PS! SÆTTER FOKUS PÅ. Tema

8 TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER TEKST HANNE KOPP Tema PS! SÆTTER FOKUS PÅ Du kan følge byggerierne og læse mere om temaet på Vi bygger og bygger. Første spadestik, rejsegilder og snart indvielser regner ned over psykiatrisygehuset. Men bag blanke spader, kranse, taler og dannebrogsflag gør de, der skal bruge lokaler og bygninger i hverdagen en stor indsats for at tænke helende arkitektur og helende omgivelser ind i alt det nye. Både patienter, pårørende og medarbejdere er sammen med fagfolk og forskere med til at sætte fingeraftryk i den proces. www.psykiatrienisyddanmark.dk/ byggeri

TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER 9 Hvad er helende arkitektur? PS! har talt med arkitekt og seniorrådgiver KNUT BERGSLAND fra SINTEF Health Research, Trondheim i Norge HVAD ER HELENDE ARKITEKTUR? Godt designede omgivelser har betydning for helbredelsen, men det er svært at bevise, at der findes design, som med sikkerhed gør patienter hurtigere raske. Måske er det mere dækkende at tale om helende omgivelser end om helende arkitektur. Begrebet kan defineres som resultatet af et design, der har ført til forbedringer i fysisk forstand hos patienter og personale. Det gælder både byggeriet, dets placering og omgivelser. Forbedringerne bør være målbare, og det er ofte vanskeligt. Teorier om helende omgivelser tager som regel udgangspunkt i stress og stressmestring. Gode omgivelser kan reducere angst, reducere blodtryk og smertefølelse. Dårlige omgivelser kan forstærke depressionen, øge behovet for medicin og i nogen tilfælde forøge liggetider. Gode forhold påvirker også personalet positivt i forhold til sygefravær og pleje. HVORDAN KAN MAN SKABE ET HELENDE MILJØ? Det er vigtigt at leve sig dybt ind i problemstillingene, så man kan udforme byggeriet med empati. Man må som arkitekt også kunne udfordre psykiatriens fagfolk, da de har en tendens til kun at se byggeriet fra personalets synsvinkel. ER DER FORSKEL PÅ AT BYGGE TIL PSYKIATRI OG TIL SOMATIK? Man skal undgå, at byggeriet fremstår som en typisk somatisk akutinstitution, med alle institutionens karakteristika: Mange etager, store afstande, lange korridorer, store enheder. En psykiatrisk enhed må max have 100 døgnpladser. Store enheder skaber psykologisk afstand, og den kan være vanskelig at overvinde med andre midler. Der er intet som signalerer sygehus mere end den typiske sygehusseng af stål. Enhver designafgørelse er et kompromis mellem patient- og personaleinteresser. Byggeriet skal signalere normalitet, og være med til at fremelske patientens genvindelse af kontrol, realitetssans og funktionsevne. Samtidig skal der være en god kobling mellem somatikog psykiatribyggeri. Knut Bergsland har et bredt kendskab til helende arkitektur med erfaring fra psykiatribyggeri i Norden, Europa, Japan og USA. Region Syddanmark har blandt andet brugt ham i forbindelse med byggeriet i Esbjerg. HELENDE ARKITEKTUR HVORDAN? Deltag i debatten på intranettet Hvad skal der til for at byggeri og omgivelser fremstår helende og givende for patienter, pårørende og medarbejdere? Kan vi tilgodese alle?

10 TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER TEKST HANNE KOPP / FOTO HEIDI LUNDSGAARD Lys over psykiatrien Lys er altafgørende for, hvordan mennesker oplever rum, materialer og stemninger. Og lys har betydning for vores helbred og velbefindende. Mød LONE MANDRUP STIDSEN, der skal forske i Lys i Psykiatrien. LYS, brugt på den rigtige måde, gavner patienternes helbred og medarbejdernes arbejdsmiljø. Det viser flere undersøgelser foretaget på somatiske sygehuse. INSTALLATION, FORSKNING OG UDVIKLING Lones fornemmelse for lys Nu skal det afprøves i psykiatrien. Region Syddanmark har øremærket 20 millioner kroner til projektet, der skal udbrede lys som en del af behandlingen. Der installeres døgnrytmelys i de psykiatriske nybyggerier, der udvikles terapeutisk lys i samarbejde med virksomheden Philips. Og så skal der forskes i lysets indvirkning, så de konkrete gevinster ved dynamisk lys kan identificeres. Effekten vil i første omgang blive målt på afdelingerne i Middelfart, Aabenraa og Esbjerg. Erfaringerne skal også bruges i forhold til andre psykiatriske afdelinger blandt andet den nye afdeling i Vejle. På de følgende sider kan du møde Lone Mandrup Stidsen, der skal forske i effekten af døgnrytmelys. Du kan læse mere om projekt Lys i Psykiatrien på hjemmesiden www.psykiatrinisyddanmark.dk/byggeri LÆS MERE PÅ NETTET Læs om de lokale afdelinger, der skal have Lys i Psykiatrien implementeret, og hør hvad de mener. Tænk, at man kan skabe miljø og atmosfære med lys bare ved at trykke på en knap. Det er fascinerende.

TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER 11 På designværkstedet sammen med de to hunde Luxi og Kelvin (Lux er betegnelsen for lysniveau. Kelvin er lysets farvetemperatur). Der er forsket meget lidt i lysets kvaliteter. Forskningen er typisk foretaget af ingeniører med interesse for mængden af lys. Kvantitet. Der er ingen, der rigtig har interesseret sig for den sansemæssige eller kulturelle forståelse af lys. Lone Mandrup Stidsen Glaslamper med stof LONE MANDRUP STIDSEN er tekstildesigner fra Kolding Designskole. Under studiet fik hun produceret nogle lamper lavet af glas med stofstykker indeni. Jeg begyndte at interessere mig for lys under studiet. Hvordan stof, farver og materialer forandrer sig i lys. Om noget ser blødt eller hårdt ud. Tag fx mine lamper: Her kan du tydeligt se, hvordan materialet ændrer sig i løbet af dagen, alt efter hvordan solen og lyset falder gennem glasset. Og om aftenen, når lyset tændes, så bliver det pludselig en helt anden lampe og materialet fremtræder helt anderledes, fortæller hun. SPØRGER DU mennesker, hvad de lægger mærke til, når de kommer ind i et rum, vil du få forskellige svar: Nogle tænker over, om rummet er rodet, pænt og nydeligt. Om der er flotte møbler. Om der er støj. Vi afkoder stemninger og vurderer forskelligt. Kan vi lide at være i rummet eller ej? For forsker og tekstildesigner Lone Mandrup Stidsen er det altafgørende i rummet: Lyset. Er der mørkt? Falder lyset blødt eller hårdt? Dæmpet eller skarpt? Er der nøgent ovenlys eller hyggelys i krogene? Noget lys kan man kalde skilsmisse-lys. Det er simpelthen lys, der er så dårligt, at folk bliver trætte af at se på hinanden!, smiler hun. Vi sidder på hendes designværksted i Ejlby på Nordfyn, hvor der naturligvis er tænkt over lyset. Lokal forankring De næste par år skal Lone Mandrup Stidsen forske i Lys for Psykiatrien for Region Syddanmark. Noget af tiden fra hjemmet og værkstedet på Nordfyn. Andre dage fra de psykiatriske afdelinger, hvor hun skal samarbejde med medarbejdere, ledere og de lokale forskningsenheder samt foretage målinger og observationer. Resten af tiden skal hun være hos Syddansk Sundhedsinnovation i Odense. Projektet er dog knapt begyndt, og først og fremmest skal det forankres lokalt: Projektet skal have lokal accept. Derfor vil jeg tage ud til de enkelte afdelinger, lytte til ønsker og behov, og bruge den viden og forskning, der allerede findes på stedet. Jeg kan have mine forestillinger, men folk skal være interesseret, for at det bliver en succes, siger Lone Mandrup Stidsen. Døgnrytme og sanser Hendes opgave bliver med ikke-kommercielle briller at teste og måle på det døgnrytmelys, der installeres på afdelingerne. Undersøge, hvordan medarbejderne fx kan styre lyset, så patienter, der ikke kan finde ro og har svært ved at sove, kan få det bedre. Der er forsket meget lidt i lysets kvaliteter. Forskningen er typisk foretaget af ingeniører med interesse for mængden af lys. Kvantitet. Der er ingen, der rigtig har interesseret sig for den sansemæssige eller kulturelle forståelse af lys. Hvordan lys påvirker os. Det bliver vi forhåbentlig en hel del klogere på nu, siger Lone Mandrup Stidsen. LYSATMOSFÆRE PÅ FREMTIDENS SENGESTUE Lone Mandrup Stidsen har netop forsvaret sin ph.d. afhandling Lysatmosfære på fremtidens sengestue, hvor hun har observeret sengestuer på Ortopædkirurgisk Afdeling i Odense. Det toårige post doc-projekt Lys i Psykiatrien er et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark, Syddansk Sundhedsinnovation og professor Poul Henning Kirkegaard, Aalborg Universitet.

12 TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER TEKST HANNE KOPP / FOTO HEIDI LUNDSGAARD Workshops & inddragelse "De har for lidt tid til os. De sidder derinde ved deres computer. Vi er nogle stykker, der gerne vil gå ture og snakke lidt. Det burde de have tid til. Det er der, de har deres arbejdsplads (peger på computerrummet)", patient "Jeg føler mig ikke hjemme. Det er jo et sygehus", patient "Det er alt for klinisk. Lidt ligesom et plejehjem", patient "I dag har været lidt hård. I morges begyndte fejemaskinen kl. 5 og bagefter gik de i gang med at slå græs. Og nu er der larm fra køkkenet. Jeg er meget lydfølsom og det går mig på", patient SYDDANSK SUNDHEDS- INNOVATION er en særlig samarbejdspartner for psykiatrisygehuset, når det handler om at indsamle viden, inspiration og komme med input til byggerierne. DET ER VIGTIGT, at vi får indsamlet den viden, som medarbejdere, patienter og pårørende har. At vi prøver at forstå og forudsige det liv, der skal være i bygningerne. Vi skal bygge til fremtiden og ikke til nutiden eller fortiden, og det er derfor vigtigt, at vi også formår at tænke længere end de behov, vi står med lige nu, fortæller innovationskonsulent Dorte Dalkjær fra Syddansk Sundhedsinnovation. Syddansk Sundhedsinnovation har på forskellige måder involveret brugerne. De arbejder efter en veldokumenteret model, hvor de: researcher via feltstudier og interviews på afdelingerne, hvor de har talt med medarbejdere og patienter. inspirerer og udfordrer vanetænkningen ved at invitere forskere, designere og andre eksperter, der har holdt oplæg om fx fremtidens lysdesign, sansestimuli og fremtidens patient. skaber løsninger sammen med medarbejdere, patienter og pårørende gennem ideudvikling og testforløb. kvalificerer byggeprogrammer og funktionsbeskrivelser på baggrund af den opnåede viden fra dialogen med brugerne. Patienter skal føle sig set og forstået ELSE NISSEN er tidligere patient og i dag formand for Sind i Grindsted Klubben og Sind Ribe Kreds. Hun har deltaget i flere workshops i forbindelse med OPP byggeriet i Vejle den nye psykiatriske afdeling, der skal stå færdig i 2016. PATIENTER har forskellige behov og ønsker. Else Nissen fortæller om processen, og om ønskerne. Nogen vil have internetadgang, andre vil spille billard. For andre betyder det meget at kunne få sig en smøg. Vand har en helt speciel betydning for mig. Lyden af vand giver mig et pust, hvis jeg har en dårlig dag. En psykotisk patient kan have brug for en lang gang, hvor hun kan gå og gå. Vi har også lagt vægt på, at der skal være lyse, venlige og grønne omgivelser, så man nemmere kan blive rask. Det må ikke ligne en anstalt. Hjælp og selvhjælp Patienten må aldrig være i tvivl om, at der er hjælp at hente i nærheden. Personalet skal være synligt og tilgængeligt, og samtidig skal patienten være så selvhjulpet som muligt: Mange har udtrykt ønske om en kiosk på afdelingen, så de selv kan købe det, de mangler og ikke skal være afhængig af andre. Det gælder også muligheden for at vaske tøj det er ikke alle, der har pårørende, der kan hjælpe, fortæller Else Nissen. Privat og diskret Patienterne har også lagt vægt på privathed og diskretion. At tvangsindlagte fx ikke bliver afleveret ved hovedindgangen, men diskret bliver kørt ind via en sluse. At patienter, der skærmes, stadig har mulighed for at komme ud i små gårdhaver, hvor de kan sidde i fred og ro.

TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER 13 Arkitekten: Vi byder natur, kunst og lys indenfor WHITE ARKITEKTER står bag det samlede byggeprojekt i Aabenraa og har gennem hele processen lagt stor vægt på helende arkitektur. DET ER AFGØRENDE for behandlingen, at patienterne føler sig velkomne. De skal let kunne finde rundt og vide, hvor de kan blive hjulpet videre. Det er også vigtigt, at omgivelserne er behagelige uden institutionspræg. Vores hensigt har derfor hele tiden været at skabe en bygning, der understøtter patientens personlige tryghed og motivering. Vi har lagt vægt på en afvekslende arkitektur og rummelige forløb, der skaber basis for dialog, terapi og fysisk udfoldelse både inde og ude, fortæller projektleder Peter Houd fra White Arkitekter. Arkitektur kan mindske brugen af medicin Ifølge et forskningsprojekt foretaget af White AB, har patienter inden for psykiatrien mindre behov for medicin, hvis arkitekturen bliver tænkt ind som en helende del. Derfor spiller omgivelserne en stor rolle på den nye afdeling. Forskning viser, at man kan reducere behovet for medicin, hvis patienterne har adgang til natur, er omgivet af naturlige materialer, farver kunst og lys. Arkitektur og landskab skal derfor stimulere behandlingen med inddragelse af elementer som natur, farver, lys og udsigt. Hensigten er, at patienterne kommer til at føle, at de selv kan kontrollere deres situation og veksle mellem privathed og aktivitet, fortæller Peter Houd. Sydvendte værelser Arkitektfirmaet ARKITEMA står for byggeriet i Esbjerg. De tænker i samme elementer som arkitekterne i Aabenraa: Vi vil skabe et miljø, der bidrager positivt til helbredet. For eksempel vender alle værelser mod syd, hvor der er mest dagslys. Rummene har udsigt og vender enten ud mod parken eller fredskoven, og der er gange med gårdhaver, der byder naturen indenfor, fortæller senior kreativ leder Palle Bo Rasmussen fra Arkitema K/S. Livgivende lys og kunst Lys er livgivende, og undersøgelser viser, at der er størst dødelighed blandt patienter med nordvendte værelser. Der vil også både i Esbjerg og Aabenraa blive arbejdet med kunstig belysning i form af døgnrytmelys. Samtidig er der tænkt i støj: Akustik-regulerende loft og paneler, der ifølge undersøgelser nedsætter medarbejdernes og patienternes stressniveau. Vi har valgt materialer, der signalerer en form for varme og blødhed, så vi ikke får det der kliniske hospitalsudtryk. Og så er der kunsten, som ikke skal være alt for abstrakt, men genkendelig. Patienten skal kunne spejle sin egen sindsstemning og kunsten skal give trøst og lindring, forklarer Palle Bo Rasmussen. PROJEKT NY PSYKIATRISENG Psykiatrien i Region Syddanmark er sammen med Syddansk Sundhedsinnovation i gang med at ideudvikle på en ny seng, der skal anvendes bredt i psykiatrien både i Region Syddanmark og de øvrige regioner. SENGEN skal leve op til en lang række sikkerheds-, hygiejne- og arbejdsmiljømæssige hensyn. Derudover vil sygehuset skabe en seng med mest mulig komfort og tryghed for patienten og med mindst muligt præg af den traditionelle sygehusseng i stål. Læs mere om projektet på psykiatrienisyddanmark.dk/ byggeri.

14 TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER TEKST HANNE KOPP Vi skal bruge de nye rammer Sansehaver, værelser med eget bad og toilet og sportshal DE FYSISKE RAMMER appellerer til også at nytænke måden y at møde patienter og pårørende på.

TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER 15 Der er lys og luft, sansehaver, aktiviteter, gårdhaver, så alle har mulighed for at komme ud også de mest syge patienter Martine Woidemann Trans FREM til starten af 2015 vil Psykiatrisk Afdeling Esbjerg på Gl. Vardevej gennemgå en større ombygning og nye bygninger er netop nu ved at tage form. Men det er ikke kun rammerne, der ændrer sig. Indholdet gør også. Parken skal bruges De kommende omgivelser indbyder til at blive brugt på en anden måde end i dag. Den store park på Spangsbjerg laves om til små sansehaver med bænke og springvand, hvor patienter og pårørende kan sidde i fred og ro. Længere nede i parken kan man søge mod flere akti- viteter som multibaner og fit- ness. Vi har en flot park i dag, men næsten ingen bru- ger den. Patienterne sætter sig i siden eller går rundt ude i kanten. Ingen går tværs gen- nem parken. Det er som om, der er et usyn- ligt skilt med et græsset må ikke betrædes, og måske føler folk sig udstillet, fordi parken er så åben, fortæller afdelingssygeplejerske Anne Grethe Borch Lauridsen. Mere lys og flere aktiviteter Indenfor vil der komme gårdhaver i forbindelse med de forskellige afsnit. Det betyder, at også skærmede patienter har mulighed for at komme ud i lys og luft uden at skulle helt ud i parken. Naturen trækkes nærmest ind på afdelingen. Vi får også en sportshal, der bliver en integreret del af afdelingen. Den kommer til at ligge i den nye forhal, hvor den bliver nedsænket og med glas, så det bliver lyst og åbent. I dag skal vi helt udenfor og langt over på den anden side, når vi skal i hallen. Jeg tror på, at den nye hal på den vis automatisk vil indbyde til anvendelse, siger afdelingssygeplejerske Martine Woidemann Trans. Fra lukket til integreret Både Anne Grethe Borch Lauridsen og Martine Woidemann Trans har været del af en brugerproces, hvor de skulle vurdere, hvordan afdelingen fremover skal se ud. De ved godt, at selvom rammerne er der, så skal medarbejderne også lære at udnytte dem. De mener, at det måske bliver nemmere, fordi mange arbejdsgange ændrer sig, og medarbejderne derfor bliver tvunget til at arbejde på en ny måde. Vi bliver splittet op og sat sammen på en ny måde som personalegrupper, og samtlige afsnit bliver integrerede. Det betyder, at vi alle skal arbejde på en ny måde og med samme typer patienter. Det fordrer altså i sig selv, at vi tænker nyt, og at vi plejer og planlægger ud fra de nye opgaver, fortæller Martine Woidemann Trans. I dag flytter afdelingen en patient, hvis vedkommende bliver dårligere. Fremover skal patienten blive på afsnittet og skærmes. Det betyder, at medarbejderne skal følge patienten fra start til slut. De, der hidtil kun har arbejdet på åbne afsnit, skal lære at håndtere de meget syge patienter, og omvendt skal de, der kun har arbejdet med meget syge patienter, også følge dem, når de er bedre. Afdelingen har i dag 12 lukkede døgnpladser. Fremover skal de fordeles, så der bliver 2-3 skærmede pladser på hvert afsnit. Bedre behandling Med det bedste fra den gamle kultur og de nye muligheder, vil patienter og pårørende kunne mærke en bedre og mere sammenhængende behandling. Mener de to. Vi har muligheden for at få en god og spændende afdeling. Alle patienter får enestuer med eget bad og toilet. Der er lys og luft, sansehaver, aktiviteter, gårdhaver, så alle har mulighed for at komme ud også de mest syge patienter, siger Martine Woidemann Trans. Vi får det hele tæt på. Så, ja, det er bare op til os at få udnyttet de mange muligheder, siger Anne Grethe Borch Lauridsen.

16 TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER TEKST HANNE KOPP / FOTO ROBERT ATTERMANN RED STAR De har lyttet til os ANNE GRETHE BORCH LAURIDSEN og MARTINE WOIDEMANN TRANS er begge afdelingssygeplejersker på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og har været med i brugergrupper siden 2010.... jo mere inddragelse, jo nemmere bliver det også at føre tingene ud i livet SAMMEN med andre faggrupper har de taget stilling til alt fra placering af rum, stikkontakter og baderum, til udearealer, sikkerhed og mad. De har besøgt Syddansk Sundhedsinnovation i Odense, hvor de har prøvet arbejdssituationer af, og de har vurderet en mock-up af et kommende baderum. Der er blevet lyttet til os, og vi er blevet inddraget i alt. Vi har brugt en del tid, men tiden har været godt givet ud. For jo mere inddragelse, jo nemmere bliver det også at føre tingene ud i livet, siger de samstemmende. Indrettet mest logisk Brugergrupperne bestod af 20-30 personer, men alle medarbejdere på afdelingen fik undervejs mulighed for at komme med input. Blandt andet blev alle tegninger lagt ud i afdelingerne. Det blev i høj grad benyttet og der kom gode input, som gjorde, at vi for eksempel fik flyttet rundt på rum, så de lå mest hensigtsmæssigt i forhold til medarbejdernes arbejdsgange, fortæller Anne Grethe Borch Lauridsen. Der blev både taget hensyn til patienter og pårørende og til medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Processen blev styret af Anlægssekretariatet, Rambøll og arkitektfirmaet Arkitema. Fra skepsis til inddragelse Anne Grethe og Martine bruger stadig en del tid i arbejdsgrupper og på møder, hvor de skal forholde sig til fx støj på byggepladsen, kunst på væggene og baderum. Og fra nu og frem til indflytningen i 2015 vil der være temadage og undervisning af medarbejdere. Der har været en smule skepsis blandt medarbejdere undervejs, fortæller de. Tanker og spekulationer om det at miste sin kendte hverdag, de nye arbejdsgange, og hvad der skal ske, når nu afsnittene splittes op. Vi må fremover sørge for at ruste medarbejderne, så de føler sig trygge i den nye situation. Kultur sidder i væggene, men det er en stor fordel, at vi sammen begynder et nyt sted, hvor vi får mulighed for at tage det bedste med fra vores gamle kulturer, siger Anne Grethe Borch Lauridsen.

TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER 17 FOTO : HANNE KOPP Kulturer udfordres Hvordan får vi det gode med over i det nye og er stort nødvendigvis godt? Medarbejderne i LOKALPSYKIATRI ODENSE er på vej mod fysisk samling. LOKALPSYKIATRI ODENSE skal samles i ét hus, og lige nu afklares krav til funktioner, indhold og arbejdsgange. De 13 ambulante funktioner er i dag fordelt flere steder i Odense. Men hvad sker der med kultur og værdier, når de flytter sammen og har de i det hele taget lyst? Vivian Eisvang er sygeplejerske. Hun har deltaget i fire workshops, hvor medarbejdere skulle bidrage med erfaringer, ønsker og krav til huset. Jeg kan godt se fordelene vi bliver mere synlige, når vi samles, og vi kan skabe synergi sammen med nye kolleger. Men der er andre områder, hvor jeg er i tvivl. Vores patienter kan være meget forskellige, fortæller Vivian Eisvang. Hun arbejder i det opsøgende psykoseteam i Skulkenborg midt i Odense. Kultur går tabt Nærhed gavner ikke altid et samarbejde, hvis man ikke har noget til fælles. Og vi forstyrrer måske hinanden, når vi sidder så tæt. Er vi sikre på, at stordrift er bedre? Har vi evidens for det, spørger Vivian Eisvang. Hun mener, at medarbejdere i små teams kan være bekymrede for, om den kultur de værdsætter bliver kvalt, når de samles med andre i et større hus. Svært at være anonym Det gik stærkt med at stable de fire workshops på benene måske for stærkt, mener Vivian Eisvang. Hun synes, det er ærgerligt, at der kun var én bruger med resten var medarbejdere. Set fra patientens side: Vil det så være en fordel at komme i et hus, hvor vi færdes mange mennesker. I forhold til anonymitet og diskretion tror jeg ikke, det er, siger hun. LOKALPSYKIATRI ODENSE De 13 teams, der skal samles i ét hus sidder i dag i Kochsgade, Bjergegade, Skulkenborg og på Sdr. Boulevard i Odense. Til forskel fra de andre psykiatribyggerier i Region Syddanmark er beliggenheden af Lokalpsykiatri Odense endnu ikke fastlagt. Et af de centrale krav er, at det skal være et sted centralt i Odense men om det bliver et nybyggeri eller renovering af et eksisterende byggeri, vides endnu ikke. Samlingen skal bl.a. øge fællesskabet, samarbejdet på tværs og føre til større sammenhæng i patientforløbet. Lokalpsykiatri Odense skal stå klar midt i 2015. LÆS MERE PÅ NETTET om hvordan de pårørende har bidraget til processen i Esbjerg.

18 TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER TEKST OG FOTO HANNE KOPP Afdelingssygeplejerske Rikke Augustinussen foran indgangen til det børnepsykiatriske afsnit, U2, der er en del af Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding- Augustenborg. Hele det børnepsykiatriske afsnit i Kolding var med, da der kom farve på væggene og vejvisere skåret i træ. Det har givet liv og hyggelig atmosfære. Farverig indretning i Kolding Børnene hjalp til nalerer, at den her afdeling er for børn?, fortæller Rikke Augustinussen. Hun var ikke alene. Personalet havde tænkt det samme, og børn og forældre, der kom på afdelingen, havde ofte svært ved at finde rundt. Rikke Augustinussen tog sagen i egen hånd. Hun fandt sponsorer, der ville støtte projektet med træ, maling og møbler. Og børnene var med: De fortalte, hvordan de synes afdelingen skulle se ud. De søgte inspiration på nettet, besøgte den somatiske Mor Barn afdeling på sygehuset i Kolding, tog billeder og en dag i efterårsferien sidste år, hvor skolen var lukket og der var god tid, gik børn og medarbejdere i gang med malerpensler, hammer og søm. Det blev et projekt, hvor alle var med. Ugler og troldetræer I dag er der billeder på væggene, en tavle, som børnene kan skrive på, et troldetræ i hjørnet dekoreret med små DA AFDELINGSSY- GEPLEJERSKE RIKKE AUGUSTI- NUSSEN startede på det børnepsykiatriske afsnit, U2, i Kolding for et års tid siden, undrede hun sig over indretningen. Der var triste farver og ingen tegninger på væggene. Jeg tænkte ved mig selv: Hvor er det egentlig, vi sigugler, som børnene har lavet af perler. Der er også et farvestrålende stamtræ på væggen med billeder af personalet. Og børnene har lavet træskilte, der fortæller, om du er på vej mod nord-, østeller vestfløjen, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal gå hen. Jeg synes, det er vigtigt, vi signalerer, at det her sted er for børn. Og at her er et rart og trygt børnemiljø. Det kan vi godt, selvom det er et sygehus, fortæller Rikke Augustinussen. Forældre og børn har taget godt i mod det nye design på afsnittet. I løbet af efteråret vil personalet undersøge, hvilken effekt de nye rammer har på børnenes velbefindende og på forældrenes tilfredshed.

TEKST HANNE KOPP / FOTO MIDDELFART MUSEUM TEMA / HELENDE ARKITEKTUR OG OMGIVELSER 19 Meningsfyldt arbejde og kreative udfoldelser væk fra hverdagen Der var ikke tale om sansehaver, som vi forstår det i dag, men der var anlagt prydhaver og nyttehaver. Psykiatrisk Samling i Middelfart har flere billeder af patienter, der sidder i Teglgårdsparkens mange haver. Helbredelses - anstalt & nyttehaver LÆGE HARALD SELMER skrev i 1846 afhandlingen Almindelige grundsætninger for Daarevæsnets Indretning, som angav retningslinjerne for behandlingen på det, man dengang kaldte Helbredelsesanstalten. Selmer lagde stor vægt på, at alle patienter skulle tilbydes meningsfyldt arbejde i landbrug, gartneri, køkken og på værksteder. Og der skulle være mulighed for fritidsaktiviteter og kreative udfoldelser. Til forskel fra i dag, hvor man taler om hjemlige og trygge opgivelser, skulle hospitalet dengang minde så lidt som muligt om hverdagen derhjemme: Sindssygehospitalerne lå langt fra byen. Patienterne skulle væk fra det, der gjorde dem syge købstædernes hektiske liv; støj og larm fra fabrikker, hestevogne henover brosten, handlende der råber på markedet osv. Der skulle være fred og ro, så de kunne blive raske igen, fortæller Majken Nørup. Sindssygehospitalerne blev bygget tæt på grønne omgivelser, men indenfor lignede de stadig de traditionelle somatiske hospitaler med fokus på den hygiejniske standard. Det er først midt i 1900 tallet, at indretningen bliver mere hjemlig og personlig, pointerer Majken Nørup. Du kan læse mere om Middelfart Sindsygehospitals historie på middelfartmuseum.dk eller du kan besøge museet i Teglgårdsparken 17 i Middelfart. Tanken om sygehuset som et helbredende og helende miljø er ikke ny. Går man tilbage i tiden kan man se, at fx MIDDELFART SINDSYGEHOSPITAL, der åbnede i 1888, var bygget på tanker om gavnlige omgivelser, nyttehaver og adspredelse. Ikke sansehaver, men nyttehaver En del af behandlingen var netop, at man kom ud og var aktiv. Ud fra devisen lediggang er roden til alt ondt skulle patienterne være i gang i haven, på værkstedet eller i køkkenet. Patienterne skulle ikke sidde indenfor og være uvirksomme. Så ville de komme til at tænke på deres sygdom og få det værre, og derfor skulle de aktiveres. Tanken var også, at hospitalet skulle have en høj grad af selvforsyning, og det var patienterne, der dyrkede grøntsager, syede tøj og bandt børster, fortæller Majken Nørup. Hun er museumsleder på Psykiatrisk Samling i Middelfart.