Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success" kom Keith Mathews (http://www.keiththedogguru.com/) med en række pointer. Først og fremmest ska basistræningen være i orden, og træning kræver panægning, viden og evner. KM møder mange hundeførere, og de feste er ikke grundige nok med basistræningen og panægningen. "Nobody pan to fai, but many fai to pan". Fundamentet for hundens basistræning ægges fra hvapen er 9 uger ti den er 12 mdr, og basistræningen - "the foundation" - vedigehodes under den videre markprøve og jagttræning - "gun dog training". Er fundamentet i orden behøver jagt- og markprøvetræningen ikke at tage mere end 6-12 mdr, så hunden i en ader af 2 år er kar ti jagt- og markprøver. Herefter er træningen rettet mod at give hunden erfaring. KM agde vægt på, at man ikke ska gå for tidigt ti prøve, og at hunden ska være trænet ti et niveau over den kasse, man går ti prøve på. Hunden ska mestre markering, igeudsending, handing (stop pus højre, venstre og bagud dirigering) og områdesøg - "marking, casting, handing, hunting" -, før den kommer på prøve. Og det på afstande op ti 200m. Hvapens udviking KM viste fere kip fra sine DVD'er og startede med hvapens sociaisering og udviking fra DVD1. Dog Smart fra Nina Ottosson Foruden råd om brug af bur og renighedstræning, viste KM, hvordan han bruger aktivitetsegetøj ti at ære hvapen at bruge sin næse. Han bruger aktivitetsegetøj fra Nina Ottosson, som for eksempe kan købes fra den danske netbutik www.happypet.dk. Gennem eg ader KM hvapen udvike sin byttedrift - "game finding abiity". DVD kippet viste, hvordan KM gennem eg fremmer hvapens yst ti at finde en ie dummy og komme hjem med den. Gennem egen får han hvapen ti at komme het ind ti sig med dummien, men han træner ikke afeveringer. KM bruger masser af verba ros og kap i hænderne, og pacerer sig for eksempe foran en busk for at få hvapen ind foran sig. Dummierne kastes ind i tætte bepantninger, for at ære hvapen at søge (hunte) og ikke give op. Denne træning foregår hver dag og gøres gradvist sværere. Hvapens byttedrift forstærkes, og den ærer at søge ihærdigt uden at give op. "Game finding abiity" er ikke kun et spørgsmå om opdræt - "breeding" - den ska udvikes. KM vænner også hvapen ti at have hasbånd på og føge ham med ine på. Hvapen sociaiseres ved at ade den opeve ae muige situationer - supermarkeds (Tesco) træning, vand, egende børn osv. Når hvapen får mad udsættes den for høje yde. KM understregede, at tiiden meem hund og fører er det vigtigste, og han bruger derfor adrig straf. Desuden er hunde forskeige og ska trænes forskeigt for at bringe deres personighed frem. 1
Unghundens træning Unghundes basistræning starter i 6 mdr's aderen. Hunden ska ære ca 30 kommandoer, stemme, føjte og visuee. For eksempe pads, sit, navn, hjemkad, over, ud og søge. Når basistræningen er på pads, fokuseres træningen på fire discipiner. Markering, igeudsending, dirigering - stop pus højre, venstre, bagud, og områdesøg. "Marking, casting, handing and hunting". De fire discipiner trænes paraet, og startes i et terræn. Træningen opbygges over ængere og ængere afstande og fyttes så ti mere og mere udfordrende terræn. Her viste KM et kip, hvor de trænes på tværs af en køft. Panægning af træningen Man ska sætte træningen i system, ave en fremadrettet dagbog over de dagige 15 minutters træning. KM anbefaede at se fimen "The secret" på Utube. Jeg har set de første 25 min, og hovedbudskabet ser ud ti at være, "if you put your mind to it you wi succeed". Trænings sessioner ska være korte, ikke over seks apporteringer. Ti gengæd ska der trænes ofte. KM foresår at man træner i samme terræn en uge ad gangen. For eksempe: Uge 1: Mark Uge 2: Skov Uge 3: Vand Uge 4: Hede Uge 5: Mose og så videre, efter hvike muigheder man har ti rådighed En ugepan kan se såedes ud: Man: Ligeudsending, Basis Tirs: Dirigering, Områdesøg, Basis Ons: Markering, Basis Tors: Ligeudsending, Dirigering, Basis Fre: Fri Lør: Dirigering, Basis Søn: Fri Basis træningen indgår atid som eementer i træningen af de øvrige discipiner. For eksempe gås fri ved fod, når dirigeringerne ægges. Når KM træner, bruger han atid dummier, som hunden har set bive agt - "memory retrieves". Dummierne igger enketvis, så hunden adrig får muighed for at bytte. Det giver god motion og masser af træning af fri ved fod eer ineføring. Det er vigtigt at gå i den ige inie, hunden ska føge bagefter. Man bør bruge markeringsfag eer ignende, så man er sikker på at kunne hode inien og ikke biver i tviv om, hvor dummien igger. Memory retrieves kan godt omfatte bindt udagte dummier, hvis hunden ved ugens tidigere træninger har set dem bive agt samme sted. Ligeudsendinger trænes het op ti 200m før der skiftes terræn. KM bruger samme terræn ti hunde på forskeigt niveau, men tipasser øveserne så de passer ti hundene. 2
Passere forhindringer KM bruger kommandoen "Get Over", når hunden ska passere en forhindring, og der bev vist et videokip fra DVD3, hvor hunden ærer at passere et stengærde. Som ved dirigeringsøveserne opbygges træningen først i et område, hvor dummien hver gang igger samme sted. Først ser hunden, dummien bive kastet over, og få kommandoen "Get Over" med fører på meget kort afstand. Efterhånden øges afstanden, og kommandoen kombineres med igeudsending, stop, og dirigering, bagud eer ti siden. Ti sidst kan hunden sendes på en bindt udagt dummy (dog udagt samme sted som tidigere træningsdage) fra meget stor afstand, hvor hunden stoppes ud for det sted den ska springe over. Herefter fyttes trænigen ti et nyt område. Hunting - områdesøg KM viste videokip fra DVD3 af hunde, som ærer områdesøg. Det etter træningen, hvis området har en naturig afgrænsning. Eers kan området afgrænses ved at afsætte krudtfært i områdets periferi. Som ved den øvrige træning opbygges områdesøget på samme sted, mens sværhedsgraden øges. Træningen startes ved, at hunden sidder i området, mens en tennisbod kastes gentagne gange for at afsætte fært og området afgrænses. Ti sut puttes boden i ommen. Fører står nu indenfor cirken sammen med hunden, som sættes igang med at søge med føjtesigna og håndbevægese. Føjten stoppes, så snart hunden er godt igang med at afsøge området. Undervejs stoppes hund med stopføjte. Den ska sidde i ro et stykke tid, før den beønnes ved at få ov ti at arbejde igen. Det forstærker, at hunden søger for fører. Når hunden har søgt ænge nok, droppes boden uden hunden ser det. Sværhedsgraden øges først ved, at fører står ængere fra området, når hunden sættes igang med at søge, siden ved at hunden dirigeres udefra ti området og boden kastes ind af en hjæper. Også i denne øvese ender KM i meget stor afstand fra området. Øvesen opbygges i forskeige terræntyper. KM træner også andre end retrievere. Foto fra KM s hjemmeside. 3
Praktik i Frederikssund 29. august Kortet viser træningsareaet udenfor kubhuset I Frederikssund. Nedenfor vises kort af mindre områder med angivese af pacering af hunde og dummier. KM startede med at opsummere og uddybe sine råd og synspunkter omkring træningspanægning. Det er KM s erfaring at en simpificering af træningssystemet inspirerer ti at fortsætte, og når resutaterne kommer hurtigt, hodes motivationen. Som trænere kan vi også hjæpe vores kursister ti at sammensætte et træningsprogram efter KM's skabeon. FOUNDATION GAME FINDING ABILITY MARKING CASTING HANDLING HUNTING Træningsøveserne ska aves simpe, der er ingen grund ti at ave kompicerede opgaver, som måske ikke ykkes. Basistræningen er atid med, og KM starter med basistræningen efter en pause i træningen. For eksempe en 2-3 mdr's pause efter jagtsæsonen. Træningen ska forberede hunden på ae de situationer, den kan komme ud for på jagt eer prøver. For eksempe at krave under et hegn, også med en fug i munden. Eer springe over gærder eer andre forhindringer. KM ser igen og igen, at hundene er bedst ti markering. Nok fordi det er sjovest at træne, men han pointerer, at det er den eneste discipin som kan undværes. Det kan hverken "Casting", "Handing" eer "Hunting" 4
"Casting" - igeudsending Herefter gik vi udenfor, hvor KM afprøvede ae hunde på en ca 90 m igeudsending fra kanten af det kippede græs ige udenfor kubhuset ti en gruppe gue bomster på forkanten af bevoksningen ved åen (D1 på biedet). Ved denne igeudsending skue hundene forbi den ie remise ige uden for det kippede area. Hundenes pacering er ved markeringen ængst ti venstre. Markeringen D1 ved de gue bomster er nederst. Markeringen øverst ti højre er D2. Ingen kan sende direkte derud, og ingen af hundene får dummien hjem. Fere hunde trækker ind i den ie remise ige udenfor det kippede area, og kan ikke bringes videre. Andre er ikke dirigerbare, på afstand. Noge af de unge hunde er ikke trænet på så ange igeudsendinger. Det er tydeigt, at hundene ikke er trænet ti en situation, hvor de ska passere en remise, hvor der sandsynigvis er masser af fært fra tidigere træninger. De feste af hundene er heer ikke trænet i at øbe så angt. Vi ska træne ængere igeudsendinger. Vi ska ære hundene at øbe igeud indti de får besked på noget andet. Hundenes ydighed og tiid ti fører er ikke god nok, når afstanden biver mere end 40-60 m. KM er ikke i tviv om, at ae hundene kan kare opgaven som en markering, men træningen af igeudsendinger ska være på samme niveau. KM afsutter med et smi "we a need a kick in the... from time to time". KM siger også, at han kan se, hvordan førernes usikkerhed går ige i hundene, og det er derfor, det er vigtig at træne hundene ti et niveau, der igger over det, de går ti prøve på. Herefter aves forskeige varianter (se nedenfor) af en træningsøvese med samme udgangspunkt foran kubhuset ti D1 og D2. Afstanden ti D2 er ca 60m. Ae hundene karer opgaverne. Variant A: Fører (F) går med hund (H) ti D1 og ægger D1, returnerer i ige inie. F går med H ti D2 og ægger D2, returnerer i ige inie. H sendes først ti D1, så ti D2. F går uden H ti D1 og ægger D1, returnerer i ige inie. F går uden H ti D2 og ægger D2, returnerer i ige inie. H sendes mod D1, stoppes havvejs. Sidder i ro 30 sec, sendes bagud ti D1. D2 hentes uden stop. KM kommenterer: Når hunden stoppes er det vigtigt den får ro. Fører ska også være i ro inden hunden sendes videre. På prøve bot 5 sec. Træn hunden i kun at gå på din kommando, ikke bot på den mindste bevægese. Vedrørende afeveringer. Siddende afeveringer bruges kun, hvis det fader naturigt for hunden. En stående afevering er ige så god, og det er også fint, hvis hunden er bedst tipas ved at gå på pads bagom fører, inden den afeverer. Denne session tog ca 15 min. Det er nok træning for en dag. 5
Variant B: F går med hund H ti D1 og ægger D1, returnerer i ige inie. F går med H ti D2 og ægger D2, returnerer i ige inie. H sendes først ti D1, så ti D2. F går med H ti D1 og kaster D1 idt ængere bagud ind bevoksningen, returnerer i ige inie. F går uden H ti D2 og ægger D2, returnerer i ige inie. H sendes først ti D1, hvor den nu ska "hunte" mere for at finde D1, så sendes ti D2. F går med hund H ti D1 og ægger D1, returnerer i ige inie. Der skydes og D2 kastes. H sendes på D2. H sendes mod D1, stoppes havvejs. Sidder i ro 20 sec, sendes bagud ti D1. KM påpeger den sevtiid hundene nu har arbejdet med. Der er tiid meem hund og fører. Man ska starte med at vise hunden, hvad man ønsker af den, så får man tiiden og kan arbejde videre derfra. Denne session på seks dummier er nok for en dag. Øvesen kan gradueres ti hunde på forskeigt niveau. Ti den uerfarne hund ægges og hentes dummierne en ad gangen, for den et øvede hund som ovenfor to ad gangen, og en tredie dummy D3 indføres ti den erfarne hund. D3 paceres meem D1 og D2, men ængere ude. Ti erfarne hunde kan man også have agt en dummy i remisen. Stoppe hunden på vej mod D1 og sende den i områdesøg i remisen. Når den er hentet, sendes direkte på D1. Hjemkad kan trænes i forbindese med igeudsendinger, hvis man på tibagevejen efter at have udagt dummien, ader hunden sidde havvejs meem dummien og udgangspunktet. Fører går videre, og hunden føjtes hjem med ryggen ti, før den sendes. På den måde sikrer man sig, at hunden forstår føjtesignaet. Hjemkadsføjten testes nu på ae hunde. Hunden sættes af, fører går væk fra den, og begynder at føjte hjem, mens fører stadig fortsætter. Det er tydeigt, at det er nyt for hundene at få hjemkadsføjten uden yderigere kropssprog. Ae hundene kommer, når fører vender om og kader hjem. "Marking" - markering Efter frokost arbejdes med "The Rotating Triange", som primært bruges ti markeringstræning. Enket markering, dobbet markering, og markering kombineret med igeudsending. Detagerne dees i tre grupper som pacerer sig på tre poster P1, P2, P3 i en trekant. Ved hver post står detagerne på inie, og hundene er uden snor. Hver gruppe har to dummier. Uerfarne hunde trænes i kort græs eer i andet terræn, hvor dummien kan ses. Der startes på kort afstand. Når hundene biver mere erfarne, øges afstandene og der trænes i vanskeigere terræn, hvor hundene ska passere vand, grøfter, diger etc. Hundene trænes i at bedømme afstand og dybde ved at arbejde i terræn uden markeringspunkter. Hvis apporteringen ikke ykkes, mindskes afstanden. Ved træningen var grupperne paceret med ca 85 m afstand. KM sagde at det er vigtigt at ave en pan for at øge afstandene i træningen, og at vi ved at ave et system for at træne vores egne hunde biver i stand ti at ære andre, hvordan de ska gøre. 6
Ved markeringsarbejde bør fører hode sig i ro, da det giver hund og fører de bedste muigheder for at markere. Håndsignaer gør det ikke nemmere for hunden at hode fokus, og anvendes først, hvis der biver brug for dirigering for at hjæpe hunden. Er dirigering nødvendig ved markerings træningen, så er afstanden er bevet for stor i forhod ti hundens erfaring. KM anbefaer at ade noge dummier fade tæt på detagerne i den gruppe, der kastes fra. Det træner den apporterende hund i at øbe tæt på gruppen, og det træner samtidig ro på post for gruppens hunde. KM siger at, hvis han på en prøve kan se, at hunden ikke har markeret ordentigt, griber han hurtigt ind og dirigerer hunden for at få det bedst muige point hjem. "Handing" - dirigering I kubhuset fortate KM, hvordan han ærer hunden at gå ti højre og venstre på en fodbodbane. Han anbefaer at træne en retning ad gangen. For eksempe en uge ti højre. Herefter en uge ti venstre, og så en uge, hvor der vekses. Træningen startes ved at sætte H midt på banens korte side. F går ud og ægger D i banens hjørne og returnerer ti hunden. F pacerer sig max 10 fra hunden, og giver den retningen, sammen med kommandoen "get on". Sværhedgraden øges først ved at F pacerer sig ængere og ængere fra H. Noge hunde ærer det hurtigt, andre ska have fere træningssessioner, før man går ti næste trin. D---------------------------------- H F1 F2 F3 ------------------------------------ Herefter ved at sætte H midt på banens angside. ------------------H---------------- D ------------------F----------------- Ti sidst sendes fra hjørne ti hjørne. H---------------------------------- D F----------------------------------- 7
"The diamond" - test af dirigeringstræningen KM viste, hvordan han tester om hunden har forstået dirigeringen ved at sende den ti midten af en firkant og dirigere den herfra. Han bruger også denne træning ti at vedigehode den erfarne hunds dirigering. B A M C D Ved træningen var A ved den ie gruppe træer uden for det kippede græs. Punkterne angiver A, B, C og D. M er ikke vist. Afstanden diagonat (fx fra A ti C) var 50m. Afprøvningen foregår såedes: 1. Fri ved fod A ti M, H sættes, F ægger D1 ved B, herefter D2 ved D 2. Fri ved fod M ti C, D3 ægges ved C, fri ved fod fra C ti M, H sættes ved M. 3. F går fra M mod A, og føjter H hjem med ryggen ti. 4. H sendes fra A ti M, stoppes og sendes ti venstre ti B efter D1. 5. D4 ægges ved A, fri ved fod A ti M. H sættes ved M, F går ti B, H sendes bagud ti D2 ved D. 6. D5 ægges ved B. Fri ved fod fra B ti D. 7. H sendes fra D ti M og stoppes. H sendes ti højre fra M ti C efter D3 8. D6 ægges ved D. Fri ved fod fra D ti M, H sættes ved M. F går ti C. H sendes bagud fra M ti A efter D4. osv 9. Øvesen afsuttes med en ang igeudsending. For eksempe A ti C. Testen er også vist på DVD'erne. Som test ti den unge hund på DVD3 og som vedigehodeses træning af den erfarne hund på DVD4. Hvis hunden ikke kan kare øvesen, så ska der trænes mere. Efterhånden øges afstandene og træning og test aves i forskeige terræner. Og KM gentog vist nok at vi er for dovne, og ska ud over vores "comfortzone". Hunting exercise - The circe Hunden ska ære at søge ihærdigt i et mindre område. Grundaget for opgaven ægges ved at ave et godbidsøg ti hvapen. I starten paceres hunden i området og fører står tæt på, når kommando (steady) eer søgesigna gives i kombination med et håndsigna rettet mod jorden. Efterhånden øges sværhedsgraden ved at fører fytter sig ængere væk. Her biver brug for en hjæper, som kan kaste boden ind i området, når hunden har arbejdet ænge nok. Når afstanden er indøvet kombineres øvesen med igeudsending eer dirigering for at bringe hunden ti området. Kan ses på DVD3. Øvesen bev avet på det ie græsarea på sydsiden af kubhuset. Hunden sættes midt på græsset, og ser på mens fører med en tennisbod og pisto går i en cirke rundt om hunden. Der skydes ned i græsset k 3, 6, 9 og 12. Samtidig kastes boden gentagne gange for at sætte fært. Når cirken er fudent paceres fært inde i cirken ved at kaste boden der. Boden sutter i ommen på fører. Herefter får hunden søgesigna kombineret med et håndsigna mod jorden. Søgesignaet bruges kun ti at sætte hunden igang, man ska ikke bive ved at føjte. Under øvesen stoppes hunden et par gange med et stopføjt. Det er for at sikre, at hunden arbejder for fører. Hunden ska sidde het i ro før den beønnes med at få ov at søge videre. Når hunden har arbejdet 8
vedhodende i nogen tid, kastes boden ind i cirken. Hunden finder den, afeverer ti fører og får stor ros. Det er tydeigt at noge hunde har prøvet øvesen før og er gode ti at bruge næsen. Noge forstår ikke øvesen, fordi græsset er så kort, at de nemt kan se, boden ikke er der. Gert's hvap får godbidsøg, det er den god ti. Afsuttende bemærkninger i kubhuset KM har giver føgende råd: 1. Gør træningen simpe 2. Strukturer træningen 3. Start ikke for tidigt på prøver. Ae discipiner bør være på pads. 4. Unge hunde er nemmere fordi de tror på fører. De er ikke begyndt at tænke sev 5. Send igeud, øv det ti perfektion uden kompecerende eementer 6. Probemer skydes grundtræningen ikke er i orden - KM nævnte BBC program, hvor han arbejdede med adfærdsprobemer. De forsvandt, når hundens grundydighed bev rettet op. 7. Vi ska starte med vores egne hunde, for at være det gode eksempe 8. Ved afeveringprobemer. Gå het tibage, og start med hjemkadsøveser uden dummy. 9. Træn ro. Kast tennisbod omkring hunden, indti den sapper het af. Unge hunde ska først ære 1. Lineføring, fri ved fod og sit 2. At begå sig i byen 3. Sidde i ro hos fører på trods af mange distraktioner (foran supermarked) 4. Hjemkad på føjten - testes ved hjemkad med ryggen ti hunden 5. Ro. Sæt dig på en sto med en bog, så hunden ærer at sappe af 6. Huskedummier "memory retrieves", også når andre hunde træner i nærheden 7. Ro steadyness - under træning Vi ska tænke på, hvor meget tid vi bruger, og hvordan vi bruger tiden. Vi ska øve os i at panægge. Man ska adrig gentage noget, der ikke virker. I stedet ska man gå tibage i træningen. Man ska ikke forcere træningen. Noge hunde ærer hurtigt andre hunde kræver mere træning. Vidt introduceres først, når a træning er på pads, og på KM's DVD sæt er træning på vidt først med på DVD4. Tak ti Pernie for at dee Keith Mathews med os og tak ti regionen for en inspirerende dag. 9