AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93
94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95
96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan 97
Ved Prags Boulevard (67.000 personer i alt pr. døgn) Ved Øresundsvej (49.000 personer i alt pr. døgn) Ved Sundbyvester Plads (33.000 personer i alt pr. døgn) 27.000 3.000 19.000 18.000 6.000 10.000 15.000 3.000 4.000 Fodgængere Cyklister Buspassagerer Bilpassagerer 18.000 15.000 11.000 Antal passagerer pr transportmåde på Amagerbrogade i dag Målsætning fra KBH 2025 KLIMAPLAN Antallet af passagerer fordelt på transportmåder er opgjort i tre snit på strækningen i dag: Ved Prags Boulevard, ved Øresundsvej og ved Sundbyvester Plads. Fodgænger-, cykel- og biltrafik stammer fra Københavns Kommunes egne trafiktællinger. Antal cykler er omregnet til cyklister med en faktor 1,1 mens antal biler er omregnet til bilpassagerer med en faktor 1,38. Buspassagerer stammer fra Movias passagertalsmålinger og er opgjort som belægningen i det pågældene snit. Helhedsplanen for Ny Amagerbrogade tilstræber en mere ligelig fordeling af de fire transportmåder end i dag (ca. 25% til hver), gennem en omdisponering af arealerne, hvor kørearealer indskrænkes til fordel for bredere fortove, flere pladser og bredere cykelstier. Dette er i overensstemmelse med KBH 2025 KLIMAPLANEN, der beskriver et overordnet mål for mobiliteten for 2025, hvor 75 % af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. I det følgende bliver de anbefalede tiltag for hver af de fire transportmåder beskrevet. 25% 75% Fodgængere, cyklister og buspassagerer Bilpassagerer 98 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
Placeri for ophold samt udeservering og udstilling. Derudover bidrager bredere fortove også til bedre fremkommelighed på langs af Amagerbrogade. Bredere gangbane reducerer antallet af snævre passager, hvor modgående fodgængere må vige for hinanden på grund af begrænset plads. De bredere fortove skal udformes efter vejledningerne for tilgængelighed for alle, således at det sikres, at der tages hensyn til børn, ældre og færdselshandicappede. Amagerbrogade har i dag en begrænset tilgængelighed på tværs af gaden. Dette ændres gennem flere krydsningsmuligheder på tværs af Amagerbrogade. Egentlige Fodgængertrafik krydsningspunkter på strækningerne kombineret med de signalregulerede kryds giver gode krydsningsmuligheder fordelt Forholdene over for hele fodgængertrafikken strækningen. på Amagerbrogade forbedres på hele strækningen gennem for en fodgængertrafikken udvidelse fortovsbredderne. på Amagerbrogade Bredere fortove bidrager til bedre Forholdene forbedres Fodgængertrafikken mulighed på for hele ophold strækningen samt vil udeservering foruden gennem og bedre udstilling. en fremkommelighed udvidelse Derudover bidrager af bredere og fortovsbredderne. fortove også til bedre tilgængelighed også Bredere fremkommelighed på langs af Amagerbrogade. Bredere gangbane reducerer antallet af snævre passager, hvor modgående fodgængere må vige blive fortove opprioriteret bidrager gennem til bedre etablering mulighed af for nye ophold for hinanden attraktive samt udeservering på grund pladser af begrænset med og mulighed udstilling. plads. for ophold Derudover og oplevelser bidrager fordelt bredere på strækningen. fortove også til bedre fremkommelighed på langs De af bredere Amagerbrogade. fortove skal udformes Bredere efter vejledningerne gangbane reducerer for tilgængelighed for alle, antallet således af at snævre det sikres, passager, at der tages hensyn hvor modgående til børn, ældre og fodgængere færdselshandicappede. må vige for hinanden på grund af begrænset plads. Amagerbrogade har i dag en begrænset tilgængelighed på tværs af gaden. Dette De bredere ændres gennem fortove flere skal krydsningsmuligheder udformes efter på tværs vejledningerne af Amagerbrogade. for Egentlige tilgængelighed krydsningspunkter for på alle, strækningerne således at kombineret det sikres, med at de der signalregulerede tages kryds hensyn giver til gode børn, krydsningsmuligheder ældre og færdselshandicappede. fordelt over hele strækningen. Fodgængertrafikken vil foruden bedre fremkommelighed og tilgængelighed også Amagerbrogade blive opprioriteret har gennem i dag etablering en begrænset af nye attraktive tilgængelighed pladser med mulighed på for tværs ophold af gaden. og oplevelser Dette fordelt ændres på strækningen gennem flere krydsningsmuligheder på tværs af Amagerbrogade. Egentlige krydsningspunkter på strækningerne kombineret med de signalregulerede kryds giver gode krydsningsmuligheder fordelt over hele strækningen. punkt i form af midter- eller Fodgængertrafikken vil foruden bedre fremkommelighed og tilgængelighed også blive opprioriteret gennem etablering af nye attraktive pladser med mulighed for ophold og oplevelser fordelt på strækningen. Fodgængertrafik Forholdene for fodgængertrafikken på Amagerbrogade forbedres på hele strækningen gennem en udvidelse af fortovsbredderne. Bredere fortove bidrager til bedre mulighed for ophold samt udeservering og udstilling. Derudover bidrager bredere fortove også til bedre fremkommelighed på langs af Amagerbrogade. Bredere gangbane reducerer antallet af snævre passager, hvor modgående fodgængere må vige for hinanden på grund af begrænset plads. De bredere fortove skal udformes efter vejledningerne for tilgængelighed for alle, således at det sikres, at der tages hensyn til børn, ældre og færdselshandicappede. Amagerbrogade har i dag en begrænset tilgængelighed på tværs af gaden. Dette ændres gennem flere krydsningsmuligheder på tværs af Amagerbrogade. Egentlige krydsningspunkter på strækningerne kombineret med de signalregulerede kryds giver gode krydsningsmuligheder fordelt over hele strækningen. Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller Fodgængertrafikken sideheller. vil foruden bedre fremkommelighed og tilgængelighed også blive opprioriteret gennem etablering af nye attraktive pladser med mulighed for ophold og oplevelser fordelt på strækningen. Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller sideheller. Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller sideheller. fodgængertrafik Principskitser for etablering af krydsningspunkt i form af midter- eller sideheller. Placering af krydsningspunkter på Ny Amagerbrogade Krydsningspunkter Placering af krydsningspunkter på Ny Amagerbrogade. Signalregulerede kryds Placering af krydsningspunkter på Ny Amagerbrogade. Ny Amagerbrogade Helhedsplan 99
Forholdene for cykeltrafikken på Amagerbrogade ønskes forbedret på hele strækningen gennem en udvidelse af cykelstibredden. Derigennem kan der sikres bedre fremkommelighed på cykelstien. Gadeprofilet er afgrænset af eksisterende bygninger, der dikterer en begrænsning, som påvirker bredden på cykelstierne. etablering af cykelparkering prioriteres højt på hele strækningen. På de smalleste delstrækninger, hvor fortovsbredden ikke giver plads til gadeinventar kan det blive nødvendigt kun at etablere cykelparkering ved sidevejstilslutningerne. På øvrige strækninger er den primære anbefaling, at cykelparkering etableres så tæt som muligt på cyklisternes endemål, således Bredden på cykelstier ønskes så vidt muligt forøget til 3,0 m cykeltrafik at gangafstanden blive minimal. på så stor en del af strækningen som muligt. På de midterste dele af Amagerbrogade er det dog kun muligt at etablere cykelstibredder på Langtidsparkering mellem 2,2 og 2,5 bør m. indrettes Med en bredde omkring på kollektive Følgende anbefalinger til cykelparkering bør så vidt muligt ktiv handelsgade. Med 2,2 m er det netop trafikknudepunkter muligt for to almindelige fx Amagerbro cykler at køre Station ved og følges i de efterfølgende projekteringsfaser: gnet er det vigtigt at siden af hinanden. Sundbyvest Overhaling af Plads. en trehjulet ladcykel er dog højt på hele problematisk, men sker langt lettere på strækningerne med Parkering bør etableres så tæt som muligt på bredder mellem 2,5 Langtidsparkering og 3,0 m. bør indrettes i skure/overdækket Forholdene for cykeltrafikken på Amagerbrogade ønskes forbedret på hele strækningen gennem en udvidelse med mulighed af cykelstibredden. for aflåsning. Derigennem kan der sikres bedre skal der busstoppesteder. desuden ses nærmere på forholdene for den svingende cykeltrafik (særligt meligheden cyklisternes for biltrafikken endemål og herunder fx bustrafikken. butiksfacader I følgende og projektfaser ortovsbredden ikke Ny fremkommelighed Amagerbrogade på cykelstien. planlægges Gadeprofilet efter er at afgrænset være en af eksisterende del af bygninger, der dikterer en begrænsning, Langtidsparkering og PLUS som nettet. påvirker En bør bredden lokal tilbyde på tilpasning cykelstierne. mulighed er dog for opbevaring rede venstresving) samt mulighederne for etablering af shunts uden om signalregule- ve nødvendigt kun at cykelsuperstinettet kryds Parkering (fx ved Amagerbrogade skal være / overskuelig Amager Boulevard). og nem at benytte. slutningerne. På øvrige afgørende for at få af en hjelm/udstyr løsning, der og gavner kan suppleres cyklister og med gadens supplerende, at cykelparkering øvrige Bredden brugere på cykelstier (fx faciliteter, de ønskes handlende). så vidt som muligt fx På forøget cykelværksted, den til midterste 3,0 m på så og drikkefontæne, stor en del af toilet CYKELPARKERING strækningen som muligt. På midterste dele af Amagerbrogade er det dog kun Ny Amagerbrogade Parkering skal skal være placeres en attraktiv et handelsgade. synligt sted, Med gerne op mod belyst, 18.000 cyklister på være gaden let i døgnet at se er på det vigtigt afstand. at etablering af cykelparkering prioriteres højt og ernes endemål, således smalleste del af Amagerbrogade luftpumpe. er handelslivet mest intenst. muligt at etablere cykelstibredder på mellem og 2,5 m. Med en bredde på Reducerede cykelstibredder (mellem 2,2 og 2,5 m) på denne 2,2 m er det netop muligt for to almindelige cykler at køre ved siden af hinanden. på hele strækningen. delstrækning resulterer Stativer i lavere må gerne hastigheder være skråtstillede. for cykeltrafikken. Overhaling af en trehjulet ladcykel er dog problematisk, men sker langt lettere på Parkering skal give mulighed for at låse cyklen fast. Det strækningerne medfører med bedre bredder muligheder mellem 2,5 for og 3,0 fodgængertrafikken m. at På de smalleste delstrækninger, hvor fortovsbredden ikke giver plads til gadeinventar kan Der det blive bør nødvendigt med jævne kun at mellemrum etablere cykelparkering tilbydes ved mulighed sidevejstilslutnin- for g bør så vidt muligt krydse på tværs af cykelstien (og Amagerbrogade) ligesom aser: start Ny Amagerbrogade stop på cykel indgår bliver i cykelsuperstinettet lette når hastigheden og PLUS nettet. En på lokal tilpasning gerne. På overdækket øvrige strækninger parkering, den primære der beskytter anbefaling, at sadlen cykelparkering mod etableres regn cykelstien er dog afgørende er lavere. for at få en løsning, der gavner cyklister og gadens øvrige brugere så tæt som muligt på cyklisternes endemål, således at gangafstanden blive minimal. og sne gerne op mod 50 % overdækket parkering. som muligt på (fx de handlende). På den midterste og smalleste del af Amagerbrogade er handelslivet mest intenst. Reducerede for cykeltrafikken cykelstibredder (mellem på Ny 2,2 Amagerbrogade 2,5 m) på denne I forbindelse med etablering af læssezoner i sidegaderne er det også muligt at sfacader og Fremkommeligheden delstrækning resulterer i lavere hastigheder for cykeltrafikken. Det medfører bedre oprette Parkering cykelparkering skal til almindelige etableres cykler på og gadeniveau ladcykler, se principskitse (ikke i kælder). i afsnittet er foruden bredden af cykelstien afhængig af indstillingerne muligheder for fodgængertrafikken at krydse på tværs af cykelstien (og Amagerbrogade) ligesom start og stop på cykel bliver lettere når hastigheden på cykelstien er Parkering skal passe ind i omgivelserne og må gerne Læssezoner og parkering. og samordningen af de signalregulerede kryds. Etablering af og nem at benytte. en lavere. grøn bølge for cykeltrafikken er et vigtigt tiltag, der kan få Følgende bidrage anbefalinger til forskønnelse til cykelparkering af bør det så vidt lokale muligt miljø. følges i de efterfølgende stor positiv for afviklingen cykeltrafikken på strækningen. projekteringsfaser: t sted, gerne belyst, Grøn og Fremkommeligheden bølge for cykeltrafikken for kan på risikere Ny Amagerbrogade at forringe er foruden bredden fremkommeligheden af cykelstien afhængig af for indstillingerne biltrafikken og samordningen og herunder af de bustrafikken. signalregulerede Parkering bør etableres så tæt som muligt på cyklisternes endemål fx butiksfacader og busstoppesteder. kryds. Grøn bølge for cykeltrafikken har stor positiv virkning for afviklingen cykeltrafikken på strækningen. Grøn bølge for cykeltrafikken kan risikere at forringe fremkom- r at låse cyklen fast. Parkering skal være overskuelig og nem at benytte. tilbydes mulighed for ytter sadlen mod regn verdækket parkering. Langtidsparkering bør indrettes i skure/overdækket med mulighed for aflåsning. Langtidsparkering bør tilbyde mulighed for opbevaring af hjelm/udstyr og kan suppleres med supplerende faciliteter, som fx cykelværksted, drikkefontæne, toilet og luftpumpe. Stativer må gerne være skråtstillede. Parkering skal placeres et synligt sted, gerne belyst, og være let at se på afstand. Parkering skal give mulighed for at låse cyklen fast. Der bør med jævne mellemrum tilbydes mulighed for overdækket parkering, der beskytter sadlen mod regn og sne. Placeres fx omkring trafikknudepunkter og ved sidegader. Parkering skal etableres på gadeniveau (ikke i kælder). Parkering skal passe ind i omgivelserne og må gerne bidrage til forskønnelse af det lokale miljø. Langtidsparkering bør fortsat findes omkring kollektive trafikknudepunkter fx Amagerbro Station og Sundbyvester Plads. Langtidsparkering bør indrettes i skure/overdækket med mulighed for aflåsning. Langtidsparkering bør tilbyde mulighed for opbevaring af hjelm/udstyr og kan suppleres med supplerende faciliteter, som fx cykelværksted, drikkefontæne, toilet og luftpumpe. Stativer må gerne være skråtstillede. eniveau (ikke i kælder). elserne og må gerne kale miljø. Bredde af cykelsti på Ny Amagerbrogade Bredde af cykelsti i begge sider: 3,0 m 2,5 m 2,2 m Bredde af cykelsti på Ny Amagerbrogade. 100 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Bredde af cykelsti på Ny Amagerbrogade. Cykelstibredder for Ny Amagerbrogade.
København blandt andet med linjerne 2A, 4A, 5A og 350S. Stoppestedernes antal og placering fastholdes som udgangspunkt som i dag. Dog justeres placeringen af nogle stop fra frafarten efter et kryds til tilfarten inden et kryds for at forbedre fremkommeligheden. Stoppesteder på Ny Amagerbrogade etableres som udgangspunkt som fremrykket busperron til gavn for rejsehastigheden og den oplevede tryghed for passagererne. Bustrafikken forventes afviklet med samme eller lidt forringede rejsehastigheder på Ny Amagerbrogade. Nedlæggelse af busbaner og nedsat hastighedsgrænse er opvejet gennem følgende tiltag, der har til formål at fremme afvikling af bustrafikken: Amagerbrogade Reduktion er af blandt biltrafik de mest gennem benyttede doseringssignaler busstrækninger i København ved de blandt andet nordlige med linjerne og 2A, sydlige 4A, 5A indkørsler og 350S. På hele til Amagerbrogade, strækningen der i dag hvor samlet ca. 40.000 buspassagerer, der stiger af eller på en bus på Amagerbrogade i løbet af dagen. Stoppestedernes antal og placering fastholdes som udgangspunkt som i dag. busserne kører inden om biltrafikken, og dermed Dog kommer justeres placeringen foran biltrafikken. af nogle stop fra frafarten efter et kryds til til farten inden et kryds Fremskudte for at forbedre busstoppesteder, fremkommeligheden. som Stoppesteder sikrer at på Ny busserne Amagerbrogade etableres ikke som forsinkes udgangspunkt ved udkørsel som fremrykket fra busstoppestederne busperron til gavn for rejsehastigheden biltrafikken. og den oplevede tryghed for passagererne. af Busprioritering i signalkryds på Amagerbrogade, som Bustrafikken vha. GPS forventes og video afviklet kan med forlænge samme eller grønt lidt forringede til busserne rejsehastigheder er på Ny Amagerbrogade. Nedlæggelse af busbaner og nedsat hastighedsgrænse er opvejet gennem følgende tiltag, der har til formål at fremme afvikling af bustrafikken: kommet igennem krydsene. Anlæg af læssezoner til varelevering, således at køresporet Reduktion af biltrafik på Amagerbrogade gennem doseringssignaler ikke blokeres ved de nordlige af og sydlige parkerede indkørsler til Amagerbrogade, varebiler o.l. hvor busserne kører inden om biltrafikken, og dermed kommer foran biltrafikken. Den nuværende rejsehastighed for bustrafikken forventes lidt Fremskudte busstoppesteder, som sikrer at busserne ikke forsinkes ved udkørsel på fra grund busstoppestederne af nedlæggelse af biltrafikken. af busbaner og nedsat forringet hastighedsgrænse. Dog forventes regulariteten forbedret, som følge Busprioritering af en mere i signalkryds jævn hastighed på Amagerbrogade, færre som stop vha. GPS for såvel og video kan forlænge grønt til busserne er kommet igennem krydsene. Anlæg af læssezoner til varelevering, således at køresporet på Amagerbrogade ikke blokeres af parkerede varebiler o.l. ca. 10-20 % men med bedre regularitet i forhold til dagens situation (blandt andet fordi den skiltede hastighed nedsættes til 40 km/t og at nuværende busbaner nedlægges mod at der etableres fremrykket busperron). På delstrækningen mellem Amager Boulevard og Holmbladsgade, hvor 5A i dag kører med lave rejsehastigheder (10-15 km/t og derunder), forventes højere rejsehastighed, som følge af den store reduktion af biltrafikken på Amagerbrogade samt busprioriteringen. På andre delstrækninger, fx omkring Sundbyvester Plads og mellem Amager Boulevard og Holmbladsgade, kan rejsetid dog blive lavere end i dag, som følge af færre kørespor. Ved Sundbyvester Den nuværende Plads rejsehastighed kan det for vise bustrafikken sig nødvendigt forventes lidt at forringet bevare på grund af nedlæggelse af busbaner og nedsat hastighedsgrænse. Dog forventes regulariteten flere kørespor end vist på helhedsplanen, hvis rejsetiden for forbedret, som følge af en mere jævn hastighed og færre stop for såvel biler, som linje busser 5 A på skal Amagerbrogade forbedres. (idet færre biler, fremskudte busstoppesteder og busprioritering i signaler, giver en mere glidende afvikling af trafikken). Tilsvarende gælder for linje 4A, som kun kører på Amagerbrogade For Linje 5 A forventes på delstrækningen den samlede rejsehastighed ved Sundbyvester reduceret ca. 10-20 Plads. % men med bedre regularitet i forhold til dagens situation (blandt andet fordi den skiltede For at give større sammenhæng med Sundbyvester Plads hastighed nedsættes til 40 km/t og at nuværende busbaner nedlægges mod at der anbefales etableres det fremrykket at omlægge busperron). linje 4A fra Vejlands Alle til Sundbyvestervej. På delstrækningen mellem Amager Boulevard og Holmbladsgade, hvor 5A i dag For kører linje med 2A lave forventes rejsehastigheder projektet (10-15 at km/t resultere og derunder), i en forventes forbedret højere rejsehastighed, som følge af den store reduktion af biltrafikken på Amagerbrogade samt rejsetid busprioriteringen. og regularitet På andre som delstrækninger, følge af væsentligt fx omkring Sundbyvester mindre Plads biltrafik og mellem Amager strækningen Boulevard og Christmas Holmbladsgade, Møllers kan rejsetid Plads dog blive lavere end i dag, mellem Holmbladsgade som følge af færre samt kørespor. den Ved forventede Sundbyvester halvering Plads kan det af bilerne vise sig nødvendigt på at bevare flere kørespor end vist på helhedsplanen, hvis rejsetiden for linje 5 A skal den vestligste del af Holmbladsgade. Det giver mulighed for at forbedres. flytte stoppe i nordlig retning ud for Prags Boulevard til Holmbladsgade Tilsvarende gælder nord for linje for 4A, Amager som kun Centret). kører på Amagerbrogade på delstrækningen ved Sundbyvester Plads. For at give større sammenhæng med Sundbyvester Plads anbefales det at omlægge linje 4A fra Vejlands Alle til Sundbyvestervej. Hvis 350S nuværende rejsehastighed skal opretholdes, skal der etableres overhalingsmulighed ved stoppestederne for linje 5A i form af buslommer eller lign. Men det vil forsinke linje 5A, som har højere frekvens og væsentligt flere passagerer. Alternativt kan antallet af stop reduceres ved at sammenlægge nogle af stoppestederne for linje 5A. bustrafik Helhedsplanen for Ny Amagerbrogade rummer potentiale for at optimere busfremkommeligheden yderligere, såfremt graden af busprioritering i signalkryds og doseringsanlæg øges. Herved kan busserne få grønt i længere tid, hvilket medfører færre stop på strækningen. Samtidig kan biltrafikken reduceres mere end beregnet i forbindelse med helhedsplanen. For linje 2A forventes Dette projektet vil imidlertid at resultere i en også forbedret medføre, rejsetid og at regularitet flere biler som følge af væsentligt mindre biltrafik mellem strækningen Christmas Møllers Plads overflyttes til side- og parallelveje, hvorfor en yderligere og Holmbladsgade samt den forventede halvering af bilerne på den vestligste del optimering af Holmbladsgade. af bildosering Det giver mulighed og busprioritering for at flytte stoppet bør i nordlig vurderes retning nøje ud for i forhold Prags Boulevard til effekter til Holmbladsgade og konsekvenser nord for Amager i den Centret. videre projektering. For linje 350S må forventes nedsat rejsetid og flere stop end i dag. Det skyldes de fremskudte busstoppesteder som medfører, at 350S ikke kan overhale 5A, der har væsentligt flere stoppesteder langs Amagerbrogade end 350S. Hvis 350S nuværende rejsehastighed skal opretholdes, skal der etableres overhalingsmulighed ved stoppestederne for linje 5A i form af buslommer eller lign. Men det vil forsinke linje 5A, som har højere frekvens og væsentligt flere passagerer. Alternativt kan antallet af stop reduceres ved at sammenlægge nogle af stoppestederne for linje 5A. Helhedsplanen for Ny Amagerbrogade rummer potentiale for at optimere busfremkommeligheden yderligere, såfremt graden af busprioritering i signalkryds og doseringsanlæg øges. Herved kan busserne få grønt i længere tid, hvilket medfører færre stop på strækningen. Samtidig kan biltrafikken reduceres mere end beregnet i forbindelse med helhedsplanen. Dette vil imidlertid også medføre, at flere biler overflyttes til side- og parallelveje, hvorfor en yderligere optimering af bildosering og busprioritering bør vurderes nøje i forhold til effekter og konsekvenser i den videre projektering. Det modale split på den nordlige del af den eksisterende Amagerbrogade. Placering af busstoppesteder på Ny Amgerbrogade Placering af busstoppesteder på Ny Amagerbrogade. Modstående side: Det modale split på den nordlige del af den eksisterende Amagerbrogade Ny Amagerbrogade Helhedsplan 101
trafikarealerne, som skal underbygge at trafikhierakiet tilpasses strøggadens præmis. Fodgængere, cyklister og kollektiv trafik prioriteres højt og gennemkørende biltrafik skal neddrosles, som det er beskrevet i afsnittet om det trafikale greb. Biltrafik skal fortsat kunne afvikles på Amagerbrogade, men med lavere hastighed for at tilgodese bymiljø, trafiksikkerhed og tryghed for cyklister og fodgængere, som færdes på langs og på tværs af Amagerbrogade. biltrafik På den sydlige strækning mellem Øresundsvej og Vejlands Allé er faldet mindre (5 17 % svarende til et fald på ca. 1.000 2.000 biler i døgnet), primært som følge af kørebaneindsnævringer, dosering og hastighedsbegrænsning. Omkring Amager Centret omdannes tre lokalgader (Skånegade, Blekingegade og Tovværkgade) til opholds- og legeområder i sammenhæng med pladsen omkring centret. Biltrafik med ærinde på Amagerbrogade eller sidegaderne kan køre ind på gaden som i dag, men må forvente længere Forudsætningen ventetider for ved helhedsplanen doseringssignalanlæggene en omdisponering af trafikarealerne, ved hhv. Christmas som skal underbygge Møllers Plads at trafikhierakiet og Amager tilpasses Boulevard strøggadens samt præmis. Vejlands Fodgængere, Allé. cyklister og foreslåede kollektiv trafik hastighedsgrænse prioriteres højt og gennemkørende på 40 km/t biltrafik og skal konceptet neddrosles, med Den som det er beskrevet i afsnittet om det trafikale greb. fremrykkede busstoppesteder, vil også medvirke til at Biltrafik bilisterne skal fortsat kunne får lavere afvikles rejsehastighed på Amagerbrogade, i men forhold med lavere til i dag. hastighed for at tilgodese bymiljø, trafiksikkerhed og tryghed for cyklister og fodgængere, som færdes Gennemkørende på langs og på tværs biltrafik Amagerbrogade. uden ærinde på Amagerbrogade søges henvist til bæredygtige, grønne transportformer og til Biltrafik med ærinde på Amagerbrogade eller sidegaderne kan køre ind på gaden som i alternative dag, men må ruter, forvente via længere fordelingsgaderne. ventetider ved doseringssignalanlæggene Regional trafik fra ved hhv. Amager Christmas til Møllers København Plads og skal Amager optimalt Boulevard set samt benytte Vejlands Allé. Den foreslåede motorvejsnettet hastighedsgrænse eller på 40 Sjællandsbroen, km/t og konceptet med der fremrykkede giver direkte busstoppesteder, vil også medvirke til at bilisterne får lavere rejsehastighed i forhold til i dag. adgang til Ring 2. Gennemkørende biltrafik uden ærinde på Amagerbrogade søges henvist til bæredygtige, Herved grønne transportformer følger helhedsplanen og til alternative intentionerne ruter, via fordelingsgaderne. i Trafikplan Regional trafik Amager, fra hvor til København Amagerbrogade skal optimalt forventes set benytte aflastet motorvejsnettet med eller op til 50 for Sjællandsbroen, % af biltrafikken. der giver direkte adgang til Ring 2. og svingforbud. Samtidig opnås det, Herved følger helhedsplanen intentionerne i Trafikplan for Amager, hvor Amagerbrogade alveres (dvs. et fald De på forventes trafikale ca. 5.000 aflastet ændringer, biler med op til 50 som % af forventes biltrafikken. opnået gennem ste del af Holmbladsgade. helhedsplanen, er illustreret på diagrammatiske kort herunder De trafikale sammen ændringer, med som det forventes nuværende opnået gennem trafikniveau helhedsplanen, på vejnettet er illustreret g mellem Øresundsvej på diagrammatiske kort herunder sammen med det nuværende trafikniveau på omkring og Vejlands Amagerbrogade. Ændringerne er vurderet på 17 % svarende vejnettet til omkring Amagerbrogade. Ændringerne er vurderet på baggrund af foreløbige, overordnede baggrund et fald på trafikmodelberegninger, ca. foreløbige, overordnede som afspejler trafikmodelberegninger, ændringerne i biltrafikken gnet), primært på som døgnniveau. som følge afspejler af ændringerne i biltrafikken på døgnniveau., dosering og hastighedsbegrænsning. De foreslåede De foreslåede tiltag medfører, tiltag at biltrafikken medfører, mindskes at biltrafikken 10-30 % på Amagerbrogade. mindskes 10-30 et omdannes tre Stigningen lokalgader på parallel- og sidevejene er for hovedpartens vedkommende begrænsede (dvs. % på mindre Amagerbrogade. eller i samme størrelse, som forventet i Trafikplan for Amager) ade og Tovværkgade) til opholds- og og sker fortrinsvis på de større fordelingsgader eller på bydelsgader, som enten er hæng med pladsen eller planlægges Stigningen omkring trafiksaneret. centret. på parallel- og sidevejene er for hovedpartens vedkommende begrænsede (dvs. mindre eller i samme Faldet er størst (ca. 20-30 % svarende til et fald på ca. 3.000 5.000 biler i størrelse, som forventet i Trafikplan for Amager) og sker døgnet) på Amagerbrogades nordlige del mellem Christmas Møllers Plads og Øresundsvej, fortrinsvis som følge på af bl.a. de kørebaneindsnævringer, større fordelingsgader dosering, eller hastighedsbegrænsning og som svingforbud. enten er Samtidig eller opnås planlægges det, at biltrafikken trafiksaneret. næsten halveres (dvs. et på bydelsgader, fald på ca. 5.000 biler i døgnet) på den vestligste del af Holmbladsgade. Faldet er størst (ca. 20-30 % svarende til et fald på ca. 3.000 5.000 biler i døgnet) på Amagerbrogades nordlige del mellem Christmas Møllers Plads og Øresundsvej, som følge af bl.a. kørebaneindsnævringer, dosering, Hverdagsdøgntrafik (Køretøjer pr. døgn) Nuværende trafikbelastning på vejnettet omkring Amagerbrogade Hverdagsdøgntrafik (Køretøjer pr. døgn) Nuværende hverdagsdøgntrafik (køretøjer pr. døgn) på vejnettet omkring Amagerbrogade. Hverdagsdøgntrafik (Køretøjer pr. døgn) 102 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
Biltrafikken fra Amagerbrogade overflyttes til følgende ruter: Området vest for Amagerbrogade Sundbyvestervej i stedet vil forekomme på Vejlands Allé. Derfor bør det overvejes, at anlægge cykelstier eller lignende Biltrafikken fra Amagerbrogade overflyttes til følgende ruter: Amagerfælledvej, Området Røde vest Mellemvej for Amagerbrogade Peder Lykkes Vej får Sundbyvestervej i stedet vil forekomme på Vejlands Allé. tiltag på Vejlands Allé mellem Amagerbrogade og Irlandsvej. stigninger i størrelsesordenen 10-28 %, (svarende til 1.000 Derfor bør det overvejes, at anlægge cykelstier eller lignende Området øst for Amagerbrogade Amagerfælledvej, Røde Mellemvej og Peder Lykkes Vej får 2.500 biler i døgnet) Konsekvensvurdering tiltag på Vejlands Allé mellem Amagerbrogade og Irlandsvej. stigninger i størrelsesordenen 10-28 %, (svarende til 1.000 Vermlandsgade, Området Uplandsgade, øst for Amagerbrogade Strandlodsvej, Prags På de øvrige 2.500 side- og biler parallelveje i døgnet) øst for Amagerbrogade er Samlet vurderes Konsekvensvurdering det at helhedsplanens trafikale effekter giver Boulevard, Amager Strandvej, Østrigsgade og Øresundsvej får Vermlandsgade, Uplandsgade, Strandlodsvej, Prags stigningerne under 10 % (svarende til 250-1.000 biler i en passende balance i forhold til den ønskede trafikdæmpning stigninger i størrelsesordenen 5-26 % (svarende til 800-3.500 På de øvrige side- og parallelveje øst for Amagerbrogade er Samlet vurderes det at helhedsplanens trafikale effekter giver Boulevard, Amager Strandvej, Østrigsgade og Øresundsvej døgnet). får af Amagerbrogade og hensynet til at trafikale overflytninger Biltrafikken biler i døgnet). fra Amagerbrogade overflyttes til følgende ruter: Området vest stigningerne for Amagerbrogade under 10 % (svarende til 250-1.000 biler i Sundbyvestervej en passende balance i forhold til den ønskede trafikdæmpning stigninger i størrelsesordenen 5-26 % (svarende til 800-3.500 hovedsageligt skal i stedet afvikles vil forekomme på de bydelspå og Vejlands fordelingsgader, Allé. På den sydlige strækning mellem Øresundsvej og Vejlands Allé er faldet mindre På (5 Irlandsvej forudsat døgnet). stiger i Trafikplan trafikken for Amager). med 5-600 biler i døgnet. Her vil Derfor Amagerbrogade og hensynet til at trafikale overflytninger biler i døgnet). som er bør indrettet det Trafikberegningerne overvejes, til større at viser, trafikmængder. anlægge at ikke cykelstier sker trafikstigninger eller lignende på Vejlands Allé umiddelbart hovedsageligt Allé vest for mellem Amagerbrogade. skal Amagerbrogade afvikles Dette på vurderes og bydels- at Irlandsvej. skyldes og en fordelingsgader, modelteknisk usik- På Østrigsgade, 17 hvor % svarende der bl.a. til et fald er på skoler ca. 1.000 og institutioner, 2.000 biler i døgnet), er primært som Amagerfælledvej, følge planlagte trafikdæmpninger Røde Mellemvej i forbindelse og Peder med Lykkes projekt Vej får for sikre tiltag på Vejlands stigningen i størrelsesordenen af kørebaneindsnævringer, ca. dosering 10 %, og svarende hastighedsbegrænsning. til 800-900 stigninger På Irlandsvej stiger trafikken med 5-600 biler i døgnet. Her vil som er indrettet til større trafikmængder. På Østrigsgade, hvor der bl.a. er skoler og institutioner, er skoleveje i størrelsesordenen På øvrige side- og kunne modvirke trafikstigningen. 10-28 parallelveje %, øst (svarende for Amagerbrogade til 1.000 stigningerne 5 % eller kerhed. I praksis vurderes det sandsynligt, at den viste trafikstigning på Konsekvensvurderingen i forbindelse med helhedsplanen er Området biler i øst døgnet for Amagerbrogade (hvilket lidt mindre end forudsat i Trafikplan herunder planlagte (svarende trafikdæmpninger til 100-200 biler i døgnet). 2.500 biler i døgnet) i forbindelse med projekt for Konsekvensvurdering sikre vest for Amagerbrogade stigningen Omkring Amager i størrelsesordenen Centret omdannes tre ca. lokalgader 10 Sundbyvestervej %, (Skånegade, svarende Blekingegade til 800-900 i stedet og baseret på vil forekomme skoleveje på kunne Vejlands modvirke Allé. Sundbyvestervej foreløbige, overordnede i stedet vil forekomme trafikmodelberegninger, på Vejlands Allé. Derfor bør det overvejes, for Amager). Sundholmsvej er blevet trafiksaneret inden trafikstigningen. for de sidste par Konsekvensvurderingen i forbindelse med helhedsplanen er Vermlandsgade, Uplandsgade, Tovværkgade) til opholdsbiler i døgnet (hvilket Strandlodsvej, og legeområder er lidt mindre Prags i sammenhæng med pladsen omkring På strækningen fra Kastrupvej til Frankrigshusene forventes et fald i trafikken på end Derfor forudsat bør det i Trafikplan som 10- alene at afspejler anlægge cykelstier større eller ændringer lignende tiltag på døgnniveau på Vejlands Allé for mellem Amagerbrogade centret. overvejes, På de år. øvrige Derfor at anlægge side- vurderes 17 % og svarende cykelstier parallelveje vejen til ca. at eller 500-1.000 være øst lignende tilstrækkelig for biler Amagerbrogade færre i døgnet. robust til er at Samlet vurderes baseret på foreløbige, overordnede trafikmodelberegninger, lledvej, Røde På de Mellemvej øvrige for side- og Amager). Peder og parallelveje Lykkes Vej øst får for Amagerbrogade tiltag på er Vejlands Allé mellem Amagerbrogade Sundholmsvej og er Irlandsvej. blevet trafiksaneret inden for de sidste par vejnettet omkring og Irlandsvej. det at helhedsplanens trafikale effekter giver Boulevard, Amager Strandvej, Østrigsgade og Øresundsvej får Amagerbrogade. I det videre arbejde med stigningerne kunne optage under den 10 forventede % (svarende trafikstigning til 250-1.000 på ca. biler 2.000 i biler en passende balance som alene i forhold afspejler til den større ønskede ændringer trafikdæmpning på døgnniveau for i størrelsesordenen stigninger stigningerne i størrelsesordenen 10-28 I 5 forbindelse %%, eller (svarende med herunder 5-26 pladsen til % ved 1.000 (svarende Sundby Kirke til til 100-200 omdannes 800-3.500 Oliebladsgade biler i til år. Derfor vurderes vejen at være tilstrækkelig robust til at Ny Amagerbrogade bør beregningerne suppleres med mere døgnet). lege- og OMRÅDET VEST FOR AMAGERBROGADE vejnettet omkring Amagerbrogade. I det videre arbejde med i døgnet) På de øvrige side- og parallelveje øst Konsekvensvurdering for Amagerbrogade ekstra er i døgnet. Supplerende afværgetiltag kan dog vise sig af Amagerbrogade KONSEKVENSVURDERING og hensynet til at trafikale overflytninger biler i døgnet). opholdsgade. Amagerfælledvej, kunne optage Røde den Mellemvej forventede og Peder trafikstigning Lykkes Vej får stigninger på ca. i 2.000 størrelsesordenen i forbindelse 10-28 %, (svarende med analyser til 1.000 i de 2.500 følgende biler i døgnet). På de øvrige side- hovedsageligt biler detaljerede Samlet beregninger vurderes det af at de helhedsplanens trafikale konsekvenser, trafikale effekter giver en passende balance Ny Amagerbrogade bør beregningerne suppleres med mere stigningerne 5 % eller herunder (svarende til 100-200 biler nødvendige i ekstra i døgnet. Supplerende afværgetiltag kan dog vise sig herunder og ændringer i forhold skal til afvikles den i spidstimerne, ønskede på trafikdæmpning bydels- og som grundlag af Amagerbrogade fordelingsgader, for og hensynet til at trafikale overflytninger til større hovedsageligt trafikmængder. skal afvikles på de bydels- og fordelingsgader, som e side- og parallelveje Biltrafikken detaljerede beregninger de trafikale konsekvenser, På strækningen døgnet). øst fra for Kastrupvej fra Amagerbrogade overflyttes til Frankrigshusene er til følgende Samlet ruter: På Irlandsvej stiger forventes vurderes det projektfaser. at helhedsplanens parallelveje trafikken På Østrigsgade, hvor der bl.a. er skoler og institutioner, er trafikale øst for Amagerbrogade med 5-600 effekter giver biler stigningerne i døgnet. under Her 10 % vil (svarende til som 250-er indrettet planlagte trafikdæmpninger nødvendige i analyser i de følgende detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af 1.000 biler i døgnet). i forbindelse med projekt for sikre er e under 10 % (svarende til 250-1.000 biler i en passende balance i forhold til den ønskede trafikdæmpning herunder indrettet til større ændringer trafikmængder. i spidstimerne, som grundlag for stigningen et fald i i størrelsesordenen trafikken OMRÅDET på 10-17 ØST FOR ca. % AMAGERBROGADE 10 svarende %, svarende til ca. 500-1.000 til 800-900 biler skoleveje projektfaser. behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger på side- På strækningen fra Kastrupvej til Frankrigshusene Amagerbrogade forventes Trafikberegningerne kunne modvirke viser, trafikstigningen. at der ikke sker trafikstigninger på Konsekvensvurderingen og hensynet til at trafikale overflytninger detailudformning i forbindelse af kryds med og helhedsplanen strækninger samt er til vurdering af biler færre i døgnet i døgnet. (hvilket Vermlandsgade, lidt mindre Uplandsgade, end Strandlodsvej, forudsat i Prags Trafikplan Boulevard, Strandvej, På Irlandsvej stiger trafikken med 5-600 biler i døgnet. Her vil planlagte trafikdæmpninger afværgeforanstaltninger på side- og parallelveje. Konsekvensvurderingen i forbindelse med helhedsplanen er baseret på foreløbige, overordnede trafikmodelberegninger, som alene afspejler større ændringer på et fald i trafikken på 10-17 % svarende hovedsageligt til ca. 500-1.000 Vejlands skal afvikles biler Allé umiddelbart vest for Amagerbrogade. Dette baseret på foreløbige, på de behovet overordnede for evt. supplerede trafikmodelberegninger, Østrigsgade og Øresundsvej får stigninger i størrelsesordenen 5-26 % (svarende til for Amager). Sundholmsvej Trafikberegningerne bydels- i forbindelse og fordelingsgader, med projekt sikre skoleveje kunne modvirke trafikstigningen. viser, at der ikke sker trafikstigninger på ej stiger trafikken med færre 5-600 i døgnet. i døgnet. Her vil vurderes at er skyldes blevet en trafiksaneret modelteknisk inden usikkerhed. for de sidste I praksis par 800-3.500 biler i døgnet). Sundholmsvej er blevet trafiksaneret inden for de sidste par år. Derfor vurderes som alene afspejler døgnniveau som er indrettet til større trafikmængder. og parallelveje. større for vejnettet ændringer omkring på Amagerbrogade. døgnniveau I det for videre arbejde med Ny år. Derfor Vejlands Allé umiddelbart vest for Amagerbrogade. Dette rafikdæmpninger i forbindelse med projekt sikre vurderes vurderes det vejen sandsynligt, at vejen være tilstrækkelig at være at den robust tilstrækkelig viste trafikstigning at kunne robust optage den til på at forventede trafikstigning vejnettet omkring Amagerbrogade Amagerbrogade. bør beregningerne I det suppleres videre med arbejde mere detaljerede med beregninger På de øvrige side- På og Østrigsgade, parallelveje hvor der øst bl.a. for er Amagerbrogade skoler institutioner, er stigningen i størrelsesordenen ca. 10 %, til 800-900 biler i døgnet (hvilket er lidt mindre end vendige kunne optage den på vurderes ca. forventede 2.000 biler at skyldes ekstra trafikstigning i døgnet. en modelteknisk Supplerende på ca. afværgetiltag 2.000 usikkerhed. biler kan dog I praksis vise sig nød- af de trafikale konsekvenser, herunder ændringer i spidstimerne, som grundlag for unne stigningerne modvirke trafikstigningen. 5 % eller herunder (svarende til 100-200 Konsekvensvurderingen biler i i forbindelse med helhedsplanen er Ny Amagerbrogade bør beregningerne suppleres med mere ekstra i døgnet. vurderes i forbindelse Supplerende det sandsynligt, med analyser i afværgetiltag at de kan den følgende dog viste projektfaser. vise trafikstigning sig på detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger de trafikale på side- konsekvenser, og parallelveje. døgnet). baseret på foreløbige, overordnede trafikmodelberegninger, detaljerede beregninger vej er blevet trafiksaneret inden for de sidste par nødvendige i forbindelse med analyser i de følgende som alene afspejler større ændringer på døgnniveau for herunder ændringer i spidstimerne, som grundlag for vurderes På strækningen vejen at være fra tilstrækkelig Kastrupvej til robust Frankrigshusene til at projektfaser. forventes vejnettet omkring Amagerbrogade. I det videre arbejde med detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af ge den et fald forventede i trafikken trafikstigning på 10-17 % på svarende ca. 2.000 til biler ca. 500-1.000 Ny Amagerbrogade biler Trafikberegningerne bør beregningerne viser, suppleres at der med ikke mere behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger på sidesker trafikstigninger på gnet. færre Supplerende i døgnet. afværgetiltag kan dog vise sig detaljerede beregninger Vejlands af Allé de trafikale umiddelbart konsekvenser, og parallelveje. vest for Amagerbrogade. Dette e i forbindelse med analyser i de følgende herunder ændringer vurderes i spidstimerne, at skyldes som en modelteknisk grundlag for usikkerhed. I praksis r. detailudformning af kryds og strækninger samt til vurdering af vurderes det sandsynligt, at den viste trafikstigning på behovet for evt. supplerede afværgeforanstaltninger på sideningerne viser, at der ikke sker trafikstigninger på og parallelveje. llé umiddelbart vest for Amagerbrogade. Dette t skyldes en modelteknisk usikkerhed. I praksis et sandsynligt, at den viste trafikstigning på Signaturforklaring Trafikbelastning pr. hverdagsdøgn Procentforbedring på vejnettet 2012 Amagerbrogade med trafiksanering Signaturforklaring Forbedring ift. basis Dob_Pet Ændringer i biltrafik på døgnniveau, som følge af Grøn = færre helhedsplanen (grøn = biler, rød = flere biler). Ændringer Rød = flere i biltrafik biler på døgnniveau, som følge af helhedsplanen (grøn = færre biler, rød = flere biler). Ændringer i biltrafik på døgnniveau, som følge af helhedsplanen. Ændringer i biltrafik på døgnniveau opgjort i procent, som følge af helhedsplanen Grøn = færre biler Rød = flere biler Ændringer i biltrafik på døgnniveau opgjort i procent, som følge af helhedsplanen (grøn = færre biler, rød = flere biler). Ændringer i biltrafik på døgnniveau opgjort i procent, som følge af helhedsplanen (grøn = færre biler, rød = flere biler). Ny Amagerbrogade Helhedsplan 103
læssezoner og parkering For at sikre gode betingelser for de handelsdrivende er der placeret læssezoner i begge vejsider med maksimalt 400 m indbyrdes afstand. Læssezonerne skal hele døgnet kunne fungere som af- og pålæsning af varer. Læssezonerne skal dermed ikke kunne anvendes til anden parkeringsudnyttelse.. På den østlige side er der placeret 11 læssezoner og på den vestlige side er der placeret 12 læssezoner. For den ca. 3 km lange strækning giver det en gennemsnitlig afstand på ca. 270 m internt mellem læssezonerne. Det betyder en maksimal (gennemsnitlig) afstand fra læssezone til butik på 135 m. To principper for udformning af læssezoner anbefales. LÆSSEZONER I SIDEGADER Læssezoner placeret i sidegader udformes efter et princip, hvor sidegaden ensrettes for derved at kunne optimere antallet af parkeringspladser. Tilslutningen til Amagerbrogade udformes som en overkørsel med gennemført cykelsti og gangbane. Overkørsel forlænges bagud ad sidegaden for at skabe plads til læssezone og cykelparkering i niveau med fortovet. Omfang, konsekvenser samt matrikulære forhold i forbindelse med ensretning og parkeringsoptimering af sidegader (herunder private fællesveje) afklares i senere projektfaser. Ligeledes vil de nærmere muligheder for etablering af modstrømscykelbane og cykelparkering i de ensrettede sidegader afklares i den senere projektering. LÆSSEZONER PÅ AMAGERBROGADE Læssezoner placeret på Amagerbrogade udformes som øvrige parkeringslommer mellem kørebane og cykelsti men med tydelig skiltning, der indikerer parkeringsrestriktionen. Der kan eventuelt etableres sænket kantsten mellem læssezonen og kørebanen for at understrege den særlige anvendelse. Ud for læssezonen skal cykelstien have sænket kantsten mod både læssezone og fortov. OPTIMERING AF PARKERING Med omdannelsen af Amagerbrogade ændres parkeringsforholdene. Til fordel for begrønning af Ny Amagerbrogade flyttes ca. 90 parkeringspladser fra Amagerbrogade til sidegaderne. I forbindelse med etablering af læssezoner samt opholds- og legeområder ved Amager Centret nedlægges ca. 40 parkeringspladser i sidegaderne. I sidegaderne ændres ca. 80 eksisterende parkeringspladser til korttidsparkeringspladser med tidsrestriktioner i dagtimerne. Disse pladser kan benyttes som beboerparkering i aften- og nattetimerne. I dagens situation er der samlet 153 parkeringspladser på Amagerbrogade inden for projektstrækningen. Helhedsplanens anbefalede ændringer medfører at ca. 130 pladser nedlægges. Gennem en optimering af parkeringsforholdene vurderes det muligt at reetablere ca. 130 parkeringspladser på sidegaderne. Samlet giver der således mulighed for at opnå et uændret parkeringsregnskab for Ny Amagerbrogade. Denne beregning forudsætter at nye korttidsparkeringspladser med tidsrestriktioner i dagtimerne kan medregnes som beboerparkering. Princip for etablering af læssezone og cykelparkering samt ensretning og parkeringsoptimering (etablering af skråparkering) i sidegade til Ny Amagerbrogade. Projektgrænse afklares i de følgende projektfaser. 104 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
læssezoner og parkering Læssezoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade Læssezone Læssezoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade. Læssezoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade. Ensretning Ensretning + parkeringsoptimering zoner, ensretning og parkeringsoptimering på Ny Amagerbrogade. Korttidsparkering ved Ny Amgerbrogade Korttidsparkering ved Ny Amagerbrogade. Korttidsparkering ved Ny Amagerbrogade. Korttidsparkering Ny Amagerbrogade Helhedsplan 105
106 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
det videre forløb I det videre arbejde med Amagerbrogade bør følgende emner videreudvikles og indhentes før en realisering af projektet: Udarbejdelse af lokalplan i forhold til emner af relevans for helhedsplanen, herunder parkering, skiltning, facade- og inventarbestemmelser Undersøgelse af det reelle omfang af udskiftning af træbeplantningen langs den sydlige del af Amagerbrogade Indhentning af udvidet landinspektøropmåling Afdækning og prioritering af skybrudshåndtering og klimatilpasning på Amagerbrogade og opland Trafiksimuleringer Afklaring af matrikulære forhold Ny Amagerbrogade Helhedsplan 107
108 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
SKYBRUDSLØSNING Strækningen mellem Tyrolsgade og Amagerbanen er udpeget til at indeholde en fremtidig skrybrudsløsning. klimatilpasning Amagerbrogade indgår i den igangværende planlægning og implementering af Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan og Skybrudsplan, som Borgrepræsentationen har vedtaget. Grundet de seneste års voldsomme regnskyl, har Københavns Kommune, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning, udarbejdet henholdsvis en klimatilpasningsplan samt en skybrudsplan til håndtering af de fremtidige regnmængder som prognoserne peger på. Helhedsplanen anbefaler at fremtidige løsningsscenarier for skybrudshåndtering afdækkes før realiseringen af projektets etape 1, samt at forslagene til skybruds- og klimatilpasning integreres så vidt muligt i de øvrige byrumsforslag. Skybrudssikringen skal derfor sammentænkes med omdannelsen af Amagerbrogade, primært i den nordre del samt i dele af passagen, hvilket vil ske i projektets mere detaljerede faser. Konkret vil det betyde, at vejprofilet skal udformes, så det kan transportere vand og dermed beskytte bygninger mod oversvømmelser i tilfælde af skybrud. Endvidere skal målsætningen i Københavns Klimatilpasningsplan om øget vandhåndtering på overfladen, øget bylivs kvalitet og synergi med anden planlægning indarbejdes i omdannelsen af Amagerbrogade. Regnvand fra tage, fortove og cykelstier skal således i videst muligt omfang afkobles kloakken langs hele Amagerbrogade, for herved at fremtidssikre den nødvendige kapacitet i kloakken. Oversvømmelseskort udarbejdet af Rambøll. Planudsnittet viser 100 års regnhændelse i København. KLIMATILPASNING På hele strækningen, mellem Christmas Møllers Plads og Vejlands Allé, håndteres klimatilaspasningen. Ny Amagerbrogade Helhedsplan 109
BILAG Følgende bilag er indeholdt i den vedlagte tekniske rapport: Økonomi & ETAPER Anlægsoverslag og etapeopdeling Kort over Etape 1 dialog Ny Amagerbrogade Afrapportering fra dialogprocessen April 2013, PLUSS Leadership teknisk bilagsrapport Eksisterende vareleveringsforhold, parkeringsforhold, cykelparkering Uheldsdata Parkeringsregnskab Trafik- og fremkommelighedsberegninger Kortlægning af skoler og institutioner byrum Byrumsmæssige registreringer Skyggediagrammer Mulige principper for skybrudshåndtering for Amagerbrogade og opland Besigtigelse og vurdering af træer på Amagerbrogade Øvrig bilagsmateriale Eksisterende cykelparkering Eksisterende bilparkering Ledningsforhold Helhedsplan 1:2000 med matrikelkort Skitsering af doseringsanlæg Fokusområder fra programfasen 110 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
Ny Amagerbrogade Helhedsplan 111
112 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Visualisering Sundbyvester Plads