Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1
Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold til randzoner.... 4 Orientering om Vand- og Naturhandleplaner.... 5 Lokale Grønt Partnerskab.... 6 Lysforurening.... 7 Regulering af råger.... 8 Natur- og vandprojekter i Jammerbugt Kommune.... 9 Medlemmer i Grønt Råd.... 10 Eventuelt.... 11 Tilstede: Jens Christian Golding Ellen Korsbæk (Afbud) Knud Nørgaard Jørgen Jensen Ole Larsen (Afbud) Gitte Clausen Lars Eriksen Thorbjørn Nørgaard (Afbud) Peter Holm Henrik Damsgaard (ref.)
Siden sidst. 1
Grøftekanter langs de kommunale veje. DN Jammerbugt har fremsendt har fremsendt foreningens forslag til ændret slåning af vejrabatter. DN Jammerbugt har fremsendt et ønske om en differentieret slåning af rabatterne på nogle få, men naturrige strækninger. Den ene strækning er langs med Rødhusvej og Kystvejen i den nordlige del af kommunen. Her findes et plantesamfund med en høj biodiversitet, som er langt udover det sædvanlige. Der er fundet plettet gøgeurt på lange stræk i grøftekanten og sporadisk i vejkanten sammen med bl.a. Bakkegøgelilje. Medio august ses et væld af blomstrende planter. djævelsbid, trævlekrone, liden klokke og almindelig torskemund, der sammen med Rødkløver tiltrækker et væld af insekter. Den anden grøftekant strækning, som DN Jammerbugt ønsker friholdt for den årlige automatiske slåning, er en Strækningen er fra Andrupvej og langs med Grønnestrandsvej, ca. 3 km. på hver side. Der er på denne strækning i lighed med strækningen ved Rødhusvej tale om forholdsvis lav urtevegation, med bl.a. en lille bestand af den sjældne insekt spisende plante, Almindelig Vibefedt. Hvis man udføre differentieret slåning her, eller f.eks. naturpleje med buskrydder ved trævækst, så tilgodeser man insekter, padder og planter til et fristed året rundt, som en form for overdrev. DN ønsker derforuden, at kommunen investerer i materiel, der kan foretage maskinel optagning af den afklippede biomasse. Derved får man en naturgevinst med flere blomstrende grøftekanter, til gavn for insekt livet, men også et fredet habitats område, til ynglefugle, padder og pattedyr. Vej og Park der forestår rabatklipningen har udtalt sig positivt om de fremsendte forslag til ændret slåning på udvalgte strækninger og forvaltningen indkalder til et fællesmøde, hvor DN kan fremlægge sine tanker og diskutere dem med Vej og Park. Grøftekantslåning af bestemte strækninger i Jammerbugt Kommune Grøftekant slåning i området ved Rødhusvej og Kystvejen Kort: Grøftekant ved Grønnestrandvej som bør friholdes for slåning Kort: Grøftekant ved Rødhusvej - Kystvejen som bør friholdes for slåning Orientering taget til efterretning. Grønt Råd orienteres på næste møde, om resultatet af det møde der afholdes mellem DN, Vej og Park og forvaltningen. 2
Indvinding af hvidt sand. Naturstyrelsen ønsker nu at få igangsat planlægningen for indvinding af hvidt sand på et areal i Tranum Klitplantage. Arealet grænser op til det areal, hvor der på nuværende tidspunkt indvindes hvidt sand. Der har i efterhånden en del år været indvundet hvidt sand ved Tranum Klitplantage i et område, som er udlagt til råstofgraveområde af Region Nordjylland i Råstofplanen. Naturstyrelsen Vendsyssel ønsker nu at få igangsat den videre planlægning for indvinding af hvidt sand på et tilgrænsende areal (ca. 70 ha) til den eksisterende indvinding i området alt sammen indenfor det allerede udlagte graveområde. Naturstyrelsen har truffet afgørelse om at projektet er VVM-pligtigt. Før Naturstyrelsen kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og en vurdering af indvindingens virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Naturstyrelsen opfordrer derfor alle interesserede til at komme med idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde. Naturstyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger. Anmeldelse, afgørelse om VVM-pligt og idéoplæg kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Annonceringer - Naturstyrelsen Forvaltningen orienterer om sagen på mødet. Indkaldelse af ideer og forslag. fra Naturstyrelsen Forvaltningens orientering taget til efterretning. Foreninger og organisationer opfordres til at indsende ideer og ønsker til Naturstyrelsen i forbindelse med idefasen. 3
Kommunens rolle i forhold til randzoner. Kommunerne er ikke myndighed i forhold til 10 m. randzoner, men har som vandløbsmyndighed en rolle i forhold til at vurdere om et vandløb er omfattet af randzoneloven. Alle kommuner har i forbindelse gennemførelse af Lov om randzoner fået en mængde henvendelser fra landmænd der ønskede en kommunal afgørelse vedrørende deres grøfter, er de pålagt 10 m. randzone eller ikke. Da forvaltningen fik de første henvendelser fra landmænd, blev der aftalt møder, hvor en medarbejder sammen med landmanden afklarede de usikkerheder, der var vedrørende enkelte ejendomme. Det stod hurtigt klart, at det ikke var en farbar vej. Besigtigelserne tog lang tid, fra en halv til en hel dag pr. ejendom, og der var i løbet af kort tid indkommet over 200 henvendelser. En gennemgang af alle henvendelser kunne derfor forudsiges at vare ca. 1 år for en medarbejder. At afsætte så stor en ressource til den opgave var ikke muligt og det var ikke acceptabelt for landmændene at skulle vente i flere måneder inden de fik en vurdering af om deres grøfter var omfattet af Lov om randzoner. Forvaltningen valgte derfor en anden og væsentlig hurtigere strategi. Det er landmandens oplysninger, som danner baggrund for vurderingen af, om et vandløb eller en grøft er omfattet af Randzoneloven eller ikke. Forvaltningen udfærdigede derfor et skema med en til hørende vejledning. Hvis landmanden udfylder skemaet i henhold til vejledningen, vil det fremgå, om det vurderes, at der ved det konkrete vandløb eller grøft skal udlægges randzoner. Jammerbugt Kommunes fremgangsmåde, skema med tilhørende vejledning blev fremlagt på møde om Vandløbslaug. Efterfølgende er der sendt skemaer til samtlige landmænd, der har henvendt sig til forvaltningen og der har været 2 eftermiddage og aftner, hvor det har været muligt for de landmænd, der har haft spørgsmål, at få dem afklaret sammen med en vandløbsmedarbejder. Med den skitserede fremgangsmåde mener Jammerbugt kommune, at der er skabt en løsning, der minimerer forvaltningens arbejdsbyrde og samtidig giver landmændene den vejledning, der er nødvendig for at kunne vurdere, om der skal udlægges randzoner. Lov om randzoner. Lov Nr. 591 af 14. juni 2011. Skema til vurdering af om et vandløb er omfattet af randzoneloven. Forvaltningens orientering taget til efterretning. 4
Orientering om Vand- og Naturhandleplaner. Vandhandleplanerne for Jammerbugt Kommune er vedtaget af byrådet, men Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at de statslige vandplaner er ugyldige. Afgørelsen betyder, at de kommunale handleplaner også er ugyldige. Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at de statslige vandplaner er ugyldige, fordi den supplerende høring i december 2011 var alt for kort. Afgørelsen betyder, at den supplerende høring skal gå om. Det betyder også, at grundlaget for de kommunale handleplaner, som netop er vedtaget i kommunalbestyrelsen, er væk og handleplanerne derfor er ugyldige. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Lov nr. 932 af 24/09 2009. Forvaltningens orientering taget til efterretning. 5
Lokale Grønt Partnerskab. En række aktører ønsker at etablere et trailcenter for mountainbikerne ved Slettestrand med støtte fra Lokale Grønne Partnerskaber. Et netværk af stiruter i en god kvalitet skal gøre Slettestrand-området til en kendt destination for mountainbikere. De nuværende stier skal kvalitetsforbedres og gøres mere spændende for brugeren. Stierne skal ændres med henblik på både en intensiv brug og en skånsom vedligeholdelse eksempelvis ved ny befæstelse, forstærkning og omlægning af ruteforløb. Det skal sikres, at områdets naturværdier ikke påvirkes, og at der ikke opstår konflikter i forhold til andre brugeres anvendelse af plantagerne. I tilknytning til mountainbike stier skal ruter for vandrere, ridende og kørestolsbrugere også forbedres. Stierne skal kunne benyttes af både fastboende, fritidsklubber, sommerhusgæster og turister. Hele området omdannes i løbet af nogle år til et Trailcenter med forskellige typer ruter med forskellig sværhedsgrad, som det er kendt fra skisportssteder. Områdets hoteller og restauranter i både Slettestrand og Fjerritslev kan servicere gæster og formidle områdets særlige natur og oplevelsesmuligheder. Parterne i det grønne partnerskab er: Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen Thy Slettestrand Trailbuilder Laug Feriecenter Slettestrand Ansøgningsmateriale til Lokale Grønne Partnerskaber. Rådet giver sin støtte til ansøgningen på følgende vilkår: Alle ruter og rutekort skal være offentligt tilgængeligt. Der etableres ruter til både gående, ridende og mountainbikerne. Der aktivt arbejdes for at styre aktiviteterne så mountainbikerne benytter stierne og ikke spreder aktiviteterne over hele området. Der udlægges ruter over et større område så koncentrationen af ruter ikke bliver for tæt. I øvrigt mener rådet, at der er ansøgt et meget stort beløb fra Lokale Grønne Partnerskaber, set i forhold til deltagernes bidrag. 6
Lysforurening. Retningslinjer for belysning af bygninger, pladser, skilte mv. (Lysforurening).. Punktet er fremsendt af Jørgen Jensen, DN. Jørgen Jensen fremlægger punktet på mødet. Grønt Råd opfordrer til at forvaltningen er opmærksom på problemet og stiller krav, der hvor det er muligt, og i øvrigt vejleder om hvordan problemet kan mindskes. 7
Regulering af råger. Regulering af råger ved den gamle fodboldbane i Birkelse. Punktet er fremsendt af Peter Holm, Jægerne. Peter Holm fremlægger punktet på mødet. Arealet er ejet af Jammerbugt Kommune. Forvaltningen vil derfor indsende ansøgning om tilladelse til regulering. Samt regulering af de gamle fugle uden for yngletid. 8
Natur- og vandprojekter i Jammerbugt Kommune. Oversigt over de natur- og vandprojekter som Jammerbugt Kommune er deltager i. Jammerbugt Kommune har gennem de seneste år intensiveret arbejdet med naturpleje og gennemført undersøgelse nogle vådområdeprojekter. Naturplejeprojekterne er gennemført i samarbejde med lodsejere og andre aktører. Projekterne er finansieret gennem en række puljer. Formålet med de fleste af projekterne er gennem rydning af træopvækst og hegning at give optimale forhold for naturpleje gennem græsning. Foruden naturplejeprojekterne er der søgt om tilskud til information og publikumsfaciliteter i forbindelse med naturarealer. Vandprojekterne er til nu begrænset til vådområdeprojekter som er iværksat med henblik på reduktion af kvælstofbelastningen af Limfjorden. I forbindelse med Grøn Vækst er der afsat puljer, der kan søges af kommunerne til større projekter herunder natur og oplevelsesprojekter. Jammerbugt Kommune har søgt om medfinansiering til 4 større projekter gennem disse puljer. De tre vedrører natur og naturformidling. 1. Fælles om fortiden. Et projekt som har til formål gennem forskellige tiltag at pleje fortidsminder og formidle viden om fortidsminderne. 2. Fjern forhindringerne. Supplement til de øvrige tiltag der skal gennemføres i Natura 2000 områder. 3. Store Vildmose. I et samarbejde med Brønderslev Kommune skal der etableres en rute med information om og oplevelsesmuligheder i St. Vildmose. Da vandhandleplanen nu er annulleret vil projekter vedr. åbning af rørlagte vandløb, vandløbsrestaurering m.m. først blive gennemført når der er vedtaget nye vandplaner og en vandhandleplan. Oversigt over projekter. Forvaltningens orientering blev taget til efterretning. 9
Medlemmer i Grønt Råd. Drøftelse af Grønt Råds sammensætning og størrelse. Jørgen Jensen har anmodet om at punktet drøftes. Foreninger, der ikke er medlem af Grønt Råd, opfordres til at indsende punkter til rådets dagsorden og få mulighed for at fremlægge sagerne for rådet. Forvaltningen redigerer punktet vedr. Grønt Råd på Jammerbugt Kommunes hjemmeside, så det fremgår tydeligere, at der er mulighed for som enkeltperson eller som forening at få sager behandlet af Grønt Råd. 10
Eventuelt. Forvaltningen foreslår følgende datoer for møder i Grønt Råd i 2013. Onsdag d. 28. februar 2013, kl. 9:30 13:00. Onsdag d. 15. maj 2013, kl. 9:30 15:00. Onsdag d. 14. august 2013, kl. 9:30 13:00. Onsdag d. 4. december 2013, kl. 9:30 13:00. Såfremt der til et møde kun er få eller ingen punkter til dagsordenen aflyses mødet. På mødet i maj vil forvaltningen, efter input fra rådets medlemmer, arrangere besigtigelse af projekter / sager, der har været forelagt Grønt Råd. 11