BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE Brugerhåndbog i Servicelovens 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE Brugerhåndbg i Servicelvens 95 Scialafdelingen 2013

Indhld INDLEDNING... 6 DET SIGER LOVEN... 7 FORMÅL MED BORGERSTYRET PERSONLIG ASSSTANCE (BPA)... 7 PERSONKREDSEN... 7 BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)... 7 Frudsætninger fr at administrere BPA g være arbejdsleder/arbejdsgiver...8 Øvrige betingelser...8 BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE... 8 SAGSGANGEN... 8 Sagsbehandlingstid...8 Ansøgningens indhld...8 Handleplan...9 Afgørelse...9 Bevillingens indhld...9 KLAGEADGANG... 9 OPFØLGNING OG TILSYN... 10 Generelt... 10 OPFØLGNING/REVISITATION... 10 TILSYN... 10 SITUATIONER I DAGLIGDAGEN... 11 ÆNDRINGER I DINE FORHOLD... 11 Oplysningspligt...11 Samliv/Ægteskab...11 Sygdm g hspitalsindlæggelse...11 Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde...11 Fleksibel brug af hjælpertimer...11 FERIE OG WEEKENDOPHOLD... 11 FLYTNING... 12 BPA I UDLANDET... 12 Længerevarende phld i EU-medlemslande...12 OPHØR AF DIN BPA-ORDNING... 12 Generelt...12 Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt...13 Hvis du ønsker at standse din BPA-rdning...13 Dødsfald...13 ADMINISTRATION AF BPA... 13 HVAD INDEBÆRER ARBEJDSGIVERANSVARET... 13 OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERANSVARET... 14 Overdragelse af arbejdsgiver- g arbejds-lederansvar til nærtstående...14 Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver...14 Tilskud til ekstern arbejdsgiver...14 2

HVAD INDEBÆRER ARBEJDSLEDERANSVARET... 14 ØKONOMI... 15 UDMÅLING AF HJÆLPEN... 15 Timetallet udregnes på baggrund af...15 Rådighedstimer...15 Persnalemøder, MUS, kurser etc....15 Tilskud til arbejdsgiverpgaven...16 TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER... 16 BISTANDS- OG PLEJETILLÆG... 16 Invaliditetsydelse (IY)...17 BUDGET... 17 BUDGETOPSTILLING FOR DIN BPA-ORDNING... 17 UDBETALING EFTER REGNING... 17 REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V.... 17 ÅRLIGT REGNSKAB FOR BPA-ORDNING... 17 Regnskabet skal mfatte...17 Kmmunen udarbejder årsregnskabet...17 TILBAGEBETALING... 17 DIT HJEM ER EN ARBEJDSPLADS... 17 ARBEJDSMILJØ... 17 Arbejdspladsvurdering (APV)...18 Hjælpemidler/frflytningsteknik...18 Frflytningskursus...18 Oplæring i arbejdspgaver...18 FORSIKRING... 19 LOVPLIGTIGE FORSIKRINGER... 19 ARBEJDSULYKKE OG ARBEJDSBETINGET SYGDOM... 19 Arbejdsulykke...19 Arbejdsbetinget sygdm...19 PERSONALEADMINISTRATION... 19 REKRUTTERING AF HJÆLPERE... 19 Hjælperprfil...19 Frslag til stillingspslagets indhld...20 Specifikke krav til ansøger...20 ANSÆTTELSESSAMTALEN... 20 Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål...20 Ansøgers helbredsfrhld...21 Privat straffeattest...21 ANSÆTTELSESVILKÅR... 21 Arbejdstidsbestemmelser...22 Ansættelseskntrakten...22 Væsentlige vilkår...22 Ændring af ansættelsesvilkårene...23 TAVSHEDSPLIGT... 23 OPSIGELSE OG BORTVISNING... 23 Opsigelsesvarsler...24 3

Brtvisning...24 Fratrædelse...24 Dagpengegdtgørelse g G-dage ved afskedigelse...24 Sygefraværssamtale...25 Mulighedserklæring (lægeerklæring)...25 Omsrgssamtale...25 Tjenstlig samtale...26 Referat af tjenstlig samtale...26 Hyppig sygdm...26 Samarbejdsprblemer...26 VIKARDÆKNING... 26 LØNADMINISTRATION... 26 DINE VALGMULIGHEDER SOM ARBEJDSGIVER... 26 NÅR KOMMUNEN VARETAGER DIN LØNADMINISTRATION... 27 Timesedler...27 Lønsatser...27 Helligdage...27 Fejl i lønudbetalingen...27 Samtykkeerklæring...27 Skatteplysninger...28 Arbejdsmarkedsbidrag...28 ATP...28 Pensinsrdning...28 SYGDOM OG FRAVÆR... 28 SYGEMELDING... 28 Raskmelding...28 Delvis raskmelding...29 Lægeerklæring...29 LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRAVÆR... 29 Krnisk sygdm...29 Hyppigt, krtvarigt sygefravær...29 OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR... 29 LØN UNDER SYGDOM... 29 Løn under barns 1. g 2. sygedag...29 Løn under sygdm - vikarer...30 HJÆLPERNES FERIE... 30 FERIELOVENS BESTEMMELSER... 30 Feriefridage, særlige feriefridage, msrgs-dage m.v....30 Optjeningsperiden...30 Ferieåret...30 Ferieplanlægningen...30 Feriegdtgørelse...31 4

FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER... 31 Feriekrt...31 Feriekntbevis...31 Feriehindring g verførsel af ferie...31 Udbetaling af feriegdtgørelse uden afhldelse af ferie...31 Overførsel af ferie...31 Specielt ved sygdm...32 Udbetaling af feriepenge...32 BARSELSORLOV... 32 Barsels- g fædrerlv...32 Tidsfrister...33 Sygdm i frbindelse med graviditet...33 NYTTIGE ADRESSER... 34 BILAG... 35 Bilag 1 Ansøgningsskema til BPA rdning udfyldes af brger... 35 Bilag 2 Ansættelseskntrakt Handicaphjælper 95 standard... 46 Bilag 3 Timeseddel... 48 Bilag 4 Tilgang/afgang... 49 Bilag 5 Kntrlskema styring af timefrbrug... 51 Bilag 6 Referat af tjenstlig samtale... 52 Bilag 7 Aftale m verførsel af ferie... 53 Bilag 8 Raskmelding/genptagelse af arbejde... 55 Bilag 9 Anmeldelse af fravær... 56 Bilag 10 HANDI Frsikring... 57 Bilag 11 PenSam... 61 Bilag 12 Samtykkeerklæring... 63 Bilag 13 Treparts kntrakt... 64 Bilag 14 Mulighedserklæring... 67 5

INDLEDNING Denne håndbg m Brgerstyret Persnlig Assistance (kaldet BPA) er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem Brønderslev Kmmune, Frederikshavn Kmmune, Hjørring Kmmune, Jammerbugt Kmmune, Læsø Kmmune, Rebild Kmmune g Vesthimmerlands Kmmune. Hensigten er at skabe en fælleskmmunal frståelse af intentinerne med Servicelvens 95, g derved pnå fagligt mere ensartede principper fr tilkendelse, udmåling g administratin af BPA-rdninger i Nrdjylland generelt. Håndbgen er individuelt tilpasset hver kmmunes serviceniveau g administrative praksis, g er derfr tænkt sm et nyttigt arbejdsredskab g pslagsværk fr dig sm BPA-bruger, dine hjælpere g øvrige invlverede. Håndbgen findes på Jammerbugt Kmmunes hjemmeside www.jammerbugt.dk. Hvis du ikke har internetadgang, kan du bede m at få tilsendt håndbgen g rettelsesblade ved ændringer. Myndighedsansvaret fr BPA i Jammerbugt Kmmune er placeret i Scial, Sundhed g Beskæftigelses frvaltningens Scialafdeling. Du vil her blive tilknyttet en sagsbehandler, sm vil rådgive g vejlede dig m hjælperdningen, g desuden er ansvarlig fr behandling af dine ansøgninger. Håndbgen giver ikke svar på alle spørgsmål. Håndbgen er kun vejledende g pdateres ikke altid lige så hurtigt sm lvgivningen eller kmmunalbestyrelsens beslutninger g du er derfr altid velkmmen til at henvende dig til kmmunen, når du er i tvivl eller har et prblem i frbindelse med din BPA-rdning. 6

DET SIGER LOVEN FORMÅL MED BORGERSTYRET PERSONLIG ASS- STANCE (BPA) Brgerstyret persnlig assistance (BPA) er en hjælperdning, der skal sikre en sammenhængende, helhedsrienteret g fleksibel hjælp til persner med mfattende funktinsnedsættelse g sammensatte hjælpebehv. Brugerens selvbestemmelse er et nøglerd fr BPA-rdningen, frdi den bygger på den enkelte brugers individuelle hjælpebehv g persnlige ønsker m at fasthlde eller pbygge et selvstændigt liv, trds et massivt hjælpebehv. Servicelvens 95 - Kntant tilskud Stk. 1. Hvis kmmunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed fr en persn, der har behv fr hjælp efter 83 g 84, kan kmmunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, sm den pågældende selv antager. Stk. 2. En persn med betydelig g varigt nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne, der har behv fr persnlig hjælp g pleje g fr støtte til løsning af nødvendige praktiske pgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kntant tilskud til hjælp, sm den pågældende selv antager. Stk. 3. Kmmunalbestyrelsen kan dg i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 frtsat skal gives sm naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående persn, sm helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse fr tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmdtageren er i stand til at fungere sm arbejdsleder fr hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmdtageren kan fungere sm arbejdsgiver fr hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en frening eller en privat virksmhed m, at tilskuddet verføres til den nærstående, freningen eller den private virksmhed, der herefter er arbejdsgiver fr hjælperne. Arbejdsgiver-beføjelserne i frhld til hjælperne vedrørende spørgsmål m ansættelse g afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, freningen eller den private virksmhed i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situatiner, hvr tilskudsmdtageren er arbejdsgiver, skal kmmunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. PERSONKREDSEN Servicelvens 95 henvender sig sm udgangspunkt til persner, der er fyldt 18 år med betydeligt g midlertidigt eller varigt nedsat fysisk g psykisk funktinsevne eller særlige sciale prblemer med behv fr hjælp til persnlig pleje, msrg g praktiske pgaver i hjemmet på mere end 20 timer m ugen, g hvr et eventuelt behv fr ledsagelse kan dækkes via Servicelvens 97 sm kmmunen undtagelsesvist ikke kan levere den nødvendige praktiske g persnlige hjælp til Det afhænger altid af en knkret, individuel vurdering, m en persn er mfattet af persnkredsen, g pfylder betingelserne fr en BPArdning. BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) Udgangspunktet er Servicelvens 83 m praktisk g persnlig hjælp g pleje, g 84 m afløsning g aflastning. Jammerbugt Kmmunes kvalitetsstandarder på disse mråder er derfr gså udgangspunktet fr den hjælp, du kan frvente at få i din BPArdning. Dette serviceniveau skal dg fraviges i det mfang, dine behv nødvendiggør det. Da hjælp efter 95 kun kan leveres i dit hjem, kan din BPA-rdning kmbineres med andre hjælpemuligheder i Servicelven, eksempelvis ledsagerdning, scialpædaggisk bistand mv. Hvis du har behv fr hjælp efter Servicelvens 83 g 84 i mere end 20 timer m ugen, kan du vælge at få hjælpen udbetalt sm et kntant tilskud, frem fr at få den leveret af kmmunen eller en gdkendt privat leverandør. Du skal kunne administrere rdningen. Det betyder sm udgangspunkt, at du skal kunne fungere sm arbejdsgiver g/eller arbejdsleder fr dine hjælpere. 7

Frudsætninger fr at administrere BPA g være arbejdsleder/arbejdsgiver Du behøver ikke at have erfaring med arbejdsleder-/arbejdsgiverrllen fr at pfylde betingelserne. Arbejdsgiveransvaret g de dermed frbundne pgaver kan du vælge at verdrage til en nærtstående, en frening eller en privat virksmhed, hvis du ikke selv magter eller ønsker at påtage dig dette ansvar. Arbejdslederansvaret kan du ikke verdrage til andre. Det er derfr en klar betingelse fr at få en BPA-bevilling, at du selv kan magte denne rlle, eventuelt efter en vis plæring g instruktin. Indenrigs- g Scialministeriet pretter sm et frsøg i 2009-2011 en gratis rådgivningsfunktin m juridiske spørgsmål til BPA-brugere på www.bpa-arbejdsgiver.dk. Desuden vil der i samme peride blive udbudt kurser fr såvel nye sm erfarne BPA-brugere. Se mere på www.bpa-arbejdsgiver.dk Øvrige betingelser Skulle det ske, at du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at være arbejdsgiver, kan andre rdninger vervejes, jf. Servicelvens 82. I særlige tilfælde kan kmmunen verdrage arbejdsgiveransvaret til din nærtstående, jf. Servicelvens 95 stk. 3. Du har gså mulighed fr at kmbinere en BPArdning med hjælp fra hjemmeplejen i det mfang, du selv fretrækker en sådan løsning. Sm udgangspunkt vil hjælperdningen være udelukket fr persner, der br i bfrmer, der er beregnet fr flere bebere g baseret på et fællesskab i hverdagen. BEVILLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE SAGSGANGEN Hvis du ønsker en BPA-rdning, skal du rette henvendelse til Scialafdelingen fr at træffe aftale med en sagsbehandler m hjemmebesøg eller hspitalsbesøg. På det aftalte møde vil sagsbehandleren, i samarbejde med dig, afdække dine behv g indhente nødvendige plysninger til behandling af din ansøgning. Du må gerne efter dit eget valg lade pårørende eller andre, sm du har tillid til, deltage i mødet. Du får et skriftligt svar på din ansøgning. Får du bevilget rdningen, hjælper din sagsbehandler dig herefter med at sætte rdningen i gang. Sagsbehandlingstid Jammerbugt Kmmunes sagsbehandlingstid fr ansøgninger m 95-bevilling er max 8 uger. Sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningstidspunktet til du mdtager afgørelsen. Hvis kmmunen undtagelsesvis ikke kan verhlde sagsbehandlingstiden, skal du have skriftlig besked fra din sagsbehandler med plysning m, hvrnår du vil mdtage afgørelsen. Reglerne findes i Lv m Retssikkerhed g Administratin på det sciale mråde 3 stk. 2. Ansøgningens indhld En ansøgning m BPA skal indehlde plysninger m ansøgerens handicap - herunder hvilke funktiner, ansøgeren selv kan klare, g hvilke der behøves hjælp til. Det vil derfr være en hjælp, hvis du skemalægger dine behv fr hjælp i hjemmet til eksempelvis: 8

persnlig hygiejne af- g påklædning tiletbesøg tandbørstning madlavning spisning tøjvask, rengøring g eventuelle andre gøremål i dit hjem Herefter bliver din ansøgning afgjrt i henhld til kmmunens interne regler fr bevillings kmpetence. Bevillingens indhld Bliver din ansøgning imødekmmet, mdtager du en skriftlig bevilling med følgende plysninger: Herudver, m du har behv fr anden hjælp g støtte i henhld til Servicelvens, eksempelvis ledsagelse. Din sagsbehandler vil i tæt dialg med dig, beregne, hvr mange hjælpetimer, du har behv fr g til hvilke frmål. Din sagsbehandler vil desuden tilbyde dig en handleplan, jf. Servicelvens 141. Bevilgede antal timer enten pr. døgn, pr. uge eller pr. måned Antallet af eventuelle rådighedstimer Om dit bistands- eller plejetillæg indgår sm delvis betaling fr hjælpen (kun relevant fr førtidspensinister, der har pensinsbevilling fra før den 1/1 2003) Hvrnår der følges p på bevillingen første gang Handleplan Din sagsbehandler skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Der skal tages hensyn til dit ønske m en handleplan, g til karakteren g mfanget af indsatsen mkring dig. Servicelvens 141 Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til persner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktinsevne. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra brgerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. Handleplanen skal styrke din indflydelse g tydeliggøre målet med indsatsen, så den bliver sammenhængende, helhedsrienteret g frpligtende fr alle invlverede persner g instanser. Afgørelse Din sagsbehandler klargør din sag til afgørelse indenfr sagsbehandlingsfristen. Desuden bliver du plyst m Servicelvens 148: Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen i phldskmmunen, jf. 9-9 b i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, skal løbende følge de enkelte sager fr at sikre sig, at hjælpen frtsat pfylder sit frmål. Kmmunalbestyrelsen skal herunder være pmærksm på, m der er behv fr at yde andre frmer fr hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra mdtagerens frudsætninger g så vidt muligt i samarbejde med denne. tilskuddets størrelse samt hvrledes det udbetales/administreres frsikringsfrhld i BPA tilskud til andre udgifter, der følger af rdningen din plysningspligt ved ændringer i din situatin mulighed fr at anke afgørelsen KLAGEADGANG Kmmunens afgørelser kan indbringes fr det sciale nævn, jf. Servicelvens 166, stk. 1, g retssikkerhedslvens 60, stk. 1 g 2. 9

Hvis du ønsker at klage, skal du inden 4 uger efter mdtagelsen af afgørelsen, indgive din klage til Jammerbugt Kmmune Scialafdelingen Tftevej 43 9440 Aabybr raadhus@jammerbugt.dk Tlf. 72 57 77 76 Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Har du brug fr hjælp til at frmulere din klage, vil din sagsbehandler være dig behjælpelig. Når Kmmunen har mdtaget din klage, vil din sagsbehandler revurdere din sag. Såfremt du ikke får medhld ved denne revurdering, skal Kmmunen videresende din klage til Det Sciale Nævn, sm træffer afgørelse. OPFØLGNING OG TILSYN Generelt Kmmunens pfølgningsbesøg g tilsynsbesøg skal tilrettelægges i samarbejde med dig, g kan sagtens fregå ved det samme hjemmebesøg. Kmmunens pligt til at føre tilsyn med din hjælperdning må dg ikke frveksles med kmmunens pligt til at følge p på dit hjælpebehv (revisitering). Din sagsbehandler vil plyse dig nærmere m, hvrdan g hvrnår kmmunens tilsyn knkret fregår. OPFØLGNING/REVISITATION Kmmunen er frpligtet til løbende at følge p på din BPA-rdning. Dette vil i praksis fte ske igennem din sagsbehandlers kntakt med dig. Din sagsbehandler vil herudver fretage en årlig revisitatin fr at vurdere, m den udmålte hjælp stadig stemmer verens med dit behv fr pleje, vervågning g ledsagelse der er sket ændringer i din situatin, sm kræver justering af din bevilling I frbindelse med revisitatinen vil du mdtage en ny skriftlig bevilling med klagevejledning. Det samme gælder, hvis der af andre grunde sker ændringer i din bevilling. TILSYN Retssikkerhedslven: 15. Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr g beslutter, hvrdan kmmunen skal planlægge g udføre sin virksmhed på det sciale g sundhedsmæssige mråde efter den sciale lvgivning. 16. Kmmunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvrdan de kmmunale pgaver løses, jf. 15. Tilsynet mfatter både indhldet af tilbuddene g den måde, pgaverne udføres på. Kmmunen har pligt til at føre tilsyn. Du vil derfr nrmalt mindst én gang årligt, få et tilsynsbesøg i dit hjem. Din sagsbehandler skal sikre sig, at din BPArdning fungerer efter hensigten, herunder m: du frtsat pfylder betingelserne fr BPA du får den hjælp, sm er hensigten med rdningen du tilrettelægger arbejdet på en tilfredsstillende måde hjælperne udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde andre frhld, herunder hyppige hjælperskift, arbejdsmiljø etc., giver anledning til en særlig indsats fra kmmunen 10

SITUATIONER I DAGLIGDAGEN ÆNDRINGER I DINE FORHOLD Oplysningspligt I henhld til Retssikkerhedslvens 11 stk. 2, har du pligt til at plyse m ændringer, der kan have betydning fr den hjælp, du mdtager. Det kan eksempelvis dreje sig m ændringer i din helbredstilstand, flytning eller lignende. Kmmunen kan beslutte at kræve hjælpen tilbage-betalt, hvis du md bedre vidende har undladt at give plysninger eller har mdtaget hjælpen uberettiget. Det er derfr meget vigtigt, at du altid giver din sagsbehandler relevante plysninger. Er du i tvivl, bør du ligeledes kntakte din sagsbehandler. Persnlig assistance til dit erhvervsarbejde Hvis du har et erhvervsarbejde g har brug fr praktisk hjælp til udførelse af dine arbejdspgaver på jbbet, har du mulighed fr at få bevilget en persnlig assistance i henhld til Beskæftigelsesministeriets lv m kmpensatin til persner i erhverv. Ansøgning indgives til Jbcentret i kmmunen. Det er muligt at få bevilget persnlig assistance p til gennemsnitlig 20 timer m ugen. Fleksibel brug af hjælpertimer Du skal have mulighed fr at dispnere fleksibelt ver din BPA-rdning i løbet af året. Derfr vil kmmunen sædvanligvis højst 1-2 gange m året gøre dit timefrbrug p g afregne eventuelle ufrbrugte hjælpertimer. Samliv/Ægteskab Hvis du indgår ægteskab eller samlivsfrhld, kan din ægtefælle eller samlever ikke blive pålagt at udføre persnlige plejepgaver i relatin til din BPA-rdning. Dg kan der frekmme praktiske pgaver, sm din ægtefælle/samlever vil udføre fremver. Sygdm g hspitalsindlæggelse Ved sygdm, hvr du kan frblive i dit hjem, kan din bevilling blive p eller nedjusteret midlertidigt, afhængig af dit behv g situatinen. Du kan ikke medbringe din BPA-rdning, hvis du bliver hspitalsindlagt. Din sagsbehandler skal derfr sammen med dig eller arbejdsgiveren tage stilling til en midlertidig eller delvis standsning af rdningen g dermed hjemsendelse eller psigelse af hjælperne. Du skal derfr altid infrmere din sagsbehandler m ændringer i dit behv, herunder hspitalsindlæggelse af mere end 1 uges varighed. FERIE OG WEEKENDOPHOLD Hvis du selv skal på ferie, vil dine hjælperes indtjening phøre i den peride. De har derfr krav på 3 måneders varsel, før din ferien starter, hvilket svarer til det varsel, sm ansatte på andre arbejdspladser skal have, når der hldes ferielukket. Hvis både du g hjælperne er indfrstået med et krtere varsel, kan I naturligvis aftale det. Har du behv fr hjælp under din ferie, skal den Servicelvens 96 b Stk. 1. Flytter en persn fra en kmmune, der udbetaler tilskud efter 95 eller 96, skal den hidtidige phldskmmune, uanset reglerne i 9 i lv m retssikkerhed g administratin på det sciale mråde, frtsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye phldskmmune har truffet afgørelse m tilskud efter 95 eller 96. Stk. 2. Har en kmmune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kmmunen krav på refusin herfr fra den nye phldskmmune. Refusinskravet mfatter tilskud, sm den hidtidige phldskmmune har betalt efter brgerens flytning fra den tidligere phldskmmune g frem til daten fr den nye phldskmmunes afgørelse. 11

kmmune, du ferierer i, levere hjælpen i henhld til Servicelvens 83. Kntakt derfr din sagsbehandler i gd tid, før du skal af sted. BEMÆRK: En 95-rdning må ikke medtages på ferie i udlandet. FLYTNING Hvis du flytter til en anden kmmune, kan du medbringe din hidtidige BPA-rdning, indtil din nye kmmune har truffet afgørelse m tilskud. Du bør i gd tid inden flytningen ansøge din kmmende phldskmmune m videreførelse af din BPA-rdning. Du skal være pmærksm på, at din nye kmmune kan have et andet serviceniveau g andre tildelingskriterier, end du er vant til. Tal derfr så tidligt sm muligt med din sagsbehandler m flytteplanerne. Det er vigtigt fr dig, at din sagsbehandler får mulighed fr at samarbejde med tilflytningskmmunen m en gd verflytning. BPA I UDLANDET Længerevarende phld i EUmedlemslande Hvis du g din familie flytter til et EUmedlemsland, kan du medbringe din BPA-rdning uændret, hvis du er mfattet af EØF Frrdning nr. 1408/71 m anvendelse af de sciale sikringsrdninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende g deres familiemedlemmer, der flytter inden fr Fællesskabet. Det gælder, hvis du eksempelvis er arbejdstager studerende ægtefælle Det frudsættes, at du vælger at ansætte lkale hjælpere til phldslandets lønniveau, dg maksimalt svarende til det danske. Kntakt din sagsbehandler i så gd tid sm muligt, hvis du har planer m et længerevarende udlands-phld, så du er sikker på at få afklaret alle praktiske g bevillingsmæssige frhld af betydning fr din BPA-rdning. OPHØR AF DIN BPA-ORDNING Generelt Hvis din BPA-rdning skal phøre, giver kmmunen dig minimum 3 måneders varsel fra udgangen af den måned, hvr beslutningen er truffet. Frmålet med denne frist er at sikre, at du g den, du eventuelt har verdraget arbejdsgiveransvaret til, kan afvikle alle aftaler g frpligtelser på en gd g krrekt måde. I en akut situatin, hvr hensynet til eksempelvis din helbredstilstand gør det nødvendigt at standse BPA-rdningen straks, kan kmmunen dg ikke verhlde dette varsel. I så fald dækker kmmunen sm udgangspunkt de udgifter, der er frbundet med afvikling af rdningen. Din sagsbehandler skal inddrage dig i afgørelsen, frdi du har baseret din tilværelse på denne frm fr hjælp. Desuden skal din sagsbehandler tilbyde dig, at I sammen udarbejder en handleplan m den fremtidige indsats. Du skal være pmærksm på, at eventuelle ufrbrugte tilskudsmidler skal tilbagebetales til kmmunen ved phør af din BPA-rdning. 12

Hvis betingelserne ikke længere er pfyldt Det kan blive nødvendigt at frakende dig din BPArdning, hvis kmmunen vurderer, at du ikke længere pfylder betingelserne i 95. Det kan blive aktuelt, hvis eksempelvis din helbredssituatin ændres, så du ikke længere kan være arbejdsleder du skal flytte i plejeblig, på døgninstitutin eller tilsvarende dit hjælpebehv nedsættes til under 20 timer m ugen hvis din nærtstående, sm af kmmunen har fået verdraget arbejdslederrllen, ikke længere kan/vil påtage sig dette Dødsfald I tilfælde af din død brtfalder BPA-tilskuddet ved udgangen af samme måned. Kmmunen dækker dg eventuelle udgifter til dine hjælpere i minimum 1 måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Hvis du selv var arbejdsgiver, sørger kmmunen fr afvikling af hjælpernes ansættelsesfrhld g øvrige frpligtelser mkring rdningen. Hvis arbejdsgiveransvaret var verdraget til en nærtstående, frening eller privat firma, skal denne sørge fr afviklingen i samarbejde med din sagsbehandler. Servicelven 96 c: Stk. 1. Hvis en brger, der mdtager tilskud efter 95 g 96, dør, brtfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket, jf. dg stk. 2. Stk. 2. Kmmunalbestyrelsen dækker dg eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvr dødsfaldet er sket. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling. Hvis du ønsker at standse din BPA-rdning Du kan selv beslutte at psige din BPA-rdning, hvis du ikke længere ønsker at påtage dig de pgaver g det ansvar, der er frbundet med arbejdslederrllen g rdningen i det hele taget. Af hensyn til den bedst mulige afvikling af rdningen fr dig, dine hjælpere g den eventuelle arbejdsgiver, gælder gså i dette tilfælde et varsel på minimum 3 måneder, medmindre andet taler imd. ADMINISTRATION AF BPA HVAD INDEBÆRER ARBEJDSGIVERANSVARET Du eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret fr dig, har ansvaret fr at administrere de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din hjælperrdning, eksempelvis: Ansættelse g afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Gennemgang af arbejdsstedet med henblik på arbejdspladsvurdering (APV) Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljø franstaltninger. Udbetaling af løn (pgaven kan varetages af kmmunen eller af en privat virksmhed) Indberetning af skat, tegning af lvpligtige frsikringer, indbetaling til ferie, barselsfnd g ATP (pgaven kan varetages af kmmunen eller af en privat virksmhed) Søg altid råd g vejledning hs din sagsbehandler, hvis du går med sådanne vervejelser. 13

OVERDRAGELSE AF ARBEJDSGIVERANSVARET Du kan vælge at indgå aftale med en nærtstående, en frening eller et privat firma m at verføre dit BPA-tilskud til pågældende, sm herefter vertager arbejdsgiveransvaret. Arbejdsgiveren påtager sig administratinen af dit tilskud g de praktiske g juridiske pgaver, der er frbundet med din BPA-rdning. Arbejdsgiveren skal desuden yde dig nødvendig støtte g rådgivning i din rlle sm arbejdsleder. Aftalen skal være skriftlig g indehlde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens pgaver g frpligtelser, samt et gensidigt psigelsesvarsel. Kmmunen skal have mindst 1 måneds varsel fra udgangen af den måned, hvr aftalen er indgået. Herved får alle parter den nødvendige tid til at få iværksat BPA-rdningen, herunder udbetaling af tilskuddet. Valget af arbejdsgiver er dit eget ansvar, g du skal frtsat selv være arbejdsleder. Overdragelse af arbejdsgiver- g arbejdslederansvar til nærtstående Hvis Kmmunen skønner, at du vil have gavn af en BPA-rdning, kan den beslutte at verdrage både arbejdsgiveransvaret g arbejdslederansvaret til din nærtstående. Det sker i særlige tilfælde, hvr du ikke selv skønnes i stand til at magte dette ansvar. Din nærtstående kan eventuelt vælge at verdrage arbejdsgiveransvaret til en frening eller privat virksmhed, men skal sm en frudsætning fr rdningen selv kunne g ville påtage sig arbejdslederansvaret. Trepartsaftale ved ekstern arbejdsgiver Hvis du vælger en frening eller privat virksmhed sm arbejdsgiver, kan din sagsbehandler beslutte, at der skal udarbejdes en skriftlig aftale mellem dig, arbejdsgiveren g kmmunen. Aftalen kan fr eksempel mhandle arbejdsfrdeling udbetaling af tilskud tildeling/udlån af hjælpemidler betaling fr g levering af arbejdsredskaber arbejdsgiverhnrar regnskabsaflæggelse psigelsesfrister m.v. Tilskud til ekstern arbejdsgiver Hvis du har verført dit tilskud g dermed arbejdsgiveransvaret til en frening eller privat virksmhed, skal kmmunen udmåle et tilskud til varetagelsen af denne funktin. Tilskuddet skal sikre, at den eksterne arbejdsgiver kan udføre arbejdsgiverpgaverne tilfredsstillende. Herunder gså, at du sm arbejdsleder får den frnødne praktiske støtte g vejledning. Endvidere skal tilskuddet dække arbejdsgiverens indirekte mkstninger til intern administratin, ledelse, kntrhld, løn, regnskab mv. Tilskuddet bliver udmålt i henhld til kmmunens vedtagne lønsatser til hjælpere g timesats til arbejdsgiveradministratin. Det er derefter p til firmaet eller freningen, m det/den kan g vil udføre arbejdet fr denne pris. Se nærmere i Kap. 8 Øknmi: Tilskud til arbejdsgiverpgaven. Du selv eller din nærtstående kan ikke få tilskud til varetagelse af arbejdsgiverpgaven. HVAD INDEBÆRER ARBEJDSLEDERANSVARET Sm arbejdsleder skal du være i stand til at fungere sm daglig leder fr dine hjælpere, herunder lede g frdele det daglige arbejde, sørge fr, at dit hjem er en gd arbejdsplads etc. Du skal eksempelvis kunne: sikre et gdt fysisk g psykisk arbejdsmiljø udarbejde vagtplaner, ferieplaner etc. sammen med g fr hjælperne udfylde g kntrllere arbejds- g timesedler udarbejde jbbeskrivelser g stillingspslag udvælge hjælpere g gennemføre ansættelsessamtaler varetage plæring g daglig instruktin af hjælperne hlde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 14

hlde msrgssamtaler g tjenstlige samtaler bede dine hjælpere m at udføre en pgave g påtale det, hvis hjælperen ikke verhlder det aftalte lede møder (eksempelvis persnalemøder) Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i ngle timer Hvrvidt din samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat sm hjælper Hvrdan dit bistands- g plejetillæg indgår ØKONOMI UDMÅLING AF HJÆLPEN Udmålingen af din hjælp sker ud fra en helhedsrienteret behvsvurdering med udgangs-punkt i, hvad du selv kan klare. Din sagsbehandler vil inddrage dig i denne vurdering, g herunder samtidig tage stilling til, m du eventuelt har brug fr hjælpere med særlige kvalifikatiner. Timetallet udregnes på baggrund af Dit behv fr hjælp ver hele døgnet eller mindre Antal rådighedstimer (i særlige tilfælde) Dit behv fr ekstra timer i frbindelse med sygdm, verlappende timer, intrduktin, verhldelse af arbejdsmiljølvens regler m.v. Dit behv fr mere end 1 hjælper i løftesituatiner Om du ønsker at kmbinere hjælperdningen med hjælp fra hjemmeplejen, f.eks. med tilsyn m natten Servicelvens 96 a: Stk. 1. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m kmmunalbestyrelsens udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance, herunder m dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiverpgaver g administrative pgaver m.v. samt andre udgifter fr brgeren, der er frbundet med den mdtagne hjælp. Stk. 2. Tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter 95 g 96 udbetales månedsvis frud. Stk. 3. Indenrigs- g scialministeren kan fastsætte nærmere regler m udbetaling g regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse g tilbagebetaling af tilskud. Rådighedstimer I udmålingen af dit timetal kan der indgå et mindre antal rådighedstimer, hvr dine hjælpere skal være til stede g kunne tilkaldes, men ikke udføre planlagt arbejde. Du kan kun få tildelt rådighedstimer, hvis din sagsbehandler vurderer, at du har et særligt behv. Rådighedstimer bevilges typisk i nattetimer, hvr du sver. Nrmalt vil 2-3 krtvarige tilkald i rådighedsvagten i løbet af natten være acceptabelt. Hvis dine tilkald bliver hyppigere, kan det udløse en eller flere nrmaltimer. Dette vurderes skønsmæssigt i hvert enkelt tilfælde. Der kan nrmalt ikke udmåles rådighedstimer til brugere, der benytter respiratr. Persnalemøder, MUS, kurser etc. Du får udmålt et antal ekstra timer m året til afhldelse af persnalemøder. Udmålingen sker dels ud fra antallet af bevilgede hjælpertimer i din BPA-rdning, dels ud fra antal fastansatte hjælpere: 8 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har ver 126 hjælpertimer pr. uge 6 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har mellem 85 g 126 hjælpertimer pr. uge 4 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har mellem 42 g 84 hjælpertimer pr. uge 3 timer pr. fastansat hjælper, hvis du har p til 42 hjælpertimer pr. uge Du vil dg sm udgangspunkt ikke få tildelt ekstra timer til persnalemøder, hvis du kun har 1 hjælper ansat. 15

Følgende frudsættes, sm på enhver arbejdsplads, afviklet indenfr dine hjælperes nrmale arbejdstid: Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Almindelig intrduktin/plæring af nye hjælpere Din bevilling mfatter sm udgangspunkt ikke særskilt udmåling til nødvendige hjælperkurser, frdi kmmunen dækker udgifter til disse efter regning. Tilskud til arbejdsgiverpgaven Jammerbugt Kmmune udmåler tilskuddet til din eksterne arbejdsgiver ud fra Kmmunernes Landsfrenings (KL) Budgetvejledning 2010 g ntat af 30. ktber 2009, hvraf følgende kriterier fremgår: Der er gennemsnitligt ansat 5,4 hjælpere i en 96 BPA-rdning De eksterne arbejdsgiverpgaver frudsættes at kræve gennemsnitligt 46,1 arbejdstimer pr. år sm permanent niveau Ekstern lønadministratin udmåles med et årligt beløb på 1.643 krner pr. hjælper (2009 niveau) De t første frudsætninger betyder, at der er afsat ca. 8,5 timer pr. hjælper til varetagelse af arbejdsgiverpgaver. Antallet af hjælpere pgøres ud fra et skøn ver, hvr mange frskellige hjælpere, du vil have ansat i løbet af 12 måneder. Arbejdsgivertilskuddet udgør 290,89 krner plus 72,72 krner til verhead, i alt 363,61 krner pr. time. Denne sats er et gennemsnit af 50 % akademikertimeløn g 50 % HK-timeløn, plus 20 % til diverse kntrhldsudgifter (verhead). Regnestykket fr det samlede tilskud til arbejdsgiverpgaven ser herefter således ud: 8,5 timer x antal hjælpere i 12 mdr. x 363,61 kr. + 1.643 kr. x antal hjælpere i 12 mdr. TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER Kmmunen skal i sin beregning af tilskud til din 95-BPA-rdning, udmåle et beløb til dækning af andre direkte g indirekte udgifter, der er frbundet med at have hjælpere i g udenfr dit hjem. Det kan f.eks. være ekstraudgifter til prt g annncering ekstra frbrug af vand, varme g el diverse småudgifter i hushldningen (f.eks. sæbe, tiletpapir) handsker, masker g lignende huslejeandel til hjælperværelse (hvis udgiften ikke er dækket efter servicelvens 100) entré- g befrdringsudgifter Dette frudsætter, at dine mkstninger hertil ikke dækkes efter Pensinslvens 16 (bistandseller plejetillæg). Se nærmere under Bistands- g plejetillæg. BISTANDS- OG PLEJETILLÆG Hvis du er tilkendt førtidspensin før 1. januar 2003, får du måske bistands- eller plejetillæg efter Lv m højeste, mellemste, frhøjet almindelig g almindelig førtidspensin, 16 stk. 1 g 2. Tillæggene ydes til persner, der har vedvarende behv fr persnlig hjælp g hvr denne ikke ydes af det ffentlige. Typisk i tilfælde, hvr en ægtefælle eller anden pårørende ønsker at varetage den nødvendige pleje g msrg. Dit tillæg kan ikke frakendes, når du får en BPArdning, men der skal ved udmåling af din hjælp tages stilling til, i hvilket mfang dit tillæg skal indgå sm en del af finansieringen af din BPArdning. Dine merudgifter til BPA-rdningen må ikke indregnes i dette, g størrelsen af fradraget i dit tillæg skal altid beregnes ud fra en knkret g individuel vurdering med udgangspunkt i din samlede situatin. Din sagsbehandler vil infrmere dig nærmere m kmmunens retningslinjer g serviceniveau. 16

Invaliditetsydelse (IY) Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensinsregler, påvirkes ydelsen ikke af din BPA-rdning. BUDGET BUDGETOPSTILLING FOR DIN BPA-ORDNING Kmmunen skal pstille et budget, hvr de enkelte pster i udmålingen til din BPA-rdning tydeligt fremgår. Frmålet er at synliggøre, at kmmunen har taget højde fr alle de elementer, der skal indgå i udmålingen. Budgettet er derfr et vigtigt styringsredskab fr dig i dagligdagen, g danner grundlag fr dit årsregnskab. UDBETALING EFTER REGNING Du får dækket nedenstående variable udgifter efter regning. Disse udgifter er ikke indehldt i budgettet fr din BPA-rdning, g derfr skal du heller ikke medtage dem i dit årlige regnskab til kmmunen. Frmålet er at sikre, at du løbende får dækket alle faktiske udgifter til din BPA-rdning uden at du selv skal lægge penge ud eller søge kmmunen m ekstra midler til: løn under hjælpers sygdm barselsfnd barnets 1. g 2. sygedag nødvendige frsikringer fr hjælpere nødvendige kurser fr hjælpere nødvendige mkstninger til verhldelse af arbejdsmiljølvgivningen lønadministratin, når du selv eller en nærtstående varetager lønudbetaling m.v. Byrådet fr anvendelsen af det udbetalte tilskud, jf. Bekendtgørelse nr. 1009 af 30. ktber 2009 m udmåling af tilskud til brgerstyret persnlig assistance efter servicelvens 95 g 96. Dit regnskab skal kunne sammenhldes med kmmunens budget fr din BPA-rdning. Det skal kunne ses, m dit tilskud er brugt i verensstemmelse med frmålet, g m du eventuelt skal tilbagebetale nget. Din sagsbehandler vil plyse dig m kmmunens retningslinjer fr hvrdan g hvrnår, regnskabet rent praktisk skal aflægges. Regnskabet skal mfatte almindelige mkstninger ved ansættelse af hjælpere særlige mkstninger ved verførsel af tilskud eller til lønadministratin pgørelse ver udmålte g frbrugte timer Kmmunen udarbejder årsregnskabet Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, udarbejder kmmunen gså regnskabet. TILBAGEBETALING Hvis du har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kmmunen, medmindre du har lavet en aftale m psparing g verførsel af ufrbrugte timer til næste år. Du skal gså være pmærksm på, at tilskud, der er blevet anvendt til andet end de frmål, der fremgår af Servicelvens 95 g 96 a, skal tilbagebetales til kmmunen. REGNSKAB, TILBAGEBETALING M.V. ÅRLIGT REGNSKAB FOR BPA-ORDNING Du, eller den du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, skal udarbejde et årligt regnskab til DIT HJEM ER EN ARBEJDS- PLADS ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljølven indehlder de generelle bestemmelser m arbejdsmiljøet, sm er bindende 17

fr brgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne vertrædes. Hvis dine hjælperes arbejdspgaver kun består i arbejde, der nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning, eksempelvis rengøring, madlavning etc., er dit hjem sm arbejdsplads mfattet af arbejdsmiljølvens udvidede mråde, jf. 2 stk. 3. Det betyder, at du sm arbejdsgiver har pligt til at sikre, at dine hjælpere har et sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarligt arbejdsmiljø. Du skal sørge fr, at arbejdsfrhldene er frsvarlige der ikke anvendes farlige, tekniske hjælpemidler arbejdsskader undgås ved at anvende nødvendige hjælpemidler hjælperne får den nødvendige plæring g instruktin i at udføre arbejdet uden risik arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt mfang en sammenhængende vagt fr en hjælper sm udgangspunkt er på maksimalt 24 timer arbejdsmiljøfrhldene bliver vurderet eventuelle arbejdsulykker anmeldes Arbejdspladsvurdering (APV) Hvis dine hjælpere skal udføre pgaver af mere medicinsk g/eller prfessinelt plejende karakter, er der tale m arbejde, sm ikke nrmalt udføres i en arbejdsgivers private hushldning. I så fald gælder hele arbejdsmiljølven, herunder gså din pligt sm arbejdsgiver til at udarbejde Arbejdspladsvurdering (APV), verhlde regler m arbejdstid, arbejdspladsens indretning etc. Det kan være pgaver sm fr eksempel injektinsgivning vervågning frflytning med brug af lift Du kan hente gde råd g praktiske plysninger i Handicaphjælpernes arbejdsmiljø, en branchevejledning på www.arbejdsmiljweb.dk. Arbejdstilsynet yder gså råd g vejledning, blandt andet m APV på www.arbejdstilsynet.dk. Udver hensynet til dine hjælpere skal disse frhldsregler gså sikre, at arbejdspgaverne bliver løst frsvarligt i frhld til dig sm bruger. Hjælpemidler/frflytningsteknik Du er frpligtet til at sikre dine hjælpere de nødvendige hjælpemidler til brug i frflytningssituatiner, eksempelvis lift til brug fr tiletbesøg, bad g andet. Sm ftest bevilges hjælpemidler samtidig med at BPA-rdningen sættes i gang. Opstår der nye behv, skal du henvende dig til Handicapafdelingen. Der bevilges hjælpemidler svarende til det øvrige serviceniveau i kmmunen. Bevilliget hjælpemidler skal benyttes. Fr eksempel skal alle hjælpere benytte lift, hvis dette er aftalt. Der vil blive instrueret i brugen af hjælpemidlet, når det leveres. Du skal dg selv huske, at nyansatte hjælpere gså skal instrueres i brugen. Frflytningskursus Dine hjælpere har mulighed fr at deltage i frflytningskurser på AMU Nrdjylland. Det er dit ansvar, at nye hjælpere bliver tilmeldt AMU s løbende frflytningskurser. Kmmunen dækker udgifterne til disse kurser efter regning. Undersøg eventuelt, m dine hjælpere kan deltage i Kmmunens interne kurser, eller m der er andre muligheder g tilbud. Oplæring i arbejdspgaver Du er sm udgangspunkt frpligtet til indenfr nrmal arbejdstid at sørge fr, at dine hjælpere får den nødvendige g relevante intrduktin i de arbejdspgaver, de skal varetage fr dig. 18

Hvis du er respiratrbruger, har særlige plejebehv eller benytter tekniske hjælpemidler, kan det imidlertid være nødvendigt at plære en nyansat hjælper, før denne kan varetage arbejdspgaverne sikkert på egen hånd. Din sagsbehandler har i disse tilfælde tildelt dig et vist antal timer i den samlede timeudmåling til plæring g arbejds-intrduktin af nyansatte. Det er vigtigt, at du udnytter disse timer bedst muligt til dette frmål. FORSIKRING LOVPLIGTIGE FORSIKRINGER Sm arbejdsgiver har du frsikringspligt i henhld til arbejdsskadefrsikringslven. Det betyder, at du skal sørge fr, at dine hjælpere er frsikret md arbejdsskader g erhvervssygdmme. Du skal blt være pmærksm på, at du kun vil få dækket den udgift, der svarer til din bevilling.. En frsikring kan dække Lvpligtig arbejdsskadefrsikring Erhvervsansvarsfrsikring Retshjælp i civilretlige tvister Syge-/Rejsefrsikring Flder er vedlagt ARBEJDSULYKKE OG ARBEJDSBETINGET SYG- DOM Arbejdsulykke Hvis der sker en arbejdsulykke, sm medfører en hjælpers uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har du sm arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til dit frsikringsselskab. Skaden skal anmeldes senest 9 dage efter første fraværsdag. Hvis der går længere tid, før skaden fremstår sm en arbejdsulykke, skal anmeldelsen ske hurtigst muligt derefter. Andre persner, herunder hjælperen selv, kan gså anmelde ulykken. Du kan få anmeldelsesblanketter hs Arbejdstilsynet Nrdjylland Hbrvej 461, 9200 Aalbrg SV Tlf. 70 12 12 88 - www.arbejdstilsynet.dk Du kan gså få anmeldelsesblanketter g anmelde arbejdsskader hs Arbejdsskadestyrelsen på www. ask.dk. Arbejdsbetinget sygdm Hvis en hjælper mener at have fået en arbejdsbetinget sygdm på grund af sit arbejde hs dig, skal hjælperen kntakte egen læge. Hvis lægen vurderer, at der kan være tale m en arbejdsbetinget sygdm, skal lægen indgive anmeldelse til Arbejdstilsynet. PERSONALEADMINISTRATION REKRUTTERING AF HJÆLPERE Når du har en ledig hjælperstilling, anbefales du at pslå stillingen på www.jbnet.dk. Jbnet er den ffentlige arbejdsfrmidlings jbprtal g er gratis at benytte. Annncering i dagblade må sm udgangspunkt kun ske, hvis du ikke på anden måde har kunnet skaffe hjælpere med de rette kvalifikatiner. Hvis dette bliver nødvendigt, bør du altid kntakte din sagsbehandler frinden, fr at sikre dig, at udgiften er mfattet af din bevilling. En anden mulighed er at kntakte Klubben fr Brugere g Hjælpere i Nrdjylland (KBHN), www.kbh-nrd.dk. Her kan du muligvis få plyst navne på persner, sm er interesseret i et jb sm persnlig hjælper. Hjælperprfil Før du indrykker stillingsannncen, er det vigtigt, at du gør dig vervejelser m dine frventninger g krav til din kmmende hjælper. 19

Det kan eksempelvis være: Hvilke frmelle kvalifikatiner skal din hjælper have? Er det nødvendigt med særlige kurser? Hvilke persnlige kvalifikatiner g egenskaber skal din hjælper have? Herunder bør du gså verveje din idealhjælpers køn g alder Hvilket erfaringsgrundlag skal din hjælper have? Ønsker du en erfaren hjælper, eller en uerfaren hjælper, sm du selv kan plære? Hvrdan skal din hjælpers fysiske g psykiske frm være? Skal hjælperen klare særlige pgaver hs dig? Skal hjælperen kunne arbejde alene i hverdagen? Skal hjælperen kncentrere sig m sine pgaver uden at invlvere dig i sit eget liv g eventuelle prblemer? Ønsker du en ryger eller ikke-ryger? Mennesker er frskellige g derfr er det individuelt, hvilken hjælper, der vil være den mest rigtige fr dig. Frslag til stillingspslagets indhld Stillingspslaget skal tiltrække relevante ansøgere. Det er derfr en gd idé at bruge lidt tid på at verveje indhld, frmulering g pstilling af pslaget. Stillingspslaget kan blandt andet indehlde: dit navn (du kan gså vælge at være annym) arbejdsstedet (din adresse eller by) Gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. uge stillingens indhld kvalifikatinskrav til ansøger, herunder evt. særlige kvalifikatiner dkumentatinskrav (cv, arbejdsgiverudtalelser, uddannelsesbeviser mv.) plysning m løn - g ansættelsesvilkår plysning m ansøgningsfrist plysning m den adresse, sm ansøgningen skal sendes til fremvisning af straffeattest Specifikke krav til ansøger Du må ikke skrive hvad sm helst i et stillingspslag, da du sm enhver anden arbejdsgiver skal verhlde Ligestillingslven. Du må fr eksempel ikke stille krav m, at ansøger skal have en bestemt alder eller køn, eller være studerende. Du må dg gdt stille specifikke krav, hvis de er nødvendige fr at ansøgeren skal kunne bestride stillingen. Eksempelvis kan det være nødvendigt at ansætte en kvindelig hjælper, hvis du selv er kvinde g skal bruge hjælperen til persnlig pleje. ANSÆTTELSESSAMTALEN Du bør altid udvælge 4-5 af de mest kvalificerede ansøgere til en persnlig samtale, før du beslutter dig fr at ansætte en. Frmålet er at give dig et gdt grundlag fr at vurdere, hvilken ansøger, der er den rette til jbbet. Fremgangsmåde g frslag til spørgsmål Sammenlign hver ansøgning med stillingspslaget g vervej, hvilke ting, du vil bede den enkelte ansøger m at uddybe ved samtalen. Frbered samtalen grundigt, så den frløber struktureret, sammenhængende g afslappet. Husk, at du gså bliver vurderet af ansøgeren. Afsæt gd tid (1-2 timer). Sørg fr, at ansøgeren føler sig velkmmen. Tilbyd evt. vand, kaffe/the. Inspiratin til fremgangsmåde g spørgsmål: 1. Byd velkmmen 2. Præsentatin af dig sm arbejdsgiver/ arbejdsleder g evt. andre deltagere på arbejdsgiversiden - hver enkelt præsenterer sig selv g frtæller m sin rlle under samtalen 3. Frtæl m antal mdtagne ansøgninger g hvr mange, der er indkaldt til samtale (nævn ingen navne!) 4. Frtæl m ansættelsesprceduren - hvr lang tid der er afsat til samtalen, g hvrnår der vil blive truffet beslutning m ansættelse 5. Orienter m arbejdspladsen - en krt præsentatin af dig selv, din husstand, din hverdag, dit handicap, jbbets indhld (madpakke eller madrdning?) BPA-rdningen g m selve jbbet 20

6. Bed ansøgeren frtælle m sig selv - m sin uddannelse, beskæftigelse, erfaring, interesser sv. Husk at stille interesserede spørgsmål fr at hlde ansøgeren i gang 7. Spørg hvad ansøgeren venter sig af jbbet 8. Spørg hvilke psitive g negative træk ansøgeren trr andre ville fremhæve hs ham/hende 9. Spørg m ansøgeren er gd til at løse knflikter, bed evt. m et eksempel 10. Stil en pgave der er realistisk i frhld til jbbet. Spørg hvad ansøgeren ville gøre i den situatin, g hvilke tanker han/hun gør sig m prblemet. Gør det klart at du selvfølgelig ikke venter en fuldt færdig besvarelse 11. Frtæl hvad du frventer af den ideelle ansøger, fagligt niveau, diskretin, samarbejde, fleksibilitet m.v. 12. Oplys m arbejdsvilkår, arbejdstid, løn 13. Oplys, hvrvidt der bliver røget eller ikke røget i dit hjem 14. Oplys m væsentlige vilkår, sm du lægger vægt på, g sm ansøgeren skal være indfrstået med 15. Spørg evt. m navn på referencepersner, sm du må ringe til fr yderligere plysninger 16. Spørg, m ansøgeren har spørgsmål 17. Afslut samtalen Ansøgers helbredsfrhld Du har ret til i en ansættelsessituatin at sikre dig, at ansøgeren er sund g rask g ikke lider af en sygdm, sm vil vanskeliggøre udførelsen af arbejdet hs dig. Du må dg ikke spørge knkret, m ansøgeren lider af bestemte sygdmme. Privat straffeattest De hjælpere, du ansætter, får dit hjem sm arbejdsplads. Derfr har du under ansættelsessamtalen ret til at spørge, m en ansøger er tidligere straffet. Du har gså ret til at bede ansøgeren m at fremvise en privat straffeattest, før du beslutter dig fr eventuel ansættelse af vedkmmende. Kmmunen anbefaler principielt, at du altid beder m en sådan. Ansøgere kan gratis få udstedt en privat straffeattest på deres lkale plitistatin. Du afgør selv, m du vil kunne acceptere en ansøgers eventuelle straffefrhld. Vent med at give ikke-indkaldte ansøgere afslag på stillingen Hvis ingen af de indkaldte alligevel er egnede eller trækker sig i sidste øjeblik, kan du indkalde de mest kvalificerede blandt de øvrige ansøgere til samtale i stedet fr at skulle genpslå den ledige stilling. ANSÆTTELSESVILKÅR Når du ansætter en hjælper, er der en række frmaliteter, sm skal verhldes. De knkrete løn - g ansættelsesvilkår fremgår af de følgende afsnit, hvr du gså kan læse m de lve g regler, du skal verhlde sm arbejdsgiver. Arbejdet sm persnlig hjælper er ikke dækket af en kllektiv verenskmst, hvrfr det kan være frskelligt fra kmmune til kmmune, hvilke ansættelses- g lønvilkår, en BPA-rdning bygger på. Du eller den, du har verdraget arbejdsgiveransvaret til, har det fulde arbejdsgiveransvar verfr dine hjælpere. Ansættelsesfrhldet berr sm udgangspunkt på en aftale mellem dig g din hjælper, dg med visse begrænsninger: Du må ikke ansætte hjælpere under 18 år Kmmunen dækker ikke lønudgifter til ikkebevilligede hjælpertimer, løntariffer, persnalegder etc. Når en hjælper hlder ferie, må vedkmmende ikke ptjene løn hs dig i samme peride En hjælper må maksimalt arbejde gennemsnitligt 48 timer m ugen, beregnet ver 4 måneder, jf. Arbejdstidsdirektivets lft ver tilladt antal arbejdstimer. Ferie g rlv indgår ikke i beregningen. 21

Arbejdstidsbestemmelser Da dine hjælpere ikke er mfattet af en verenskmst, gælder arbejdsdirektivet, jf. Beskæftigelsesministeriets lv nr. 896 af 24. august 2004. Du skal derfr være pmærksm på følgende regler: hjælperens gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en uge må ikke verstige 48 timer pr. uge, regnet ver en 4 måneders peride. Ferie g sygdm medregnes ikke hjælperen har ret til pauser, hvis den daglige arbejdstid er på mere end 6 timer den gennemsnitlige arbejdstid fr nattevagt (kl. 22.00-05.00) må ikke verstige 8 timer pr. 24 timers peride, regnet ver en 4 måneders peride. Ansættelseskntrakten Straks ved ansættelse af en hjælper skal du udarbejde en ansættelseskntrakt. Hjælperen har krav på at få sit ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsen. Hvis du ikke verhlder denne frist, kan din hjælper kræve erstatning. Jammerbugt Kmmunes standardkntrakt (se bilag) indehlder de løn g ansættelsesvilkår, der gælder fr hjælpere i din BPA-bevilling. Benytter du en anden ansættelseskntrakt, skal du derfr være pmærksm på, at Jammerbugt Kmmune ikke dækker udgifter til løn g ansættelsesaftaler, der ligger udver det niveau, der gælder fr BPA-rdninger i kmmunen. Der er ngle bestemte punkter, sm en ansættelseskntrakt skal indehlde, eksempelvis: Gældende lønindplacering, tillæg g pensinsbidrag Nrmal daglig eller gennemsnitlig ugentlig/ månedlig arbejdstid Lønudbetalingsterminer Ikke verenskmstdækket arbejde Når ansættelseskntrakten er udfyldt g underskrevet, skal hjælperen have riginalkntrakten. Scialafdelingen samt du selv skal have en kpi Straffelvens 152: Stk. 1. Den, sm virker eller har virket i ffentlig tjeneste eller erhverv, g sm uberettiget videregiver eller udnytter frtrlige plysninger, hvrtil den pågældende i den frbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte frhld med frsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller freligger der i øvrigt særligt skærpende mstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Sm særligt skærpende mstændighed anses navnlig tilfælde, hvr videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne mstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risik herfr. Stk. 3. En plysning er frtrlig, når den ved lv eller anden gyldig bestemmelse er betegnet sm sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmelighlde den fr at varetage væsentlige hensyn til ffentlige eller private interesse. 152 a. Bestemmelsen i 152 finder tilsvarende anvendelse på den, sm i øvrigt er eller har været beskæftiget med pgaver, der udføres efter aftale med en ffentlig myndighed.... Navn g adresse på arbejdsgiver g hjælper Arbejdsstedets beliggenhed Stillingsbetegnelse (persnlig hjælper) Ansættelsesfrhldets begyndelsestidspunkt Evt. tidsbestemt ansættelse Opsigelsesfrister Ferie uden løn Særlige vilkår Frsikring Opsigelsesvarsler Væsentlige vilkår Når du ansætter hjælpere, har du pligt til at infrmere dem m eventuelle væsentlige vilkår fr stillingen. Væsentlige vilkår er pgaver/arbejdsfunktiner, sm adskiller sig fra de almindelige pgaver i et hjælperjb. 22

Væsentlige vilkår skal fremgå af ansættelseskntrakten, frdi din hjælper ikke må være i tvivl m, at dette er nget, du lægger særlig vægt på, g sm gælder fr ansættelsen hs netp dig. Dette har betydning, hvis du senere vil bruge en hjælpers tilsidesættelse af et sådant ansættelsesvilkår sm begrundelse fr en psigelse. Eksempler på væsentlige vilkår: søn- g helligdagsarbejde tavshedspligt særlige aftaler m afløsning ved eksempelvis din akutte sygdm, hvr hjælp er nødvendig, g hjælperen derfr må blive udver den faste bevillings rammer regler fr betaling af merarbejde rygning/ ikke-rygning i dit hjem Ændring af ansættelsesvilkårene Hvis du ønsker at ændre en hjælpers ansættelsesvilkår, skal du varsle ændringen med en peride, der svarer til psigelsesvarslet fr ansættelsesfrhldet. Hjælperen skal have skriftlig meddelelse m ændringen så hurtigt sm muligt g senest 1 måned efter daten fr ændringens ikrafttræden. TAVSHEDSPLIGT Dine hjælpere er underlagt tavshedspligt i henhld til Straffelvens 152 g 152 a. Tavshedspligten træder i kraft med hjælperens underskrift på ansættelseskntrakten g phører ikke ved hjælperens fratrædelse. Sm udgangspunkt må dine hjælpere kun frtælle, at de er ansat hs dig sm persnlige hjælpere, g helt verrdnet, hvilke typer pgaver, de løser. Tavshedspligten mhandler de frtrlige plysninger m dig g dine frhld, sm dine hjælpere får kendskab til via deres ansættelse hs dig. Det drejer sig m plysninger m: dit private liv, helbred, medicin, øknmi, plitiske verbevisning, seksualitet andre persnlige plysninger m dig, din familie g dine venner plysninger m dit eventuelle erhvervs- eller freningsarbejde Det er vigtigt, at du taler med dine hjælpere m deres tavshedspligt, så de ved, hvilke plysninger m dig, de kan videregive, g hvilke, de abslut ikke kan videregive. Du bør selv sm arbejdsgiver/arbejdsleder være yderst påpasselig med ikke at videregive frtrlige g persnlige plysninger m dine hjælpere. OPSIGELSE OG BORTVISNING I ngle situatiner er du sm arbejdsgiver nødt til at psige en hjælper. Du har ansvaret fr, at arbejdsfrhldet afsluttes på en krrekt g rdentlig måde. Du vil selv hæfte fr et erstatningskrav på grund af uberettiget afskedigelse. En psigelse skal altid være saglig g velbegrundet. Er du utilfreds med en hjælpers arbejdsindsats eller adfærd, bør du altid afhlde en tjenstlig samtale, før du vervejer at afskedige vedkmmende. Se afsnittet m Tjenstlig samtale. Opsigelsen skal altid begrundes tydeligt g freligge skriftligt. Typiske årsager til psigelse er eksempelvis arbejdspgaverne eller arbejdsplanen skal mlægges pfølgning på din bevilling vil medføre reduktin i det bevilgede timetal hjælperen kan ikke udføre arbejdspgaverne til din tilfredshed samarbejdsvanskeligheder hyppig g/eller langvarig sygdm 23

Frud fr en psigelse skal du frsøge at klare uverensstemmelsen med hjælperen gennem samtaler eller præcisering af frventninger til arbejdets udførelse. Se mere m de t typer samtaler, der bør benyttes i afsnittene Omsrgssamtale g Tjenstlig samtale. Det er en frudsætning i en eventuel afskedigelsessituatin, at du har skriftlig dkumentatin fr afhldte samtaler g indgåede aftaler. Det er derfr en gd regel, at du altid straks efter en samtale, nedskriver et krt resumé af samtale-frløbet g de knkrete ting, du har påtalt verfr den pågældende. Sm udgangspunkt bør du ikke afskedige en hjælper, sm skal have barselsrlv, medmindre din bevilling brtfalder helt. Hvis du alligevel mener, at vedkmmende bør psiges, anbefales du meget at søge juridisk bistand hs advkat eller retshjælp. Opsigelsesvarsler Både du g dine hjælpere, såvel fastansatte sm tidsbegrænset ansatte, skal verhlde gældende psigelsesfrister, med mindre du i et knkret tilfælde træffer en anden aftale med en hjælper. ANSÆTTELSE ARBEJDSGIVERS VARSEL HJÆLPERS VARSEL 0-3 mdr. 1 dag pr. hele måned 1 dag pr. hele måned 3-6 mdr. 8 dage 8 dage 6-12 mdr. 14 dage 14 dage 12 mdr. 1 måned 1 måned Hvis din hjælper er ansat fr en bestemt peride, skal dette fremgå af ansættelseskntrakten. Ansættelsen phører uden varsel eller særskilt psigelse ved peridens udløb. Løse vikarer kan psiges fra dag til dag. Hvis en brger, der mdtager hjælp efter 95, dør, udbetales løn til fastansatte hjælpere i den måned dødsfaldet sker, samt den efterfølgende måned, i henhld til planlagt vagtskema. Brtvisning I ganske særlige tilfælde, hvr en hjælper udviser grv frsømmelighed, kan du vælge at brtvise hjælperen uden varsel. Dette bør kun ske i yderst sjældne tilfælde, fr eksempel ved bevisligt tyveri fra arbejdspladsen (i så fald skal der gså ske plitianmeldelse). Gyldigheden af psigelsen/brtvisningen afhænger af en eventuel efterfølgende retsafgørelse, hvis hjælperen beslutter at rejse sag imd dig. Derfr anbefales du altid at søge juridisk rådgivning, inden du fretager brtvisning, så du ikke senere får et erstatningskrav. Fratrædelse Ved ansættelsesphør underskrives afgangen g afleveres/sendes til hjælperen (riginal) Scialafdelingen g eventuelt kmmunens lønkntr (kpi) dig selv eller den, der varetager arbejdsgiveransvaret (kpi) Dagpengegdtgørelse g G-dage ved afskedigelse Du har pligt til at betale dagpengegdtgørelse fr 1., 2. g 3. ledighedsdag (G-dage) ved afskedigelse af en fastansat hjælper eller phør af en tidsbestemt ansættelse. Reglerne herm findes i Lv m Arbejdsløshedsfrsikring, 84. Hjælperen skal have været beskæftiget hs dig i mindst 74 timer inden fr de sidste 4 uger g være medlem af en arbejdsløshedskasse fr at få gdtgørelsen. Desuden skal hjælperen ved fratrædelsen være faktisk ledig. 24

Det vil sige, at vedkmmende hverken må hlde ferie, mdtage sygedagpenge, begyndt i andet jb eller være selvfrskyldt arbejdsløs. Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, skal du ved hjælperens phør indsende blanketten Dagpengegdtgørelse fr 1., 2. g 3. ledighedsdag i udfyldt g underskrevet stand til lønkntret, fr at vedkmmende kan få dagpengegdtgørelse fr G-dagene. Hvis du selv administrerer rdningen, skal du udbetale dagpengegdtgørelse på grundlag af en Tr g Lve-erklæring fra hjælperen. Sygefraværssamtale Fra januar 2010 skal alle arbejdsgivere i henhld til sygedagpengelven afhlde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag. Frmålet med samtalen er at finde ud af, m parterne i fællesskab kan findes frem til løsninger, sm kan frkrte sygefraværet. Din hjælper har pligt til at deltage i samtalen. Hvis sygdmmen hindrer fremmøde på arbejdspladsen, kan I gennemføre samtalen telefnisk. I Arbejdsmarkedsstyrelsens guide, Når en medarbejder melder sig syg, kan du blandt andet læse m, hvad sygefraværssamtalen skal handle m g hvrdan du gennemfører den. Se mere på www.ams.dk Efter samtalen skal du indberette følgende plysninger til Kmmunens Jbcenter: daten fr samtalen den sygemeldtes egen vurdering af, m sygdmmen varer under eller ver 8 uger evt. muligheder fr, at den sygemeldte n kan genptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygefrløbet Jbcentret skal bruge plysninger til at vurdere, m der er grundlag fr at tage hånd m hjælperen efter 8 ugers fravær. Du kan indberette elektrnisk til Jbcentret via www.virk.dk, eller udfylde en papirblanket. Mulighedserklæring (lægeerklæring) Sygemeldte medarbejdere har efter sygedagpengelven pligt til at skaffe en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren frlanger det. Frmålet er at afdække, hvad medarbejderen kan på trds af sin sygdm. Mulighedserklæringen består af 2 dele, hvr du g hjælperen sammen skal udfylde del 1, mens hjælperens læge skal udfylde del 2. Kmmunen dækker din udgift til lægens hnrar. Mulighedserklæringen kan fr eksempel bruges i følgende situatiner: Længerevarende sygefravær pga. stress, hspitalsindlæggelse eller lign. Længerevarende fravær pga. rygprblemer eller lign. Hyppigt sygefravær med uklare årsager Omsrgssamtale Ved hyppige, krtvarige syge-/fraværsperider, bør du indkalde din hjælper til en msrgssamtale. Det er en ikke-tjenstlig samtale. Det kan gså være frnuftigt at kræve en mulighedserklæring. Frmålet med samtalen er at nedbringe sygefraværet ved at drage msrg fr hjælperen g afdække, m fraværet skyldes arbejdsmiljømæssige frhld, sm du har pligt til at tage hånd m afdække, hvad der kan gøres fr at begrænse årsagerne til hjælperens sygefravær undersøge m hjælperen eventuelt vil kunne genptage arbejdet delvist frsøge at fasthlde hjælperen på arbejdspladsen Hvis en langtidssygemeldt hjælper ikke giver udtryk fr at ville kunne genptage arbejdet ved raskmelding indenfr en rimelig tid, vil du kunne psige vedkmmende. 25

Tjenstlig samtale En tjenstlig samtale er en alvrlig samtale mellem dig sm arbejdsgiver/-leder g din hjælper, hvr det bliver præciseret, at du er utilfreds med hjælperens arbejdsindsats eller adfærd, g hvrfr, du er det. Du bør altid indkalde til en tjenstlig samtale, hvis du er så utilfreds med din hjælper, at du vervejer at afskedige vedkmmende. Når du indkalder til en tjenstlig samtale, har din hjælper krav på at få plyst, at der er tale m en tjenstlig samtale g hvad du ønsker at tale m. Efter samtalen skal følgende være klart både fr dig g fr hjælperen: Hvad er prblemet Hvad er der aftalt, sm henhldsvis du g hjælperen skal gøre fr at løse prblemet Hvilken tidsfrist er der sat til at løse prblemet (fristen skal stå i rimelig frhld til ansættelsesfrhldets varighed) Det er vigtigt, at du følger p på samtalen g det aftalte. Referat af tjenstlig samtale Du bør altid sørge fr at lave referat af enhver tjenstlig samtale, sm både du g hjælperen underskriver. Referatet vil gælde sm juridisk grundlag, hvis din hjælper eventuelt rejser en sag m sin afskedigelse, hvr du skal dkumentere sagligheden af psigelsen. Se bilag Referat af tjenstlig samtale samt afsnittet Væsentlige vilkår. Samarbejdsprblemer Ved samtalen skal du frtælle hjælperen, at du er utilfreds med vedkmmendes adfærd eller arbejdsindsats, g hvrfr. Du bør søge at nå frem til en fælles frståelse af klagepunktet. Hvis hjælperen ikke indenfr en nærmere fastsat frist har rettet p på de ting, du har påtalt, kan du psige vedkmmende. Husk at nedskrive et referat, sm både du g hjælperen underskriver. VIKARDÆKNING Du har selv ansvaret fr, at der er ansat et tilstrækkeligt antal hjælpere, sm kan tilkaldes ved akut behv fr vikarer g til dækning af de faste hjælperes ferie.l. Kun i helt særlige g akutte situatiner kan du anvende Servicelvens 83 (hjemmehjælp). Du skal altid kntakte Scialafdelingen hvis du har brug fr en vikar. LØNADMINISTRATION DINE VALGMULIGHEDER SOM ARBEJDSGIVER Hvis du selv eller din nærtstående er arbejdsgiver, kan du vælge at lade Jammerbugt Kmmune stå fr alle pgaver g udgifter, frbundet med din lønadministratin. I så fald får du kun udbetalt det tilskud, der vedrører dine direkte g indirekte udgifter vedrørende hjælperne. Kntakt din sagsbehandler fr nærmere aftale. Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar. Hyppig sygdm Frud fr samtalen bør du, jf. afsnittet Omsrgssamtale, have afklaret, m det hyppige fravær skyldes frhld i arbejdet eller på arbejdspladsen, sm du vil kunne ændre. Er der ingen rimelig begrundelse fr fraværet, kan du ved samtalen meddele hjælperen, at frtsat fravær vil medføre psigelse. Du eller din nærtstående kan gså sm arbejdsgiver vælge at lade en frening eller en privat virksmhed stå fr lønadministratinen. Kmmunen dækker de nødvendige mkstninger til lønudgifter g administratin efter regning. Kntakt din sagsbehandler fr nærmere plysning. Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar. 26

NÅR KOMMUNEN VARETAGER DIN LØNADMINI- STRATION Lønudbetalingen til dine hjælpere sker månedsvis bagud på grundlag af deres timesedler fr ptjeningsperiden. Jammerbugt Kmmunens lønkntr sørger fr, at lønnen er til dispsitin den sidste bankdag i måneden, frudsat at timesedlerne er krrekt udfyldt g rettidigt indleveret til kmmunens Scialafdeling. Dine hjælpere altid skal henvende sig til dig sm arbejdsleder, hvis de har spørgsmål m deres løn. Du vil sm arbejdsgiver-/leder efter behv kunne få råd g vejledning hs Scialafdelingens administratin. Timesedler Du er ansvarlig fr, at dine hjælperes daglige timefrbrug, inkl. arbejdstidsbestemte tillæg, bliver skrevet på timesedlerne. Før du gdkender timesedlerne g sender dem til Scialafdelingens administratin, skal du kntrllere dem. Det vil sige, at du skal sikre dig, at antal timer, tillæg sv. er krrekte g anført i de rigtige klnner, samt sikre dig, at både du g din hjælper har underskrevet timesedlerne. Endelig bør du altid kntrllere, m dit samlede timefrbrug stemmer med din udmålte bevilling. Timesedlerne skal udfyldes fr hver lønperide, der løber fra d. 11. i måneden til g med d. 10. i den efterfølgende måned afleveres til Scialafdelingens administratin umiddelbart efter den 10., g inden den 15. i måneden (af hensyn til rettidig lønudbetaling). Herfra videresendes de til Lønkntret Lønsatser Jammerbugt Kmmune har fastsat handicaphjælpernes timeløn til løntrin 11 på den kmmunale lønskala, plus arbejdstidsbestemte tillæg. Respiratinsteam ved respiratrbrugere aflønnes med løntrin 13. Anciennitet efter 3 års ansættelse, 1 løntrin. Regulering af timelønnen følger den kmmunale lønskala. Du vil mdtage rettelsesbilag ved ændringer. Helligdage Når dine hjælpere er på arbejde på helligdage, skal der udbetales tillæg fr sammen med timelønnen. Jammerbugt Kmmune udbetaler tillæg fr følgende helligdage: Den 1. januar Nytårsdag Skærtrsdag Langfredag 2. Påskedag Stre Bededag Kr. Himmelfartsdag 1. maj fra kl. 12.00 Grundlvsdag fra kl. 12.00 2. Pinsedag 24. december- juleaftensdag 25. december Juledag 26. december 2. Juledag 31. december Nytårsaften, fra kl. 12.00 Fejl i lønudbetalingen Fr at undgå fejl i dine hjælperes lønudbetaling er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvrdan timesedlerne skal udfyldes altid kntrllerer de timesedler, du gdkender Hvis der alligevel er fejl i en lønudbetaling, skal du straks rette henvendelse til lønkntret i Jammerbugt Kmmune. Samtykkeerklæring Jammerbugt Kmmune er ikke arbejdsgiver fr dine hjælpere, men administrerer blt lønudbeta- 27

lingen på dine vegne. Derfr skal din hjælper give sit samtykke til, at kmmunen udbetaler vedkmmendes løn, tilbagehlder A-skat, arbejdsmarkedsbidrag etc. Samtykkeerklæringen underskrives samtidig ansættelsesaftalen g sendes umiddelbart efter til Scialafdelingens administratin. Skatteplysninger Skattekrtet er i dag blevet digitalt (e-skattekrt). Lønkntret henter autmatisk alle nødvendige skatteplysninger direkte fra Skat. Hvis en hjælpers hvedkrt skal anvendes, skal det angives på ansættelseskntrakten. I mdsat fald vil Lønkntret benytte hjælperens bikrt. Se mere under Brger på www.skat.dk Arbejdsmarkedsbidrag Hver måned tilbagehldes 8 % af hjælperens bruttløn efter fradrag af ATP. Lønkntret indbetaler dette beløb sammen med A-skatten. ATP Dine hjælpere sparer p gennem Arbejdsmarkedets Tillægspensin (ATP). Kmmunens lønkntr indbetaler disse beløb til ATP hvert kvartal sammen med arbejdsmarkedsbidraget. Det samme skal du gøre, hvis du selv administrerer din lønudbetaling. Pensinsrdning Jammerbugt Kmmune g pensinsselskabet PenSam har indgået en pensinsaftale fr handicaphjælpere. Aftalen indebærer, at kmmunen hver måned på dine vegne sm arbejdsgiver ind betaler 12,6 % i pensinsbidrag til de hjælpere, sm pfylder følgende betingelser: har haft gennemsnitligt 8 timers ugentlig beskæftigelse i 52 uger Pensinsrdningen prettes med virkning fra den 1. i måneden, hvr hjælperen pfylder kravene til såvel anciennitet sm timetal. Det er en gd idé, at hjælperen selv meddeler Scialafdelingen, når de er berettiget til pensin. Har du spørgsmål, kan du kntakte PenSam på tlf. 44 39 33 11/mail arbejdsgiverservice@pensam.dk SYGDOM OG FRAVÆR SYGEMELDING Både faste hjælpere g vikarer har pligt til at sygemelde sig til dig direkte senest inden arbejdstids begyndelse på den 1. fraværsdag. Hjælperen bør så vidt muligt plyse frventet varighed af sygefraværet. Hvis kmmunen varetager din lønadministratin, skal du samme dag, du mdtager hjælperens sygemelding, udfylde g sende syge-/fraværserklæringen. Hvis din hjælper bliver syg i arbejdstiden, nterer du på timesedlen under bemærkninger, at hjælperen måtte gå syg hjem. På 1. hele sygedag udfylder g sender du syge-/fraværserklæringens side 1 til Scialafdelingens administratin. Vær altid pmærksm på at udfylde frmularerne krrekt, g husk ligeledes din underskrift. Raskmelding Når hjælperen melder sig rask, skal du udfylde g indsende raskmeldingserklæringen til Scialafdelingens administratin, samme dag sm hjælperen er raskmeldt igen. Husk at anføre daten fr sidste sygedag, samt både hjælperens g din underskrift. er fyldt 21 år er fastansat 28

Delvis raskmelding En hjælper kan have behv fr at starte igen på arbejde på nedsat tid efter en længere sygeperide. En delvis raskmelding, hvr hjælperen gradvist genptager sine arbejdspgaver, kan være gd sm en midlertidig løsning, der mindsker risiken fr en ny sygemelding, hvis vergangen fra sygdm til fuld arbejdsuge er fr str. Du skal, ved hvert enkelt tilfælde, kntakte sygedagpengekntret, fr at høre nærmere m de gældende regler på mrådet. Lægeerklæring Sm arbejdsgiver har du ret til at anmde m dkumentatin fr sygdm på din hjælpers 4. sygedag. Efter 3 ugers sygdm kan du frlange en lægeerklæring, hvraf det fremgår, hvr længe sygdmmen frventes at vare. En indlæggelsesseddel fra hspital erstatter en lægeerklæring. Kmmunen skal betale nødvendige mkstninger efter regning. Er du i tvivl, bør du altid kntakte Scialafdelingens administratin, inden du beder en hjælper m en lægeerklæring. LÆNGEREVARENDE ELLER HYPPIGT SYGEFRA- VÆR Krnisk sygdm Hvis en af dine hjælpere har en krnisk sygdm, der medfører øget sygefravær på minimum 10 dage m året, kan vedkmmende få en krnikererklæring fra sin phldskmmune, jf. Sygedagpengelvens 56. Den fritager arbejdsgiveren fr at betale sygedagpenge, når hjælperen er sygemeldt på grund af sin krniske sygdm. En 56 aftale gælder i 2 år fra 1. sygedag. Når en hjælper har en 56-aftale skal du huske at afkrydse i det krrekte felt på syge-/fraværserklæringen, når du indsender sygemeldingen til kmmunens lønkntr. Hyppigt, krtvarigt sygefravær Hvis en hjælper har meget fravær, er det vigtigt, at du får talt med vedkmmende m, hvad fraværet skyldes, g m det skyldes frhld på arbejdspladsen. Skriv altid et referat til hjælperen g dig selv sm dkumentatin fr, at samtalen har fundet sted. Se i øvrigt under afsnittene Mulighedserklæring g Omsrgssamtaler. OPSIGELSE PÅ GRUND AF SYGEFRAVÆR En hjælper kan psiges med sædvanligt varsel, hvis pågældende i løbet af en peride har længere g sammenhængende sygefravær. Det skal ved samtale med hjælperen eller en udvidet lægeerklæring fremgå, at hjælperen ikke frventes at genptage arbejdet inden fr en rimelig tid. Hjælperen kan så psiges med sædvanligt varsel. LØN UNDER SYGDOM Dine fastansatte hjælpere har ret til løn under sygdm i 30 kalenderdage (arbejdsgiverperiden), frudsat at hjælperen har været ansat, i mindst 8 uger før sygefraværet, g have haft mindst 74 arbejdstimer. De første 30 kalenderdage mdtager din hjælper løn i henhld til vagtplanens timer. Efter arbejdsgiverperiden mdtager den sygemeldte lønmdtager sygedagpenge fra kmmunen, hvis beskæftigelseskravet i frhld til kmmunen er pfyldt. Der henvises til lv m sygedagpenge. Hjælperens timer skal påføres timeindberetningen i klnnen sygetimer. Løn under barns 1. g 2. sygedag Din hjælper har ret til hel eller delvis frihed med løn ved barns 1. g 2. sygedag, hvis hensynet til barnet gør det nødvendigt frhldene på arbejdspladsen tillader det 29

barnet er under 18 år g barnet er hjemmeværende Du skal være pmærksm på følgende: Den 1. sygedag er den kalenderdag, hvr barnet bliver sygt. Hvis barnet bliver sygt på en fridag, kan hjælperen ikke hlde den 1. sygedag den efterfølgende arbejdsdag. I stedet kan hjælperen hlde barnets 2. sygedag, hvis det stadig er nødvendigt g det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar frlængelse af barnets 1. sygedag, uanset m det er en arbejdsdag eller en fridag. Afhldes barnets 1. sygedag m fredagen, er 2. sygedag altså lørdag. Barnets 1. g 2. sygedag kan deles mellem frældre, men de må ikke hlde fri mere end tilsammen 2 sammenhængende dage, selvm de har hver sin arbejdsplads. Løn under sygdm - vikarer Vikarer får løn under sygdm, hvis beskæftigelseskravet er pfyldt. Det vil sige, at vikaren skal have været ansat i mindst 8 uger før sygefraværet, g have haft mindst 74 arbejds-timer. Herudver skal vikaren være med i vagt-planen fr den pågældende sygedag. Hvis beskæftigelseskravet ikke er pfyldt, kan vikaren søge sin kmmune m sygedagpenge, hvis vedkmmende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger umiddelbart før fraværet, g i denne peride har været beskæftiget i mindst 120 timer. HJÆLPERNES FERIE FERIELOVENS BESTEMMELSER Dine hjælpere er sm privatansatte mfattet af ferielven. De har derfr ret til at hlde 25 dages ferie, svarende til 5 uger m året, uanset m de har ptjent feriegdtgørelse året før eller ej. Hjælpere, der har ptjent feriegdtgørelse, har gså pligt til at hlde ferie indenfr ferieåret. Hjælpere, der eventuelt ikke har ptjent feriegdtgørelse, må selv finansiere en eventuel ferie. Feriefridage, særlige feriefridage, msrgsdage m.v. Feriefridage, 6 ferieuge, særlige feriedage, msrgsdage g lignende fridage er ikke mfattet af ferielven. Dine hjælpere har derfr sm udgangspunkt ikke ret til disse fridage. Du skal derfr være pmærksm på, at kmmunen ikke dækker løn- g ansættelses-udgifter, sm ikke indgår i dit BPA-tilskud. Optjeningsperiden Ferie ptjenes i kalenderåret (1. januar-31. december) med 2,08 feriedage pr. måned, din hjælper er ansat. Er hjælperens ansættelse krtere end en måned, eller er der dage i en måned, hvr hjælperen ikke ptjener ret til ferie, ptjenes 0,07 feriedag pr. ansættelsesdag. Ferieåret Ferien skal afvikles i periden 1. maj i indeværende år til 30. april året efter. Ferieplanlægningen Dine hjælpere har ret til 3 ugers sammenhængende ferie i hvedferieperiden fra 1. maj til 30. september. Du bør derfr så tidligt sm muligt udarbejde ferieplanen i samarbejde med dine hjælpere, så den enkeltes ønsker g behv imødekmmes i videst muligt mfang. Ved eventuel uenighed m ferietidspunktet, har du sm arbejdsgiver ret til at træffe den endelige afgørelse, frdi du skal tage hensyn til vagtplaner g dit hjælpebehv. 30

Hvis du bestemmer ferietidspunktet, skal dine hjælpere have besked m deres ferieperide 3 måneder frinden. Feriegdtgørelse Hjælpere på fast månedsløn ptjener Særlig feriegdtgørelse på p.t. 1 %. Hjælpere på timeløn ptjener Almindelig Feriegdtgørelse på p.t. 12,5 %. FERIEKORT OG FERIEKONTOBEVISER Feriekrt Hvis kmmunens lønkntr varetager din lønadministratin, vil dine hjælpere få tilsendt et feriekrt ca. 1. april. Hjælperen skal selv udfylde feriekrtet, g sende det til den arbejdsgiver, der har udstedt feriekrtet. På timesedlen skrives der F ud fr de dage, der har været afhldt ferie. Du har, sm arbejdsgiver, pligt til at sikre dig, at dette bliver gjrt. Feriekntbevis Hvis du selv eller en frening/virksmhed varetager din lønadministratin g har indbetalt feriepengene rettidigt til FerieKnt, vil dine hjælpere få tilsendt et feriekntbevis ca. 1. marts. Feriekntbeviserne skal underskrives af hjælperne selv, når de skal have udbetalt deres feriegdtgørelse. Feriehindring g verførsel af ferie De mest almindelige, gyldige feriehindringer er egen sygdm g barselsverlv. Se flere eksempler på Arbejdsdirektratets hjemmeside www.adir.dk. Hvis din hjælper har en gyldig feriehindring ved feriens start, har hjælperen ret til at hlde ferien på et andet tidspunkt i løbet af ferieåret. Udbetaling af feriegdtgørelse uden afhldelse af ferie Situatiner, hvr du er feriehindret Du kan ikke hlde ferie hvis du: er sygemeldt eller på barsel. har rlv i frbindelse med adptin er i udlandet g er i et ansættelsesfrhld, der ikke er mfattet af ferielven under phldet vergår til selvstændigt erhverv eller begynder at arbejde i hjemmet er valgt til brgmester, udnævnt til minister eller lign. tillidserhverv er tvangsanbragt eller indsat i en af kriminalfrsrgens institutiner er i lvligt varslet g afsluttet knflikt aftjener værnepligt eller er i tjeneste i frsvaret på værnepligtslignende vilkår deltager i aktiviteter via en rådighedskntrakt med frsvarets reaktinsstyrker g SHIRBRIG har manglende midler til at hlde ferie, på grund af en pstået tvist i ferieåret mellem dig g din arbejdsgiver. passer nærstående syge eller døende, hvr du i en tidsbegrænset peride er tilkendt tabt arbejdsfrtjeneste, løn eller vederlag efter servicelven eller har rlv fra et ansættelsesfrhld til pasning af nærstående eller døende Overførsel af ferie I henhld til ferielven kan dine hjælpere efter aftale med dig verføre 5. ferieuge helt eller delvist til næste ferieår. Hvis I er enige m at verføre 5. ferieuge, skal I indgå en skriftlig aftale m det inden 30. april. Husk at give besked til kmmunens lønkntr eller den, der varetager din lønadministratin m, at du g din hjælper har indgået aftale m verførsel af ferie. 31

Specielt ved sygdm En hjælper, der melder sig syg til dig inden sin feries begyndelse, det vil sige senest inden arbejdstids begyndelse på feriens 1. dag, har ret til at få ferien udskudt, indtil vedkmmende er raskmeldt. Sygdm under ferie Der er den 1. maj 2012 kmmet ændringer til ferielven, der medfører, at det, i mdsætning til tidligere, er muligt at få erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret, såfremt man bliver syg under ferien. Ret til erstatningsferie frudsætter: at sygdmmen lægeligt kan dkumenteres at sygdm under ferie i mere end 5 dage i ferieåret Det er den ansatte, der skal afhlde udgiften til den lægelige dkumentatin. Såfremt du ønsker at gøre brug af retten til erstatningsferie, skal sygdmmen meddeles til arbejdsgiver. Det betyder, at du skal sygemelde dig efter reglerne, der er på din arbejdsplads. Bliver du syg under din ferie, skal du således sørge fr at få lægelig dkumentatin, samt sygemelde dig. Udbetaling af feriepenge Hvis du selv varetager din lønadministratin, skal du sørge fr at indbetale dine hjælperes ptjente feriepenge til FerieKnt (se Nyttige adresser ). Tilsvarende gælder, hvis du har verdraget lønadministratinen til en frening/virksmhed. Feriegdtgørelse kan udbetales tidligst 1 måned før planlagt ferie g kun, hvis hjælperen reelt afhlder ferie. Særlig feriegdtgørelse udbetales dg samtidig med maj månedsløn, når kmmunen varetager din lønadministratin. Feriegdtgørelsen kan ikke udbetales kntant, men bliver indsat på hjælperens NemKnt. BARSELSORLOV Dine hjælpere har ret til barselsrlv i henhld til Lv m ret til rlv g dagpenge ved barsel. Lvgivningen er særdeles fleksibel g gør det muligt at hlde barselsrlv med mange frskellige kmbinatiner. Hjælperen har desuden ret til frihed til sine graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden. Arbejdsdirektratet g Ligestillingsministeriet har udgivet en pjece, der beskriver de frskellige muligheder. Se mere på: www.lige.dk/files/pdf/pjece_fraeldre_web.pdf. Barsels- g fædrerlv Fr at være berettiget til løn under barsel, skal din hjælper være fastansat hs dig g pfylde beskæftigelseskravet m mindst 74 timers arbejde de sidste 8 uger frud fr rlvens påbegyndelse. Jammerbugt Kmmune yder løn under barselsrlv til Den gravide hjælper: 4 uger før frventet fødsel g 14 uger efter fødslen Ægtefælle/ samlever: 2 uger efter fødslen Ved adptin bedes du kntakte Scialafdelingen fr spørgsmål mkring rlv. Der udbetales vanlig løn fra 1. rlvsdag g 14 uger efter fødsel. Vanlig løn er et gennemsnit af de sidste 6 mdr. ansættelse. Arbejdsgiver fremsender beregning heraf til kmmunen, hvis vi varetagerlønudbetalingen. Et frældrepar har tilsammen ret til rlv med dagpenge i ialt 52 uger. Heraf er 32 uger fælles, så frældrene selv kan frdele dem imellem sig. Et frældrepar har tilsammen ret til rlv med dagpenge i alt 52 uger. Heraf er 32 uger fælles, så frældrene selv kan frdele dem imellem sig. 32

Tidsfrister Når din hjælper har gjrt dig bekendt med tidspunktet fr rlven, skal du sende en fraværsblanket til Kmmunen. Din hjælper vil herefter få tilsendt dagpengeskemaer g vejledning. Din hjælper skal indenfr følgende tidsfrister infrmere dig m, hvrdan barselsrlven frventes afhldt: Varselsfrist Frventet fødselstermin Tilbagevenden fra rlv Fædrerlv 0.-14. Uge Udvidet fædrerlv inden 46.uge Udskudt rlv (ret): Udskudt rlv (aftale) 3 mdr. før 8 uger efter fødslen 4 uger før frventet fødsel 8 uger efter fødsel 8 uger efter fødsel 8 uger efter fødsel Sygdm i frbindelse med graviditet Der gælder særlige regler, hvis din hjælpers graviditet har et sygeligt frløb eller hvis arbejdets særlige karakter medfører risik fr fsteret eller graviditeten. Hvis lægen skønner, at en hjælper ikke kan arbejde pga. sin graviditet, skal hjælperen sygemeldes. Syge-/fraværserklæringen benyttes på samme vis sm ved almindelig sygdm. Der afkrydses i feltet: Sygdm i frbindelse med graviditet, g frventet fødselsdat påføres. Hvis din hjælper er fraværende p.g.a. graviditet, skal det fremgå tydeligt på timesedlerne, da der ydes refusin på alt fravær, sm skyldes graviditet. Det er vigtigt, at du så vidt muligt prøver at frebygge sygemelding, eksempelvis ved at give din gravide hjælper mere skånsmme vagter. En hjælper bør aldrig psiges på grund af graviditet. Se afsnit m Opsigelse g brtvisning. 33

NYTTIGE ADRESSER Jammerbugt Kmmune Pstadresse: Tftevej 43, 9440 Aabybr Tlf. 72 57 7777 Mail: raadhus@jammerbugt.dk Scial-, Sundheds- g Beskæftigelsesfrvaltningen Brgervænget 12, 9460 Brvst Scialafdelingen Brgervænget 12, 9460 Brvst Tlf. 72 57 77 76 Administratinen Scialafdelingen Klubben fr Brugere g Hjælpere i Nrdjylland Løvenbrgparken 151 9400 Nørresundby Tlf. 98 17 17 15 E-mail: bestyrelsen @kbh-nrd.dk AES Kngens Vænge 8 3400 Hillerød www.atp.dk Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Nrdjylland Hbrvej 461 9200 Aalbrg SV Tlf.:. 7012 1288 www.arbejdstilsynet.dk Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Pstbks 3000 2100 København Ø Tlf.: 72 20 60 00 www.ask.dk Den uvildige Knsulentrdning (DUKH) Banegårdspladsen 2, 2. sal Pstbks 284 6000 Kldingwww.dukh.dk PenSam Liv frsikringsaktieselskab Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Tlf.: 44 39 34 41 E-mail: aalbrg@pensam.dk www.pensam.dk ATP Huset Kngens Vænge 8 3400 Hillerød www.atp.dk 34

BILAG Bilag 1 Ansøgningsskema til BPA rdning udfyldes af brger Ansøgningsskema til Tilbud på Handicapmrådet I Jammerbugt Kmmune 95 Brgerstyret persnlig assistance 96 Brgerstyret persnlig assistance Navn: Persnnr.: Adresse: Telefnnr.: Evt. andet aktuelt phldssted: Værgemål (sæt x) Nej Ja - iværksat efter Værgemålslven 5 Ja - iværksat efter Værgemålslven 6 Ja - iværksat efter Værgemålslven 7 Værge Navn: Telefnnr.: 35