Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering (v) Specifikke naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Tema og foreløbige læringsmål Materialer 33-34 Undersøgelse Elevens kan gennemføre undersøgelser på baggrund af egne forventninger Mennesket Eleven kan deltage i dissektion af dyr (f) sammenlignende anatomi (v) Dissektion og sortering ved dissektion af kyllinger udpege organer og relatere det til organer i menneskekroppen. stille relevante spørgsmål til en voksen, som demonstrerer, hvordan man brækker et stykke vildt eller slagter et husdyr. deltage i eller selv dissekere en fisk efter en billedvejledning. Naturvejleder Sam B. Sørensen 34-35 Modellering Eleven kan konstruere enkle modeller (f) symbolsprog i modeller (v) Mennesket Eleven kan med modeller fortælle om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning (f) menneskers og dyrs indre og ydre opbygning (v) ved brug af skolens præparater eller modeltegninger, udpege indre organer hos mennesket. ved brug af skolens præparater eller modeltegninger udpege indre organer hos forskellige udvalgte dyr. ved brug af et menneskeskelet eller en modeltegning af samme vise, hvor Naturvejleder Sam B. Sørensen
forskellige muskler bør hæfte, for at et led kan bevæges som det gør. ud fra præparater eller modeltegninger genfinde forskellige knogler og led hos vidt forskellige hvirveldyr. 36 Perspektivering Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag 37-38 Kommunikation Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller 39 Dansk Naturvidenskabsfestival Perspektivering i naturfag Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner (f) regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi (v) Formidling Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt (f) medier og formidlingsformer (v) Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber (f) fagord og begreber (v) Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster (f) enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur (v) Mennesket Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres (f) levevilkår forskellige steder i verden(v) Mennesket anvende fagbegreber i deres beskrivelse af menneskekroppens indre og ydre opbygning. beskrive forskelle og ligheder mht. levevilkår for børn i Danmark og børn i Malawi. Herunder boligforhold, familieforhold, kost, skolegang og velfærdsgoder. Sammenlign levevilkår
40 Perspektivering Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag Perspektivering i naturfag Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner (f) regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi (v) Teknologi og ressourcer Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource (F) enkle produktionskæder (v) Naturvejleder Sam B. Sørensen Perleholm brug af smedjen. 41 Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan sortere og klassificere.(f) naturfaglige kriterier for sortering (v) 42 Efterårsferie 43 Undersøgelse Elevens kan gennemføre undersøgelser på baggrund af egne forventninger Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering (v) Opsamling på kompetencen undersøgelse. Vand, luft og vejr Eleven kan udføre enkle undersøgelser om atmosfærisk luft og lys (f) egenskaber ved atmosfærisk luft og lys (v) Eleven kan gennemføre enkle målinger af vejret, herunder med digitalt måleudstyr (f) nedbør, vind og temperatur (v) Eleven kan lave en systematisk undersøgelse, hvor dyr/planter/materialer sorteres og klassificeres. undersøge luftfyldte balloner, der udsættes for forskellige ydre belastninger som fx kulde/varme og højt tryk/lavt tryk. udføre undersøgelser af vindmøller og påvise møllernes afhængighed af vindhastighed gennem det arbejde, de kan overføre til en dynamo eller generator. undersøge, hvordan en luftballon med varm luft vil opføre sig. designe måleapparater, som Evt. besøg på Poul La Cour Skoven i skolen Byg en vindmåler Mål vind
kan vise forskelle i vindhastighed. designe et måleinstrument, der kan vise, hvor vinden kommer fra. 44 Modellering Eleven kan konstruere enkle modeller (f) symbolsprog i modeller (v) Vand, luft og vejr Eleven kan illustrere nedbør og temperatur over tid (f) enkle grafer til illustration af nedbørs- og temperaturmålinger (v) gennemføre pålidelige undersøgelser af nedbørsmængden ved skolen og præsentere deres resultater på forskellige måder. arbejde med at omsætte mm nedbør af regn og sne til forklaringsmodeller, der kan forstås af dem selv (fx svarer 3 mm regn til et antal liter pr. kvadratmeter mens 3 mm sne svarer til et andet antal liter vand). Eleverne har viden om forskellige måder at præsentere data om nedbør og temperatur i digitale medier og aviser. Eleverne kender til hydrotermfigurer og kan aflæse dem. 45 Kommunikation Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller Formidling Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt (f) medier og formidlingsformer (v) Vand, luft og vejr Eleverne kender ord, der beskriver/fortæller om vejret og kan anvende dem til vejrbeskrivelser/
Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber (f) fagord og begreber (v) Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster (f) enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur (v) forudsigelser. 46-47 Undersøgelse Elevens kan gennemføre undersøgelser på baggrund af egne forventninger Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering (v) Teknologi og ressourcer Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen.(f) materialer og stoffer i produkter.(v) sortere affald. fortælle, hvilke materialer produkter i klassen er lavet af, f.eks. bøger, linealer og borde. fortælle hvilke produkter, de forventer at finde i containerne til brændbart, elektronik, porcelæn, jern og metal, gips og haveaffald ud fra deres viden om affaldssortering. fortælle, hvordan forskellige affaldsfraktioner udnyttes eller deponeres, fx hvordan brændbart anvendes som energikilde i visse varmeværker, og hvordan sten og Teknik og miljø Affald.dk Skovens affald og skrald.
brokker knuses og bruges til blandt andet vejfyld. 48-49 Kommunikation Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller Formidling Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt (f) medier og formidlingsformer (v) Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber (f) fagord og begreber (v) Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster (f) enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur (v) Teknologi og ressourcer formidle viden om affald. 51 Juleforsøg 1-3 Modellering Eleven kan konstruere enkle modeller (f) symbolsprog i modeller (v) Naturen lokalt og globalt Eleven kan på enkle kort forklare signaturers betydning, herunder på digitale kort(f) Eleven kan på enkle kort forklare signaturers betydning, herunder på digitale kort(v) gennemføre en rekognoscering i deres nærområde enten fysisk og/eller på Google maps og farvelægge bygninger på et kort alt efter det, de anvendes til, fx bolig, forretning, serviceerhverv, værksted til håndværker, industri osv. markere på et kort ved brug af Lær at undersøge og modellere et landskab
aftalte signaturer, hvordan en by kan være opdelt i forskellige zoner. ud fra en undersøgelse, de har gennemført samt udleverede foto, beskrive, hvad man kan se og foretage sig i forskellige zoner i en by. ud fra et bykort beskrive, hvor der fx findes de største veje, gågader, stillegader, gang og cykelstier samt jernbane. 4-6 Modellering Eleven kan konstruere enkle modeller (f) symbolsprog i modeller (v) Teknologi og ressourcer Eleven kan lave elektriske kredsløb ud fra enkle diagrammer (f) elektriske kredsløb (v) ud fra diagramtegninger forbinde el-pærer, så der dannes en serieforbindelse og en parallelforbindelse. tegne et diagram af et kredsløb, hvor der indgår flere energimodtagere og derefter bygge det. udforme en tegning, der viser et el-kredsløb, de har bygget. Der bruges symboler for pære, afbryder og energikilde. forklare, hvad der er El-kørekortet
energimodtager og energikilde i et elektrisk kredsløb og i en husstand og vise det ud fra en modeltegning. afgøre, hvor meget energi et elektrisk kredsløb bruger ved at se på et diagram af et elektrisk kredsløb. 7 Vinterferie 8-10 Modellering Eleven kan konstruere enkle modeller (f) symbolsprog i modeller (v) Jorden og solsystemet Eleven kan med modeller fortælle om hovedtræk af Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser herunder med animationer(f) Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser(v) demonstrere med en globus, hvorledes jordkloden roterer i forhold til Solen i løbet af et døgn. demonstrere ved brug af en globus og en solmodel, fx en pære med lys i, hvordan året går. demonstrere, hvordan lyset falder mere eller mindre skråt på jorden i forhold til årstiden. forklare med en model, fx en digital model, hvorfor der er vinter i Danmark, når der er sommer i Australien. demonstrere, hvordan jord og sol står i Lær solsystemets opbygning Besøg på Orion Planetarium
forhold til hinanden ved solhverv og jævndøgn. 11 Modellering 12 Påskeferie 13 - Undersøgelse 16 Elevens kan gennemføre undersøgelser på baggrund af egne forventninger Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering (v) Opsamling på kompetencen modellering Naturen lokalt og globalt Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser(f) hovedgrupper af sten og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe(v) Eleven kan konstruere enkle modeller.(f) symbolsprog i modeller(v) på tur til mosen henføre de iagttagede dyr til hver af de store hovedgrupper: Pattedyr, fugle, krybdyr, padder, fisk. indsamle små dyr i vandhullet og bestemme dem ved brug af en bestemmelsesdug. ud fra billeder de har taget af planter i forårsskoven, lave deres eget herbarium. undersøge planters formering. indsamle frugtlegemer fra svampe og lave en lille udstilling med dem, hvor de er klassificeret efter enkle faglige kriterier. Naturvejleder Sam B. Sørensen Bestemmelsesdug Sten og bjergarter
21-23 Perspektivering Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag Perspektivering i naturfag Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til andre regioner (f) regionale forskelle og ligheder i natur og teknologi (v) Naturen lokalt og globalt Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på Jorden(f) naturområder(v) gengive data, der er repræsentative for naturområderne regnskov, tundra og ørken samt vurdere hvilke vilkår, dyr og planter har i disse naturområder. gennem observationer af dyrene i Zoo beskrive isbjørnens, elefantens og ulvens tilpasning til de naturområder, de er naturligt hjemmehørende i. ud fra billeder fra forskellige steder i verden fra forskellige årstider fortælle om dyre- og plantelivet der. 23-25 Kommunikation Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller Formidling Eleven kan formidle egne data mundtligt og skriftligt (f) medier og formidlingsformer (v) Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber (f) fagord og begreber (v) Faglig læsning og skrivning Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster (f) enkle Naturen lokalt og globalt ud fra egne spørgsmål læse og finde svar i alderssvarende fagbøger med naturfagligt eller teknologisk indhold. Skriv og tegn eller lav en film og et af dyrene i Zoo.
26 Opsamling naturfaglige teksttypers formål og struktur (v)