N OTAT Fakta om akutpakkeindsatsen Kommunerne har på få måneder leveret en stor indsats for de udfaldstruede dagpengemodtagere på trods af lav vækst og arbejdsløshed. Status er således, at: Jobcentrene har haft kontakt med 82 % af de ledige, der har fået et brev om akutpakkeindsatsen. Jobcentrene har tildelt en personlig jobformidler til de ledige, der er interesserede i det, hvilket gælder 37 % af de ledige. Jobcentrene har haft intensiv fokus på virksomhedsrettet aktivering for målgruppen Næsten 14 % af de udfaldstruede er kommet i arbejde eller uddannelse Den 16. januar 2013 Sags ID: 1590639 Dok.ID: 1590639 JBJ@kl.dk Direkte 3370 3405 Mobil 2478 6191 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3405 www.kl.dk Side 1/5 Det er dermed et faktum er, at jobcentrene har leveret deres del af indsatsen, som KL på kommunernes vegne forpligtede sig til, da aftalen om akutpakken blev indgået i august sidste år. Andel i job og uddannelse Det er blevet udlagt som en fiasko for akutpakken, at 86 % stadig ikke er i job eller uddannelse. Problemet er overordnet, at der har været en lavere økonomisk vækst, større arbejdsløshed og færre jobåbninger end forventet. Det har gjort det svært at få de ledige i arbejde, selv om de kommunale jobcentre har levet op til deres forpligtelser. Og på trods af et generelt fald i beskæftigelsen og færre jobåbninger på arbejdsmarkedet har kommunerne formået at reducere langtidsledigheden fra 41.700 fultidspersoner i november 2010 til 36.400 personer i november 2012. Et fald på over 12 pct.
Kontakt med jobcentret Jobcentrene har været i kontakt med 82 % af de godt 51.000 personer, der har modtaget et brev om, at de er i målgruppen for akutpakkeindsatsen. Dermed er der 18 %, der ikke har været i kontakt med jobcentret. Der er en række gode grunde til, at det teknisk er umuligt at nå op på 100 %. Nedenstående forklaringer fremgår bl.a. også af Beskæftigelsesministeriets nyhedsbrev om akutpakken, uge 48, 2012: Aftalen om akutpakken betyder, at jobcentret skal tage kontakt til de ledige, der ikke har henvendt sig, senest fire uger efter, at den ledige har modtaget et brev fra a-kassen. Det betyder selvsagt, at der vil være en gruppe ledige, som endnu ikke har haft deadline for at henvende sig til jobcentret. Dvs., at jobcentrets procedure for at kontakte de ledige ikke er iværksat og altså heller ikke skal være det efter reglerne. Det underbygges af figur 1 nedenfor, der klart viser, at der er en lavere kontakt til de ledige, der har fået brev inden for de seneste uger, fordi de ledige har fire uger til selv at henvende sig. Derfor stiger tallet også jo længere tid, der er gået, siden den ledige modtog brevet. En betydelig gruppe i nogle kommuner op mod 10 % - af dem, der har modtaget et brev fra a-kassen, er kommet i arbejde, enten inden de modtager brevet, eller i perioden, fra de modtager brevet, til jobcentret skal henvende sig. Det skyldes dagpengereglerne, der betyder, at man hver femte uge skal indsende dagpengekort, og at a- kasserne herefter opdaterer dagpengeperioden. Det er derfor muligt, at man kan modtage et brev om at være omfattet af akutpakken, og så have fået et job eller være kommet i uddannelse, inden man skulle henvende sig til jobcentret fire uger senere. Der er med akutpakken pålagt kommunerne nye registreringer, og der kan være en mindre usikkerhed omkring disse registreringer, der giver sig udslag i tallene. 2
Figur 1. Personlig jobformidler 37 % af de ledige har taget imod tilbuddet om en personlig jobformidler. 63 % har således ikke fået en personlig jobformidler. Bag tallene ligger følgende forklaringer: Tilbuddet om en personlig jobformidler er et tilbud til den ledige og ikke en pligt. Det er således den ledige selv, der vælger, om vedkommende vil tage imod tilbuddet. Jobcentrene har været fuldt opmærksomme på, at de ledige skulle have et tilbud om en personlig jobformidler. På samme måde, som der er en indfasning af kontakten til de ledige, er der også en indfasning af, hvor mange der takker ja til tilbuddet om jobformidler. Jo længere tid, der er gået, siden man modtog brevet, jo flere siger ja til en personlig jobformidler, jf. figur 2 nedenfor. Mange ledige har valgt ikke at tage imod tilbuddet bl.a. af følgende grunde: o Folk forventer selv at finde et arbejde.. o En gruppe ledige særligt højtuddannede forventer ikke, at en personlig jobformidler kan hjælpe dem videre. o En gruppe ledige i midten eller slutningen af 50 erne vil hellere miste dagpengeretten, fordi de efterfølgende så er berettiget til et seniorjob i kommunen, indtil de når efterlønsalde- 3
ren. Det kan for nogle ledige være mere attraktivt end et kortvarigt og usikkert ordinært job. o Nogle ledige finder ikke, at flere samtaler med jobcentret vil hjælpe dem, fordi de i forvejen har været igennem et langt kontaktforløb. o En gruppe ledige har reelt andre problemer end ledighed, og har derfor brug for en større indsats end en personlig jobformidler. Imidlertid vil erkendelse heraf føre til tvivl om, hvorvidt de er til rådighed for arbejdsmarkedet, og samarbejdet med en personlig jobformidler vil kunne blotlægge disse problemer. Figur 2. Jobrotation Det har i pressen været fremme, at blot 0,7 % af de ledige, der er omfattet af akutpakken, har fået tilbudt jobrotation. Tallet giver imidlertid et misvisende billede af udviklingen i jobrotation i kommunerne, der de seneste år er steget markant. Antallet af helårspersoner i jobrotation er firdoblet siden 2010 fra 125 helårspersoner i 2010 til forventet 490 helårspersoner i 2013, jf. finansloven for 2013. Når der ikke er flere af de udfaldstruede dagpengemodtagere, som pt. har været vikar i jobrotationsprojekter, skyldes det bl.a.: For at kunne fungere som vikarer i jobrotationsforløb skal man have kvalifikationer, der matcher arbejdsgivernes behov. Det er ikke alle i 4
målgruppen, der har haft disse kvalifikationer, bl.a. fordi jobrotation er langt mest udbredt på det private arbejdsmarked. I de tilfælde, hvor de ledige mangler kvalifikationer for at kunne indgå som vikar i jobrotation, tilrettelægger jobcentrene ofte et forudgående forløb, der opkvalificerer den ledige. Pga. den korte tidshorisont vil det formentlig være få i målgruppen, der er nået igennem et sådant forløb. Ledige, der arbejder som vikarer i jobrotation, genoptjener ikke ret til dagpenge. Nogle ledige har derfor været mindre interesserede i at deltage som vikarer og har hellere villet gå efter et ordinært job eller afvente et seniorjob. 5