Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark



Relaterede dokumenter
Hamiltons Depressionsskala

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Afsluttende spørgeskema

Spørgeskema om din nyresygdom

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Skader som følge af alkoholindtag

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Epilepsi, angst og depression

Bipolar affektiv lidelse

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Med depression i rygsækken 10.september 2014

Endometriose og mave-tarmproblemer

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Definition på kvalme:

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Instruktion. Dette spørgeskema indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred.

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Depression, Januar 2014

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Stress, sygdom og sygefravær

Helbredsangst. Patientinformation

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Velkommen til undervisning.

Stresspolitik. 11. marts 2013

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Identifikation af den ældre depressive patient

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Reagér altid på bivirkninger

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Transkript:

Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig morgenvågning 0-2 7* Arbejde og interesser 0-4 8* Psykomotorisk hæmning 0-4 9 Psykomotorisk agitation 0-4 10* Angst, psykiske komponenter 0-4 11 Angst, somatiske komponenter 0-4 12 Gastrointestinale symptomer 0-2 13* Somatiske symptomer, generelt 0-2 14 Seksuelle forstyrrelser 0-2 15 Hypokondri 0-4 16 Manglende sygdomsindsigt 0-2 17 Vægttab 0-2 * Depressionsfaktor (HAM-D6) Total score 0-52 Symptomer der scores 0 til 2: 0 = forekommer ikke 1 = let grad 2 = middelsvær til svær grad Symptomer der scores 0 til 4: 0 = forekommer ikke 1 = let grad 2 = moderat grad 3 = udtalt grad 4 = maksimal grad Resultat: Mellem 13 og 17 = let depression Mellem 18 og 24 = Moderat depression Mellem 25 og 52 = svær depression 1/5

Manual 1. Nedsat stemningsleje Dette item dækker såvel den verbale som den nonverbale tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed, modløshed, hjælpeløshed og håbløshed. 1: Let tendens til at være nedstemt, ilde til mode, i dårligt humør. 2: Klarere tegn til nedsat stemningsleje; virker moderat nedtrykt, men virker ikke håbløs. 3: Stemningslejet kraftigt nedsat, eventuelt ledsaget af nonverbale tegn (f.eks. gråd). Giver udtryk for håbløshed. 4: Stemningslejet meget svært nedsat, med klare tegn til håbløshed eller hjælpeløshed. 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser Dette item dækker reduceret selvagtelse med skyldfølelse. 0: Ikke præget af nedsat selvvurdering, manglende selvtillid eller skyldfølelse. 1: Føler sig mindreværdig i forhold til familie, venner eller arbejdsfæller med henvisning til det forhold at han/hun har været til besvær under den aktuelle depressionstilstand. 2: Tegn til egentlig skyldfølelse, idet patienten er optaget af forhold fra tiden før den aktuelle depressionstilstand startede (mindre undladelser eller fejl). 3: Føler at den aktuelle depressionstilstand skyldes undladelser eller fejl i fortiden. Kan dog stadig forstandsmæssigt indse at det næppe er rigtigt. 4: Skyldfølelserne, med oplevelsen af at den aktuelle depressionstilstand er en straf, kan end ikke forstandsmæssigt korrigeres (vrangforestilling). 3. Suicidale impulser 1: Patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men har intet dødsønske. 2: Patienten ønsker at dø (f.eks. ikke at vågne op næste morgen), men har ingen aktive planer om at berøve sig livet. 3: Har usikre, men aktive planer om at berøve sig livet. 4: Har sikre planer om at berøve sig livet. 4. Indsovningsbesvær Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. 1: Har mindst én aften måttet ligge mere end ½ time vågen i sengen, fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn og indtil søvnen indtraf. 2: Har hver aften måttet ligge over ½ time i sengen fra det tidspunkt han/hun ønskede at falde i søvn. 2/5

5. Afbrudt søvn Patienten vågner op én eller flere gange mellem midnat og kl. 5 næste morgen. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. 1: Har vågnet op én eller to gange inden for de sidste nætter. 2: Har vågnet op hver nat. 6. Søvnforstyrrelser, tidlig morgenopvågning Patienten vågner op før planlagt. Der udspørges om de sidste 3 nætter uafhængigt af indtagelse af sovemedicin. 1: Er en enkelt gang vågnet op en time eller mere før planlagt. 2: Er konstant vågnet op en time eller mere før planlagt. 7. Arbejde og interesser 0: Ingen problemer. 1: Let besvær med de sædvanlige dag-til-dag aktiviteter (i eller uden for hjemmet). 2: Klarere tegn til insufficiens, men stadig af moderat grad. 3: Har problemer selv med de mest rutineprægede aktiviteter, som tilmed udføres med stor anstrengelse. 4: Ikke i stand til at udføre rutineprægede aktiviteter uden hjælp. 8. Psykomotorisk hæmning 1: Patientens almindelige motoriske tempo ganske let nedsat. 2: Klarere tegn til nedsat motorisk tempo, f.eks. moderat nedsat mimik og bevægelse, eller moderat nedsat taletrang. 3: Interviewet forlænget eller besværligt på grund af kortfattet besvarelse. 4: Interviewet meget vanskeligt at gennemføre pga. den verbale hæmning og/eller meget nedsatte bevægelsesaktivitet. 9. Psykomotorisk agitation 1: Let motorisk uro. F.eks. tendens til at sidde noget uroligt eller tendens til at klø sig i hovedet. 2: Klarere tegn til motorisk uro med hændervridning, moderat sidde-uro, kan dog forblive siddende. 3: Patienten må rejse sig op en enkelt gang under interviewet. 4: Patienten er så rastløs at han/hun må rejse sig og gå omkring flere gange under interviewet. 3/5

10. Angst, psykiske komponenter 1: Let tendens til at være bekymret og bange. 2: Klarere tegn til psykisk angst; virker moderat bekymret, utryg, eller bange, men dog i stand til at kontrollere utrygheden. 3: Den psykiske ængstelse og bekymring er så udtalt at patienten af og til har svært ved at kontrollere sin angst, f.eks. på kanten af panikangst. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd. 4: Den psykiske angst meget udtalt. Påvirker mere konstant patientens daglige adfærd. 11. Angst, somatiske komponenter. Dette item omfatter de fysiologiske eller autonome angstfænomener. Den psykiske anspændthed skal vurderes i Item 10. 1: Let tendens til somatisk angst, f.eks. uro i maven, sved, tremor. 2: Klarere tegn til somatisk anspændthed. F.eks. moderat udtalt uro i maven, hjertebanken, sved eller tremor. Påvirker dog ikke patientens daglige adfærd. 3: Den somatiske angst så udtalt at patienten har svært ved at kontrollere denne. Påvirker således af og til patientens daglige adfærd. 4: Den somatiske angst meget udtalt; påvirker mere konstant patientens daglige adfærd. 12. Gastrointestinale symptomer Symptomerne rammer hele mavetarmsystemet. Mundtørhed, nedsat appetit og træg afføring er blandt de mest hyppige symptomer. Den abdominale uro ("sommerfugle i maven") opfattes som en autonom, somatisk angstmanifestation og skal vurderes i Item 11. Oplevelsen af at "maven forsvinder" er en nihilistisk, paranoid hypokondermanifestation, og skal vurderes i Item 15. 1: Let nedsat appetit, eller normal fødeindtagelse, men maden smager ikke. 2: Moderat eller svær appetitnedsættelse. Patienten spiser dog stadig, fordi han/hun ved det er vigtigt. 13. Generelle somatiske symptomer Dette item omhandler følelsen af træthed, udmattelse, nedsat energiløshed, men også diffuse muskelsmerter, f.eks. i nakke eller skulderåg, ryg, eller lemmer. 1: Let følelse af træthed, muskelsmerter, eller f.eks. hovedpine. 2: Moderat eller svær træthed eller muskelsmerter. 14. Seksuelle forstyrrelser Dette item omfatter nedsat seksuel lyst eller interesser. Det er ofte vanskeligt at nærme sig, specielt hos ældre patienter. 4/5

0: Ingen forstyrrelser. 1: Lette forstyrrelser. 2: Moderate til svære forstyrrelser. 15. Hypokondri (somatisering) 1: Let optagethed af kroppens funktioner. 2: Klarere tegn til bekymring over den somatiske tilstand. Virker moderat bange for at fejle noget legemligt, somatiserer depressionen, men på et "neurotisk" niveau. 3: Hypokondrien er mere udtalt. Patienten er således overbevist om at fejle noget legemligt (f.eks. cancerfrygt), men kan dog kortvarigt forstandsmæssigt bringes til at forstå at dette ikke er tilfældet. 4: Hypokondrien så udtalt at der er tale om en ikke korrigérbar, paranoid forestilling. Denne forestilling har ofte et nihilistisk præg: "rådner indvendigt", "maven forsvinder". 16. Sygdomsindsigt Dette item er kun meningsfuldt at vurdere hvis intervieweren selv mener at patienten har en depressiv tilstand. 0: Patienten er enig i at han/hun har en depression eller lignende mental lidelse. 1: Patienten føler sig depressiv, men opfatter ikke dette som en sygdom. 2: Patienten føler sig hverken syg eller stresset.der bør i dette tilfælde udspørges om paranoid skyldfølelse (Item 2) eller om paranoid hypokondri (Item 15). 17. Vægttab Her bør der så vidt muligt opnås information om legemsvægten målt i kg. 0: Intet vægttab. 1: Vægttab mindre end 2 kg. 2: Vægttab svarende til 2 kg eller mere 5/5