FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1

A R B E J D E O G F A G F O A FOA Brand og Redning FOAs bud på fremtidens redningsberedskab FOA Fag og Arbejde 1

FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Fag og Arbejde Redaktion: Michael Juel, Per Fejrskov Pedersen, Peter Olsen, Thomas Brücker Larsen, Steen Dubert og Reiner Burgwald. Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald. Layout: Jeanette Sandberg Bossen og Peter Kamper Vendrup. Produktion & tryk: Pjec1heden & FOAs trykkeri, november 2013

En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Brand og Rednings bud på, hvordan beredskabsstrukturen skal se ud i fremtiden. Et bud som inddrager fordele og ulemper ved den nuværende struktur og som samtidig stiller skarpt på en struktur, som sætter borgernes tryghed i centrum og sikrer et højt kvalificeret og omkostningsbevidst redningsberedskab.

FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund Borgernes tryghed i centrum Tryghed og sikkerhed skabes bedst tæt på borgerne og forudsætter et kompetent, fleksibelt og omstillingsparat redningsberedskab. Problemet med beredskaber er, at de i sagens natur er dyre. Det ligger i begrebet, at det er personale, der venter på, at der indtræffer en begivenhed, der kræver deres indsats. Brand, ulykke, uheld, katastrofe. At sikre et kompetent og professionelt beredskab i Danmark kræver andet end ord på et stykke papir. Det er ikke gjort med modeller eller scenarier, der kan udtænkes og formuleres af akademikere eller embedsfolk. Beredskabet i Danmark er det sted i vort land, hvor der er kortest mellem ord og handling. Det handler om mennesker i nød og store værdier, og derfor er der et stort behov for ekspertise og professionalisme. Beredskabet skal stå til rådighed og være fremme hurtigt, så hjælpen er så effektiv som mulig, og så skaderne på personer og værdier begrænses mest muligt til gavn for borgerne og samfundet. Hvis vi ønsker et beredskab, der også efter 2015 skal kunne løfte de opgaver, der forventes af det også i krise- og katastrofesituationer må det ikke alene være økonomi, der er afgørende for, hvordan strukturen skal se ud. Danmark har allerede i dag de laveste omkostninger pr. indbygger til redningsberedskab i Norden. 1 Det er ikke det samme som, at vi ikke kan gøre det endnu bedre, men et ensidigt fokus på økonomi vil svække borgernes tryghed og beredskabets robusthed. Professionalisme er bærende for faglighed og kvalitet Det er dyrt at have folk i beredskab. Militæret er hele tiden i beredskab og ingen kan vel påstå, at de er billige. Til gengæld står de ikke alene til rådighed, når der er behov for en militær indsats. De uddanner sig og træner løbende og er derfor altid klar til den opgave, de bliver sat på. På samme måde er man nødt til at betragte redningsberedskabet. Det skal være en styrke, som hurtigt kommer frem og som på kvalificeret vis kan yde den hjælp, der er behov for. Det 1 Prisen for redningsberedskaberne er angivet i euro/indbygger pr. år: Danmark = 45; Norge = 74; Sverige = 76; Finland = 93. 4 FOA Fag og Arbejde

er en kompleks opgave, som stiller store krav til mandskabets evner til at anvende materiel optimalt, evnen til at overholde sikkerheden og endelig evnen til at vurdere og analysere mange forhold samtidigt for at kunne træffe de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge. Redningsberedskabet skal være tæt på borgerne for at kunne give tryghed og den rigtige hjælp. Men redningsberedskabet kan jo ikke Professionalisme sikrer borgernes sikkerhed Hvis Danmark skal have et fremtidssikret redningsberedskab, som kan håndtere både dagligdagens hændelser og sjældne ulykker eller katastrofer, er det nødvendigt at beredskabet har en høj grad af professionalisme. Kun ved at besætte beredskaberne med højt uddannet personale med et beredskabsfagligt fokus kan dette lade sig gøre. Kvalitet og faglighed skal komme i første række, hvis borgernes tryghed skal sikres. levere enhver form for hjælp, ethvert sted i Danmark på ethvert tidspunkt af døgnet i løbet af 5 minutter. Den pris, et sådant beredskab ville koste, vil ingen betale. Organisering af fremtidens redningsberedskab Fremtidens redningsberedskab skal være tæt på borgerne, kunne løse mange komplekse opgaver og levere en professionel indsats såvel nationalt som internationalt. Det skal kunne løse en lang række beredskabsrelevante opgaver i kommunerne og være økonomisk forsvarligt. Alle disse elementer skal understøttes af den fremtidige struktur. I FOA er vi opsat på at bidrage til at skabe et stærkt, kompetent og professionelt redningsberedskab, der kan løse nuværende og kommende opgaver. Derfor er organiseringen af redningsberedskabet og evnen til at sammentænke opgaver og ansvar afgørende for, at beredskabet er tilstrækkeligt robust og kompetent. Det er i det lys vores udspil skal læses og forstås. FOA Fag og Arbejde 5

I FOA har vi 11 bud på en ændret struktur, der også i fremtiden muliggør et professionelt beredskab i et trygt samfund: 1 Der 2 Der 3 Ansvaret 4 Beredskaberne 5 Værdien er behov for færre beredskaber end de nuværende 87. er fortsat behov for et niveaudelt beredskab. for borgernes sikkerhed og beredskabets økonomiske dimensionering skal fortsat være den enkelte kommunalbestyrelses, således at opgaveløsning og økonomi følges ad. skal have et bredere ansvarsområde herunder mentorordninger, forebyggelse, og borgernes tryghed skal sættes i centrum. af værnepligten i sin nuværende form bør vurderes og eventuelt bør antal værnepligtige begrænses eller erstattes med en kommunal værnepligt med senere anvendelse af de værnepligtige i de lokale beredskaber. 7 Beredskaberne 8 Der 9 Ansvaret 10 11 skal fortsat besættes af såvel fuldtids- som deltidsbeskæftigede personaler for at sikre et tilstrækkeligt robust og omkostningsbevidst redningsberedskab. skal indføres en niveaudelt uddannelse, som sikrer de nødvendige kompetencer, kvalitet og stabilitet i beredskabet. for og udøvelse af den forebyggende og den operationelle indsats skal sammenlægges og sammentænkes. Kvaliteten i beredskabernes opgavevaretagelse skal sikres gennem kvalitetsnormer på nationalt plan udmøntet lokalt i de Risikobaserede Dimensioneringer (RBD). Indkøb af køretøjer og materiel skal ske i et koordineret fællesskab. 6 Beredskabsstyrelsen skal varetage funktionen som den overordnede regulerende myndighed og sikre ensartet høj kvalitet, relevant videndeling og have ansvaret for koordineringen af internationale opgaver. 6 FOA Fag og Arbejde

1 Færre beredskaber end de nuværende 87 Deloittes analyse peger entydigt på, at der er behov for færre beredskaber. Det er vi enige i. At hver kommune fortsat skal have ansvaret for og indflydelse på beredskabets organisering og dimensionering, mener vi dog er centralt for opretholdelsen af en forsvarlig indsættelseskapacitet, responstid og robustheden i beredskabet. Selv med kommunalreformens sammenlægninger fra 271 kommuner til 98 er det svært at have et effektivt kommunalt redningsberedskab i hver kommune. At kommunalbestyrelsen fortsat bør have ansvaret for borgernes sikkerhed, er ikke ensbetydende med, at hver kommune skal have personaler med de nødvendige beredskabsfaglige kompetencer til at gennemføre risikovurderinger, som samtidig har kendskab til materiel og er eksperter på såvel den forebyggende som den operative indsats. Sammentænkning af indsatser grundlaget for 2 niveauer I dag bliver alt for mange beredskabsfaglige opgaver løst inden for hver sin søjle og af helt forskellige personer. Det er hverken rentabelt eller rationelt. Hvis der skal skabes synergi, forebyggelse og rationale i opgaveløsningen, skal opgaverne tænkes sammen. Netop gennem sammentænkningen i opgaveløsningen dannes grundlaget for et effektivt niveauopdelt redningsberedskab. Deloitte peger på et antal beredskaber, der enten svarer til det nuværende antal politikredse (12) eller retskredse (24). For os er det ikke afgørende, om en inddeling svarer til en eksisterende geografisk og administrative opdeling eller ej. Det centrale er, at antallet af beredskaber sikrer høj kvalitet, kort respons og tilstrækkelig nærhed i forhold til den enkelte kommunes ansvar og sammenhæng mellem forebyggende og operative opgaver, og at strukturen ikke er til hinder for, at det altid er nærmeste relevante beredskab, der rykker ud først. Deloitte peger ligeledes på en model med 5 statslige beredskabscentre med udgangspunkt i den nuværende regionale struktur. En sådan struktur bør der alene ofres tid på, hvis man overvejer at tænke i helhedsberedskaber, hvor politi, ambulancer og redningsberedskaber er tænkt sammen. En sådan model vil vi dog kraftigt fraråde. Redningsberedskabet kan organiseres mere rationelt, og der kan spares ressourcer ved at sammenlægge og samordne de nuværende 87 beredskaber til færre. Der kan spares på det organisatoriske og ledelsesmæssigt niveau samtidig med, at der kan opnås et kvalitetsløft ved større enheder og dermed mulighed for bedre uddannet og trænet personale. Hvorvidt sammenlægningerne skal pålægges kommunerne, eller der gennem lovkrav skal sikres den fornødne organisatoriske ændring, må være et politisk anliggende. Opgaven må bestå i at skabe sammenhæng imellem det beredskabsmæssige og økonomiske ansvar og sikre fortsat indflydelse til den enkelte kommune. De såkaldte 60-selskaber kan være en måde at etablere nye og større tværkommunale beredskaber på. På den måde sikres det, at ansvaret fortsat er kommunens, mens den beredskabsfaglige ekspertise på såvel den forebyggende som den operative del samles i større enheder. FOA Fag og Arbejde 7

2 Et 2-delt beredskab med beredskabsstationer og basisbrandstationer Ved at samle redningsberedskaberne i større og færre administrative enheder kan der skabes en bedre balance mellem mandskab, materiel og beredskabsstationer og dermed også et større rationale. Der vil være behov for færre ledelser, hvilket kan bidrage til en gennemgang af antallet af ledelsesniveauer i almindelighed. Der vil med fordel uden at det går ud over responstider og borgernes sikkerhed - kunne ske en begrænsning i antallet af beredskabsstationer med særlige køretøjer og materiel. Dermed undgås spild, og det sikres, at personalet har de fornødne kompetencer og øvelse i brugen af materiellet. Et finmasket net af basisbrandstationer, som vi kender det i dag, kombineret med beredskabsstationer, vil sikre tryghed for borgerne og samling af specialberedskaber i større professionelle enheder. Dimensioneringen af de 2 niveauer i redningsberedskabet skal naturligvis afspejle den lokale risikoanalyse og vil variere fra område til område. Hvor beredskabsstationerne skal placeres centralt i forhold til risikovurderingen og have en størrelse, der sikrer de nødvendige kompetencer og indsatsstyrke ved samtidige hændelser, skal basisbrandstationerne primært sikre kort responstid og dermed hurtig hjælp. Antallet af regionale beredskabsstationer må afhænge af, hvilke relevante opgaver, af beredskabsfaglig og tryghedsskabende karakter, der knyttes til stationen. Det skal være et lovkrav, at der i RBD erne defineres en seneste afgangstid og i områder med særlig risici ligeledes beskrives, hvor lang tid, der må gå, inden indsatsen påbegyndes. Fra beredskabsstationerne skal afgangstiden altid være på maksimalt 1 minut. 3 Borgerens sikkerhed og beredskabets dimensionering Basisbrandstationerne skal tilpasses det antal beredskabsenheder, der fremover skal have ansvaret. Antallet af basisbrandstationer vil næppe kunne begrænses i forhold til i dag, dog er der enkelte brandstationer, hvor antallet af årlige indsatser er meget lavt. Basisbrandstationer vil have status af et niveau 1 beredskab. Beredskabsstationerne skal i antal tilpasses det geografiske område og have den nødvendige specialviden og materiel til rådighed, som ligeledes vil skulle tilpasses lokale forhold og risici. Beredskabsstationerne skal ses som niveau 2 beredskabet og vil kunne ovetage beredskabscentrenes opgaver og ansvar. I FOA mener vi således, at beredskaberne skal dimensioneres som beskrevet i figuren med 3 typer beredskaber og med en særskilt beskrivelse af det Internationale beredskab og Ekspertberedskabet 2. Balancen imellem fordelingen af materiel og ansvar på de 2 niveauer, skal beskrives i den regionale Risikobaserede Dimensionering (RBD), der skal tage udgangspunkt i den enkelte kommunes RBD. 2 Ekspertberedskabet (CBRNE) skal fortsat alene varetages af Beredskabsstyrelsen. I forhold til Deloittes model mener vi, at Assistanceberedskabet og Specialberedskabet skal sammentænkes. 8 FOA Fag og Arbejde

Assistance- og Specialberedskaberne slås sammen og bliver et Assistanceberedskab baseret på de lokale risikovurderinger. Katastrofeberedskabet henter dermed mandskab fra Basisog Assistanceberedskabet. Beredskabsstationerne er enheder, som skal varetage de mere ressourcetunge operative opgaver samtidig med at de, på den forebyggende del, kan fungere som konsulenter i de enkelte kommuner. Endelig kan de løse øvrige opgaver af sikkerhedsmæssig, forebyggendeog beredskabsfaglig karakterer, som er af relevans for borgerne. Beredskabsstationerne skal i denne struktur levere indsatsstyrke til alle 3 beredskabstyper. 4 Beredskaberne skal have bredere ansvarsområder med mere forebyggelse, mentorordninger mv. Antallet af dødsbrande varierer fra år til år. Men i gennemsnit er der omkommet 78 personer ved ildebrande i perioden 1983 til 2009. Dette antal bør kunne reduceres gennem en målrettet forebyggende indsats. I FOA mener vi, at der i bred forstand bør være langt mere fokus på den forebyggende del af beredskabernes opgaver og ansvar. Det kan fx være uddannelse af virksomhedsberedskaber og beredskaber i særlige boligkomplekser og områder med særlige udfordringer mv. Beredskabet kan have mange funktioner ud over brandbekæmpelse Brandsyn i ældreboliger Ungdomsbrandkorps Mentor for socialt utilpassede unge Forebyggende opgaver, fx byggesagsbehandling Nødalarmer og runderinger Samarbejde med skoler, socialforvaltningen og SSP Samarbejde med politi og sundhed om indsatser Sikre skadesteder First respons ved ulykker De kommunale beredskaber løser allerede i dag en lang række opgaver for kommunerne. Nogle er mere beredskabsrelevante end andre. Men fælles for opgaverne er, at hvis ikke beredskaberne løste dem, så skulle kommunerne betale andre for at gøre det. Det være sig vagtcentraler, nødalarmer i ældreplejen, servicering af ældreplejens biler, alarmer i kommunens institutioner, runderinger mv. Herudover har flere kommunale red- FOA Fag og Arbejde 9

ningsberedskaber allerede i dag velfungerende ungdomsbrandkorps og et tæt samarbejde med skoler, social forvaltning og politi (SSP) om mentorordninger og bydrengejobs til unge, som har behov for voksenkontakt og ansvar. Ved revision af Beredskabsloven mener vi derfor, at der bør ses på beredskabernes ansvars- og opgaveportefølje. Ethvert professionelt beredskab skal, udover de rent operationelle indsatser, kunne varetage myndighedsopgaver så som brandsyn af enhver art og visse godkendelser vedrørende byggesagsbehandling mv. i medfør af gældende lov. Der skal tænkes bredt og helhedsorienteret omkring beredskabernes opgavevaretagelse: Særligt tilbagevendende brandsyn i ældres boliger og i større boligkomplekser kombineret med undervisning og instruktion, bør være en lovfastsat pligt for redningsberedskaberne. Hvert beredskab skal sikre etablering og drift af ungdomsbrandkorps og mentorordninger for socialt utilpassede unge i samarbejde med SSP mv. I en katastrofesituation forudsætter lovgivningen at politi, sygehusvæsnet og redningsberedskaberne samarbejder og koordinerer deres indsatser under politiets ledelse. I en normalsituation bør man organisere opgaven på samme måde. Redningsberedskaberne skal altid tænkes ind i en situation, når et menneske har behov for hjælp. Ethvert redningsberedskab skal kunne indgå som en slags First respons enhed og blive tilkaldt, hvis de kan være først fremme ved en tilskadekommen eller syg borger. Ved trafikuheld skal redningsberedskabet sikre uheldsstedet og stoppe uheldet i at brede sig, hvor politiet ikke kan løfte opgaven. Enhver beredskabsassistent skal være uddannet nødbehandler, og blandt det fuldtidsbeskæftigede personale skal der blandt personalet på hver rode være en uddannet ambulancebehandler. For at kunne sikre, at aktiviteterne og dimensioneringen er i overensstemmelse med de lokale og regionale behov, skal det som minimum sikres, at Beredskabsstyrelsen, som led i deres godkendelse af dimensioneringerne, får adgang til relevante oplysninger fra såvel forsikringsselskaber som kommuner. Det skal sikres, at udgifter til skader efter brand- og redningsopgaver, hærværk og fx ved større arrangementer som festivaller mv. kan anvendes til at udarbejde dimensioneringerne og målrette indsatser af både forbyggende og afhjælpende karakter. De oplysninger der findes, og som kan sikre et så korrekt dimensioneret redningsberedskab som muligt med fokus på de relevante opgaver i nærområdet, skal stilles til rådighed. Synlighed i opgaveløsningen giver mening De opgaver beredskaberne løser for kommunerne i dag har en tendens til at blive usynlige. Opgaver, som løfter et ansvar fra kommunerne, men som ikke er eksplicit i beredskabernes opgavevaretagelse. I en ny beredskabsstruktur skal personalet bruges så optimalt som muligt også i samarbejde med andre kommunale institutioner. Men det skal give mening: Mening for kommunen og mening for beredskabet. Det skal tænkes hele vejen rundt i opgaveløsningen. 10 FOA Fag og Arbejde

5 Værnepligten En styrke for redningsberedskabet? Det bør overvejes, om man ved at ændre på denne del af det samlede beredskab kunne få et mindst lige så stærkt beredskab. Antallet af værnepligtige kan begrænses og beredskabscentrene nedlægges. Ønsker man politisk at fastholde værnepligten, kan den overlades til de største kommunale beredskaber. Dette kan sikre, at der også fremover fastholdes og udvikles de nødvendige kompetencer, og at indsatsstyrken og robustheden bevares. Fordelen med en sådan kommunal værnepligt vil bl.a. være, at der sikres en personlig og professionel tilknytning til redningsberedskaberne, flere vil sandsynligvis kunne fastholdes i styrken efter endt værnepligt, og man vil bedre kunne tilpasse styrken efter behov og benytte det eksisterende materiel bedre. I dag uddanner Beredskabsstyrelsen gennem værnepligten ca. 700 brandmænd om året på deres 5 beredskabscentre. Kun et fåtal af de værnepligtige bruger efter endt værnepligt deres brandmandsuddannelse. Det er mange brandmænd, der uddannes på denne måde og mange uddannelsesressourcer, der måske kunne anvendes bedre. Et professionelt beredskab I dag uddannes ca. 700 værnepligtige som brandmænd om året mange af dem anvendes ikke bagefter i det professionelle beredskab. Det er alt for dyrt. Ressourcerne anvendes bedre ved at sikre mere uddannelse til det fuldtidsprofessionelle beredskabspersonale eventuelt kombineret med en mere begrænset kommunal værnepligt. Opgaverne for de kommunale værnepligtige kan, udover selve uddannelsen og indsatserne, bestå af deltagelse i og drift af ungdomsbrandkorps og forebyggelsesopgaver. De værnepligtige er primært tænkt som en del af katastrofeberedskabet og til internationale indsatser. Katastrofeberedskabets kapacitet skal antalsmæssigt fastholdes på det nuværende niveau. Til gengæld bør det internationale beredskab bestå af de uddannede, erfarne og trænede beredskabspersonaler, som er knyttet til fuldtidsberedskaberne. Dermed sikres det, at det altid er det mest erfarne personel, der udsendes, samtidig med at deres kompetencer til dagligt kvalificerer det kommunale redningsberedskab. 6 Beredskabsstyrelsen skal fortsat være den overordnede regulerende myndighed Beredskabsstyrelsens opgaver bør ændres og være mere i tråd med tidens behov. Alt for mange ressourcer går til at uddanne værnepligtige og vedligeholde beredskabscentrene mv. Fokus bør flyttes til at være en styrelse, der påser, at de kommunale redningsberedskaber lever op til fastsatte standarder, og at kvaliteten i beredskaberne og særligt under indsatser er høj. Sikkerheden på tværs af ministerier, de statslige styrelser og myndigheder bør også naturligt være et ansvarsområde for Beredskabsstyrelsen. Kort og godt skal Beredskabsstyrelsen ændres fra at være en del af den operative indsats til at koncentrere sig om tilsyn, koordinering og FOA Fag og Arbejde 11

vejledning samt godkende de risikobaserede dimensioneringer. Samtidig bør styrelsen, i samarbejde med beredskabscheferne, være ansvarlig for at udarbejde en national risikoanalyse 3. dog ikke til hinder for, at det er Beredskabsstyrelsen, der har ansvaret for den beredskabsfaglige del af undervisningen også på niveau 3 af en ny beredskabsuddannelse. Koordineringen af internationale indsatser og opgaver skal fortsat være styrelsens ansvar, mens mandskabet skal leveres af de kommunale beredskaber. Derigennem sikres det, at det er det mest rutinerede indsatspersonale, der er til rådighed, samtidig med at deres erfaringer og kompetencer også i dagligdagen kommer den danske befolkning til gavn. Styrelsen bør samtidig have ansvaret for at koordinere indkøb af køretøjer og materiel til begge de skitserede niveauer. Sidst, men ikke mindst, vil det være hensigtsmæssigt, at styrelsen har ansvaret for uddannelsen på vores omtalte niveau 1 og 2 samt for den del af uddannelsen, som forudsættes for at kunne indgå i en international styrke. I den forbindelse bør de 2 skoler henholdsvis vest og øst for Storebælt bevares. Fjernelse eller begrænsning af værnepligten vil gøre det nødvendigt også at kunne uddanne brandfolk på udvalgte erhvervsskoler i det nuværende og kommende EUD-system. Dette er 7 Veluddannet fuldtids- og deltidsbeskæftiget personale skal sikre robustheden Som nævnt tidligere er beredskaber i sagens natur omkostningstunge. Derfor skal der ses på en fornuftig sammenhæng mellem hvilke beredskabsfaglige opgaver, der kan løses i beredskabstiden samtidig med, at beredskabspersonalet altid skal være klar til indsats. Det stiller krav til fleksibilitet i opgaverne og til personalet. Der er grænser for hvor mange højtuddannede og fuldtidsbeskæftigede beredskabspersonaler et redningsberedskab kan rumme inden for en forsvarlig økonomisk ramme. Det skal være RBD en, der afgør omfanget. Men ethvert minutberedskab (hvor afgang af første køretøj skal ske inden for 1 minut efter udkald) betinges af fuldtidsansatte beredskabsfolk. Det fuldtidsansatte beredskabspersonale skal være de mest rutinerede, bedst uddannede og bedst trænede. Men for at sikre et tilstrækkeligt finmasket net af basisbrandstationer og kort responstid, vil der naturligvis fortsat være behov for deltidsbrandmænd, der typisk udøver deres hverv ved siden af deres normale hovedbeskæftigelse. Det ligger i sagens natur, at det kan være vanskeligt at basere et effektivt og robust beredskab på deltidspersonale. Færre og færre jobs tillader, at man kan forlade sit arbejde, dele af landet har store demografiske problemer 3 I 2012 havde de kommunale redningsberedskaber 22.863 såkaldte reelle alarmer. Samme år deltog Beredskabsstyrelsen i 435 indsatser. Gennemsnitlig over de sidste 10 år har de assisteret ved 635 indsatser pr. år. 12 FOA Fag og Arbejde

med en befolkningssammensætning, der gør det vanskeligt at levere tilstrækkeligt mange deltidsbrandmænd, og trafikken gør det ofte vanskeligt at komme frem til sit udrykningskøretøj inden for rimelig tid. Det bliver vanskeligt at opretholde rutiner og kompetencer i et deltidsberedskab i takt med, at antallet af udrykninger falder, teknologien begrænser antallet af falske og blinde alarmer, færre rygere mv. I dag er der alene et krav om 12 årlige øvelser, før man kan betragtes som en kompetent og dygtig brandmand. Dette er hverken betryggende for borgerne eller for brandmanden og sikrer på ingen måde et moderne og professionelt redningsberedskab. Der vil altid være behov for beredskabspersonale, som kommer når der kaldes for at sikre styrke og robusthed ved større indsatser og katastrofer. Men der vil løbende være behov for at se på, hvordan man tiltrækker og uddanner deltidspersonale, og måske bør der udfoldes større fantasi i landets kommuner, for at kunne løfte opgaven i fremtiden. 8 Uddannelse af professionelt beredskabspersonel I FOA mener vi, at uddannelsen til beredskabsassistent og -mester bedst varetages i erhvervsuddannelsessystemet suppleret med mulighed for specialundervisning og træning. Vi mener, at uddannelsen til brandmand skal niveaudeles som vi fx kender det fra ambulanceuddannelsen. Niveaudelingen af fremtidens uddannelse kan med fordel bestå af en erhvervsuddannelse, hvor fokus ud over det rent indsatsmæssige - er på de forebyggende opgaver, myndighedsopgaver samt specialopgaver som USAR, miljø, kemi, dykning mv. Et niveau skal målrettes de deltidsansatte og om nødvendigt et niveau, der skal sikre et tilstrækkeligt antal frivillige med viden og kompetencer til at løse nærmere definerede opgaver under store indsatser og katastrofer. (se model side 12) Danmark har det laveste ambitionsniveau, hvad angår uddannelse og træning af beredskabspersonale, når vi sammenligner os med bl.a. de andre nordiske lande. Et ambitionsniveau, der har taget udgangspunkt i deltidsbrandmændene og de frivillige, og som i høj grad bygger på de enkelte beredskabers ambitioner, behov, vilje og evner til at have fokus på mandskabets sikkerhed under indsats, efterog videreuddannelse samt synergieffekter ved andre beredskabsfaglige opgaver. Udviklingen er af flere årsager løbet fra en sådan tænkning, og behovet for at øge kompetencerne og træningsniveauet blandt det fuldtidsbeskæftigede beredskabspersonale stiger dag for dag. Når der til lægges, at beredskabsområdet er et meget attraktivt beskæftigelsesområde, bør det også være med til at sikre, at Folketingets målsætninger på ungdomsuddannelsesområdet kan indfries 4. Beredskabsstyrelsen, med den viden og ekspertise de har, skal stå for uddannelsens beredskabsfaglige indhold. Det er afgørende, at der sikres en mandskabskapacitet, der er tilpasset de lokale behov, og at kapaciteten løbende kan vedligeholdes. 4 Der anvendes samlet 226,5 millioner kroner årligt til uddannelse af brandmænd. FOA Fag og Arbejde 13

9 Den forebyggende og den operationelle indsats skal tænkes sammen I dag er der ofte både administrativt, ledelsesmæssigt og opgavemæssigt stor adskillelse mellem udførelsen af de myndighedsopgaver, der er beskrevet i Beredskabsloven og den operationelle del af redningsberedskabets virke. Det er af flere årsager irrationelt og uhensigtsmæssigt. Derfor skal der tænkes i sammenhænge og sikres, at personalets kompetencer anvendes bedst muligt. Det personale som beskæftiger sig med beredskabsfaglige forhold - det være sig forebyggende eller andet - bør også indgå i dimensioneringen og være med til at sikre et tilstrækkeligt robust beredskab. Det er vigtigt, at de mere teoretiske elementer i fx den forebyggende indsats går hånd i hånd med løsningen af den operationelle indsats. Det giver en bedre og bredere forståelse for alle elementer af beredskabsfaglig karakter og skaber større sikkerhed for personalet under indsatserne. Samtidig sikres et større økonomisk rationale og en styrkelse af beredskabspersonalets kompetencer. Endelig skabes der en synergieffekt med de kommunale institutioner og beredskaberne integreres langt bedre i lokalsamfundet. 10 Kvaliteten skal sikres gennem kvalitetsstandarder Kvaliteten af det nuværende redningsberedskab er bl.a. kendetegnet ved 3 ting: 1. Der har ikke været ulykker eller katastrofer i større omfang i mange år, hvilket svækker beredskabsvilligheden og fokus på området. 2. Uddannelsen af beredskabspersonalet er præget af de mange deltidsbeskæftigede brandmænd. Har man et fast arbejde og er deltidsbrandmand ved siden af, er tiden til uddannelse naturligvis begrænset. 3. Kravene til indholdet i den Risikobaserede Dimensionering er meget beskedne. Der bør stilles større krav til redningsberedskabernes indsatser end i dag. I områder med tæt bebyggelse, farlig industri mv. skal der i RBD en fremgå gennemsnitlige tider for, hvor længe der må gå, inden en indsats kan iværksættes. Beredskabsstyrelsen skal fremover godkende RBD erne og ikke som i dag, hvor de blot har dem til udtalelse. Samtidig skal der opstilles nationale standarder for kvalitet i redningsberedskabet på en række nærmere specificerede parametre. 14 FOA Fag og Arbejde

Beredskabsstyrelsen skal have adgang til informationer fra forsikringsbranchen om erstatninger ved skader, for at kunne forbedre og målrette rådgivningen om den forebyggende indsats. Beredskaberne skal også indberette og dokumentere fra indsatser i større omfang end i dag. Dette skal være med til at styrke videndelingen, den løbende forbedring og kvaliteten af redningsberedskabet. GPS i udrykningskøretøjerne til præcis registrering af den tid der går før første udrykningen er fremme ved skadestedet, samt hjelmkameraer til dokumentation af indsatsens virkemåde og konsekvens kan være elementer, som i større omfang bør anvendes. Hensigten er løbende kompetenceudvikling af beredskabspersonalet og forbedring af kvaliteten under indsatserne. Det er vigtigt, at der hele tiden arbejdes på at skabe forebyggelse og læring gennem evaluering af indsatserne. Tæt samarbejde med andre skaber større sikkerhed I dag bliver alt for mange beredskabsfaglige opgaver løst inden for hver sin søjle og af helt forskellige personer. Det er hverken rentabelt eller rationelt. 11 Indkøb skal ske i fællesskab Selv om køretøjer og materiel repræsenterer en relativ beskeden del af de samlede omkostninger til redningsberedskaberne, er der både økonomiske og beredskabsfaglige argumenter for at sikre at indkøb koordineres. Danmark er et lille land, og der er typer af opgaver, som kun opstår meget sjældent. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at disponibelt beredskabspersonale kan indsættes, hvor behovet opstår. Alt taler derfor for, at der skal skabes en fælles indkøbsenhed, der, med repræsentanter for de kommunale beredskaber og personaleorganisationerne under ledelse af Beredskabsstyrelsen, skal forestå indkøb af køretøjer og materiel i et nærmere defineret omfang. Der vil altid være særlige risikomomenter, som alene berører et eller få beredskaber, og hvor hensynet til personalets sikkerhed og de lokale forhold må veje tungt. Fælles indkøb af kørertøjer, værnemidler, branddragter og kredsløbsapparater mv. vil ikke alene være billigere, men vil også sikre en fælles høj sikkerhedsstandard for indsatspersonalet. Hvis der skal skabes synergi, forebyggelse og rationale i opgaveløsningen, skal opgaverne tænkes sammen. Netop gennem sammentænkningen i opgaveløsningen dannes grundlaget for et effektivt niveauopdelt redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 15

FOA Brand og Redning At sikre et kompetent og professionelt beredskab i Danmark kræver andet end ord på et stykke papir. Det er ikke gjort med modeller eller scenarier, der kan udtænkes og formuleres af akademikere eller embedsfolk. Beredskabet i Danmark er det sted i vort land, hvor der er kortest mellem ord og handling. Det handler om mennesker i nød og store værdier, og derfor er der et stort behov for ekspertise og professionalisme. Beredskabet skal stå til rådighed og være fremme hurtigt, så hjælpen er så effektiv som mulig, og så skaderne på personer og værdier begrænses mest muligt til gavn for borgerne og samfundet. I 2015 skal Beredskabet reformeres. Det er derfor vigtigt, at den struktur, der skal være fremover, er gennemtænkt. Den skal være tænkt hele vejen rundt og skal stadig understøtte, at Beredskabet kan levere en professionel og kvalificeret løsning af beredskabsopgaverne. FOA har med denne pjece taget stilling til, hvordan det kan lade sig gøre. Hvordan færre beredskaber med bredere ansvarsområder, skal sikre borgernes tryghed også fremover. Reiner Burgwald, sektorformand Mail: reb001@foa.dk Telefon: 20 48 49 67 Jeanette Sandberg Bossen, konsulent Mail: jsbo@foa.dk Telefon: 40 48 39 68 Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf: 46 97 26 26 www.foa.dk