Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab og Planlægning Københavns Universitet & Henrik Harder Hovgesen (hhh@plan.aau.dk) Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet 1
Disposition: Baggrund og introduktion Udviklingen i pendlingen Struktur og udvikling i Østjylland Pendling i Østjylland Infrastrukturens betydning Afrunding 2
Baggrund i projekt: Byen, Vejen og Landskabet At kortlægge, analysere og perspektivere den by- og landskabsudvikling, der er opstået i forbindelse med milliard investeringerne i motorvejsbyggeri i Danmark siden 1960 erne. At få en forståelse for motorvejens betydning for byudviklingen og landskabsoplevelsen. At formulere fremadrettede nye by- og landskabelige strategier for udviklingen langs det danske motorvejsnet. At skabe en dialog om den fremtidige planlægning af det motorvejsnære landskab. 3
Fokus på forholdet mellem by og vej: En gammel historie I 4
Dansk Vejtidsskrift 1951 5 En gammel historie II
Udvikling i antallet af køretøjer USA/DK Danmark: Årstal 1992 2002 Vækst Befolkning 5.162.126 5.368.354 Total antal køretøjer i Danmark (optalt) 2.068.733 2.420.780 Total antal køretøjer pr. 1.000 indbyg. 401 451 12% USA: Årstal 1992 2002 Vækst Befolkning, (estimat) 255.029.699 286.421.906 Total antal køretøjer i Danmark (optalt) 198.045.365 231.389.998 Total antal køretøjer pr. 1.000 indbyg. 777 808 4% 6
Udvikling i antallet af privat ejede biler i DK Privat ejede biler pr. 1.000 indbygger (amt): Privat ejede biler pr. 1.000 indbygger (kommune) 1992 2002 Vækst 1. Frederiksborg Amt 290 350 21% 2. Roskilde Amt 290 345 19% 3. Vestsjællands Amt 303 358 18% 4. Storstrøms Amt 302 357 18% 6. Ribe Amt 296 345 17% 7. Sønderjyllands Amt 320 374 17% 8. Københavns Amt 255 297 16% 9. Vejle Amt 307 356 16% 10. Fyns Amt 292 338 16% 11. Nordjyllands Amt 296 341 15% 12. Århus Amt 276 315 14% 13. Ringkøbing Amt 14. Viborg Amt 315 325 358 368 14% 13% 7
Togpassagerer i DK og Jylland, vækst (over 7 år) 95-02 Togpassagerer Vækst (over 7 år) 1995-2002 Hele landet Sønder jylland s Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjylla nds Amt Total Hele landet 3,84% Sønderjyllands Amt 0,03% 0,02% 0,01% 0,05% Ribe Amt 0,02% -0,12% 0,04% -0,01% 0,01% 0,01% -0,06% Vejle Amt 0,04% 0,10% 0,03% 0,25% 0,43% Ringkøbing Amt -0,01% 0,03% 0,03% 0,04% Århus Amt 0,01% 0,25% 0,35% 0,01% 0,13% 0,75% Viborg Amt 0,01% 0,08% 0,09% Nordjyllands Amt 0,01% 0,01% 0,13% -0,03% 0,11% Total 0,05% -0,06% 0,43% 0,04% 0,75% 0,09% 0,11% 1,40% National jernbanetransport af passagerer mellem regioner efter amter (kilde Danmarks statistik) Vækst pr. år i Jylland Vækst pr. år i Danmark Togpassagerer i hele DK 1996: 142.991.000 og 2002: 148.478.000 Total vækst i de udvalgte amter i de 7 år 1.40% (bemærk det er ikke muligt at skelne mellem ud- og indpendling, alle tal går igen to gange) 0,20% 0,55% 8
Godstransport med tog - DK 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 National kørsel 2811 2885 2986 2972 2685 3026 2891 2707 2443 1939 1724-39% International kørsel 3100 3311 4078 4228 3896 4032 3394 3127 3247 2784 3001-3% Transit kørsel 2742 2576 2984 2683 1891 1887 1941 1996 2578 2797 2914 6% BANENETTET I ALT, 1000 ton - National jernbanetransport af Jernbanetransport af gods efter banenet, enhed, transporttype og tid (kilde Danmarks statistik) GODS I ALT, på lastbiler 2002 Ture med læs, 1000 15 539 Kørte km med læs, 1000 km 1 276 584 Pålæsset godsmængde, 1000 ton 194 121 (ca. 100 gange mere gods transporteret end med tog i 2002) Transportarbejde, 1000 tonkm 11 056 585 Omfatter danske lastbiler over 6 ton totalvægt, National vejgodstransport efter godsart, lasttype, enhed og tid 9
Vejtrafikken 1934-2003 10
Pendling og infrastruktur: Fra bogen: Magic motorways, 1945 11
Udviklingen i pendlingen tilsat Danmarks geografi: 1982 2002 Kortene viser flow af pendlere opsummeret på 2x2 km celler. Flow er optalt fra luftlinier for pendlingen mellem Sogne i 1982 og 2002.. 12
Pendlingsafstande, 2002 13
Udviklingen i pendlingen, 1982-2002 14
Pendling efter uddannelse, 2002 15
Vækst i pendling og uddannelse Vækst i pendlingen er en bred bevægelse Færre pendler kort og flere langt Forskellen mellem lange og korte uddannelser ser ud til at bestå Lang uddannelse= lang rejse Pendlere m. grunduddannelse Pendlere m. lang videregående udd. 16
Hvorfor mere pendling? Infrastruktur (rejsetider) Velstand: biler (rejsetider) Velstand (transportomkostninger) Uddannelse (specialisering) Familiestruktur Arbejdsmarkedsstruktur Livsstil og forbrugsmønstre 17
Analyser af Østjylland Baseret sig på BVL datasæt (1982, 2002) m. enkelte tilføjelser. Visualisering og beskrivelse af byudvikling og pendling. Nuanceringer for det østjyske område. 18
Østjyllands befolkning: Vækst 1982-2002 Blå=negativ udvikling Befolkningstæthed 2002 19
Østjyllands arbejdspladser: Vækst 1982-2002 Blå=negativ udvikling Jobtæthed 2002 20
Tilgængelighed til befolkning (potentiale kort / købekraft) 1982 2002 21
Tilgængelighed til jobs (bosætnings parameter) 1982 2002 22
Pendlingen i Østjylland: Isolinier: grænsen for 10% indpendling Pendlingsretninger Udveksling mellem gamle kommuner Flow Pendlingsafstande: boliger og arbejdspladser 23
Randers, Viborg, Silkeborg Oplande hvorfra mindst 10% pendler til det markerede område Blå=1982, Rød=2002 24
Århus, Skanderborg, Horsens Oplande hvorfra mindst 10% pendler til det markerede område Blå=1982, Rød=2002 25
Vejle, Billund, Kolding Oplande hvorfra mindst 10% pendler til det markerede område Blå=1982, Rød=2002 26
Fredericia, Trekantsomr., Odense Oplande hvorfra mindst 10% pendler til det markerede område Blå=1982, Rød=2002 27
Pendling til udvalgte byer: 1982 2002 Overlappende 10% oplande er markeret med gult 28
Pendlingsretninger 1982 2002 29
Udveksling mellem gl. kommuner: 1982 2002 30
Flow: et billede af pendlingens hovedstruktur 1982 2002 31
Pendlingsafstande for bosiddende 1982 2002 32
Fler-center byers opståen: 1. Interaktion 2. Interferens (når eksterne relationer begynder at overgå de interne) 3. Gensidig afhængighed for byudvikling 4. Fler-center byregion. Sammenhængende byområde med udgangspunkt i forbindende infrastruktur. Jf.: Marc Jacobs, 2005. Building a multinodal metropolis: A short guide, I: Hulsbergen, Klaasen og Kriens (red.), Shifting sense looking back to the future in spatial planning, Techne Press, Delft, NL 33
Interferens? 1982 2002 34
Flercenter by og infrastruktur: 35
Planen (2002 2015), 2.5% p.a., 35%+ 36