Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej Institutionsnavn: Wagnersvej Konsulent: Dato for faglig dialog:3.5. 2019 Deltagere: (Pædagog), (Fysioterapeut (Pædagog), (forælder), (Forælder), (pædagogisk Leder) og (Klyngeleder) 1
1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Vurdering (besluttes i den faglige dialog eller af konsulenten efterfølgende): Begrundelser (noter fra forberedelse, noter undervejs i/efter den faglige dialog, eksempler fra observationsdel osv.): Under observationerne ses langt de fleste personaler som værende søde, omsorgsfulde og nærværende i deres relationer til børnene. På baggrund af sidste års tilsyn, har personalet drøftet, hvordan børnene sikres en pædagogisk bagdør. På denne baggrund er medarbejderne meget bevidste om, hvilke krav, der stilles til børnene, og om at justere disse krav i forhold til hvad børnene kan honorere. Sidste års tilsyn viste, at der var behov for at arbejde med tonen mellem voksne og børn. Sidste år var der flere voksne, der havde en meget hård og kontant tone, det tangerede skæld ud overfor børnene. Dette års observationer viser, at omfanget af denne kommunikation ikke er tilstede i ligeså høj grad, men at der stadig er tendenser til det. Under dialogen genkender den ene forælder at der er en lidt hård tone hos enkelte medarbejdere. Under dialogen taler vi om, at det ikke kun er den enkelte medarbejders ansvar, at få lavet om på denne lidt for kontante tone, men også et ansvar som kollegaer og ledelse skal tage på sig. Den pædagogiske leder beskriver, at man i det kommende år skal have et forløb med Arbejdspladsen i Fokus (AiF), hvor man netop sætter spot på feedback kultur. For at sikre, at alle børn har nogle voksne de kan relatere til har alle børn to voksen tilknyttet, en primær og en sekundær. Derudover er personalet meget opmærksomme på at se på børnenes valg og anerkende at børnene har nogle voksne de relaterer mere til end andre, samtidig med at de arbejder med at give børnene flere valgmuligheder. Det mest centrale for personalet er at det relationelle mellem voksne og børn styrker barnets trivsel. Der er stadig en udfordring med en lidt kontant tone, det kalder stadig på en feedback kultur. I skal i gang med Arbejdspladsen i Fokus, og dette arbejde skal gerne understøtte jer i at arbejde mere systematisk med at give hinanden feedback. 2
2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Personale bruger de forskellige pædagogiske rum, til at arbejde med grupperne. Gennem en gennemtænkt gruppedeling, får børnene andre relevante børn at spejle sig i. I forbindelse med samling, har man i det ene team opdelt børnene i grupper på tværs af de to stuer. Pædagogerne i dette team har forsøgt at sammensætte børnegruppen, så alle børn kan koble sig relevant på det, der laves i den pågældende gruppe. Under dialogen taler vi om de store drenge. Under observationerne er en gruppe drenge, der tydeligvis har meget energi, der skal bruges. De skal denne dag på cykeltur. Drengene fylder meget i deres lege, og har brug for at have plads til store armbevægelser. De er ude på legepladsen i lang tid, og de leger længe, inden de kommer afsted på cykeltur, der er ingen konflikter, og alle er med på hvert deres niveau. Ingen af børnene var forberedt på den lange tid på legepladsen, i og med at de havde fået besked på, at de skulle ud at cykle, men alle tre leger godt i den halv time, de venter på at komme afsted. Der er ikke mange remedier i uderummet denne dag. Under dialogen fortæller personalet, at der normalt er kasser med legetøj og andre lege-ting i skuret, som tages med ud på legepladsen. Legen bliver denne dag ikke brugt særlig systematisk i den pædagogiske praksis, under dialogen taler vi om muligheden for, at bruge legen mere systematisk, da en del af de sociale kompetencer jo kan udvikles og stimuleres gennem leg. Under dialogen fortæller personalet, at de bruger legen hver dag, dette ses dog kun sporadisk under observationerne denne dag. Denne formiddag går en pige rundt i længere tid, uden egentlig at blive set og talt med. Hun gør ikke noget væsen ud af sig, men tuller lidt omkring. Hun går lidt på bakken, og går lidt rundt i haven, indtil der kommer en voksen ud og får øjenkontakt med hende. Da hun bliver set, lyser pigen helt op og smiler stort, umiddelbart ligner det ikke at hun har brug for pause. Det er ikke helt tydeligt, hvad der skal ske på legepladsen, og det bliver lidt på må og få, og det virker ikke som om, der har været nogle faglige refleksioner over, hvad børnene skulle derude denne dag, og hvad de voksne skulle gøre for at understøtte dette. Der bliver cyklet, og der bliver leget i sandkassen. Dette giver anledning til en snak under dialogen om hvordan legepladsen bruges generelt. Der arbejdes med løbehold og andre former for fællesskaber, hvor der arbejdes med at vente på tur og stå på række og stå tæt mm. Dette er tværfaglige hold, hvilket betyder at der både arbejdes pædagogisk og terapeutisk i disse grupper. Under dialogen fortæller personalet, at de har arbejdet med den pædagogiske bagdør, og at de har gjort sig overvejelser omkring hvilke situationer de sætter børnene i, og hvordan de understøtter børnene i at komme ud af dem, hvis de ikke trives i dem. Formålet med børnenes tid på legepladsen, var denne dag ikke særlig tydelig. De børn, der ikke ved hvad de skal, kommer til at gå lidt formålsløst rundt. I kan med fordel gøre jeres pædagogiske overvejelser tydeligere, således at alle de voksne ved, hvad der skal ske og kan støtte op om formålet. Hvis ikke, er der en risiko for at børnene ikke får det optimale ud af tiden på legepladsen og at det bliver en pause børnene ikke profiterer af. 3
3. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Handleplaner og statusrapporter bruges som rammesættende i forhold til den sproglige indsats omkring det enkelte barn. Der er forskel på hvordan børnene mødes og der er en tendens til at de børn der responderer, får mere opmærksomhed end de børn der ikke selv er så opsøgende. Der er gode betingelser for at der kan arbejdes i mindre grupper og den strukturelle ramme er på plads i forhold til en fordeling af de voksne. Legepladsen anvendes denne dag ikke i særlig høj grad til sprogunderstøttende arbejde. Der er denne dag ikke særlig meget legetøj ude. Under dialogen fortæller personalet at der andre dage bliver taget legetøj ud, som børnene kan lege med og at sandkassen er et meget populært sted at lege for de fleste børn og voksne. Under dialogen taler vi om den nye p-skala som skolerne anvender til at kortlægge børnenes sproglige/kommunikative kompetencer. For at kunne opstille relevante læringsmål for børnene kunne p-skalaerne være et interessant afsæt for jer. Der er i flg. Personalet arbejdet med det fysiske læringsmiljø gennem det seneste år. Det ses til dels, men der har været en udfordring med at bestille varer gennem kvantum, så personalet er ikke kommet helt i mål. Denne dag, er de voksne primært bagved og foran i aktiviteterne, legen fylder ikke særlig meget i de strukturerede forløb. Under dialogen fortæller personalet, at der er medarbejdere, der formår at deltage med børnene i nogle lege. Denne dag fylder det ikke meget. Institutionens personale glæder sig meget til at få mere viden om PODD, da de mener at det redskab kommer til at hjælpe flere af børnene med at få mere sprog. Legen er et godt pædagogisk redskab til at arbejde med børnenes læring, trivsel og udvikling, hvad enten der er tale om gi- og tag-leg, borte-tit-tit leg eller følge-efterleg, eller mere komplicerede lade-som-om lege. I kan med fordel have et øget fokus på legen og legens betydning, særligt i forhold til at understøtte børnenes udvikling af de kommunikative strategier. Herunder bør der være en særlig opmærksomhed på de voksnes rolle og ageren i legen. Går man foran, ved siden af eller bagved, og hvornår gør man hvad, og med hvilken begrundelse? 4
4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Vedligeholdelse af indsats Forældrene, som deltager under dialogen, er meget glade for samarbejdet, de føler sig godt hjulpet og vejledt af personalet. Forældrene giver udtryk for at personalet er dygtige til at forklare de faglige aspekter på en måde så de er letforståelige. Begge forældre giver udtryk for at være trygge og tilfredse med den indsats, der laves i forhold til deres børns trivsel, læring og udvikling. Den måde hvorpå der laves handleplaner og statusrapporter, er med til at understøtte et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem personale og forældre. Forældrene føler sig i høj grad inddraget og har en oplevelse af at barnets hjemmeliv er af stor betydning for hvilke læringsmål der stilles. Den nye statusrapport er med til at fremme et ressourcesyn fremfor et mangelsyn, hvilket er med til at fremme det gode samarbejde. Nogle forældre har ikke sin daglige gang i institutionen, i det børnene bliver kært med taxa. Det betyder at kommunikationen foregår via Kbh Barn og pr. telefon, men for de forældre, der kommer i institutionen, er der altid tid til en garderobe snak. Forældrene inddrages altid, hvis der er en bekymring eller opmærksomhed på et barns trivsel. 5
5. Sammenhæng også i overgange Vedligeholdelse af indsats Der er altid 2 medarbejdere med til at modtage nye børn og familier. I de første dage får personalet indgående viden om barnet via forældrene, og derved finder man ud af hvilken børnegruppe barnet skal kobles på. Der afholdes velkomstsamtaler, der er en fast dagsorden for disse møder, således at man er sikker på at alle bliver spurgt om de samme relevante spørgsmål. Det er altid lederen der laver rundvisninger, dette for at sikre at forældrene får den samme fortælling om huset. Når børnene skal videre i skole laves der vidensoverdragelse, og der samarbejdes mellem forældre, psykolog, tale/hørelære og pædagoger i forhold til skoleplacering. Indimellem tager pædagoger og børn på besøg alt efter om det giver mening for børnene, ind i mellem besøger pædagogerne og nogle af børnene, de børn der er startet i skole. 6
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Der bliver anvendt forskellige pædagogiske metoder, blandt andet Teach, Pecs. Under dialogen taler vi om PODD som et nyt kommunikationsredskab, som personalet skal på kursus i det kommende år. Personalet øver sig stadig i at anvende SMTTE modellen som refleksionsramme. Den anvendes når der skal planlægges forløb som temauger eller når der skal laves særlige gruppe-aktiviteter. Personalet fortæller at de arbejder målrettet med at finde børnenes nærmeste udviklings zone og få afstemt pædagogiske aktiviteter i forhold til at stimulere børnene tilpas. Dette ses til dels i observationerne, der er dog stadig et udviklingspotentiale i forhold til legepladsen. I det kommende år bliver der sat spot på feedbackkulturen med projektet AiF. Det giver god mening set i lyset af, at der stadig er enkelte forekomster af en hård og meget bydende tone. Projektet AiF kan forhåbentlig give jer redskaber til at give hinanden feedback, således at det ikke bliver farligt og personligt at gå til hinanden, men at det bliver en fælles udviklingsopgave med fokus på børnenes trivsel og læring. Miniskemaer og risikoskemaer er stadig ikke helt implementeret, men det arbejde kører også det kommende år. Alle pædagoger i hele klyngen får en kort uddannelse med Ida Mundt, som gerne skal give et fælles pædagogisk afsæt i forhold til mødet med børnene. Børnene vil profitere af, at I får gjort formålet med legepladstiden mere tydelig. Derved vil alle kollegaer kunne støtte op om, hvad det er børnene skal på legepladsen. Det kalder på et kollegialt samarbejde på tværs af stuer og på tværs af faggrupper. Måske kan I starte med at evaluere tiden på legepladsen, over en periode. Hvornår får børnene meget ud af at være derude, og på hvilke tidspunkter eller i hvilke situationer, kommer børnene til at gå rundt uden helt at forstå hvad de skal. 7