Relaterede dokumenter
Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Trafiksikkerhed. December 2015

Cykelstiplan Indledning

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Trafiksikkerhedsplan

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Indhold Side 1 Indledning 3

Strategi for trafiksikkerhed

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Trafik - altid en grøn vej. Politik

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C

Det overordnede mål er at fredeliggøre

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Vej & Trafik AFDELINGSPROFIL MOE & BRØDSGAARD A /S. Kontakt: Sjælland

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

ITS til prioritering af cyklister

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

CYKELREGNSKAB

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Teknik- og Miljøforvaltningen

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Gladsaxe COWI Kommune

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

15.1 Fremtidens buskoncepter

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En letbane på tværs af København?

ARCHIMEDES projektet

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

f f: fcykelpolitikken

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Cykeltrafik - noget for sig?

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Miljø og sundhed NOTAT

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

1. emne omhandler følgende: Er lokalplan for Gerthasminde overholdt? Vi får vel besked om evt. ekspropriationer og lokalplanen skal vel ændres?

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Transkript:

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers og erhvervslivets behov for transport. Odense Kommune ønsker at skabe et sammenhængende egnet og ukompliceret trafiksystem for alle brugergrupper, hvor tilgængeligheden fremmes ved at indrette færdselsarealerne tilgængelige for alle. At reducere den samlede biltrafik ved at fremme den kollektive trafik og styrke cykeltrafikken. At for Odense Bymidte skal mobiliteten udvikles i et netværk med fokus på gang, cykling og kollektiv trafik, hvor der gives reelle alternativer til brug af bilen. Det skal være enkelt at komme rundt på en sund og bæredygtig måde. Odense - Danmarks cykelby nummer 1. At bidrage til opfyldelse af regeringens mål om stabilisering af energiforbruget, reduktion af støj- og luftforurening og reduktion af antallet af tilskadekomne i trafikken. At for 2015 er der 50 % færre personer, der er belastet af lokal sundhedsskadelig luftforurening fra trafikken og, at der er 50 % færre personer, der er belastet af trafikstøj, i forhold til niveauet i 2006/2007. At beskytte natur-, landskabs- og kulturværdier ved etablering af ny transportinfrastruktur. At skabe harmoni og æstetisk kvalitet på og omkring eksisterende og nye vejudlæg. At antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens veje skal reduceres med 40 % fra basisårene 2004-2005 til udgangen af år 2012. Målsætningen skal opfyldes specifik for børn under 18 år, fodgængere og cyklister. Mobilitet er nøgleordet Den overordnede trafikstruktur i Odense skal være med til at fremme og fastholde byens position som den tredje største by i Danmark. Odense ønsker at være Danmarks bæredygtige storby. På trafikområdet skal der derfor satses på optimering og et maksimalt samspil mellem de forskellige trafikarter for at minimere miljøgener. Et første skridt i den retning bliver gennemførelse af Trafik- og Mobilitetsplanen inden for Ringgaden. Afslutningen af Kanalforbindelsen bidrager også med væsentlige miljøforbedringer. Odense vil arbejde for forbedringer af den kollektive trafik både lokalt og nationalt. Endelig skal Odense bevare sin status som Danmarks cykelby nummer 1. Mobilitet er nøgleordet for den fremtidige forståelse af transportafviklingen i Odense. En samtænkning af transportvejene, transportmidlerne, transportbehovet og hensynet til andre behov som byliv, sundhed, miljø, energiforbrug, tid og økonomi, kan betyde at der prioriteres anderledes på transportområdet i fremtiden. Trafikudviklingen På landsplan er biltrafikken steget støt siden årtusindskiftet. Fra 2000 til 2001 var der et mindre fald, men siden er biltrafikken steget. De sidste par år har der endda været tale om store stigninger på op til 3,2 % om året. Væksten i biltrafikken i byområder, herunder også i Odense, har dog været mere beskeden. Den generelle udvikling dækker over store lokale forskelle, bl.a. har der været en betydelig stigning i biltrafikken på motorvejen syd om Odense. I september 2006 åbnede første etape af motorvejen til Svendborg. Motorvejen er endnu ikke helt færdigbygget. Ifølge prognoser fra Vejdirektoratet ventes der frem til 2022 en generelt vækst i biltrafikken på mellem knap 1 % - over 2,5 % pr. år på statsvejnettet. De tendenser der allerede gennem en årrække har præget trafikudvikling på

statsvejnettet - i form af en stadig større koncentration af trafik i de overordnede vejkorridorer, forventes at fortsætte. Siden 80 erne er cykeltrafikken faldet støt i hele Danmark. Den generelle udvikling dækker over store lokale forskelle. I Odense har man i samme periode formålet at øge cykeltrafikken. Således steg antallet af cyklister med 27 % i perioden 1999 til 2003 hvorefter antallet faldt igen, så at den samlede stigning siden 1999 er på 18 %. I dag er cyklernes andel af det samlede antal kørte ture 27 % i Odense. Bilerne kører dog længere ture end cyklerne, og bilerne er helt dominerende, når der ses på det samlede antal kørte km. i kommunen. Storebæltsforbindelsen har medført en stor forbedring for den overordnede kollektive trafik. Antallet af togpassagerer på Storebælt steg med ca. 2 % til 8,1 mio. passagerer i 2007. På grund af Storebæltsforbindelsen er det tidsmæssigt rimeligt at komme til Kastrup Lufthavn fra Odense-området. Indenrigsflyvning til Odense er ophørt og er blevet erstattet af et mindre antal afgange til Italien, Frankrig og Grækenland primært i sommerhalvåret. Bybussernes kundeandel er faldet markant gennem 80 erne. Gennem 90 erne blev denne udvikling bremset. Siden årtusindskiftet har der dog atter været en svag faldende tendens. For at sikre en god kollektiv trafik i Odense er der blevet indført et fælles takstsystem for busser og rutebiler, og busdriften er koordineret i fælles køreplaner. Miljøpolitik I Odense Kommunes Miljøpolitik lægges der op til, at der skal ske en kraftig reduktion af trafikkens luft- og støjforurening. Dette skal ske gennem en bæredygtig mobilitetsplanlægning, der sikrer et sammenhængende trafiksystem, der tilgodeser bæredygtige transportformer, hvor gang, cykeltrafik og kollektiv trafik ønskes fremmet og biltrafikken i bymidten begrænset. Bybus på Klingenberg. Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Odense benyttes på relativt få ture sammenlignet med andre byer. Med de rette virkemidler kan der blive flere brugere. Det offentlige yder et stort tilskud til kollektiv trafik, blandt andet fordi den er mere miljøvenlig og fordi de fleste brugere ikke har noget reelt alternativ. Kollektiv trafik skal betragtes som en service og en miljøindsats, og den skal integreres i byudviklingen. Den bør ikke betragtes som en forretning. Odense er problematisk at forsyne med kollektiv trafik, fordi byområdet er spredt og bebyggelsestætheden er lav. En målrettet byomdannelse og byudvikling kan dog ændre dette over tid, og den kollektive trafik kan forbedres. Cykel og kollektiv trafik understøtter hinanden i det danske vejrlig, og de to trafiksystemer kan komme til at spille meget bedre sammen. For at kollektiv trafik skal være et reelt alternativ til bilen, kræver det væsentlige kvalitetsforbedringer og nytænkning både i infrastruktur og organisering. Erfaringer viser, at der især skal være fokus på hurtigere rejsetid, maksimal betjening af større rejsemål, mange afgange og høj komfort. Jo bedre den kollektive trafik bliver, jo flere passagerer vil den tiltrække. Det gælder især pendlere, som rejser fra hjem til og fra arbejde eller uddannelsessted. Udenlandske erfaringer viser, at især sporvogne og letbaner kan være et supplement til andre former for trafik. Cyklisme Odense er kendt som Danmarks nationale cykelby og har internationalt vundet ry som Europas bedste cykelby. I perioden 1999-2003 lykkedes det gennem en kombination af investeringer i fysiske anlæg og målrettet kommunikation og markedsføring, at øge antallet af cyklister med 27 %. Siden 2003 er antallet af cyklister desværre faldet igen, således at den samlede stigning siden 1999 nu er 18 %. Der er således behov for en forstærket indsats, der kan sikre, at Odense fastholder sin position som en af verdens bedste cykelbyer. Cyklen bruges på en stor del af turene i Odense blandt beboerne i Odense C og M er cyklen anvendt på flere ture end bilen. Cykeltrafikken i Odense skal fortsat styrkes, således at cyklen bliver det foretrukne transportmiddel i byen. Der må især følges op med flere kampagner rettet mod især børn og pendlere

samt med forbedringer af cykelfaciliteterne, som fx parkeringsmuligheder. Hvor mange der cykler, afhænger meget af, hvor hurtigt cyklisterne kan komme rundt i forhold til bilerne målt i tid. Cyklisterne har ofte brug for, at det er lettere at komme frem i krydsene. Løsningen kan typisk være en cykelsti for højresvingende cyklister, tilladt kørsel for rødt lys i T-kryds, at cyklister får lov at køre før bilerne eller ruter forbeholdt cyklister. Det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde Den langsigtede vision for trafiksikkerheden i Odense Kommune er, at ingen dræbes eller kvæstes alvorligt på kommunens veje, samt at trafiksystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl. En tilgivende vej er indrettet, så konsekvenserne af ulykker bliver så små som muligt. Det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde vil ske som bekæmpelse af stedspecifikke ulykker og på syv tematiske indsatsområder. Systematisk bekæmpelse af trafikuheld er et vigtigt virkemiddel. Ved hjælp af statistikker over uheld afsløres de kryds og strækninger, hvor der sker uforholdsmæssigt mange uheld. De såkaldt sorte pletter. Statistikkerne baseres på både de politi- og sygehusregistrerede ulykker. Disse steder kan vejtekniske indgreb ofte reducere antallet af uheld og alvorligheden af dem. Indgrebene kan være ændret skiltning, etablering af bump, ombygning af lysregulerede kryds, etablering af rundkørsler m.m. Ofte har hastigheden en stor betydning for antallet og alvorligheden af uheldene. Cyklister i Odense. Trafiksikkerhedsplan Ud over de stedspecifikke ulykker er der nogle, der sker tilfældigt og uforudsigeligt. I den gældende trafiksikkerhedsplan for Odense Kommune er udpeget syv tematiske indsatsområder med i alt 21 forskellige tiltag. De valgte indsatsområder og tiltag er: Fodgængere - Skolevejsprojekter - Sortpletarbejde på strækninger - Områdevise trafiksaneringer Cyklister - Kørelys på cykler - Cykelstier - Tværkollisionstiltag Knallertkørere - Styrthjelmkampagne og kontrol - Knallerter væk fra stier - Spritkampagne og - kontrol Unge bilister - Distraktionskampagne - Vilde hjerter - Teknik i biler Selebrug - Selekampagne - Selekontrol - Selealarmer Højhastighedsveje (veje med 60 km eller derover) - Sortpletarbejde i kryds - Rumleriller - Øvrige tiltag Processer - Trafiksikkerhedsrevision - Samarbejde med virksomheder - Ulykkesudvalg Det er vigtigt, at det enkelte tiltag kan forebygge mange ulykker og personskader. Ved at koordinere indsatsområderne kan man undgå, at to eller flere tiltag søger at forebygge de samme alvorlige ulykker, hvorved virkningen af det enkelte tiltag bliver væsentligt mindre. Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Hastighedsnedsættelse i midtbyen

De fleste særlig ulykkebelastede strækninger er lokaliseret i eller nær Odense Centrum. Flere af tiltagene i forslaget til Trafik- og Mobilitetsplanen vil have stor betydning for trafiksikkerheden i bymidten, som fx at nedsætte hastigheden på radialvejene mellem Ringgaden og P-ruten samt på de lokale fordelingsveje inden for P-ruten til 40 km/t. Derudover tilstræbes en hastighed på 30 km/t i boligområder inden for p-ruten. Yderligere oplysninger kan findes i forslaget til Trafik- og Mobilitetsplanen og den tilhørende miljøvurdering. Trafikstøj og luftforurening Odense Kommune er gennem lovgivningen forpligtiget til at foretage en kortlægning af støjen fra bl.a. veje og jernbaner, samt efterfølgende at udarbejde en handlingsplan herfor. Miljøhandlingsplanen, der er en del af Odense Kommunes miljøpolitik, lægger op til at kortlægningen og handlingsplanen for trafikstøj udstrækkes til også at omfatte trafikkens luftforurening. Miljøhandlingsplanen foreslår også, at man undersøger mulighederne for etablering af en kommunal pulje til finansiering af de støjdæmpende foranstaltninger. Retningslinjer 6.1.1 I trafikplanlægningen vægtes fremkommelighed, trafiksikkerhed og tilgængelighed under hensyntagen til miljøet. 6.1.2 Større projekter, lokalplaner, trafikomlægninger mv. skal vurderes i forhold til de overordnede mål på trafikområdet. 6.1.3 Ved nyanlæg og større renoveringer af bygninger, veje og grønne områder skal færdselsarealer udformes sådan, at fysisk tilgængelighed tilgodeses mest muligt. Fysisk tilgængelighed til butikker, offentlige bygninger og toiletter skal fremmes mest muligt. 6.1.4 Veje og pladser skal være tilgængelige for alle både fodgængere og cykler. Fysisk tilgængelighed skal prioriteres højt ved etablering og renovering af fortove, veje og pladser. Trafiksanering i boligområde. 6.1.5 Veje, pladser og trafikanlæg skal harmonisk indpasses i landskabet og byrummet. Alle nye vejanlæg og renovering af eksisterende skal vurderes i forhold til de æstetiske, rummelige og landskabelige sammenhænge efter en systematisk metode, der sikrer harmoni mellem vejen og by og landskabsrummet. 6.1.6 Ved prioritering af nye trafiksikkerhedstiltag lægges vægt på at tilgodese de bløde trafikgrupper. Indsatser mod sorte pletter vægtes også højt, så uheld med de alvorligste personskader kan fjernes helt eller minimeres mærkbart. Nye vej- og stiprojekter skal gennemgå trafiksikkerhedsrevision. Initiativer Odense Kommune vil udarbejde en kortlægning af støj- og luftforureningen fra trafikken samt en handlingsplan for nedsættelse for forureningen. I denne sammenhæng vil mulighederne for etablering af en kommunal pulje til finansiering af støjdæmpende foranstaltninger blive undersøgt. Ved udarbejdelse af lokalplaner samt ved projektering af veje og grønne områder indføres en tilgængelighedsrevision[1], som skal sikre, at alle trafikantgrupper tilgodeses bedst muligt. Der udarbejdes en plan for tilgængelighed, som skal afdække de behov, som ikke er dækket i dag. Odense Handicapråd og andre handicaporganisationer skal inddrages i dette arbejde, for at udpege de steder, hvor der ønskes bedre fysisk tilgængelighed. Der skal udarbejdes en cykelstrategi, som fører til opfyldelse af målsætningen. Der udarbejdes en prioriteret investeringsplan for de manglende cykelforbindelser.

Nye cykelkampagner skal få flere til at cykle. Forbedring af fremkommeligheden i kryds og eventuel etablering af tunneler gennemarbejdes og indføres. God driftskvalitet for udstyr, vedligeholdelse, fejning, snerydning mv. Mål og visioner i Miljøpolitikken skal implementeres gennem en årlig handlingsplan, som revideres hvert år samtidig med budgetlægningen i Odense Kommune. Der skal laves VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for flytning af trafikken til nye veje med øgede miljøgener til følge. Der skal udarbejdes en fremkommelighedsplan for den kollektive trafik set sammen med fremkommeligheden for cyklister. Muligheden for etablering af letbaner, sporbusser og trolleybusser analyseres. Der skal sikres offentlig tilgængelig parkeringsmulighed for biler umiddelbart ved ankomsten til midtbyen, så den gennemkørende trafik mindskes. Den eksisterende handlingsplan for trafiksikkerhed evalueres løbende frem mod 2012. Det vil sige, at der udarbejdes årlige opfølgninger i form af en folder på internettet med det formål at få rettet trafiksikkerhedsarbejdet ind, så eventuelle uforudsete ulykkesproblemer håndteres. [1] Tilgængelighedsrevision er en metode hvorpå vejprojekter systematisk gennemgås med henblik på at checke om tilgængeligheden tilgodeses. Revisoren skal være uafhængig og må derfor ikke indgå i projektorganisationen eller som repræsentant for nogen myndighed, vejbestyrelse eller virksomhed. En revision kan gennemføres på et eller flere trin i forhold til et vejprojekts tilblivelse, udførelse, ibrugtagning og drift. Revisorerne undersøger på baggrund af tegninger, planer og anden dokumentation om tilgængeligheden er tilgodeset. Revisoren foretager ligeledes en gennemgang på stedet inden ibrugtagningen, når projektet er anlagt. Kilde: Vejdirektoratet