6. MAJ 2015 VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE En ny dom illustrerer, at såfremt en voldgiftsret behandler og afgør en sag på en anden måde og/eller på et andet grundlag, end man har fået i opdrag, kan dette indebære, at voldgiftsrettens kendelse er behæftet med sådanne mangler, at den bliver tilsidesat som ugyldig efter voldgiftslovens regler. Den pågældende dom tog samtidig stilling til spørgsmålet om, hvornår en fast ejendom, der udadtil kan fremtræde som én bygning i dette tilfælde opført på samme sokkel og med samme tag efter de konkrete forhold, herunder den faktiske anvendelse, skal opgøres som to eller flere selvstændige dele (litra), når skadegraden skal beregnes. A havde tegnet bygningsforsikring for sit parcelhus hos F. Den forsikrede ejendom bestod af dels én samlet bygning på 263 m 2, dels et udhus på 24 m 2. Bygningen på 263 m 2 var opdelt i dels et boligareal på 216 m 2, dels en indbygget garage med fyrrum og bryggers på 47 m 2. På policen var de enkelte dele af bygningen ikke udtrykkelig nævnt som litra; derimod stod anført boligareal 216 m 2 og udhuse 75 m 2. 1 Ved brand skete der omfattende skader på bygningen; navnlig i den del af bygningen, der rummede garagen. Der opstod herefter uenighed mellem A og F om, hvorvidt bygningen var beskadiget med mindst 50% af nyværdien, hvilket efter forsikringsbetingelserne var forudsætningen for, at restværdierstatning udløstes. Parterne nedsatte herefter en voldgiftsret med hjemmel i forsikringsbetingelserne, hvori det bl.a. hed: 1 Under vidneforklaring i retten blev det oplyst, at der for "udhuse" rettelig skulle have stået 71 m 2 ; svarende til garagen m.v. på 47 m 2 og udhuset på 24 m 2.
2/7 6. MAJ 2015 "Vurderingsmændene foretager opgørelsen i nøje overensstemmelse med policens bestemmelser og afgiver en skriftlig redegørelse for beregning af tabet." Da A og F bl.a. var uenige om, hvorvidt der ved beregning af, om skadegraden oversteg 50% af nyværdien, skulle foretages én samlet beregning for hele bygningen eller to individuelle beregninger for henholdsvis beboelsesdelen og den del, der rummede garagen, blev voldgiftsretten bedt om at lave dels én samlet opgørelse (ét litra), dels to individuelle opgørelser (to litra). Voldgiftsrettens flertal (2 ud af 3 dommere) besluttede imidlertid efterfølgende at nøjes med at lave én samlet opgørelse for hele ejendommen og beregne skadegraden uden at sondre mellem henholdsvis beboelse og garage m.v. I kendelsen anførte opmanden: skulle anerkende, at voldgiftskendelsen var ugyldig. A påstod frifindelse og nedlagde selvstændig påstand om, at F skulle tilpligtes at anerkende, at man ved erstatningsopgørelsen skulle behandle ejendommen som ét litra (altså én samlet opgørelse for både bolig og garage m.v.). En voldgiftskendelse kan kun helt undtagelsesvis tilsidesættes af domstolene; men efter voldgiftslovens 37, stk. 2, nr. 1, litra c, er der mulighed for at tilsidesætte kendelsen, såfremt den "behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen". Endvidere følger det af litra d, at kendelsen kan være ugyldig, såfremt voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven. F påberåbte sig begge bestemmelser. "Bygningen er ikke fysisk eller byggeteknisk mulig at opdele i to litra. Adskillelse mellem garage og bolig er lette vægge uden fundamenter, ligesom en deling af tagkonstruktionen ved garagen ikke er mulig. Opmanden fastholder litra med en integreret garage på 40 m 2 Den ene voldgiftsmand X er af samme opfattelse om litraforhold som opmanden. Den anden voldgiftsmand fastholder, at voldgiftsretten ikke kan træffe afgørelse om litraproblematikken. " F gjorde bl.a. gældende, at voldgiftsretten havde handlet i strid med sit opdrag, når man i kendelsen tog stilling til den juridiske tvist mellem parterne, der foregik uden for voldgiftsrettens regi, om, hvorvidt erstatningsopgørelsen skulle baseres på ét litra eller to forskellige litra. Samtidig skulle voldgiftsretten ifølge sit opdrag have udarbejdet to opgørelser baseret på henholdsvis ét litra og to forskellige litra, hvilket voldgiftsrettens flertal imidlertid havde sat sig ud over. Voldgiftsrettens kendelse blev herefter baseret på én samlet opgørelse for hele bygningen. Også i relation til skadegrad var der uenighed mellem dommerne; men opmanden fandt efter en gennemgang af samtlige beregninger, at skadegraden måtte ansættes til mere end 50%. A var herefter berettiget til restværdierstatning. F fandt, at voldgiftskendelsen var behæftet med sådanne mangler, at den måtte tilsidesættes som ugyldig i medfør af voldgiftslovens regler. F anlagde derfor retssag 2 mod A med påstand om, at A 2 Efter voldgiftslovens 37, stk. 4, skal en sådan retssag anlægges inden 3 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse. F havde yderligere en række indsigelser vedrørende voldgiftsrettens behandling af sagen; herunder manglende anvendelse af de relevante forsikringsretlige principper (bl.a. Forsikring & Pensions retningslinjer for erstatningsopgørelse); manglende redegørelse for, hvilken beregning der lå bag den skadeprocent, som voldgiftsrettens flertal nåede frem til, m.v. F's anbringender er nærmere beskrevet i dommen. A bestred, at voldgiftslovens 37 fandt anvendelse, og anførte bl.a., at det ifølge voldgiftskendelsen ikke var teknisk muligt at opdele bygningen i
3/7 6. MAJ 2015 to litra, og en sådan opdeling fremgik heller ikke af policen. Der var uenighed mellem parterne om, hvorvidt eventuel ugyldighed kun skulle angå den del af kendelsen, som måtte være behæftet med en mangel (som påstået af A), eller om der forelå mangler af en sådan karakter, at ugyldigheden måtte omfatte hele voldgiftsrettens kendelse (som påstået af F). anden skulle tage udgangspunkt i to litra. Uanset dette anførte voldgiftsrettens flertal i kendelsen, at en beregning af skadegraden på to litra ikke var fysisk eller byggeteknisk mulig, og der er i kendelsen alene anført en skadegrad og bygningsskadeerstatning for ét litra. Voldgiftsrettens mindretal var ikke enig heri, og den pågældende voldgiftsdommer havde forklaret, at det teknisk set var muligt ved skadeopgørelsen at opdele ejendommen på to litra. I relation til den del af retssagen, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt korrekt skadeopgørelse skulle ske samlet for hele bygningen under ét (ét litra) eller ved særskilte opgørelser for henholdsvis boligdel og garage m.v. (to litra), anførte F bl.a., at opdeling i to eller flere litra bl.a. kan ske, når to eller flere dele af den samlede ejendom er angivet med forskellige kvadratmeterarealer, og/eller når der er væsentlig forskel på anvendelsen af de forskellige dele af ejendommen. Dette var netop tilfældet i denne sag, hvor den ene del anvendtes til beboelse, mens den anden del anvendtes til garage og opmagasinering m.v. F henviste bl.a. til Forsikring & Pensions vejledning for opgørelse af bygningsskader samt et responsum indhentet fra Forsikring & Pension til brug for retssagen. Uanset at voldgiftsrettens flertal forklarede, at deres afgørelse alene var praktisk begrundet, og at den juridiske afgørelse af litra-problematikken efter kendelsen fortsat udestod, fandt byretten, at voldgiftsretten ved den beskrevne behandling af sagen havde sat sig ud over sit opdrag. Voldgiftskendelsen havde således reelt afgjort et spørgsmål, som faldt uden for voldgiftsaftalen. Herefter udtalte byretten, at kendelsen "allerede på denne baggrund" skulle tilsidesættes som ugyldig efter voldgiftslovens 37, stk. 2, nr. 1, litra c 3. Byretten gav endvidere F medhold i, at det var kendelsen i sin helhed, der skulle tilsidesættes som ugyldig. A henviste bl.a. til forklaringer afgivet af de to voldgiftsdommere, der udgjorde voldgiftsrettens flertal, og argumenterede for, at A's standpunkt var i overensstemmelse med såvel Forsikring & Pensions vejledning som det indhentede responsum. A's anbringender er nærmere angivet i dommen. Det kan bemærkes, at det under retssagen blev anslået, at den økonomiske forskel på henholdsvis A's og F's synspunkter kunne ansættes til ca. 3,3 mio. kr. For så vidt angår spørgsmålet om voldgiftskendelsens gyldighed lagde byretten til grund, at voldgiftsretten uden angivelse af forbehold fik i opdrag at foretage to beregninger af skadegraden, hvoraf den ene skulle tage udgangspunkt i ét litra, og den Også for så vidt angår litra-problematikken gav byretten F medhold. I præmisserne bemærker dommeren, at det i policen er anført, at boligarealet udgjorde 216 m 2, mens udhuse udgjorde 75 m 2. Det var ubestridt, at heraf udgjorde garagen 47 m 2 og udhuset 24 m 2. A havde siden tegningen betalt præmie med udgangspunkt i denne opdeling. Dommeren bemærker, at der i forbindelse med hovedforhandlingen blev foretaget en besigtigelse af ejendommen, der viste, at garagen var integreret i husets ene ende sammen med et fyrrum og et bryggers, og at garagen hermed lå under samme tag som den resterende del af ejendommen, 3 Det var herefter ikke nødvendigt, at byretten tog stilling til F's øvrige anbringender om mangler ved voldgiftskendelsen.
4/7 6. MAJ 2015 og at der fra garagen var adgang til beboelsesdelen af ejendommen igennem en dør. Efter en samlet vurdering fandt byretten, at skadegraden i sagen skulle opgøres selvstændigt for henholdsvis beboelse og garage. Altså som to litra. ---oo0oo--- Det responsum fra Forsikring & Pension 5, som blev indhentet til brug for retssagen, er ikke gengivet i dommen. Da responsummet imidlertid også kan have interesse for andre sager, gengives det her: I den forbindelse anføres i dommens præmisser, at retten har lagt særlig vægt på, at ejendommen i policen er opdelt i kvadratmeter i en beboelsesdel og udhuse omfattende garage, hvilket ifølge forsikringsvejledningen 4 må ligestilles med en litraopdeling. Retten har endvidere henset til ejendommens samlede fremtoning ved besigtigelsen, hvor garagen sammen med bryggers er placeret i ejendommens ene ende adskilt med særlig isoleret væg og dør mod beboelsesdelen af ejendommen. Retten finder det i den forbindelse uden betydning, at såvel beboelse som garage ligger under samme tag, og at der ikke er særskilt fundament. Det nævnes endvidere, at garagen efter A's forklaring blev anvendt dels til garage, dels til almindelig opbevaring. Endelig nævnes, at ifølge den ene af voldgiftsdommernes forklaring ville det i skadeopgørelsen være teknisk muligt at foretage en opdeling af ejendommen på to litra. På denne baggrund frifandt byretten F for A's selvstændige påstand og gav derved F medhold i, at man ved beregning af skadegraden og dermed restværdierstatningen skulle foretage to selvstændige vurderinger for henholdsvis beboelsen og garage m.v. (to litra). Kopi af dom afsagt af retten i Hillerød den 30. april 2015 vedhæftes. A var under retssagen repræsenteret af advokat Erik Møller Nielsen, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. "Spørgsmål 1 Kan der ved opgørelsen af skadens omfang (i relation til f.eks. restværdierstatning) efter omstændighederne ske en opdeling, således at opgørelsen sker individuelt for to eller flere elementer i én samlet ejendom? Responsumudvalget bedes ved besvarelsen af såvel dette spørgsmål som de nedenstående tage udgangspunkt i sædvanlig dansk forsikringspraksis. Svar på spørgsmål 1 Ja. Spørgsmål 2 Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Kan en sådan opdeling efter omstændighederne også ske, selv om ejendommen eventuelt er opført på samme fundament? Svar på spørgsmål 2 Ja. Fundamentet har ikke afgørende betydning for, om skadeopgørelsen opdeles. Spørgsmål 3 Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes det oplyst, under hvilke omstændigheder der kan ske en sådan opdeling af skadeopgørelsen for en forsikret ejendom. Svar på spørgsmål 3 Opdelingen sker altid på baggrund af en konkret vurdering. Elementer i denne vurdering kan være litraopdelinger i policen af ejendommens bygninger, byg- 4 Forsikring & Pensions vejledning om opgørelse af bygningsskader. 5 Forsikring & Pensions responsum af 19. december 2014 i responsumsag 5.1-3512.
5/7 6. MAJ 2015 ningernes status eller anvendelse f.eks. erhverv, beboelse, udestue, carport- og konstruktionsmæssige afgrænsninger m.m. Spørgsmål 4 I fortsættelse af spørgsmål 3 bedes det oplyst, om en sådan opdeling i givet fald kan ske i tilfælde, hvor det af policen fremgår, at to eller flere dele af den samlede ejendom (f.eks. beboelse og garage) er angivet med de individuelle kvadratmeterarealer? der ikke i kendelsen var redegjort nærmere for de foretagne beregninger eller disses resultat, som voldgiftsmændene ikke var enige om, fandt byretten, at der forelå sådanne væsentlige mangler ved kendelsen, at den i medfør af den dagældende voldgiftslovs regler ikke var bindende. Nogle efterfølgende skrivelser fra voldgiftsrettens formand med begrundelse for resultatet kunne ikke føre til andet resultat. Også denne voldgiftskendelse vedrørende erstatningsberegning for bygningsskade blev derfor tilsidesat som ugyldig. Svar på spørgsmål 4 Ja efter en konkret vurdering." Forsikringsselskabet var under retssagen repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. ---oo0oo--- ---oo0oo--- Det sker kun sjældent, at domstolene tilsidesætter voldgiftskendelser efter de særlige regler herom i voldgiftsloven. Som et andet eksempel i en noget lignende sag kan der nævnes dom afsagt af retten i Terndrup den 11. maj 2005, der også vedrørte tvist mellem en forsikringstager og forsikringsselskabet vedrørende erstatningsberegningen for en brændt ejendom med henblik på afklaring af, om skadegraden var mere eller mindre end 50% af nyværdien, og om forsikringstageren derfor var berettiget til restværdierstatning. Byretten gav indledningsvis forsikringsselskabet medhold i, at den dagældende såkaldte Skaforvejledning 6 var udtryk for gældende forsikringsmæssig praksis. Principperne i vejledningen måtte derfor anvendes, selv om der ikke var udtrykkelig henvisning hertil i forsikringsbetingelserne, når der ikke var aftalt andre principper eller retningslinjer. Herefter gav byretten forsikringsselskabet medhold i, at forsikringsvejledningens principper på visse punkter ikke var fulgt af voldgiftsretten, ligesom der var begået en alvorlig beregningsmæssig fejl vedrørende fliser i køkkenet. Når hertil kom, at Kommentar: For så vidt angår voldgiftskendelsens gyldighed illustrerer den nye dom, at når en voldgiftsret nedsættes for at beregne værdien af det skaderamte og udarbejde en erstatningsopgørelse, som gerne skulle danne grundlag for den forsikringsmæssige afregning, er det vigtigt, at voldgiftsdommerne 7 nøje sætter sig ind i selve deres opdrag. For det første skal de holde sig inden for den beskrivelse af deres kompetence, som fremgår af voldgiftsaftalen (der i disse sager typisk er et særligt afsnit i forsikringsbetingelserne). For det andet skal de holde sig til den beskrivelse af deres opgave, som de får fra parterne. Det må anbefales, at denne beskrivelse altid er skriftlig, således at der ikke efterfølgende opstår tvivl om det præcise indhold af opdraget. Hvis voldgiftsdommerne efterfølgende kommer i tvivl om rækkevidden af deres opgave eller mener, at de ikke meningsfyldt kan løse opgaven inden for det givne opdrag, må de kontakte parterne med henblik på en afklaring af sådanne spørgsmål, som måtte opstå. Voldgiftsdommerne skal ikke selv begynde at fortolke opdraget, hvis der opstår tvivl eller problemer. 6 Nu Forsikring & Pensions vejledning om opgørelse af bygningsskader. 7 Undertiden også benævnt som voldgiftsmænd, vurderingsmænd, etc.
6/7 6. MAJ 2015 I hvert fald i sådanne sager, hvor voldgiftsdommerne skal foretage tekniske/beregningsmæssige vurderinger, skal de ikke tillige foretage juridiske vurderinger, medmindre dette måtte fremgå af deres opdrag, eller de konkret er blevet bedt om det af parterne. Ved løsning af opgaven er det endvidere vigtigt, at voldgiftsdommerne følger sådanne normer, vejledninger, retningslinjer m.v., der er gældende for den foreliggende opgave. Hvis der opstår tvivl om, hvilke retningslinjer m.v. der er gældende, kan det blive nødvendigt at tage spørgsmålet op med parterne. Såfremt voldgiftsdommerne sætter sig ud over det opdrag, de har fået af parterne, og/eller den kompetence, de har efter voldgiftsaftalen, risikerer man, at voldgiftskendelsen efterfølgende kan blive tilsidesat af domstolene som ugyldig efter reglerne i voldgiftsloven. Dette illustreres godt af den nye dom. Anvendelse af forkerte principper for beregning m.v. og/eller andre alvorlige fejl i selve sagsbehandlingen kan efter omstændighederne også medføre ugyldighed, således som dommen fra 2005 viser. For så vidt angår beregning af skadegraden opstår undertiden det spørgsmål, om der skal laves én samlet skadeopgørelse for hele ejendommen eller om der skal laves to (eller flere) selvstændige beregninger for dele af ejendommen, der f.eks. adskiller sig konstruktionsmæssigt eller anvendelsesmæssigt 8. af, om der skal laves én samlet skadeopgørelse (ét litra) eller to (eller flere) forskellige opgørelser: - Konstruktionsmæssige forhold kan gøre det naturligt at anse ejendommen som to (eller flere) forskellige litra. I denne sag lagde retten bl.a. vægt på, at garage og bryggers var placeret i ejendommens ene ende adskilt med en særlig isoleret væg samt en dør mod beboelsesdelen af ejendommen. - Ejendommens fysiske fremtoning kan ligeledes gøre en beregningsmæssig opsplitning af ejendommen naturlig. - Forskellig status og/eller anvendelse af dele af ejendommen kan tale for, at erstatningen opgøres individuelt. I denne sag indeholdt den ene del af bygningen beboelsen, mens den anden del indeholdt primært garage samt et par andre rum, der ikke anvendtes til beboelse. Andre forskellige anvendelser kunne f.eks. være erhverv, udestue, drivhus m.v. Den nye dom fastslår, at såfremt sådanne konkrete forhold taler for at opgøre skaden særskilt for to eller flere dele af ejendommen, forhindres dette ikke af, at de forskellige dele af den samlede ejendom f.eks. er samlet i én bygning på samme fundament og/eller under samme tag. Dommen fastslår endvidere, at det ikke i sig selv er afgørende, om man i policen formelt og udtrykkelig har opdelt ejendommen i forskellige litra. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvorledes en sådan beregning af skadegraden skal foretages. Men på baggrund af præmisserne i den nye dom samt det responsum fra Forsikring & Pension, som blev indhentet til brug for retssagen, kan i hvert fald følgende elementer indgå i vurderingen 8 Som et andet eksempel på en tvist om denne problemstilling kan nævnes kendelse nr. 72.188 afsagt af Ankenævnet for Forsikring den 2. juni 2008.
7/7 6. MAJ 2015 Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Til- og framelding af nyhedsbrevet på www.nnlaw.dk eller bibliotek@nnlaw.dk DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNER- SELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.