Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt? Teori-inspirerede analyser, stort materiale og brug af rigid systematik - et bud på løsning Nanna Mik-Meyer, SFI
Fokus i oplæg Generalisering i den kvantitative versus kvalitative sociologi Diskursanalyse/symbolsk interaktionisme, metodologi Spontanitet og magt handicap case (mødet mellem handicappede medarbejdere og deres kolleger/ledere)
Generalisering Kvantitativt: udvælgelse af repræsentativt sample til at sige noget om en større population (repræsentativitet) Kvalitativt analytisk generalisering (jf. fx Kvale): fremvise teori-forankrede mønstre i et mindre antal cases og sandsynliggøre, at disse mønstre også vil gælde i andre tilsvarende cases
Mødet mellem borger og system Bliver udforsket med afsæt i forskellige fag i samfundsvidenskaberne et økonomisk perspektiv (fx effektstudier) et politologisk perspektiv (fx implementeringsstudier) et psykologisk perspektiv (fx mestringsstudier) et juridisk perspektiv (fx retssociologiske studier) et sociologisk perspektiv Kvantitative metoder Kvalitative metoder Mixed methods
Et sociologisk, kvalitativt perspektiv - Symbolsk interaktionisme (SI) diskursanalyse (DA) SI (Chicago-sociologerne, Blumer, Goffman, Gubrium/Holstein (nutidige), CA-studier, Schegloff, Potter) Fokus på hvordan betydning af fænomener (fx sociale problemer) skabes i interaktion. Betydningsskabelsen er altid situeret i en kontekst DA (Foucault og Foucault-inspireret-studier, CDA, Fairclough, v Dijk) Fokus på magt og hvordan dominerende (politiske) diskurser skaber bestemte forståelser af sociale problemer. Kampe mellem divergerende opfattelser (Andre analysetraditioner: Fænomenologisk analyse, narrativ analyse, hermeneutisk analyse, etc. etc.)
Fælles for SI og DA Traditioner, der undersøger en given socialpolitisk problemstilling i dens kontekst/diskurs dvs. en kritisk stillingstagen til naturlige socialpolitiske kategorier (de kunne have været anderledes) Hvordan forstår centrale aktører et givent socialpolitisk problem som fx ældrebyrden, unge misbrugere, fattige børn, problem-familier, handicappede og beskæftigelse etc. Leverer beskrivelser Og hvordan knytter disse forståelser sig til de sociale og politiske kontekster (interaktion og diskurs) Leverer forklaringer og/eller forståelser
Kombination af DA og SI DA: Analyser, der viser den flertydighed, usikkerhed og de modsætningsforhold, der kendetegner dominerende diskurser mv. Fokus: Magt/diskurs, forskellige tiders/aktørers sociale problemer SI: Analyser, der viser, hvordan aktører konkret håndterer flertydighed, usikkerhed og modsætningsforhold Fokus: Konkrete (tale)handlinger, interaktionsdynamikker, spontane fortællinger i interview mv.
Metodologi - I Observationsstudier (Goffman, Wolcott) Optagede møder (Schegeloff, Potter, Wetherell) Interview (Gubrium/Holstein, Silverman) Dokumenter Foto mv. Forskningsdesignets betydning Forskerens rolle
Metodologi - II Observationer og open-ended interviews en eksplorativ tilgang Metoderne er tidsskrævende, lille materiale, man kan ikke generalisere, fundene kan ikke gøre krav på repræsentativitet etc. Hvorfor så alligevel? Fordi forskeren ønsker: At undgå at reproducere en policy og/eller forskningsdagsorden At få en dybde-forståelse af det udforskede fænomen At stimulere den kreative proces i forskningen (få øje på det, der (bør) undre den udefrakommende) At bruge observerede handlinger til at forstå, hvordan et givent felt fungerer og derved udvikle kvalificerede RQ og interviewguides mv. At bruge folks associationer og egne dagsordner i interview til at få indblik i feltets såkaldte tavse viden, feltets doxa (Bourdieu)
Eksempel: Handicappede på arbejdsmarkedet Data: Interview med 62 kolleger og ledere og 13 personer med spastisk lammelse på 13 arbejdspladser. Systematisk bearbejdning af alle interview, transskription, kodning (begrebsstyret, tematisk, grounded) ( kvantitativt afsæt for kvalitativ analyse) Othering (at blive gjort anderledes) og diskrimination er nøgletemaer i handicap-litteraturen Social model: Fokus på løn og andre strukturelle vilkår (struktur) Medical model: Fokus på det konkrete handicaps betydning (individ) Mit studium: Hvordan taler medarbejdere/ledere om deres handicappede kollega? Ved spontant at tale om andre anderledes mennesker, fx homoseksuelle, ikke-danske etniske minoriteter, rødhårede, transvestitter etc. (eksempel )
Analyse Start analysen hurtigt Vær forsigtig med hypoteser (i begyndelses-fasen) Pas på med de illustrative eksempler, se grundigt på deviant cases Vær grundig i et begrænset dataset (fx to interview), test mønstre mv. på det større materiale Interaktionen er central, fokus på sekvens meget vigtigt at interview spørgsmål inddrages i analysen
Konstruktivistisk inspireret grounded tilgang (Charmaz) Grundig line-by-line kodning af 3x8 interview, resultat 100 koder De 100 koder tematiseres til 37 koder og de resterende 56 interviews analyseres 20 af disse koder er analytiske og resten mere faktuelle Læsning af koden
Selv analyseprocessen Kreativ/teoretisk funderet læsning af koden: Hvad er overraskende i koden? Og hvad diskuteres ofte? Bruttoliste over de mest fremtrædende temaer og mønstre i koden Diskussion i teamet om bruttolisten Teoretisk funderet udvælgelse af de mest fremtrædende (og interessante) temaer (fra bruttoliste til prioriteret liste) Koden genlæses med fokus på de prioriterede temaer, fx barneretorik i omsorgskoden Steder i koden, hvor temaet optræder, markeres (og underopdeles, fx roller ) Markerede citater og tekststykker trækkes ud af koden til brug i analysearbejdet Skrivearbejde påbegyndes
At kode i NVivo
Eksempel: At møde det fremmeartede en mønsterfortælling fra en kollega Interviewer: Du sagde, at dit indtryk ændrede sig inden for de første par uger, eller den første tid, hvor I arbejdede sammen? Jens: Ja. Altså, i starten der skulle man lige finde ud af, hvad var det her for noget, hvad betød det, og så kan man sige, ens møde, eller mit møde med Per som handikappet. Jeg havde mest fokus i mit hoved i starten på, at han var handikappet, ikke, og på mine egne anstrengelser for at abstrahere fra det, ikke. At sige, det er Per jeg snakker med, men ikke en handikappet. Sådan synes jeg tit, at det kan være, altså, hvis jeg møder noget, der er unormalt, så har jeg meget travlt med ligesom at overbevise mig selv om, at... Hvordan skal man formulere det... Egentlig rager det mig ikke, jeg er komplet ligeglad, men jeg er meget opmærksom på, at den jeg så opfatter som unormal, ikke opfatter, at jeg synes, at vedkommende er unormal, ikke, selvom jeg er ligeglad, altså. Det er det samme, som at møde en transvestit, som man skal snakke med, med bare at sidde og fokusere på, at det er ikke det, det handler, det er dét, det handler om, ikke. Og selvom man er ligeglad med, at vedkommende er transvestit, man snakker bare om et eller andet, ikke. Men... Jeg ved ikke om det giver nogen mening.
At møde det fremmeartede en mønsterfortælling fra en kollega Interviewer: Du sagde, at dit indtryk ændrede sig inden for de første par uger, eller den første tid, hvor I arbejdede sammen? Jens: Ja. Altså, i starten der skulle man lige finde ud af, hvad var det her for noget, hvad betød det, og så kan man sige, ens møde, eller mit møde med Per som handikappet. Jeg havde mest fokus i mit hoved i starten på, at han var handikappet, ikke, og på mine egne anstrengelser for at abstrahere fra det, ikke. At sige, det er Per jeg snakker med, men ikke en handikappet. Sådan synes jeg tit, at det kan være, altså, hvis jeg møder noget, der er unormalt, så har jeg meget travlt med ligesom at overbevise mig selv om, at... Hvordan skal man formulere det... Egentlig rager det mig ikke, jeg er komplet ligeglad, men jeg er meget opmærksom på, at den jeg så opfatter som unormal, ikke opfatter, at jeg synes, at vedkommende er unormal, ikke, selvom jeg er ligeglad, altså. Det er det samme, som at møde en transvestit, som man skal snakke med, med bare at sidde og fokusere på, at det er ikke det, det handler, det er dét, det handler om, ikke. Og selvom man er ligeglad med, at vedkommende er transvestit, man snakker bare om et eller andet, ikke. Men... Jeg ved ikke om det giver nogen mening.
Discourse of disability (ableism/tolerance) - Giver hans svar mening? Discourse of ableism = fysisk anderledeshed er synligt Mit møde med Per som er handicappet Per men ikke en handicappet Møde noget, der er unormalt Den, jeg opfatter som unormal Det er det samme som at møde en transvestit Discourse of tolerance = vi taler ikke om kollegers fysiske anderledeshed Mine egne anstrengelser for at abstrahere fra det Egentlig rager det mig ikke Jeg er komplet ligeglad Jeg er ligeglad, altså Man er ligeglad
Eksempel på kombination af DA-forskning om ableism (fx Campbell) med SI-forskning i intrepretive repetoires (fx Schegloff, Wetherell) En dominerende diskurs om ableism (normalitet) bevirker, at fysisk handicappede fremtræder som anderledes En dominerende diskurs om tolerance og inklusion bevirker, at man ikke må tale om anderledesheden
Handicap og inklusion Man kan se på lønforskelle (social model), man kan undersøge, hvordan specifikke handicap påvirker en persons udførelse af sit arbejde (medical model) etc. etc. Men disse analyser kan ikke indfange den othering proces, der er diskursivt produceret, jf. følgende udtalelse fra en medarbejder med spastisk lammelse
Ableism - othering Det at have et handikap, det er som at være kendt, bare uden alle fordelene. Forstået på den måde, at jeg vækker opsigt, når jeg går i bybilledet. Eller, bare jeg går her eller bare jeg går på strøget, bare jeg går i centrum. Og, nogle dage så generer det ikke, at folk sådan lige vender sig om og kigger på en: Gud, hvad er det, der kommer der og larmer lidt, eller går anderledes. Mens andre dage, der generer det. Og det er derfor. Eller der er man træt, haft en lang dag som i dag, så der har man bare ikke overskud til de der stirrende blikke. Og andre dage så ser man slet ikke de stirrende blikke. Fordi man har overskud til det, og fordi man ikke er træt. Og det er det jeg siger, at det er derfor billedet med at være kendt, bare uden alle fordelene, det er et meget rammende billede. Fordi det der med at være kendt, forestiller jeg mig, uden at være det, det er noget med at have bevågenhed, uanset om du gider eller ej og i alle tænkelige situationer. Og det er den virkelighed som vi har, os der har et synligt handikap i hvert fald.
Andre publikationer fra det aktuelle projekt Mik-Meyer, N. (2015) Gender and Disability: Feminizing Male Employees with Visible Impairments in Danish Work Organizations (Gender, Work & Organization, 22(6): 579-595) Mik-Meyer, N. (2016) Othering, ableism and disability: A discursive analysis of co-workers construction of colleagues with visible impairments (Human Relations in press, online first January 2016) Mik-Meyer, N. (2016) Disability and care : Managers, colleagues and employees negotiating the social order of disability (Work, Employment & Society in press, online first January 2016)