Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00
SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne
Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hoved- og lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til livet i de større byer. Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Det grønne bånd - letbanebyerne
Letbanebyerne Langs det grønne bånd, der snor sig med jernbanen ind i det indre Djursland, finder man fire letbanebyer bundet sammen af den kommende letbane, den øvrige infrastruktur og landskabet; nemlig de gamle stationsbyer Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Byer placeret tæt på - og med letbanen også forbundet med - det østjyske vækstcenter. Og dermed byer, der byder sig til som attraktive bosætningsområder for udflyttere fra blandt andet Aarhus, der her vil finde høj tilgængelighed og nærhed til Aarhus og dens mange arbejdspladser og kulturtilbud. Byrådet har derfor udpeget letbanebyerne som udviklingsområder i Syddjurs Kommune med en funktion og fremtidig rolle som primært bosætningsområder med den dertilhørende private og offentlige service. Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er alle byer med spændende boligformer, fremtidssikrede skoler, et varieret handelsliv, levende foreningsliv, et spændende kultur- og fritidstilbud og et aktivt lokaldemokrati. Og det er byer med moderne erhverv, samt et varieret udbud af jobs for ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Men det er også byer, der i de senere år har oplevet en transformation, hvor større industrivirksomheder som Milliken, Sabro/Johnson s, Varo og andre har valgt at udflytte eller nedlægge arbejdspladser. Arbejdspladser, der i et vist men ikke tilsvarende omfang er blevet erstattet af arbejdspladser indenfor serviceerhverv og mindre produktions- og fremstillingsvirksomheder. Byerne har dog samtidig for alles vedkommende oplevet en stigende bosætning mest markant i Hornslet (644 personer siden år 2000) og Ryomgård (451 personer), men også tilstede i Mørke (112 personer) og Kolind (129 personer). Letbanebyerne er derfor som store dele af den øvrige Syddjurs Kommune i dag et udpræget bosætnings- og pendlerområde, hvor nærheden til Aarhus er den vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst. 45 % af alle kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor kommunen primært i Aarhus, men også i Randers og Grenaa. Byrådet ønsker at styrke letbanebyernes attraktivitet som bosætningsområde, og det er målsætningen, at Letbanebyerne skal udgøre en tydelig del af den nordlige finger i en fingerplan for Aarhus-området. En finger, der går via Nord-Aarhus til Djursland. Letbanebyernes fremtid Det er naturligt, at udviklingen i den vestligste del af kommunen koncentreres omkring letbanebyerne som attraktive bosætningsområder. Her eksisterer allerede i dag et velfungerende udbud af offentlig og privat service, og underlaget for denne service vil blive styrket og udviklet med etableringen af den kommende letbane. Letbanebyernes fremtidige udviklingsmuligheder er derfor i vidt omfang bundet op på bosætning og den type af offentlig og privat service (erhvervsudvikling), der knytter sig hertil. Det er derfor byrådets ønske i indeværende planperiode at udvikle disse byer og den nødvendige private og offentlige service samt at synliggøre de mange attraktive arealer til bosætning, der allerede eksisterer i dag. Arealer, der giver mulighed for forskellige boligtyper og derfor tilbyder flere segmenter af tilflyttere gode muligheder. Samtidig ønsker byrådet at undersøge, om de eksisterende rammeområder skal justeres og tilpasses den udvikling, der kendetegner områderne herunder om enkelte rammeområder bør udgå af planlægningen og/eller omplaceres. Selvom der i begrænset omfang bør udlægges nye arealer, hvor efterspørgslen tilsiger dette, viser kommunens boligbyggeprogram, at der generelt set for letbanebyernes vedkommende eksisterer en betragtelig og tilstrækkelig restrummelighed for boliger. Byrådet ønsker derfor, at indsatsen i letbanebyerne i den næste planperiode koncentreres om at foretage allerede planlagte og igangsatte byudviklinger, som for eksempel områdefornyelsen i Kolind, realiseringen af en ny bydel i Hornslet på Varo-grunden og igangsætning af en områdefornyelse i Mørke. Nogle af disse udviklingstiltag vil som de ovennævnte være specifikke for den enkelte by. Men der knytter sig samtidig en række ensartede udfordringer til letbanebyerne. Udfordringer, som byrådet ønsker at arbejde SIDE 4 Det grønne bånd - letbanebyerne
Foto viser de i 2010 indsatte nye tog på Grenaa-banen. Nedenstående illustration viser Det grønne bånd - letbanebyernes placering i fingerplan for Aarhus-området. SIDE 5 Det grønne bånd - letbanebyerne
med i den kommende planperiode, og som er tæt forbundet med byernes historie som stationsbyer og tidligere, større arbejdspladsområder. Disse udfordringer omfatter blandt andre: Behov for omdannelse og optimering af stationsområderne i forbindelse med letbaneetableringen Hovedgadeproblematikker, hvor hovedgaden er delvist kendetegnet ved tomme butikslokaler, ingen torve eller opholdssteder langs vejen og ind imellem lidt forsømte facader Behov for byfortætning blandt andet i form af byomdannelse af tidligere erhvervsområder. Et eksempel på en sådan omdannelse, er den stationsnære Varo/Stark-grund i Hornslet, for hvilken der pågår et byudviklingsprojekt. Gentænkning af omfartsveje og anden infrastruktur Ikke mindst er udviklingsmulighederne bundet op på en velfungerende infrastruktur og nærhed til arbejdspladser. En velfungerende infrastruktur, samt indbydende og funktionelle stationsområder er afgørende for et bosætningsområde, hvor mange tusinde indbyggere hver dag bevæger sig fra disse byer til Aarhus, til Randers, til Grenaa og til arbejdspladser i det øvrige Østjylland og Djursland. Infrastrukturen og nærheden har med andre ord afgørende betydning for, hvor bosætning finder sted. Selvom byerne i vidt omfang allerede er og må formodes i endnu højere grad at blive bosætnings- og pendlerbyer, er de dog meget mere end forstæder til Aarhus og Randers. Det er byer med egen identitet, stort lokalt engagement, stærkt foreningsliv, eget handelsliv og en egen historie. Og samtidig er det byer, der fungerer som trafikknudepunkter og centerbyer for det omkringliggende opland, der søger til disse byer og bruger de servicetilbud, byerne tilbyder. Det er disse kvaliteter og styrker ved byerne, der skal være udgangspunkt for udviklingen. Erhverv og detailhandel Frem til 2008 oplevedes en vis efterspørgsel på erhvervsområder i letbanebyernes og her i særlig grad Hornslets - industrikvarterer, men denne efterspørgsel er stagneret de seneste år. Derfor udlægges byrådet i den kommende kommuneplan ikke nye erhvervsarealer. I denne forbindelse bemærkes det, at der i foråret 2012 er igangsat lokalplanlægning af et nyt erhvervsområde i Hornslet. At der ikke foreslås udlagt nye erhvervsarealer skal ses i lyset af den generelt tilstrækkelige restrummelighed til erhverv i letbanebyerne. Men særligt skal det ses i lyset af, at byrådet har opkøbt og igangsat lokalplanlægning af et større erhvervsområde ved Randersvej i Følle, således at der i planperioden vil eksistere et attraktivt og varieret udbud af erhvervsgrunde i kommunens mest Aarhusnære områder. Byrådet ønsker, at området ved Følle bliver helt centralt i de næste års erhvervsudvikling i Syddjurs Kommune. I alle letbanebyerne er der gode muligheder for at foretage daglige indkøb og andre småindkøb. Hornslet har som den største af de fire byer et større udbud af udvalgsvarebutikker. Der eksisterer generelt både økonomiske og planlægningsmæssige begrænsninger for detailhandelens udvikling. Men byrådet betragter det som væsentligt af hensyn til fortsat bosætning at sikre grundlaget for den private service i letbanebyerne herunder sikring af muligheden for placering af butikker i de centrale dele af byerne. Følgende overordnede principper skal blandt andre danne baggrund for planlægningen af letbanebyerne: Byerne i det grønne bånd bevares som selvstændige enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs jernbanen Der er fortsat opmærksomhed på investeringer i den samlede letbanedrift herunder investeringer der vil kunne øge afgangsfrekvensen i letbanebyerne Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres Byudvikling foregår så transportafstande mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres Udbygning sker i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder SIDE 6 Det grønne bånd - letbanebyerne
På nedenstående illustration ses forslag til udnyttelse af den stationsnære Varo/Stark-grund i Hornslet. (Ill.: C.F. Møller) Fotoet viser stationsbygningen i Ryomgård. Æblehaven SIDE 7 Det grønne bånd - letbanebyerne
Hornslet Hornslet er den by i kommunen der ligger nærmest grænsen til Aarhus Kommune og med en afstand på kun 20 km til Aarhus Centrum. Derfor er Hornslet også den af letbanebyerne, der har oplevet den største vækst af tilflyttere de seneste år, og hvor udpendlingen til Aarhus er mest markant. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 4702 Antal indbyggere 2012: 5346 Ændring: + 644 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,9 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 29 min. Grenå - 42 min. Bil: Aarhus - 22 min. Grenå - 43 min. Hornslet i dag Hornslets bymidte koncentreres omkring stationen og kirken og forbindelsesvejen Toftevej - Tingvej, der forbinder disse to bydele, og som i dag udgør Hornslets primære handelsgade. Der er i 2008-09 gennemført byforskønnelse for en delstrækning af denne handelsgade. En særlig kvalitet for Hornslet er to markante, grønne kiler omkring de naturlige vandløb, som når helt ind til bymidten. Den nordligste af disse kiler opleves ved bevægelse ad Tingvej, hvorimod den sydligste kiles synlighed mangler i bymidten. Hornslets boligområder har udviklet sig omkring bymidten, hvorimod erhvervsområderne er placeret syd for byen med forbindelse til gennemfartsvejen Løgtenvej. Frem til 2008 oplevedes en efterspørgsel på erhvervsområder i Hornslets industrikvarter, men denne efterspørgsel er stagneret de seneste år. Der er igangsat lokalplanlægning af et nyt erhvervsområde ved Hornbjergvej. Hornslets udbud af offentlig og privat service, et velfungerende foreningsliv m.m. afspejler, at der er tale om en af kommunens større byer. Det er en styrke for byen, at skolen er placeret i bymidten. Hornslet i fremtiden Med etableringen af 1. etape af den nye letbane overgår driften fra halvtimesdrift til drift hver 15. minut. Denne udvikling vil styrke Hornslet som bosætningsområde. Ifølge Danmarks Statistik har der i Hornslet by i 12 års perioden 2000 til 2012 været en vækst i antal let af indbyggere på 644 personer. I den kommende 12 års planperiode fra 2013-2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 485 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, udarbejdes et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Hornslet. Hornslet begrænses i sin udvikling i flere retninger enten på grund af planmæssige restriktioner eller på grund af naturlige begrænsninger i form af ubebyggelige lavbundsarealer, herregårdslandskab og israndslinie. Derfor ønsker byrådet, at der fremadrettet fokuseres på byfortætning. Et eksempel på en sådan byfortætning og byomdannelse er byudviklingsprojektet for den stationsnære Varo/Stark-grund, samt en evt. omdannelse af et tidligere fabriksområde mellem Eskerodvej og Løgtenvej. En planlagt omfartsvej vest om byen har givet anledning til udlæg af perspektivområder. Byrådet ønsker, at undersøge hvorvidt disse perspektivområder skal fastholdes. En vurdering, der bør forholde sig til, dels at dette område er en af de tilbageværende muligheder for nyudlæg, dels hvorvidt der i stedet skal udvikles i retning mod Eskerod/Rodskov og det øvrige Blå bånd, samt Aarhus. For aflastning af Hornslet bymidte ønsker byrådet at arbejde for en vejforbindelse fra Løgtenvej, ført øst om Hornslet, med tilslutning i en rundkørsel ved motorvejen mod Aarhus. Det vurderes at en sådan vej vil aflaste Hornslet med 3-4000 køretøjer og Mørke med ca. 1000 køretøjer. Se mere om vejforløb i temahæftet Infrastruktur. Derudover skal det vurderes om det udlagte areal til offentligt område 2.1.O16 med henblik på at sikre udvidelsesmulighed for Hornslet skole skal fastholdes, eller om der bør peges på alternative muligheder for udvidelse i tilknytning til den eksisterende skole. Byrådet ønsker at sikre færdigrenoveringen af bymidten i Hornslet. SIDE 8 Det grønne bånd - letbanebyerne
HISTORIE Området ved Hornslet har været beboet langt tilbage i historien. Hvor kirken nu ligger, lå oldtidens hedenske offerplads omgivet af bl.a. gravhøje. Den nuværende kirke er fra 1200-tallet. I området ved kirken og langs Hornslet Bæk ligger den oprindelige landsby fra ca. 1800-tallet. Jernbanen med Rosenhold slot stationsplads blev etableret i 1877 på åbne marker nordvest for den oprindelige by og blev dermed byens nye tyngdepunkt, hvilket tydeligt aflæses i den nuværende byplan. Udviklingsretning vurderes Mod Mørke Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes Udviklingsretning vurderes Begrænsning i byudv. pga. skoven Linieføring Omfartsvej Mod Søby Daginst. Station Bibliotek Daginst. Skole 2.1.B21 Grenaabanen Varo/Starkgrunden BYENS MIDTE Ældrecenter Kom-Bi 2.1.B25 Begrænsning i byudv. pga. herregårdslandskab Kirke Mindre butiksomr. 2.1.B7 Daginst. 2.1.B27 2.1.B26 Hal 2.1.B24 2.1.B30 2.1.B29 Daginst. 2.1.O16 Udviklingsretning vurderes Rammeomr. vurderes i forhold til evt. udvidelse af skolen Mod Rodskov og israndslinie Begrænsning i byudv. pga. lavbundsomr. skoven Muligt område til biogasanlæg 2.1.E5 2.1.E3 Området vurderes i fht. omdannelse til boligformål Fastholdelse af omfartsvej vurderes. Evt. i forhold til kommende forbindelsesvej til boligområder RESTRUMMELIGHED Rammeområde 2.1.E7 Mod Aarhus Grenaabanen Evt. ny vej til Kirkeholtvej Ny vejforbindelse vurderes 2.1.B7 (v. Møllestedet) ca. 20 boliger 2.1.B21 (v. Sortevej) ca. 75 boliger 2.1.B24-2.1.B30 (Vendehøj) ca. 300 boliger 2.1.BE7/2.1.E8 (Varo/stark-grunden) ca. 90 boliger I alt: ca. 485 boliger Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 9 Det grønne bånd - letbanebyerne
Mørke Mørke har siden 2008 oplevet en positiv tilvækst. En udvikling, der kan tilskrives den relative nærhed til Aarhus, hvor Mørke udgør et attraktivt sted at bosætte sig for familier, hvor et eller flere medlemmer arbejder i Aarhus. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1415 Antal indbyggere 2012: 1527 Ændring: + 112 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,9 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 36 min. Grenå - 37 min. Bil: Aarhus - 25 min. Grenå - 38 min. Mørke i dag Byen betjener oplandet med god offentlig service i form af en skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg med hal, ældrecenter og bibliotek. Byen er forsynet med to dagligvarebutikker, ligesom foreningslivet er stærkt, hvilket blandt andet har betydet udvidelse af Mørke Hallen i flere omgange. Byen er planlægningsmæssigt adskilt af den fartdæmpede gennemfartsvej Ebeltoftvej - Randersvej. Boligområderne er langt overvejende placeret vest for gennemfartsvejen med god adgang til skolen. De større erhvervsområder samt idrætsanlægget med hal er placeret øst for vejen. Erhvervsområderne har de seneste år oplevet en markant nedlæggelse og udflytning af arbejdspladser og funktioner. Der eksisterer derfor mulighed for anvisning af arealer til virksomheder. Virksomheder, der med henvisning til den begrænsede efterspørgsel de seneste år, må forventes at være af lokalforsynende karakter. Byområderne vest for gennemfartsvejen er præget af flere grønne, offentlige områder, ligesom Gl. Mørke fremstår med sin oprindelige landsby-idyl. Mørkes identitet hænger for udefrakommende (herunder mulige tilflyttere) unægteligt sammen med det indtryk, der efterlades, når man kører igennem byen ad hovedgaden (Ebeltoftvej - Randersvej), hvor bymiljøet er præget af den lange, lige vejstrækning, flere tomme butikslokaler, mangel på torve eller opholdssteder og delvist forsømte facader. Mørke i fremtiden Aarhus Centrum kan nås i bil på under ½ time, ligesom god kollektiv trafikbetjening med bl.a. timedrift på den kommende letbane, samt gode busforbindelser betyder nærhed og tilgængelighed til et stort arbejdspladsopland. Gennemførelse af den politisk prioriterede områdefornyelse og her særligt et forskønnelsesprojekt i tilknytning til Ebeltoftvej - Randersvej og stationsområdet, skal derfor vurderes i den kommende planperiode med henblik på at styrke Mørke som bosætningsområde. Ansøgning om forhåndsgodkendelse om reservation af midler til områdefornyelse fremsendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne primo April 2013. Ifølge Danmarks Statistik har der i Mørke by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 112 personer. I den kommende 12 års planperiode fra 2013-2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 150 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Mørke. Det skal vurderes, om rammeområde 9.1.BE7 og 9.1.BE8 bør udgå, ligesom det skal drøftes om dele af erhvervsarealerne på sigt kan konverteres til andre formål, herunder boligområder eller områder til mindre håndværkserhverv. Det bør samtidig vurderes, hvorvidt den planlagte omfartsvej vest om byen, og en omfartsvej i det hele taget, fortsat er en nødvendighed. En fastholdelse af tracé til omfartsvej vil hindre en hensigtsmæssig fremtidig planlægning af de attraktive boligområder vest for byen. Ved revidering af kommuneplantemaet Infrastruktur, er det foreslået at traceet til omfartsvej placeres på den østlige side af Mørke. Et sådan tracé øst om Mørke skyldes byrådet fortsatte ønske om opgradering af rute 21, samt det faktum at landevejen fungerer som en barriere igennem byen. Se mere om vejforløb i temahæftet Infrastruktur. SIDE 10 Det grønne bånd - letbanebyerne
RESTRUMMELIGHED Rammeområde 9.1.B6 (Moselunden) 9.1.B11 (Kildegårdsvænget) 9.1.B10 (Stationsområdet) I alt: ca. 40 boliger ca. 50 boliger ca. 60 boliger ca. 150 boliger Det vurderes om rammeområdet bør udgå Grenaabanen Mod Randers 9.1.BE7 9.1.BE8 Station 9.1.B10 9.1.E2 Det vurderes om dele af erhvervsarealerne skal konverteres til andre formål Såfremt omfartsvej udgår - vurderes fremtidig udviklingsretning Grenaabanen BYENS MIDTE Daginst. 9.1.E1 Hal Omfanget af et byforskønnelsesprojekt skal vurderes, herunder forbindelse på tværs af vejen Mod Thorsager 9.1.B6 Skole og bibliotek Ældrecenter Kirke Tracé til omfartsvej foreslås flyttet til placering øst om Mørke Gl. Mørke 9.1.B11 Mod Aarhus HISTORIE Mørke optræder under navnet Myrki i middelalderen, et gammelt ord for mose. Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 11 Det grønne bånd - letbanebyerne
Ryomgård Ryomgård er placeret i naturskønne omgivelser med god adgang til rekreative områder, et bredt udbud af offentlige institutioner, et rigt foreningsliv og flere større detailhandelsbutikker. Ryomgård har oplevet den næststørste vækst i tilflyttere blandt letbanebyerne og har gode forudsætninger for fortsat at udvikle sig som en attraktiv bosætningsby. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1925 Antal indbyggere 2012: 2376 Ændring: + 451 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 38,8 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 44 min. Grenå - 27 min. Bil: Aarhus - 32 min. Grenå - 30 min. Ryomgård i dag Ryomgård fungerer primært som en bosætningsby, men er samtidig også hjemsted for et af kommunens større erhvervsområder. I kraft af sin størrelse tilbyder Ryomgård gode handels- og servicefunktioner - bl.a. dagligvare- og udvalgsvarebutikker, samt offentlig service i form af skole, institutioner, aktivitetscenter og ældrecenter. Desuden tilbyder Ryomgård en privat skole, produktionshøjskole og et aktivt foreningsliv med flere veletablerede idrætsforeninger, samt jernbanemuseum. Byens funktioner, især foreningslivet, tiltrækker borgere fra oplandet, heriblandt Nimtofte og Pindstrup. I sommerhalvåret passerer mange turister gennem byen, på vej til og fra Djurs Sommerland. Ryomgård er placeret på kanten af en israndslinje, hvor byens boligområder er beliggende i det højere liggende og bakkede morænelandskab, mens byens erhvervsområde er placeret på den flade smeltevandsterrasse. Disse to områder adskilles markant af jernbanen. Byens landskabelige beliggenhed understreges især ved ankomst til byen fra alle retninger, hvor man passerer gennem grønne korridorer. Byens butikker er især placeret på Slotsgade og langs med Vestergade. I området omkring stationen findes en del ældre bebyggelser, hvor nogle fremstår i mindre god stand. Stationsområdet fungerer som et knudepunkt hvor togtrafikken fra Aarhus, mødes med bustrafikken mod Norddjurs. Byen har gennem de seneste år oplevet en betydelig interesse for bosætning og derfor består indbyggerne i Ryomgård for manges vedkommende af yngre familier med børn. Mange indbyggere i Ryomgård orienterer sig mod Aarhus. Ryomgård i fremtiden Byrådet vurderer, at Ryomgård har et stort potentiale for fortsat at fungere som en attraktiv bosætningsby. Den primære byudvikling for bosætning skal finde sted mod nordøst, nord og nordvest, hvor byrådet ønsker, at skabe en klar bymæssig afgrænsning mod vest (Såbydal) og mod nordøst, således at byudviklingen respekterer de natur- og kulturhistoriske værdier, der findes i blandt andet landsbyen Marie Magdalene og Ny Ryomgård. Med den igangværende etablering af den gamle banesti mod Pindstrup og Auning blotlægges endnu et kulturhistorisk spor i området, samtidig med at en rekreativ infrastruktur sikres. Ifølge Danmarks Statistik har der i Ryomgård by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 451 personer. I den kommende 12 års planperiode fra 2013-2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 150 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Ryomgård. Byrådet henviser her til de allerede udlagte perspektivarealer mod nord, samt på en udviklingsretning mod nord-øst. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 5.1.B10 (Skovtoften) 5.1.B14 (P. Vejgårdsvænget I) 5.1.B17 (Søparken) 5.1.B17 (område øst for Søparken) 5.1.B18 (P. Vejgårdsvænget II) I alt: ca. 2 boliger ca. 6 boliger ca. 5 boliger ca. 30 boliger ca. 107 boliger ca. 150 boliger SIDE 12 Det grønne bånd - letbanebyerne
Ved stationsområdet er der mulighed for byfortætning, samt for at give boligmassen et kvalitetsmæssigt løft. HISTORIE Ryomgård er opstået omkring år 1450, som en lille landsby omkring Ryomgård hovedgård (nu Gl. Ryomgård). Byens navn kommer af det gamle ord Rydum, som betyder det ryddede sted. Der blev opført flere bygninger i forbindelse med hovedgården, men først med anlæggelsen af jernbanerne, i årene omkring 1880, sker den egentlige udvikling af byen. Ryomgård har lige siden fungeret som et trafikalt knudepunkt, understøttet af sin centrale placering på Djursland. Byrådet ønsker, at der skabes incitamenter for fortætning og fornyelse af det privatejede erhvervsområde syd for banen. Det skal desuden undersøges om, der kan skabes en forbindelse over banesporet til erhvervsområde 5.1.E5 vest for banen, med henblik på at aflaste bymidten for tung trafik, eller om den resterende del af kommuneplanrammen bør udgå. Perspektivområde vurderes i fht. udlæg som rammeområde Mod Nimtofte Mod Pindstrup Arealers fremtidige anvendelse vurderes Kirke 5.1.B14 5.1.B18 Hal Skole 5.1.B17 Daginstitutioner Ældrecenter 5.1.B10 Ny Ryomgård Udviklingsretning vurderes Det vurderes om rammeområdet bør udgå Aktivitetscenter Produktionsskole 5.1.E6 5.1.E5 Ældrecenter Jernbanemuseum Station Daginstitution Privatskole BYENS MIDTE Område vurderes i forhold til byomdannelse Rammer vurderes i forhold til restrummeligheder Gl. Ryomgård Mod Kolind Mod Thorsager Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 13 Det grønne bånd - letbanebyerne
Kolind Kolind er placeret i den østligste ende af det grønne bånd og er derfor i mindre grad kendetegnet ved nærhed til det østjyske vækstcenter. Men med den pågående områdefornyelse og sin naturskønne beliggenhed ud mod Kolindsund, vil Kolind også i fremtiden have gode forudsætninger for at videreudvikle sig som bosætningsby. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1639 Antal indbyggere 2012: 1768 Ændring: + 129 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 40,2 år Pendlingstider Tog: Aarhus - 50 min. Grenå - 21 min. Bil: Aarhus - 34 min. Grenå - 27 min. Kolind i dag Kolind fungerer i dag primært som en bosætningsby med en række lokalforsynende virksomheder og flere detailhandelsbutikker. I kraft af et bredt opland er Kolind et naturligt, lokalt centrum for offentlig service og dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Desuden findes et aktivt og bredt udvalg af forenings- og idrætstilbud. Byens handelsliv er centreret omkring den øverste del af Bredgade og i Midtpunktet. I området omkring stationen findes byens apotek og Kafé Kolind. Bredgade har længe været belastet af tung trafik, men med vejforlægningen af Tennisvej ledes den tunge trafik uden om byens centrum. Dette har givet grundlag for, at Bredgade kan gennemgå en omfattende fornyelse, som forventes at ville have en positiv afsmittende effekt på gadens lidt triste facader. Kolind er placeret i et afvekslende bølget terræn, syd for det flade og lavt liggende Kolindsund. Fra flere steder i byen er der fine udsigter over Kolindsund. Byen har i den seneste årrække udviklet sig mod syd og sydvest, og der findes i dag en del store restrummeligheder i disse boligområder. Indbyggersammensætningen i Kolind består af en ligelig fordeling af børn, unge, familier og ældre, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen er orienteret mod lokalområdet. Indbyggerne i Kolind og opland arbejder i højere grad, end i de andre letbanebyer, lokalt. Kolind i fremtiden Kolind har på det nuværende grundlag et potentiale for også i fremtiden at fungere som en attraktiv bosætningsby. Byrådet ønsker, at den primære byudvikling for bosætning skal finde sted mod syd og øst. Den klart definerede bymæssige afgrænsning mod nord (Kolindsund) skal bevares. Ved et ønske om en yderligere satsning på bosætning eksisterer der givetvis et uudnyttet potentiale i en reetablering af Kolindsund. Dette vil dog ske på bekostning af de nuværende landbrug. Fremtiden for Kolindsund bør afklares i den kommende 12 årige planperiode. Ifølge Danmarks Statistik har der i Kolind by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 129 personer. I den kommende 12 års planperiode fra 2013-2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 195 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Kolind. På grunden hvor kommunens administrationsbygning og bibliotek nedbrændte har Byrådet vedtaget at der udarbejdes et samlet projekt for hal, bibliotek og Byens Hus. Der kan på sigt opstå mulighed for byomdannelse af detailhandelsområdet mellem stationen og dyrskuepladsen til andre formål. Byrådet ønsker, at der gennemføres en byomdannelse i området mellem Bredgade, Nødagervej og Maarupvej, såfremt muligheden herfor opstår. HISTORIE Køkkenmøddinger og stendysser vidner om at de første indbyggere slog sig ned i Kolind o. 4.500 år f. Kr. Senere var det vikingerne, som sejlede forbi i Kolindsund. Kolind har eksisteret som landsby i mange hundrede år. Dengang bestod landsbyen af Gl. Kolind og kirken som lå på sin høj uden for byen. I slutningen af 1800-tallet blev Kolindsund tørlagt, og jernbanen mellem Århus og Grenå blev anlagt. Byen blev et attraktivt handelscenter med markeder og dyrskuer. SIDE 14 Det grønne bånd - letbanebyerne
RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 6.1.B14 (Enggårdsbakken, Søndermarken) ca. 92 boliger 6.1.B15 (Trekanten) ca. 30 boliger 6.1.B16 (Gl. Kolind Øst) ca. 73 boliger I alt: ca. 195 boliger Forlængelse af Frellingvej Mod Grenå Mod Ryomgård Kolind Sund Område vurderes i forhold til byomdannelse Kolind Engsø Station Mod Thorsager 6.1.E3 6.1.B15 Dag inst. Bibliotek Byens Hus og Hal Ældrecenter Skole Daginst. Klubhus BYENS MIDTE Kirke 6.1.B16 Byhallen Ungdomsskole Område vurderes i forhold til byomdannelse Udviklingsretning vurderes. Dialog med ejere skal være med til at klarlægge muligheden for omdannelse 6.1.B14 6.1.E4 6.1.E5 6.1.E7 Mod Århus/Rønde Mod Lufthavnen/Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 15 Det grønne bånd - letbanebyerne
Invitation til politisk debat Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer byrådet til debatmøde: Tirsdag den 12. marts 2013 i kl. 17.00 på Rønde Idrætscenter Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2013. Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden sommeren 2013. I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget. Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af 2013. Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf. 87 53 50 50. Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside: www.syddjurs.dk/kommuneplan Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Tlf.: 87 53 53 70 Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Øvrige fotos Syddjurs Kommune