Projektbeskrivelse for GRO Grønsager og korn I løbet af de sidste 30 år har flere og flere fået astma, allergi og sukkersyge mm. Det er livsstilssygdomme, som primært skyldes den mad, som vi spiser. I 1970-80 er var der nogle økologiske landmænd, som producerede meget høj kvalitet af grønsager og korn. De kørte ikke med maskiner på markerne, og i løbet af 3 år hævede jorden sig cirka 30 cm i forhold til nabomarkerne, mens alle sten forblev nede. Når man gravede ned for at se jordstrukturen, kunne man se, at hele den øverste meter jord var fuld af levende og døde rødder, at der var sprækker overalt, hvor tusinder af biller vandrede rundt, og at der altså var rigelig med ilt i jorden. Man lavede særlige komposter, der havde til formål at opformere gode jordbakterier, som blev tilført jorden. De udskiller syre, som ætser sand og ler og danner en væske af alle grundstoffer, som planterne så optager. Hvert fjerde år (i gennemsnit) skal der sås en kløvergræsblanding på et jordstykke, så jorden dels bliver fuld af rødder, og så der også kommer bakterieknolde, der kan tage kvælstof fra luften og videregive det til planterne. En plante kan vokse og formere sig ved bare at få de 20 vigtigste grundstoffer. Økologiske og biodynamiske planter har måske 50-70 grundstoffer i sig. Men en naturlig plante indeholder samtlige grundstoffer. En god gulerod er basisk, sød, saftig, olieholdig og duftende. Man kan skære den i skiver og riste den på panden i sin egen olie. I det korn, som de gode økologer lavede i 70-80 erne, var der også megen olie. Når man skar en skive af et brød, var det, som om der allerede var smurt et lag smør på. Både korn og kartofler dannede sukker i stedet for stivelse. Rugbrød var lige så sød som kage, men en dejlig form for sødme. Kartoflernes sødme var også meget lækker. Denne form for sukker er helt anderledes end det sukker, som kommer fra sukkerroer, sukkerrør, honning og lignende. Folk, der havde haft astma hele deres liv, og som i 70-80 begyndte at spise gode og sunde fødevarer, oplevede, at deres astma forsvandt efter 2-3 dage. Noget lignende var tilfældet med allergi og sukkersyge. Den fedme epidemi, som vi oplever i Vesten, skyldes efter vores opfattelse, at man spiser fødevarer, der mangler de stoffer, som kroppen trænger til. Og derfor er man konstant sulten og trænger til noget. Erfaringerne fra 70-80 erne var, at man efter et simpelt, men sundt måltid følte sig mæt i lang tid og ikke havde lyst til at spise mere. Når man dyrker på den naturlige måde, er skadedyr gavndyr. Hvis der på en mark er en plante, som bliver svag af den ene eller anden grund, bliver den angrebet både under og over jorden af svampe, orme og insekter, sådan at den bliver spist i løbet af et par dage. Naboplanterne bliver ikke berørt. Det er i gennemsnit 2 % af planterne, som sådan bliver spist. Sådan var erfaringerne fra 70-80 erne. I dag er alt det her blevet til en myte, som de fleste ikke tror på. Vi vil gerne gentage det og demonstrere, at det kan lade sig gøre. Og denne gang vil vi have det dokumenteret videnskabeligt. Og så vil vi undervise i, hvordan man gør.
Dyr I dag er der et meget stort medicinforbrug i de danske stalde. Ligesom det gælder for planter, gælder det også for dyr, at der opformeres sygdomsbakterier, når der er for mange af samme art, der står tæt på hinanden. I 1970 erne var der en del økologiske landmænd, som havde en alsidig dyreflok med en fællesstald. Der var typisk 3-4 køer og nogle kalve, et par heste og nogle føl, nogle svin, geder og får samt gæs, ænder og høns. Og de delte alle en fælles stald. Der var aldrig sygdomme i de besætninger. Selvfølgelig var der alle bakterier i stalden. Men de var forskellige og holdt hinanden nede, så sygdomme blandt dyrene ikke opstod. Vi vil gerne gentage det og demonstrere, at det kan lade sig gøre. Samtidig vil vi lære dyrene at omgås mennesker og især børn, sådan at det er mulig for kursister og gæster at komme tæt på dyrene. I 80 erne blev det også populært at arbejde med hest. Jorden blev ikke trykket så meget, og så kunne man nøjes med meget lidt jordbehandling. Den samlede tid, som en landmand brugte til jordbearbejdning, var den samme, uanset om man arbejdede med traktorer og maskiner eller med hest og hesteredskaber. Men planterne voksede bedre og blev sundere i en løs jord. Vi vil genopdage fordelen ved at arbejde med dyr. Bygninger På GRO vil vi have nogle markstykker, hvor vi producerer byggematerialer. (1) Vi vil have en pilemark, hvor vi hvert år kan høste 2-3 meter høje stammer på 5-8 centimeters tykkelse. De skal udgøre den bærende konstruktion. (2) Så vil vi have en (industri) hampemark. Det skal bruges til mure. Det giver den bedste isolering, der overhovedet kan fås. (3) Murene består indvendig af pilestammer. Så laves en forskalling. Og i den hældes en blanding af knuste hampeplanter og kalk plus noget sediment, så det tørrer hurtigt. Man kan iblande noget farve eller male muren bagefter. Den bliver hård som beton og er vejrbestandig - og kan holde i mange år uden vedligeholdelse. (4) Så vil vi have et markstykke med langstrået rug. Vi har erfaring med den form for tærskning, hvor man slår kernerne af, så man får neg til stråtag. (5) Yderst til højre ses et hus med hampemure. Vi har også erfaring med stråtækning. Og vi har 2 gange eksperimenteret med tagkonstruktioner, der består af tynde rafter og grene. I stedet for de traditionelle tage, som ses til venstre, vil vi gerne lave en tagkonstruktion, hvor vi binder tynde rafter og grene sammen til en mere vindvenlig form. Vores sidste eksperiment var en rund bygning med kuppeltag (8 meter i diameter), og den klarede sig fint i et stormvejr, hvor alle andre huse fik stormskader. Ligesom man i bilindustrien gik fra karosserier, der var bygget ovenpå et par stålvanger, til selvbærende karosserier, vil vi gerne demonstrere, at man kan bygge letvægtstage, der er selvbærende. Den overordnede idé er, at vi demonstrerer, at man kan bygge kvalitetshuse, der kun koster ens egen arbejdskraft. Vi vil gerne bygge sådanne huse i forskellige former både til bolig, kursuslokaler og landbrug. 2
Vi antager, at vi bygger 1-2 huse om året, indtil vi har de nødvendige bygninger. Og hvert byggeri er også et kursus, så andre kan deltage og lære, hvordan man gør. Vi videofilmer det hele, så man også kan lære det ved at se video. Tøj og sko Vi vil gerne have en lille hørmark samt en lille fåreflok, sådan at vi kan producere hørstof og uldstof. Så vil vi have en systue og vi vil undervise i, hvordan man kan producere sit eget tøj. Vi vil ikke have en egentlig kødproduktion; men for at holde bestanden konstant, vil der blive slagtninger, som så giver huder. Dem vil vi garve på den gammeldags manér med egebark. Det tager et års tid; men så får man noget læder, der er blødt. Det syr vi sko af. Og så vil skoen forme sig elastisk efter fodens form. Det giver meget sundere fødder. Men vi undgår også at forurene naturen med de meget giftige garvestoffer, som man ellers anvender, og som egentlig kun går ud på at lave en masse små huller i læderet. Der er en myte om, at økologisk jordbrug kun kan høste 3/4 af det, som man kan ved gift-industrielt jordbrug. Men med en løs jord, kan man flytte planterne 3 gange tættere på hinanden og kan dermed dyrke dobbelt så meget som gift-industrielt jordbrug. Vi vil gerne demonstrere og undervise i, hvordan man kan dyrke jorden på en god måde. Det er for almindelige familier, der har en have. For lokale skoleklasser, der vil lære noget om natur og naturlig dyrkning. For daghøjskoler og landbrugsskoler. For gartnere og landmænd. For miljøbevægelser, fødevarefællesskaber, økologiske landsbyer. Og for landbrugselever og mennesker i arbejdsprøvning og praktik. Sund mad Vi vil undervise i at lave sund mad. Det vil primært være vegetarisk kost og heraf en stor del rå kost. Det passer til vores mave-tarm system. Så bliver blodet syre-base neutralt. Og så får man ikke huller i tænderne, ikke gigt eller kræft, og skal ikke have kunstige hofter og knæ, når man bliver gammel. Vi laver spændende og velsmagende retter, som også børn kan lide. Vi laver også kød mad, men sådan, at den enkelte kun får så meget kød, at der ikke opstå syreoverskud i blodet. Det svarer til et æg og 2 skiver ost om dagen samt et lille stykke kød eller fisk om ugen. Vi vil have mange velsmagende og helbredende teer. Socialt fællesskab På kollektive jordbrug, økologiske landsbyer og lignende steder er der ofte problem med det sociale, fordi man antager, at alle er møde-mennesker, så man kan diskutere, træffe beslutninger og uddelegere opgaver. Virkeligheden er så, at kun halvdelen kommer til møderne, og af dem synes halvdelen, at mødeformen ikke duer. Vi vil både i praksis og i undervisning demonstrere, hvordan man kan få et fællesskab til at fungere, hvor mennesker er forskellige. Nogle vil gerne holde møder. Andre går bare i gang. Nogle koordinerer sig med hinanden. Andre hjælper, hvor der er brug for det. Vi vil demonstrere, hvordan man koordinerer alt dette, så alle føler sig inkluderet, og fællesskabet fungerer. Kurser Det er for familier, der gerne vil dyrke deres have på en god måde. Det er for lokale skoleklasser, der vil lære noget om natur og naturlig dyrkning. Det er for daghøjskoler og landbrugsskoler. For gartnere og landmænd. Det er for miljøbevægelser, fødevarefællesskaber og økologiske landsbyer. For landbrugselever og mennesker i arbejdsprøvning og praktik. Nogle går på kursus ½ år. Andre en uge. Nogle kommer i 4 weekender. Nogle kommer bare en enkelt gang. Vi laver selv kurser; og 3
vi inviterer andre til at lave kurser hos os. Udover klasseværelse, grupperum, spisesal, køkken og toiletter vil vi gerne have en sovesal og nogle mindre soverum. Hvert år vil vi i samarbejde med foreningen FOLK OG NATUR arrangere 6 ugers sommerfestival, hvor man kan deltage en eller flere uger. Social ansvarlighed Vi vil gerne påtage os et socialt ansvar og inddrage mennesker og grupper, der har særlige problemer. De skal ikke udgøre vores arbejdskraft, men kunne deltage i arbejdet som kursister. Vi har fokus på 6 persongrupper: enlige forældre med børn ældre og svagelige mennesker med fysisk, psykisk, social og mental handicaps flygtninge, indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund landbrugselever mennesker, der har brug for en social opkvalificering og ressource afklaring (kursus) Enlige forældre med børn Vi kan tilbyde senge, dyner, sengetøj, håndklæder, babyalarm mm. Vi kan tilbyde transport til og fra GRO. Vi har puslepuder til bleskift. Babystole ved spisebordene. Og vi har gruekedel til at vaske tissetøj i. Og tørresnore både inde og ude. Man kan lære at malke, lave smør, ost og yoghurt. Lære at spinde og sy tøj. Lære at lave sund og børnevenlig mad (købe billige økologiske fødevarer). Børnene kan lege med dyrene. Vi vil have en lille forhindringsbane for kaniner, der har seletøj på, og som børnene kan trække rundt med. Vi vil have børnevenlige ponyer - og en lille ridebane, springbane og slalombane (hestevogn). Ældre og svagelige Vi vil tilbyde plejehjem og andre institutioner særlige forløb, sådan at disse mennesker også kan deltage. Handicaps Vi vil indrette GRO, så det er mulig at komme rundt i kørestol, og vi vil have et handicap toilet. Vi vil gerne lave særlige arrangementer for mennesker med psykiske, sociale og mentale handicaps. Flygtninge, indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund Vi vil gerne bidrage til integrationen. Det kan være enkelt mennesker, en familie eller en lille gruppe, der kommer og deltager. Landbrugselever Vi vil også gerne have landbrugselever fra Norden samt fra ulande. Kursus i social opkvalificering og ressource afklaring Vi vil tilbyde særlige kurser for mennesker, der er udenfor arbejdsmarkedet eller ikke deltager i en uddannelse. Deltagere på kurset indgår i det daglige arbejde, hvor de får særlige opgaver og funktioner. Der er instruktioner, diskussioner, planlægning og løbende evaluering mm. Der udstedes kursus bevis, der beskriver kursets indhold. Der arbejdes i teori og praksis med at igangsætte og håndtere små og store processer, hvor viden og indsigt i et helhedsorienteret syn på bæredygtighed er central. Fokus er på at give kursisterne inspiration og selvtillid til at udvikle deres fremtidige erhvervsmæssige og samfundsmæssige virke. 4
Lokalsamfund GRO skal være en aktiv del af lokalsamfundet. Både handelsmæssigt, kulturelt og folkeligt. Vi stiller gerne op med boder til festdage. Og udover, at vi er et åbent sted, hvor folk kan komme og se og snakke med os, vil vi arrangere forskellige årlige arrangementer for lokalbefolkningen. I forhold til kommunen som byggeteknisk ansvarlig og tilsynsmyndighed i forhold til sundhed sikkerhed mm håber vi på et konstruktivt samarbejde. I forhold til socialforvaltningen vil vi gerne være en lokal ressource. I forhold til børnehaver og skoler, ungdomsklubber mm. vil vi også være en lokal ressource, som man kan anvende. GRO skal være både et globalt, nationalt og lokalt center. Og vil vi gerne bidrage til at komme på verdenskortet som et sted, man bør besøge. Vi vil samarbejde med alle lokale virksomheder, organisationer og institutioner til fælles glæde. GRO vil ikke blive bygget færdigt i løbet af et eller to år. GRO vil vokse langsomt. Og vi håber på, at kommunen vil engagere sig i et konstruktivt samarbejde. Interne forhold Det meste af det, som vi laver og underviser i, kan man ikke lære andre steder. Indledningsvis er vi en gruppe selvlærte og erfarne mennesker, der gerne vil lære fra os. Og vi vil gerne vokse, så vi bliver nogle flere fastboende og kommer op på et antal, som passer til vores formål. Man påtager sig så de opgaver, som man har lyst til og kan magte. Princippet er, at vi alle lærer noget hele tiden og har lyst til at give det videre til andre. Der er selvfølgelig mulighed for at have kæreste og børn boende. Og vi vil stræbe efter, at alle deltager i produktion og undervisning. Hvis et parforhold opløses, vil vi stræbe efter, at begge kan bo på Gro under andre boligforhold. 5