Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
|
|
- Nora Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Abstrakt I juni 2012 besluttede Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune at igangsætte en undersøgelse af en letbane. Letbanen skulle forbinde den kommende letbane i Ring 3 med metrosystemet via Frederikssundsvej. Københavns Kommune har derfor i samarbejde med Metroselskabet, Movia, Cowi, Tetraplan og Viatrafik undersøgt, hvordan en letbane kan etableres på strækningen. Undersøgelserne leverer et bud på linjeføring af letbanen, hvordan der kan opnås plads til letbane, biler, cykler, fodgængere, p-pladser, byrum, og detailhandel, hvor mange passagerer letbanen får, hvordan trafikken kan afvikles, hvad letbanen vil koste at anlægge, hvad den vil koste at drive, hvordan byrummene kan tilpasses, hvordan p-pladserne og vejtræerne påvirkes, hvad miljøeffekten vil være mv. I præsentationen på Trafikdage vil resultaterne af undersøgelserne blive gennemgået. På baggrund heraf kan det bl.a. drøftes, hvilke udfordringer etablering af en letbane møder, når den skal indpasses i snævre vejforløb med mange bymæssige funktioner. Letbane på Frederikssundsvej Moderne letbaner vinder frem i mange storbyer i Europa i disse år. Letbanerne etableres både som en del af et kvalitetsløft for den kollektive trafik, som en del af en forbedring og forskønnelse af byrum og byområder, og som et middel til at binde byområderne i et storbyområde bedre sammen. I en række undersøgelser i Københavnsområdet i de senere år peges der på, at en letbaneforbindelse mellem den planlagte letbane i Ring 3 og de tætte byområder i det centrale København via Frederikssundsvej har et stort passagerpotentiale. I juni 2012 besluttede Borgerrepræsentationen i København på baggrund af en større undersøgelse af mulighederne for at udbygge den Kollektive Infrastruktur i København (KIK), at der skal gennemføres en fortsat undersøgelse et forstudie af en letbaneforbindelse fra en letbane i Ring 3 via Frederikssundsvej til Nørrebro Station og dermed til metrosystemet i de tætte bydele. Dette forstudie omfatter bl.a. linjeføring, indpasning i byen og beregninger af letbanens kapacitet, passagerpotentiale og økonomi. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
2 Denne artikel, der er et uddrag fra en resumérapport, giver et overblik over det forstudie, som er gennemført på baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning. Foruden resumérapporten foreligger en teknisk rapport, en bilagsrapport og et tegningsbilag. Forstudiet skal danne grundlag for en eventuel beslutning om gennem yderligere tekniske undersøgelser og afklaringer af bl.a. finansieringsmulighederne at tilvejebringe et egentligt beslutningsgrundlag om anlæg af en letbane. Revitalisering af Tingbjerg/Husum Parallelt med udarbejdelsen af letbaneforstudiet har Københavns Kommune (med Budget 13) igangsat en undersøgelse af mulighederne for at udvikle og revitalisere Tingbjerg og Husum. I dette projekt undersøges bl.a. mulighederne for at skabe bedre sammenhæng mellem det lidt afsondret beliggende Tingbjerg og de omgivende byområder i København og Gladsaxe. Baseret på erfaringerne fra andre storbyer i Europa er det forventningen, at den her belyste letbaneforbindelse vil kunne understøtte en ny byudvikling og en revitalisering af Tingbjerg og Husum. Samtidigt vil byudviklingen få betydning for letbanens passagerpotentiale. Letbane på Frederikssundsvej i store træk Den undersøgte letbanestrækning fra Gladsaxe Trafi kplads til Nørrebro Station er godt 8,6 km lang og har 16 stationer. Letbanen forudsættes at køre med 4 minutter mellem Indre del af Frederikssundsvej i dag. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
3 Der vil generelt ikke køre busser på letbanestrækningen, men det vil i givet fald være muligt på delstrækninger at lade busserne benytte letbanetracéet eller bilernes kørebane. Letbanetracéet vil så i givet fald skulle forstærkes. Gennemsnitsrejsehastigheden er beregnet til 23 km/t inklusive stop, så hele turen vil vare ca. 22 min. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
4 Den kollektive trafi k målt som det samlede antal kørte passagerkm pr. døgn med bus og letbane i korridoren langs letbanen fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafi kplads vil ifølge beregningerne stige med næsten 30 % i forhold til i dag. I forhold til den planlagte højklassede busløsning (se boksen nedenfor) forventes stigningen i antal kørte passagerkm i korridoren at blive på op mod 20 %. Det er i undersøgelsen forudsat, at letbanen benytter samme type letbanetog som den planlagte letbane i Ring 3. Det er desuden forudsat, at letbanen i Frederikssundsvej er forbundet med letbanen i Ring 3 på en måde, så letbanetogene kan blive serviceret på et fælles kontrol- og vedligeholdelsescenter ved Ring 3. Det skønnes på baggrund af beregningerne i dette forstudie, at letbanen vil kunne anlægges for ca. 2,2 mia. kr., og med statens 50 % tillæg for ny anlægsprojektering bliver anlægsudgiften 3,3 mia. kr. Det skønnes desuden at letbanen vil kunne få et driftsoverskud, der er lidt større end det indtægtstab, som den nye letbane vil medføre for bustrafi kken. Forstudiet er gennemført af Københavns Kommune i samarbejde med Herlev og Gladsaxe kommuner, Metroselskabet, Movia samt konsulentfi rmaerne COWI og Tetraplan. Det har desuden undervejs i processen været afholdt møder med repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet og medlemmer fra de berørte lokaludvalg. 2. Hvilken linjeføring er valgt? Linjeføringsmulighederne for en letbane ad Frederikssundsvej er undersøgt i flere omgange, herunder i Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest fra 2008 og Udbygning af den kollektive trafi k i København fra 2011 (screeningsfasen) og 2012 (analysefasen). I dette forstudie er der med afsæt i de mange tidligere undersøgelser yderligere belyst en række mulige linjeføringer. Der er beregnet passagertal for de forskellige muligheder, og på baggrund heraf er de på kortet side 8 viste linjeføringer udvalgt til nærmere belysning i dette forstudie. Den valgte linjeføring binder med forbindelser både udad og indad Tingbjerg godt sammen med naboområderne både i Gladsaxe Kommune og i Københavns Kommune og med de centrale bydele i København. Med en høj grad af prioritering af letbanens fremkommelighed i Frederikssundsvej danner letbanen en hurtig forbindelse fra buslinjerne i Husum og Brønshøj til Metroen og S-banen i de tætte byområder. Dermed opnår letbanen med denne linjeføring det højeste passagertal af de undersøgte alternativer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
5 To af udfordringerne ved den valgte linjeføring er krydsningerne af Gyngemosen og Vestvolden. Baneanlægget er her i konfl ikt med både naturfredningsinteresser, habitatområder for truede dyrearter og med kulturminder. Mulighederne for at opnå tilladelse til de foreslåede krydsninger er ikke afklaret i dette forstudie. Derfor er der i forstudiet også anvist en alternativ linjeføring over den sydligste del af Gyngemosen (ved Utterslev Huse), via Ruten og over Vestvoldens østlige ende langs Åkandevej til Kobbelvænget og Frederikssundsvej. Med den alternative linjeføring opnås ikke forbindelse til Husum Torv, hvor der er plads til at sikre gode skiftemuligheder til busserne ud ad Frederikssundsvej. Passagertallet er beregnet at blive noget lavere end i den valgte linjeføring, der betjener mere centrale dele af Tingbjerg og Husum. 3. Hvordan kommer letbanen til at indgå i gadebilledet på Frederikssundsvej? Letbaneprojektet skal indpasses i gaderummet sammen med biler, cyklister og gående. Letbanen skal desuden indpasses i de signalregulerede kryds i niveau. Udformningen af det tekniske anlæg skal fra projektets start tage højde for trafiksikkerheden. Det indebærer bl.a., at stationerne typisk placeres ved de signalregulerede kryds. Letbanens egen bane, kaldet letbanetracéet, vil være 7-8 meter bredt. Letbanetracéet udgøres af et spor til letbanen i hver retning foruden af en sikkerhedsafstand mellem togene og ud mod den øvrige trafik. Frederikssundsvej er på den aktuelle strækning mellem ca. 18 og 30 meter bred. Strømforsyningen vil generelt ske fra ledninger ophængt i master, der placeres mellem letbanens to spor. Etablering af en letbane vil derfor medføre markante ændringer af Frederikssundsvejs fysiske udformning, og af den måde som vejen anvendes på i dag. Tegningerne på de næste sider af tværsnit i forskellige gadebredder viser eksempler på tværsnit. De hastigheder, der i forstudiet er knyttet til de enkelte strækninger, vil skulle kvalificeres yderligere i senere faser af projektet. Der er her kun tale om typeeksempler, som i den endelige udformning vil skulle tilpasses og godkendes af de relevante myndigheder, herunder bl.a. Trafi kstyrelsen, Politi og Brandmyndighed. Brede strækninger Hvor Frederikssundsvej er bredest (over ca. 23 m) kan vejen indrettes med det særlige letbanetracé i midten af vejen, med en kørebane til biler på hver side heraf, og med cykelstier og fortove i begge sider som i dag, jævnfør skitsen på næste side. Letbanerne forventes her at få en hastighedsbegrænsning svarende til biltrafikkens, dvs. 50 km/t Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
6 Bredden på vejbanen, cykelstien og fortovet i standartprofi let er dimensioneret ud fra et samlet hensyn til de forskellige trafi karters fremkommelighed. På de delstrækninger, hvor vejprofi let er bredere end vist på snittegningen, kan der f.eks. etableres bredere fortove eller cykelstier, plantes (eller bevares) træer og anlægges parkeringspladser eller etableres støttepunkter for krydsende fodgængere. Dette afhænger bl.a. af, hvilken byrumskarakter, der skal understøttes det pågældende sted. Som udgangspunkt etableres letbanen uden hegn i midten. Venstresving henover letbanetracéet vil kun være tilladt i de signalregulerede kryds. Overfl aden af letbanetracéet kan udformes med såkaldte rilleskinner, der er skinner nedsænket i overfladebelægningen, og med forskellige belægninger, der i varierende grad muliggør krydsning af tracéet for fodgængere (fl iser, asfalt, brosten, græs etc.). I forstudiet her er der forudsat en ensartet, hård belægning af letbanetracéet i hele det forløb, hvor letbanen har sit eget tracé, både af driftshensyn og således at letbanetracéet let kan genkendes. Den faste belægning gør det muligt for redningskøretøjer at benytte letbanetracéet. Smalle strækninger, version 1 Hvor Frederikssundsvej er væsentligt smallere end vist på forrige side, f.eks m bred kan princippet med egne kørespor til både letbane og biltrafik ikke opretholdes. På delstrækninger i Brønshøj og Husum foreslås det i stedet, at bilerne og letbanen får et fælles kørespor. Bilernes adgang til det fælles kørespor signalreguleres, således at letbanen kommer først ind på strækningen. Letbanerne forventes også her at få en hastighedsbegrænsning svarende til biltrafikkens, af hensyn til de krydsende fodgængere i dette tilfælde f.eks. 40 km/t. Smalle strækninger, version 2 På den inderste del af Frederikssundsvej fra Glasvej/Mågevej til Lygten/Nordre Fasanvej er det i forstudiet her foreslået at strækningen lukkes helt for gennemkørende biltrafik. Det er dog en mulighed, at delstrækningen også vil blive benyttet af en buslinje. Det forudsættes, at Nørrebrogade som besluttet af Borgerrepræsentationen i forvejen er lukket helt for biltrafik ved Nørrebro Station. Dermed muliggøres et mere fredeligt trafikmiljø både på Frederikssundsvej og på de tilgrænsende veje Frederiksborgvej, Lygten og Nordre Fasanvej. Lukningen giver fodgængerne bedre mulighed for at krydse frem og tilbage mellem Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
7 butikkerne på de to sider af Frederikssundsvej. Letbanerne forventes her af hensyn til fodgængernes sikkerhed og strøggadefunktionen at få en hastighedsbegrænsning på f.eks. 30 km/t. En del af biltrafikken vil som konsekvens af lukningen af den indre del af Frederikssundsvej vælge andre ruter via bl.a. Tagensvej, Hillerødgade, Bispeengbuen og Borups Allé, der ifølge beregningerne får trafikstigninger på op til 12 %. Trafiksikkerhed og barriereeffekt Hvis der introduceres letbaner i bytrafikken i København, vil der være tale om en ny trafikform, som de fleste trafikanter ikke har nogen eller kun meget begrænset erfaring med. Letbanen vil bl.a. på Frederikssundsvej køre på strækninger og gennem kryds, hvor der i dag både er en betydelig lokal og gennemkørende biltrafi k, stor cykeltrafi k og Eksempel på tværsnit for strækning med fælles kørespor for letbanen og biltrafi kken eller med letbane i eget tracé uden biltrafik. Et kommende letbaneprojekt vil derfor skulle indpasses omhyggeligt i gaderummet med henblik på at opnå en høj grad af trafiksikkerhed. Det er Trafikstyrelsen og vejmyndigheden, der til sin tid skal sikkerhedsgodkende det endelige projekt. En kommende letbane vil skulle indpasses under hensyn til alle trafikantgrupper. Der skal i forbindelse med det videre arbejde fi ndes den bedst mulige balance mellem på den ene side fremkommelighed for letbanen og på den anden side fremkommeligheden for den øvrige trafik og hensynet til krydsende fodgængere. Der skal således konkret tages hensyn til de krydsende fodgængere, der i dag kan benytte et rødt midterareal i forbindelse med krydsning af Frederikssundsvej. Med den foreslåede letbane vil det røde midterareal i Frederikssundsvej blive nedlagt, og fodgængernes krydsning af Frederikssundsvej vil i højere grad skulle ske i de signalregulerede kryds og i forbindelse med særlige støtteheller, hvor der er stor afstand mellem de signalregulerede kryds. Adgangen til stationerne er i forstudiet tænkt kun at ske i forbindelse med signalregulerede kryds. Det forudsættes på baggrund af forstudiet, at det som udgangspunkt ikke vil være nødvendigt at opsætte hegn på strækningerne, så det vil fortsat være muligt at krydse vejen på strækningerne mellem signalreguleringerne og støttehellerne. Det vil imidlertid føles mindre trygt end i dag, og flere vil derfor føle sig henvist til de særlige krydsningsmuligheder og dermed opleve en vis forøgelse af barriereeffekten. På de delstrækninger, hvor der påregnes særligt mange krydsende fodgængere, nedsættes letbanens hastighed. Dermed øges sikkerheden og barriereeffekten mindskes, men letbanens rejsehastighed og dermed attraktivitet mindskes også. Af hensyn til den generelle sikkerhed og fremkommeligheden for letbanen, vil både krydsning af og venstresving hen over letbanetracéet for bil- og cykeltrafikken være henvist til de signalregulerede kryds. Dette indebærer, at letbanen også vil øge barrierevirkningen for den lokale bil- og cykeltrafik, og at der vil komme nye kørselsmønstre i de tilgrænsende lokalgader. Brede strækninger med biler og letbane adskilt i hvert sit tracé På størstedelen af letbanens forløb ad Frederikssundsvej er der tilstrækkelig gadebredde til at udforme gadeprofi let med et separat letbanetracé i midten, adskilt fra en asfalteret kørebane til biler på hver side heraf med et kantstensopspring. For at gøre opmærksom på tracéet, er det markeret med en gennemgående belægning på hele strækningen det kan eksempelvis være brosten, men det vil også være muligt at benytte andre belægningsformer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
8 I begge sider af vejen anlægges desuden cykelstier og fortove, og hvor der er plads, plantes der træer. På enkelte strækninger kan der desuden etableres parkeringsmuligheder. Hovedregelen er dog, at der ikke vil være plads til kantstensparkering. Det vil fortsat være muligt for fodgængere at krydse Frederikssundsvej, men der vil ikke som i dag være mulighed for at gøre ophold undervejs på det røde midterfelt. Krydsning af Frederikssundsvej til fods vil derfor føles lidt vanskeligere end i dag, så hovedparten af krydsningerne forventes at fi nde sted i de signalregulerede kryds og ved de særlige støtteheller. Mulighederne for at etablere støttepunkter til sikring af fodgængeres krydsning af vejen mellem de signalregulerede overgange vil blive belyst i en senere fase af projektet. Det vil på strækningerne mellem de signalregulerede kryds ikke være tilladt at krydse letbanetracéet i bil eller på cykel. Det er erfaringen fra andre byer med nye letbaner, at der med en bearbejdning af lokale byrum og delstrækninger kan opnås store forbedringer for det lokale bymiljø. På udvalgte steder på strækningen er der i forstudiet udarbejdet skitser, der viser at letbanen kan være med til at understøtte nogle særlige byrumskvaliteter. Det gælder blandt andet ved letbanestationerne på Brønshøj Torv og ved Husumvej. Illustrationerne er eksempler på, at der på steder med stor fodgængertrafi k og behov for gode opholdsmuligheder, kan udformes torve og pladsdannelser, der blandt andet tilgodeser det lokale handelsmiljø. Smalle strækninger hvor bilerne og letbanen deler gadearealet Hvor gadens bredde ikke giver mulighed for at etablere separate kørespor for biler og letbanen, er det i forstudiet generelt forudsat, at bilerne og letbanen må dele kørespor. På disse strækninger sænkes den skiltede hastighed for både bilerne og letbanen til f.eks. 40 km/t, og det kan understreges med belægningens farve, at her skal bilisterne være særligt opmærksomme på letbanetog. Det vil fortsat være muligt for fodgængere at krydse kørebanen med den blandede bil letbanetrafi k, men det vil ikke være muligt for bilisterne at parkere langs kantstenen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
9 Strøggade med letbane og cykeltrafik På den inderste, smalle del af Frederikssundsvej fra Glasvej / Mågevej til Lygten ved Nørrebro Station er det i forstudiet valgt helt at lukke strækningen for biltrafi k. Ved at lukke for biltrafi kken sikres letbanens fremkommelighed samtidigt med at rammerne for handelslivet på strøggaden kan styrkes, da det bliver muligt at anlægge bredere fortove og handelsarealer. Lukningen for biltrafi k lettes ved at der allerede er planlagt en lukning af Nørrebrogade for biltrafi k ved Nørrebro Station. Med lukningen for biltrafikken vil der midt på strøggadestrækningen ud for Frederiksborgvej og Vibevej kunne etableres en pladsdannelse med træer og opholdsmuligheder. Også på strækningen herfra og ind til Nørrebro Station vil der, hvor pladsen tillader det, kunne plantes træer i begge sider af vejen. Den endelige udformning af byrummet afventer bl.a. en afklaring af adgangsforholdene for brandvæsenet. I strøggaden sænkes letbanens tilladte hastighed til f.eks. 30 km/t, og i kombination med den forudsatte lukning for biltrafi k vil fodgængernes mulighed for at krydse kørebanen (letbanetracéet) blive markant bedre end i dag Ønskes der yderligere information om Københavns Kommunes undersøgelser af en letbane på Frederikssundsvej, så kontakt venligst specialkonsulent i Københavns Kommune Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk, der kan videresende hele resumérapporten samt yderligere information. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
Udbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLETBANE PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ
KØBENHAVNS KOMMUNE ETBANE PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ FRA RING 3 VIA TINGBJERG, HUSUM OG FREDERIKSSUNDSVEJ TI NØRREBRO STATION FORSTUDIE, RESUMÉ JANUAR 2014 Tetraplan Gladsaxe Trafikplads GADSAXE HEREV Sydmarken
Læs mereFredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold
Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereUdbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.
Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL
,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereBanekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet
Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål
MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereVurdering af butiksplacering ved Kattegatvej
Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.
Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring
Læs mereVurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune
Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereTrafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP
Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereCYKELSIKRE LETBANEKRYDSNINGER I BYER TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIG GENNEMGANG AF 7 UDVALGTE SIGNAL- OG VIGEPLIGTSREGULEREDE KRYDS METROSELSKABET I/S
CYKELSIKRE LETBANEKRYDSNINGER I TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIG GENNEMGANG AF 7 UDVALGTE SIGNAL- OG VIGEPLIGTSREGULEREDE KRYDS BYER METROSELSKABET I/S SIKKERHEDSKATALOGER - HVORFOR DET? Redskab til at tale om sikkerhedsarbejde
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereBilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Udførelse af anlæg Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016 2016-0052591 Amager Vest lokaludvalg
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mere16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs mereIRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.
IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01
Læs mereITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Til TMU, ØU og BR. Sagsnr. 2011-121195. Bilag 5. Indkomne høringssvar, inkl. forvaltningernes vurdering
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til TMU, ØU og BR Bilag 5 Indkomne høringssvar, inkl. forvaltningernes vurdering Høringens formalia Høringsmateriale om valg af
Læs mereDEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP
DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereLETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN
LETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN HVAD ER EN LETBANE? En letbane er en slags tog, men ikke helt. Letbanen kører godt nok på skinner, men vognene er mindre og lettere end et tog. En letbane kører
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej
Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereTre vejforbindelser i Tingbjerg
Tre vejforbindelser i Tingbjerg Skitseprojekt Opgavebeskrivelse 24.11.2015 Tre vejforbindelser i Tingbjerg Opgavebeskrivelse Side 1 af 5 1. Generel information I indbydes hermed til at deltage i udbud
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereSagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om prissætning af infrastruktur i Tingbjerg Københavns Kommune har med budget 2013 igangsat et arbejde med at analysere mulighederne
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs merePulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse
Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby Kommune 2. Resumé Projektet løfter standarden og kvaliteten af stoppestederne
Læs mereForvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag
Til TMU, ØU og BR Bilag 2 Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler løsningsforslaget Busbaner og dosering som grundlag
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereTRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereNotat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej
Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.
Læs mereVestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mere