Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt



Relaterede dokumenter
Globaliseringens udfordringer

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Undervisningsbeskrivelse

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?

Baggrundsnotat om klima- og energimål

EU s klima- og energipakke

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Undervisningsbeskrivelse

Arbejdsprogram Nordisk klimagruppe

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Regeringsgrundlaget og realismen

Undervisningsbeskrivelse

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter

Samfundsfag Årsplan 15/16

Tema 2 Miljø COP15 1

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

Udkast til Forslag. lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger (Klimaloven)

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Undervisningsbeskrivelse

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Undervisningsbeskrivelse

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?

Årsplan for hold E i historie

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen

Strategi for CONCITO

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Undervisningsbeskrivelse

energi til vækst En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 erhvervsklima før og efter 2012

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Forord. Med venlig hilsen. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær. på beskæftigelsen til gavn for fagbevægelsens

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder Kloden brænder

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Udkast til en dansk klimalov

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

UDKAST TIL UDTALELSE

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klimapolitiske udfordringer

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Fremtidens trends i klima og miljø. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Undervisningsbeskrivelse

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

SEBASTIAN HOUE - BESKATNING CO 2 I ET EU-RETLIGT OG NATIONALT PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Liberaliseringen af den globale samhandel

Omkostninger ved VE-støtte

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

NOTER FRA STRATEGIDAG

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Reduktion af klimagasser fra kødproduktion

Unges syn på klimaforandringer

Den nye klimadagsorden LO s klima- og energistrategi. 12 august 2008

Rammer for klimapolitikken

Undervisningsbeskrivelse

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en)

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Samfundsfag Fælles Mål

Transkript:

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009

Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen, Jørgen Birk Mortensen, Peter Fristrup og Peder Andersen Klimaproblemets udfordringer 12 Økonomisk teori, markedet og klimaudfordringerne 14 Økonomiske modeller om klimaproblemet 17 Fordelingen mellem generationer 19 Internationale klimaaftaler 21 Afslutning 24 Referencer.". 24 Virkemidler i klimapolitikken 27 Af Jørgen Birk Mortensen, Eirik S. Amundsen, Peter Fristrup og Peder Andersen Valg af styringsmidler i klimapolitikken 28 Administrative styringsmidler 29 Markedsbaserede styringsinstrumenter 30 Mængde- eller prisregulering - omsættelige kvotesystemer eller koordinerede skatter 31 Fordele og ulemper ved prisstyring 32 Fordele og ulemper ved mængdestyring 33 Økonomiske instrumenter og usikkerhed 33 Styringsmidler i international klimapolitik 34 Udfordringer knyttet til internationale aftaler om klimapolitik 34 Kyoto-aftalen 35 EU's klimapolitik : 37 Udformningen af international klimaaftale som kan efterfølge Kyoto-aftalen 39 Håndhævelse af klimaaftaler 40

Af sluttende bemærkninger 41 Referencer 42 Den internationale klimaret - udvikling og perspektiver 43 Af Anita Rønne Optakten 44 Klimakonventionen 47 De grundlæggende principper 47 Forpligtelserne i Klimakonventionen 48 Organer tilknyttet Klimakonventionen -..-.:: 49 Kyoto-protokollen 52 Forpligtelserne i Kyoto-protokollen 53 Organer tilknyttet Kyoto-protokollen 56 Gennemførelse og håndhævelse 56 Konfliktløsning 57 Perioden efter 2012 57 Konklusion og perspektivering 58 Referencer 60 Retlige udfordringer ved handel med emissionskvoter for drivhusgasser 61 Af Peter Pagh Regulering af drivhusgasser som en retlig udfordring 61 Klimakonventionen og Kyoto-protokollen 64 EU-reguleringen af drivhusgasser 66 Kyoto-ratifikationen 66 Kvotedirektivet 69 Emissionskvoternes retlige status 71 Kvotevirksomheder 71 Tildelingsprincipper og nationale allokeringsplaner 73 Kyoto-kvoter i EU's kvotehandel 75 Emissionskvoter som statsstøtte 78 Verifikation og håndhævelse 79 Perspektiv: kontrakter og marked 82 Referencer : 83

Retfærdighed i klimapolitikken? Om de sociale og etiske dilemmaer ved CO 2 -markeder 85 Af Anders Blok hidledning: global klimapolitik og lokal udsathed 85 Det globale klima mellem videnskab, politik og økonomi 88 Bogføring af CO 2 : at skabe sammenlignelige værdier 92 Lokale kompleksiteter: bæredygtighed i CDM-regimet 96 Global retfærdighed: CO 2 -markeder, byrder og rettigheder 100 Afrunding: klimapolitik, markeder og offentligt engagement 103 Referencer h..; 106 Det dobbelte klimadiplomati 109 Af Jens Ladefoged Mortensen Presset på klimaforhandlerne 109 Det dobbelte klimadiplomati: Mellem det nationale og globale 110 Indenrigsøkonomien 113 Ratifikationsprocessen 114 Chefforhandlerne 115 Globalisering af det dobbelte diplomati? 115 Det dobbelte klimadiplomati i de fire store klimamagter 117 EU: klimalederskabet på skrump? 118 EU's ratifikation 119 EU's klimachefforhandler 120 Voksende interne uenigheder? 121 De øvrige klimamagter: USA, Kina og Indien 123 USA: nyt momentum, gamle problemer 123 Kina: store problemer, strategiske satsninger 124 Indien: Retfærdighed og kompensation 125 Opsummering: Bevægelser i feltet 126 Klimaudflytning, handelsrestriktioner og WTO-spillet 127 Konklusion : 130 Referencer 130 Hvem skal lede verdens klimapolitik? 135 Af Peter Nedergaard Begrebet»global leder«136 Begrebet»politisk entreprenør«137 Internationalt klimapolitisk samarbejde 138

Udviklingen i EU's klimapolitik 142 EU's byrdefordelingsaftale 144 EU's kvotehandelssystem 145 EU og vedvarende energi 150 Konklusioner: EU's rolle som klimapolitisk entreprenør og leder 152 Referencer 155 Kampen om medieklimaet 157 Af Rune Saugmann Andersen Klimaforandringerne på dagsordenen.^...-...-..-. 159 Klimaspørgsmålets ikke-oplevede karakter og den videnskabelige dagsordens magt 161 Kampen om den medierede forskningsdagsorden 164 Den videnskabelige dagsorden i forhold til mediedagsordenen... 164 Den videnskabelige dagsorden i forhold til det civile samfunds dagsorden 166 Den videnskabelige dagsorden i forhold til den politiske dagsorden 167 Klimaspørgsmålet og medieklimaet - et historisk rids 170 Før 1987: Sporadisk mediedækning af teorien om drivhuseffekten 171 1987-92: Den globale opvarmning kommer på dagsordenen 172 1993-1996: Klimaskepsis og enegang erobrer dagsordenen 175 1997-2005: Fornyet men ujævn interesse for klimaforandringerne. 176 Efter 2004: Klimaforandringerne som uafviseligt faktum 178 Efter usikkerheden - en klimadagsordenen uden klimaskeptikere... 179 Referencer 181 Stikordsregister 185 8