2015-03-11 VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
FRILANDSSVINEPRODUKTION

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

SLAGTESVIN PÅ FRILAND - AFGRØDETILBUD, FOURAGERINGSADFÆRD, PLANTEDÆKKE, PRODUKTIONSRESULTATER OG MILJØEFFEKTER

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Den juni Opgaveark

ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Dyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Fodring af søer, gylte og polte

ActiveHorse feeding, comfort and performance. BoPil A/S

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Gældende pr. 1. august 2012

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Gældende pr. 1. august 2013

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Behov for diskussion af principper

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Landbrugets Byggeblade

PRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,

Svineproducenternes økonomiske resultater

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Soens produktion af råmælk og mælk

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

MAVESUNDHED HOS POLTE

Økologisk svineproduktion

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Viden, værdi og samspil

Dansk Suffolk. Nyhedsbrev dec.2012

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi AGROFORESTRY I ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

ALFA-A ORIGINAL. Indeholder hele lucerneplanten og dermed også den vigtige bladmasse med alle de gode næringsstoffer

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Viden, værdi og samspil

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Det lugter lidt af gris

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Transkript:

215-3-11 Slagtesvins näringssök i lusern eller rajgræs på friland Malene Jakobsen og Anne Grete Kongsted, Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Sektion for Jordbrugssystemer og Bæredygtighed http://agro.au.dk/forskning/sektioner/jordbrugssystemer-og-baeredygtighed/ malene.jakobsen@agro.au.dk, anneg.kongsted@agro.au.dk Agroøkologi, Aarhus Universitet Sektion for Jordbrugssystemer og Bæredygtighed Bidrage til udvikling af nye konkurrencedygtige økologiske produktionssystemer til svin Udgangspunktet er grisens naturlige adfærd Reduceret ressourceforbrug og miljøpåvirkning Forbedret produktkvalitet og dyrevelfærd ICOOP: IMPROVED CONTRIBUTION OF LOCAL FEED TO SUPPORT 1% ORGANIC FEED SUPPLY TO PIGS AND POULTRY Et CORE Organic II forskningsprojekt som forløb fra 211-214 Finansieret igennem det europæiske CORE Organic II ERA-net program med henblik på at støtte forskning indenfor økologisk landbrug 15 partnere fra 1 EU lande, bl.a. Sverige. HVORFOR FOURAGERING I UDEAREALET? Overordnet formål: Udvikling af ressource effektive og troværdige økologiske produktionssystemer baseret på slagtesvin på friland VARFÖR NÄRINGSSÖK UNDER UTEVISTELSEN? VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Utgångspunkt: att använda grisens naturliga förmåga till att söka föda över och under jordytan som en möjlighet/aktiv 6 1

215-3-11 GROVFODER ER INTERESSANT I ET RESOURCE-PERSPEKTIV, TØRSTOF 1 Kg TS pr ha 9 8 7 6 5 4 3 2 1 GROVFODER ER INTERESSANT I ET RESOURCE MÆSSIGT PERSPEKTIV 18 Kg rå-protein per ha 16 14 12 1 8 6 4 2 7 8 FORVENTEDE EFFEKTER, KRAFTFODER OG FOURAGERING(BETE)/GROVFODER Ressource udnyttelse Behov for proteinimport Kvælstofudvaskning/N-urlackning Mavesundhed/maghälsa SPECIFIKKE FORMÅL FOR FORSØG Undersöka effekten av 2 utfodringsstrategier och 2 grödsystemer/bete på Näringssöksaktivitet Intag av energi och näring från betesarealet Tillväxt och foderutnyttjande 1 EKSPERIMENTELT DESIGN AFGRØDESYSTEMER/BETE 36 grise i 4 dages forsøg 12 folde med 3 grise i hver fold Areal til fouragering: 154 m 2 per gris ~ 4 m 2 per gris per dag Veletableret lusern insådd i byg-ært (21) Nyetableret Italiensk rajgræs Insådd i vårbyg (213) 12 2

215-3-11 utfodringsstrategi 2.2 kg kraftfoder/gris/dag ~ 8 % av rekommenderat energinorm FOURAGERINGSADFÆRD Råprotein, % tørstof basis Lysin, % tørstof basis Fourageringsadfærd: græsse og rode 12 dage 8.3-19. 42 scan samplings per gris 13 FOURAGERINGSADFÆRD I procent af total observationstid Græsse (P <.1) Rodeadfærd (P <.1) 12 1.3 a 5 44.4 c 1 4 8 3 28.4 b 6 18.8 4.2 a b 2 15.5 a 4 1 2 Lucerne Græs Lucerne Græs HP LP INDTAG AF LUCERNE Afgrødeklip før og efter grisenes adgang til nyt fourageringsareal. GRÆS INDTAG - IKKE MULIGT!!! Græs LP RESULTATER: LUCERNE INDTAG, BASERET PÅ AFGRØDEKLIP, g/gris/dag High protein grise Tørstof: 33 Råprotein: 127 Lysin: 7 Low protein grise (P =.5) Tørstof: 47 Råprotein: 144 Lysin: 8 3

215-3-11 LUCERNE INDTAG BASERET PÅ AFGRØDEKLIP,LOW PROTEIN GRISE FOLD UDSEENDE, DAG 4 I procent af det totale indtag af råprotein og lysin Lucerne, high protein grise Lucerne, low protein grise Råprotein Lysin kraftfoder 59% lucerne 41 % kraftfoder 52 % lucerne 48 % FOLD UDSEENDE, DAG 4 DAGLIG TILVÆKST Græs, high protein grise Græs, low protein grise Gennemsnitlig daglig tilvækst, g 1 9 a 878 a 8 741 b 6 4 2 589 c HP LP Lucerne Græs (P <.1) FODERUDNYTTJANDE 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Kg kraftfoder per kg tilvækst 2.95 b 2.54 a 2.59a Lucerne Græs 3.75 c HP LP (P <.1) 23 OPSUMMERING NÄRINGSSÖK UDGØR ET VIGTIG BIDRAG TIL PROTEIN FÖRSÖRJNING Vigtigt i et ressource perspektiv Slagtesvin på lusern 4 % af totalt protein indtag 48 % af totalt lysin indtag 14 % af totalt energi indtag Reduceret tilvækst = utmaning Low Protein grise på lusern: 169 g mindre kraftfoder protein per kg kött produceret jämnfört med High Protein grise 4

215-3-11 HUR MYCKET KAN SLAGTESVIN HENTE/BETA? FOURAGERING PÅ GRÆS, LUCERNE OG RODFRUGTER Frisk vægt, kg TS, kg FE, energi Kløvergræs el lucerne (~ 5) (~1),7 Jordskokker 7-9 1,3-1,6 1,5 Sukkerroer > 5 kg >1,2 >1, Sikkert meget andet end lige græs og lucerne! INDTAG UNDER JORDYTAN Estimering af indtag: Estimering af regnormeindtag vha. regnormebørster: Maveindhold Gødningsprøver Antal regnorme: 26 per M 2 Råprotein: 45% (tørstof basis) Lysin: 2,5 g per 1 g tørstof Grisemave PERSPEKTIVERING GRISE I PIL OG POPPEL Kvælstof balancer Effekt af stribeafgræsning Fodermarvkål Andre afgrøders egnethed til systemer på friland Effekt af gruppestørrelse på fourageringsaktivitet Lucerne Jordskokker Cikorie www.icrofs.dk/sider/forskning/org_rdd2_pecosystem.html GRISE I PIL OG POPPEL lll Flere grise på foderafgrøder Pil høstes som biobrændsel ØGET FRAVÆNNINGSALDER KAN VI I HØJERE GRAD UDNYTTE SOENS MÆLK? lll www.agforward.eu www.agforward.eu 5

215-3-11 ØGET FRAVÆNNINGSALDER KAN VI I HØJERE GRAD UDNYTTE SOENS MÆLK? Import af protein lll Fravænningsdiarré Daglig tilvækst Zink www.agforward.eu LINKS OG LITTERATUR: ICOPP, PECOSYSTEM http://www.organicresearchcentre.com/icopp/ (projektets hjemmeside) http://orgprints.org/2878/ (den samlede rapport) http://orgprints.org/28116/ (fodermiddeltabel) http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/pecosystem/ TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! 6