Nyhedsbrev nr. 76. Positive Aging NYHEDSBREV September / oktober, 2012



Relaterede dokumenter
Juli/august 2012, nyhedsbrev nr. 75

I dette nummer: Nyhedsbrev nr. 78. Positive Aging NYHEDSBREV Januar/februar 2013

KOMMENTAR: Small Talk som dagligt brød. FORSKNING: Næring af det positive Styrker og trivsel hos ældre voksne


*** KOMMENTAR *** Positiv aldring: Ikke alt er glade smileys:)

POSITIV ALDRING NYHEDSBREV Januar-marts Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute.

Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute.

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

POSITIV ALDRING NYHEDSBREV September/oktober Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute.

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

I dette nummer: Nyhedsbrev nr. 77. Positive Aging NYHEDSBREV November/december 2012

KOMMENTAR: POSITIV ALDRING NYHEDSBREV Juli/august Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute.

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen

POSITIV ALDRING NYHEDSBREV Maj/juni Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute.

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Flere mænd på banen!

Når jeg bliver gammel

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Rapport fra udvekslingsophold

Sociale relationer, helbred og aldring

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen


Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Spørgeskema til din. Coaching Strategi Session

Coach dig selv til topresultater

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension


Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

33 gode råd til at blive 100 år

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Information til unge om depression

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

Helbredsangst. Patientinformation

Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7%

Livsstilscenter Brædstrup

Generel viden om søvn 1 3 år

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,7%

MAKING IT - dummy-manus

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

Manuskript Aurora fra Underverdenen 3. gennemskrivning

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Ensomhed, der dræber

Mini guides til eksamen

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9%


ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Mindful Self-Compassion

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3%

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%

Transkript:

Nyhedsbrev nr. 76 Positive Aging NYHEDSBREV September / oktober, 2012 Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute. Positive Aging Nyhedsbrevet skrives af Kenneth og Mary Gergen, dedikeret til en produktiv dialog mellem forskning og praksis. Sponsoreret af Taos Institute (www.taosinstitute.net). "THE BEST IN... insights in Aging" - Wall Street Journal VIGTIGT! Hvis du fortsat ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så brug venligst et par sekunder, og gå til: http://visitor.r20.constantcontact.com/manage/optin/ea?v=001j6npdb- 1Osn5bnn2JHeCsQ% 3D% 3D Vi er ved at skifte distributører og skal opdatere listen over modtagere. Din e- mail adresse vil ikke blive delt, men dette link vil sikre dig, at du fortsætter med at modtage nyhedsbrevet. Hvis du allerede har gjort dette, tak. Ken og Mary Gergen I dette nummer: KOMMENTAR: De ubesungne helte FORSKNING: Nyder livet, tak! Bekæmpe depression At holde fast i hukommelsen

Nyhed fra pressen: Det ældst rangerende Tennis spiller i Verden KOMMENTAR De ubesungne helte Der er et populært slogan der hedder "Alderdommen er ikke for tøsedrenge." Og med øgede trusler mod liv og sundhed, tab af ægtefæller og venner og lignende, er det let at identificere sig med dette udsagn. Men en oplevelse der ofte har fået os rettet op igen, er ren og skær beundring for den måde som mange ældre mennesker møder disse rystende udfordringer på og fortsætter med at leve et meningsfuldt liv. Vi er nu kommet til den opfattelse, at de udgør en klasse af helte, der udviser opfindsomhed, beslutsomhed og kraftig modstand overfor de udfordringer der dukker op. I den forbindelse vil vi gerne dele følgende historie: Ron, som vi kan kalde ham, nærmede sig sin 75 års fødselsdag. Han var langt fra hjemmet, på besøg hos sine børnebørn, en ny baby og en 3- årig dreng. Mens han en dag spiser sin morgenmad med sit barnebarn, kollapser han pludselig og falder om på gulvet. Drengen råbte: "Bedstefar, hvad laver du?" Drengens far hørte ham, og skyndte til køkkenet. Ron var bevidstløs og tilsyneladende ved at dø af et hjerteanfald. Med omfattende hjælp og lægernes gentagne forsøg med en defilibrator begyndte Ron endelig at trække vejret. Han blev sat i en induceret kold koma i flere dage, og så begyndte han at komme sig. Med fortsat behov for behandling, herunder smertelindring for sine 10 brækkede ribben, var han indlagt i endnu en uge. Med kun 5% overlevelsesrate for denne type episoder blev ordet "mirakel" hvisket i familien. Sammen med sin hustru var Ron efter endt behandling endelig i stand til at flyve hjem. Efter at have hørt historien om hans tætte kontakt med døden, blev vi chokerede, da vi to dage senere løb ind i ham, mens han var ved at foretage telefonopkald i en frivillig organisation, der hjalp med præsidentvalget. Ron er ikke alene med sit heltemod, han er et eksempel som så mange andre, men på en meget inspirerende måde. Mary og Ken Gergen FORSKNING Nyder livet, tak Det er almindeligt antaget, at med den stigning i fysiske lidelser som folk får, når de bliver ældre, så vil deres følelse af tilfredshed med livet og opfyldelse af behov og ønsker falde. Men mens der kan være en vis sandhed i denne hypotese, viser disse nye forskningsresultater, at der er overraskende begrænsninger i antagelsen. Næsten 1, 000 ældre har i en national undersøgelse af Midlife i USA givet oplysninger om deres kroniske medicinske tilstande og har også beskrevet deres løbende psykologiske tilstande. Selvom skalaen der målte livstilfredshed gik lidt ned i takt med at helbredsproblemerne steg, viste andre målinger ikke en sammenhæng i forhold til stigninger i helbredsproblemer. Indikatorer der målte positiv indflydelse - det vil sige, hvor glade folk er - var upåvirket af kroniske sygdomme. Deltagerne oplyste ligeledes, at deres følelse af formål i livet ikke var ændret i forhold til kroniske

lidelser. De fortsatte på deres egen måde med at stræbe efter at gøre en forskel i verden, uanset deres medicinske tilstande. Desuden var omfanget af positive relationer med andre ikke relateret til kroniske sundhedsproblemer. Forskningen omfattede også kontrol af indholdet af visse stoffer i blodet, der angiver graden af betændelse i kroppen. Jo lavere inflammationen er, desto bedre er prognosen for en længere levetid. Deltagere med højere niveauer af formål i livet, positive relationer med andre og gladere følelser, havde indikatorer, der viste at deres kroppe bekæmpede infektioner bedre end deltagerne, som havde lavere scoringer på velvære. Det fremgår, at når vi går gennem livet, vil vi blive påvirket af forhold, der ikke er specielt behagelige, men som mindskes i deres betydning i det omfang vi fokuserer på tilfredsstillende aktiviteter og relationer. Ældre mennesker ser ud til at udvikle en slags håndelag for at være glade, baseret på mange ting ud over deres fysiske forhold. Fra: Living well with medical comorbidities: A Biopsychosocial perspective by Elliot M. Friedman & Carol D. Ryff. The Journal of Gerontology, Series B: Psychological Sciences and Social Sciences, 67, 535-544. Bekæmpe depression Mange af os lider fra tid til anden af bedrøvelse, sløvhed, og muligvis også en følelse af håbløshed. Psykiatere anser ofte en sådan tilstand som en "psykisk sygdom" i form af "depression". Denne diagnostiske etiket tildeles ofte ældre. Som oftest bliver en "deprimeret" person behandlet kemisk med anti- depressive piller. Men at definere folk som "deprimeret" er simpelthen den foretrukne diagnose i den psykiatriske verden og har ikke noget grundlag i andre sammenhænge end i psykiatrien. Man bør derfor være forsigtig med at acceptere definitionen og den kemiske behandling, med al dens usikkerhed og mange bivirkninger. Heldigvis er der flere lovende måder at anskue "depression" på, og dermed også andre måder at håndtere det på. Det er i denne ånd, at vi er glade for at kunne fortælle om en ny artikel i "The American Psycologist". Professor Anthony Jorm fra University of Melbourne, har samlet en række strategier til selvhjælp bakket op af psykologiske fagfolk, der kan være med til at modvirke "the blues". Her er nogle af vores favoritter: Kast dig ud i motion eller fysisk aktivitet Prøv at sove regelmæssigt Gør noget du nyder Kast dig ud i nogle målbevidste aktivitet hver dag Gør hvad der har virket før for at gøre du føler dig bedre Prøv en aktivitet, der giver en følelse af præstation Bed en ven om at opfordre dig til at komme ud og gøre noget Beløn dig selv for at nå et lille mål Lær at slappe af Spis en sund og afbalanceret kost. Vi vil tilføje et par af vore egne anbefalinger: Find måder at grine højt, bliv involveret i en værdig sag, fordyb dig i kunst, og engager dig i sanselige nydelser.

Fra: Metal Health Literacy: Empowering the Community to Take Action for Better Mental Health by Anthony F. Jorm, American Psychologist, 2012, 67, 231-241. At holde fast i hukommelses- evnen Når vi bliver ældre, bliver vores hukommelse i visse henseender mindre klar. Generelt viser forskellige forskningsundersøgelser, at yngre mennesker er bedre end ældre mennesker målt på nøjagtighed i at huske. Hvorfor det forholder sig sådan er ikke klart. Ofte kigger forskere efter biologiske årsager til denne generelle tilbagegang. Men når vores erfaringer er rige og dybe, bliver der mere konkurrence, når man forsøger at huske en bestemt detalje. Hvis du kender 10.000 mennesker, er det vanskeligere at huske et navn, end hvis du kun kender 1.000. Men det er også et spørgsmål om motivation. Hvor meget forsøger man at huske, når man placeres i en forskningssammenhæng? Sidstnævnte mulighed er relevant for en igangværende forskning på stereotyper og hukommelse. Her undersøger forskerne om folk, der har negative stereotyper om aldring kan være dårligere til hukommelsesopgaver end dem, der ikke tænker negativt. Deltagerne i denne undersøgelse var fra Baltimore Longitudinal Study of Aging, og omfattede 113 kvinder og 282 mænd. De varierede i alder fra 22 til 57 ved begyndelsen af undersøgelsen. De havde høje niveauer af selvvurderet helbred, og var højtuddannede. (77% havde dimitterede fra college). Toogtyve år senere var der i undersøgelsen 27 kvinder og 60 mænd i alderen 40-74 tilbage. Deltagerne blev evalueret i form af depression, uddannelse, ægteskabelig status, kroniske tilstande, race, selvvurderet helbred og køn. Det vigtige i denne undersøgelse var, at hver havde svaret på en 16 punkt stereotyp- skala, der bestod af negative udsagn om gamle mennesker. Eksempler: "Gamle mennesker er fraværende" og "Gamle mennesker kan ikke koncentrere sig så godt." De blev også spurgt hvornår "alderdom" begynder, og om de var ældre end denne alder. Deltagerne blev endelig målt hvert 6 år i en hukommelses test, hvor de skulle prøve at huske en kombination af 10 tal. Resultaterne viste at deltagere, der havde flere negative alders- stereotyper havde dårligere hukommelse over tid end dem med mindre negative alders- stereotyper. Forskellen mellem de to grupper blev øget i takt med alderen. Samlet var der en 30% større tilbagegang i hukommelse for dem på 60 år og derover i den mere negative gruppe sammenlignet med dem med mindre negative stereotyper om aldring. Forskellen blev større jo ældre person var. Når personen havde dømt sig selv til at være "gammel" var virkningen af de negative stereotyper større end hvis personen stadig ikke betragtede ham/hende selv som gammel. Forskerne fastslår, at mennesker typisk udsættes for en række negative meninger om gamle mennesker i takt med at de bliver ældre, og hvis de accepterer disse negative opfattelser, fungerer de som et selvopfyldende profeti. Den positive side af denne historie er, at hvis man modstår den skadelige praksis med at tale ned om ældre mennesker, bevarer man sine evner i alderdommen. Fra: Memory Shaped by Age Stereotypes Over Time by Becca R. Levy, Alan B. Zonderman, Martin D. Slade, & Luigi Ferrucci. The Journal of Gerontology, Series B: Psychological Sciences and Social Sciences, 2011, 67, 432-436.

Nyheder Den ældste rangerede tennis spiller Artin Elmayan er verdens ældste rangerede tennisspiller med en alder på 95 år. Han er den 26 ende blandt spillere over 85, en liste der udarbejdes af italienske Angelo Sala, 86. Der er 39 mænd i International Tennis Federation i gruppen af mænd over 85. Elmayan emigrerede til Argentina fra Armenien i 1938 i en alder af 21. Han tog aldrig en tennis lektion, men begyndte at spille som 39- årig efter først at have spillet Paleta, et lignende spil med træ pagaj- ketchere og gummibolde. Tennis giver ham med en sund og aktiv livsstil. Han forsøger at spille 3 gange om ugen. Hele Elmayans familie elsker at spille tennis, herunder hans hustru, nu 88. Hans filosofi: "Det vigtigste i livet er spisning og derefter kommer tennis. Det er en del af mit liv at holde mig i form på enhver måde. Tennis gør at du indånder ilt og modvirker, at du får mave. " Fra: You re never too old to swing a tennis racket, apparently (Reuters, Buenos Aires). In China Daily, Oct. 2, 2012, sports, pg. 11 ================================================================================ *** Information for Readers *** We hope that you enjoy The Positive Aging Newsletter. - Questions & Feedback If you have any questions, or material you'd like to share with other newsletter readers, please e- mail Mary Gergen at gv4@psu.edu - Past issues Past issues of the newsletter are archived at: www.positiveaging.net - New subscribers can join by signing up online at: www.taosinstitute.net/positive- aging- newsletter - Unsubscribe by clicking on the unsubscribe link at the bottom of the email which was sent to you or you can send an e- mail to: info@taosinsitute.net ============================================== Den danske udgave af nyhedsbrevet Positive Aging er oversat af cand. scient (M.Sc) Geert Mørk, der er leder af Tietgen Coach Akademi i Odense, og desuden arbejder med forandringsprocesser i sin egen virksomhed Mønsterbrydning.dk (Moensterbrydning.dk). Du kan kontakte Geert Mørk på mail@moensterbrydning.dk

Geert har lavet en dansk hjemmeside om positiv aldring: http://www.positivaldring.dk- her kan du læse mere om den systemiske og social- konstruktionistiske tilgang til aldring. Geert har desuden lavet en Facebook- side om positiv aldring, hvor der løbende lægges nyheder fra Taos Institute og Mary og Ken Gergen: https://www.facebook.com/positivaldring