningspolitikken. Resultater fra projektet formidles til interessenter gennem: a) deltagelse i workshops inden for det samlede projekt, andre seminarer og konferencer, samt b) gennem kortere artikler i relevante branche- og fagtidsskrifter og som Videnblade, hvor de indgår i en elektronisk database med relevant, praksisnær viden for skov-, natur- og landskabsforvaltere. Se desuden liste med milepæle, formidlings-output og tidsplan i Appendiks A. På basis af de opstillede mål og arbejdsplaner følger her en liste over mulige titler: Populære artikler i danske fagblade: - Vær med til at kortlægge kronvildtet på Sjælland. I medlemsblade hos danske naturorganisationer. - Kronvildt på Sjælland: Udbredelse og delbestande. Danske jagtmagasiner og øvrige fagblade. - Jagt på Sjællands kronvildt: Resultater af en spørgeundersøgelse. Jæger/NetNatur. - Naturtypers bærekapacitet afhængig af årstiden. Fx i Skoven el. Grønt miljø. - Såning af skov kan bedre end plantninger klare vildttrykket fra kron- og råvildt i Østdanmark. Fx i Skoven. - Såede skovkulturer fungerer samtidig som god habitat for hjortevildtet. Fx i Jæger. - Kronvildt som nøgleart? Effekt på lysåbne naturtyper og udvalgte arter. Fx i URT. - Krondyrføde og -foder hvordan sikres optimal ernæring og udnyttelse af den naturlige føderessource. Fx i Skoven. Populær formidling til og inddragelse af danske praktikere: - to stormøder ved projektstart og -slut. - to årlige møder i koordineringsgruppe. - deltagelse og information om projektet ved de lokale møder i laug og hjortevildtgrupper. - mindst en årlig ekskursion herunder fremvisning af demonstrationsforsøg. - anvendelse af resultater i undervisning. 7

Etablering og dokumentation af demonstrationsarealer i fuld praktisk skala af integreret vildt-, skov- og landskabsforvaltning herunder naturpleje som aktivt inddrager hensyn til den voksende kronvildtbestand og de tilhørende muligheder og udfordringer. Det vil fx dreje sig om anlæggelse af: - vildtrobuste skovkulturer m. kontrolhegn for at dokumentere vildtets effekt. - vildtagre og foderpladser. - plejeforanstaltninger i lysåbne og beskyttede naturtyper (fx mekaniske metoder) og med kontrolhegn for at dokumentere vildtets effekt i tillæg til plejen i øvrigt. - aktiv forvaltning af fx skovstruktur, skovbryn, skovenge m.v. i tilknytning til ovennævte demonstrationsarealer for at fremme områdets gunstige funktion i relation til kronvildtet som helhed i form af et samlet demonstrationsområde. - inddragelse og publicering af resultater fra tidligere anlagte forsøg og demonstrationsanlæg på Sjælland og lignende lokaliteter, der med hensyn til fx jordbund, landskabstyper, befolkningstæthed m.v. er sammenlignelige med det vestsjællandske projektområde i nærværende projekt. Videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter: - Red deer at Zealand: Populations, distribution and dispersal. Fx i Wildlife Biology. - Deer as a tool in conservation management of dry and wet permanent grasslands in Eastern Denmark. Fx i Applied Ecology. International videnskabelig konference: - IUFRO-konference i Danmark om integreret forvaltning af vildt, skov og landskab med udgangspunkt i projektdeltagernes internationale netværk, fx IUFRO 2011 og FURN 2011. 9. Ledelse og bemanding Projektleder: Seniorrådgiver Niels Kanstrup. Nøglemedarbejdere fra Skov & Landskab: Seniorforsker Palle Madsen, praktikrådgiver Kristian Stenkjær, seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn og afdelingsleder Lars Thune Andersen. Årligt evalueringsmøde og skriftlig afrapportering: En gang årligt afholdes et internt evaluerings- og afrapporteringsmøde med en gennemgang af årets resultater, stillingtagen til fx mulige ændringer i planer. Mødet afholdes forud for den skriftlige afrapportering til 15. Juni Fonden. 10. Budget og økonomistyring Budgetføring og regnskabsaflæggelse sker i overensstemmelse med Skov & Landskabs standardsatser for indtægtsdækket forsknings- og udviklingsvirksomhed. Det samlede budget er 2,4 millioner kr., hvoraf der ansøges 15. Juni Fonden om 2,0 millioner kr. i støtte til projektet. Der fremsendes faktura én gang årligt i forbindelse med den årlige, faglige og økonomiske afrapportering. Ud over tilskuddet fra 15. Juni Fonden og Skov- og Landskabs egenfinansiering vil der i projektforløbet blive ansøgt om yderligere ekstern finansiering til enkeltkomponenter. 8

11. Referencer Asferg, T., Olesen, C. R. & Andersen, J. P. Krondyr, dådyr og sika i Danmark. Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02. Faglig rapport fra DMU, nr. 512. 2004. Buttenschøn, R.M.; Madsen, T.L.; Madsen, P.; Olesen, C.R. 2009a. Husdyr og vildt som naturplejere er de lige gode naturplejere, og holder husdyr vildtet væk? I: N. Kanstrup; T. Asferg; M. Flinterup; B.J. Thorsen; T.S. Jensen (red): Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008, p. 88-91. Buttenschøn, R.M.; Madsen, T.L.; Madsen, P.; Olesen, C.R. 2009b. Effekten af græsning på skovbryn, skov og skovetablering. I: N. Kanstrup; T. Asferg; M. Flinterup; B.J. Thorsen and T.S. Jensen (red.): Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008, p. 92-95. FURN 2011 (Forest Ungulate Research Network) - http://sites.google.com/site/forestungulatern/home Gill, R.M.A.; Thomas, M.; Stocker, D. 1997. The use of portable thermal imaging to estimate deer population density in forest habitats. J. Appl. Ecol. 34: 1273 1286. Graham, R.T.; Jain, T.; Kingery, J.L. 2010. Ameliorating conflicts among deer, elk, cattle and/or other ungulates and other forest uses: a synthesis. Forestry 83: 245-255. Hester. A.J.; Edenius, L.; Buttenschøn, R.M.; Kuiters, A.T. 2000. Interactions between forests and herbivores: the role of controlled grazing experiments. Forestry 73 (4): 381-391. IUFRO 2011. International Union of Forest Research Organizations. http://www.iufro.org/science/divisions/division-1/10000/10100/ Kanstrup, N.; Asferg, T.; Flinterup, M.; Thorsen, B.J.; Jensen, T.S. (red.) 2009: Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008. Madsen, P.; Lund, D.H.; Thorsen, B.J; Gamborg, C.; Raulund-Rasmussen, K. 2010. Erfaringer med vildsvin i Sverige og Tyskland - set i et dansk perspektiv. Skoven 42, 226 231. Madsen, P.; Madsen, T.L.; Olesen, C.R.; Buttenschøn, R.M. 2009a. Skovforyngelse under højt vildttryk. I: N. Kanstrup; T. Asferg; M. Flinterup; B.J. Thorsen; T.S. Jensen (red.): Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008, p. 82-87. Madsen, P.; Buttenschøn, R.M.; Madsen, T.L.; Olesen, C.R.; 2007. Restoring a mixed species forest landscape on privately owned land under heavy deer browse pressure. IUFRO Conference on Forest Landscape Restoration Seoul, Korea May 14-19, 2007. Mayle, B.A.; Peace, A.J.; Gill, R.M.A. 1999 How Many Deer? A Field Guide to Estimating Deer Population Size. Field Book 18, Forestry Commission, Edinburgh. T.L., Madsen; Buttenschøn, R.M.; Madsen, P.; Olesen, C.R. 2009b. Hegnseffekter i landskabspleje og skovbrug. I: N. Kanstrup; T. Asferg; M. Flinterup; B.J. Thorsen; T.S. Jensen (red.): Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008, p. 96-101. Olsen, R.V. Kronvildtoversigten 2010. Jæger 09/2009. Olesen, C.R.; Madsen, T.L.; Madsen, P.; Petersen, H.S.; Buttenschøn, R. 2009. Krondyr på vandring gennem den jyske landskab. Hvor foretrækker krondyr at være, og hvordan bruger de landskabet? I: N. Kanstrup; T. Asferg; M. Flinterup; B.J. Thorsen; T.S. Jensen (red.): Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008, p. 78-81. Olesen, C.R.; Madsen, P. 2008. The impact of roe deer (Capreolus capreolus), seedbed, light and seed fall on natural beech (Fagus sylvatica) regeneration. Forest Ecology and Management 255: 3962 3972. Putman, R., Watson, P. Langbein, J. 2011. Assessing deer densities and impacts at the appropriate level for management: a review of methodologies for use beyond the site scale. Mammal Review 41, 197-219. Regeringen 2009. Grøn Vækst 2009. 9

Royo, A.A.; Stout, S.L.; decalesta, D.S.; Pierson, T.G. 2010. Restoring forest herb communities through landscape-level deer herd reductions: Is recovery limited by legacy effects? Biological Conservation 143: 2425-2434. Vavra, M.; Riggs, R.A. 2010. Managing multi-ungulate systems in disturbance-adapted forest ecosystems in North America. Forestry 83: 177-187. 10

Appendiks A: Milepæls- og output plan for Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland Hovedaktiviteter Kortlægning af kronvildtet og dets spredning i landskabet Tidspunkt Milepælstype Milepæl Beskrivelse Måned 1 Arrangement Møde afholdt Opstartsmøde for alle interesserede Måned 4 IT Internetportal åben Etablering af on-line indberetningsportal Måned 4 Skriftligt output Populærvidenskabelig artikel Information om projektet og indberetningsportalen Integreret forvaltning i praksis Måned 6 Data Indsamling og gennemgang afsluttet Måned 6 Data Indsamling og gennemgang afsluttet Måned 12 Måned 12 Data Skriftligt output Data Skriftligt output Indsamling og gennemgang afsluttet To populærvidenskabelige artikler Metoder afprøvet og evalueret Delrapport Måned 12 Data Indsamling og gennemgang afsluttet Måned 16 Skriftligt output Samlet delrapport To populærvidenskabelige artikler Måned 12 Data Metoder afprøvet og evalueret Indsamling og gennemgang af opgørelser over kronvildt på Sjælland fra de sidste 10-15 år Analyse af vildtudbyttet Spørgeundersøgelse Udredning af metoder til bestandsestimering Oversigt over analyse af landskab, topografi, vegetation, ledelinjer, barrierer, ejendomsstruktur og andre kriterier samt vurdering af det enkelte terræn/ejendom/område som kerne-, rand-, potentielt eller nulområde Samlet oversigt over kronvildtets udbredelse og spredning på Sjælland Afprøvning af metoder til bestandsestimering og vurdering af optimal bestand på distriktsniveau Måned 18 Skriftligt output Delrapport Opstilling af afskydningsstrategier Måned 6-24 Øvrigt Måned 1-36 Afprøvning og data Arrangementer Demonstrationsforsøg etableres, evalueres og formidles Måned 30 Skriftligt output Værktøjskasse udarbejdet og udgivet To videnskabelige artikler og tre populærvidenskabelige artikler Demonstration og videnskabelig dokumentation af konkrete terrænorienterede forvaltningstiltag (skovdrift, naturarealer, fodring, afværgning m.v.) Samlet opstilling af forvaltningsværktøjer for integreret vildt-, skov- og landskabsforvaltning Måned 36 Arrangement Møde afholdt Møde for alle interesserede (afslutning) Måned 36 Skriftligt output Rapport Endelig afrapportering til 15. Juni Fonden Arrangement Arrangement og deltagelse Interne evalueringsmøder (tre) Koordineringsgruppemøder (seks) Deltagelse i lokalmøder i laug og hjortevildtgrupper samt relevante øvrige aktiviteter fx store tælledage samt international videnskabelig konference. 11