Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi

Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund: I februar 2007 blev SIG Kardiologi stiftet. På første møde m deltog 12 diætister og siden er gruppen vokset til et nogenlunde konstant medlemstal påp 20 diætister.

Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Formål l med SIG Kardiologi jf. nuværende kommisorium: At højne h kvaliteten af diætbehandlingen af kardiologiske patienter. At udvikle, udveksle og søge s viden, informationer, erfaringer og ideer nationalt og internationalt, som kan forbedre diætbehandlingen af kardiologiske patienter. At udveksle erfaringer om og diskutere/evaluere vejledningsmateriale samt produkter til kardiologiske patienter. At udarbejde vejledningsmateriale til patienter, pårørende p rende og personale. At tilrettelægge kurser og symposier. At deltage i revideringen af referenceprogrammer påp området.

Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Først iværksatte vi en kvik opdatering af den gamle rammeplan fra 2001. Inden længe l viste det sig imidlertid, at der var kommet mange nye interessante/ relevante emner til, som vi vurderede var vigtige at fåf med - og en kvik opdatering ikke var mulig.

Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Januar 2008 blev opgaverne delt ud påp i alt 20 forfattere og litteratursøgningen m.v. kunne begynde. September 2008 var 1. udkast klar, men der manglede fortsat en del emner at blive belyst, ligesom opbygning blev revideret frem og tilbage. Januar 2009 var 2. udkast klar og påp Årsmødet for kliniske diætister blev det besluttet at vi sås vidt muligt skulle følge f skabelonen fra Center for kliniske retningslinier. Maj 2009 lål 3. udkast klar, som efter et SIG møde m blev redigeret en sidste gang og 4. og sidste udkast var klar.

Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Klinisk diætist og cand. mag. i lingvistik Michael Ejstrup læser l lige nu sproglig korrektur påp den kliniske retningslinie. Herefter ligges den ud påp FaKD s hjemmeside til fri download Endelig sendes den kliniske retningslinie i høring hos henholdsvis Dansk Cardiologisk selskab og Hjerteforeningen.

Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Formål Metode Afgrænsning Indholdsfortegnelse Udvalgte highlights

Formål Formålet med disse kliniske retningslinier er at opstille evidensbaserede anbefalinger for den diætetiske behandling af patienter med atherosklerose eller i risiko herfor.

Metode Til belysning af problemstillingen er der som udgangspunkt anvendt metoden litteraturstudie med søgning s påp de anerkendte elektroniske søgedatabaser, herunder er primært rt MEDLINE / PubMed, Cochrane Library og EMBASE blevet anvendt. Der er søgt s litteratur fra perioden 1997-2008, og derudover er medtaget artikler, af ældre dato, men som er vurderet relevante i forhold til at belyse problemstillingen.

Afgrænsning Arbejdsgruppens opgave har været v at udarbejde kliniske retningslinier for diætetisk behandling af patienter med atherosklerose eller i risiko herfor med udgangspunkt i de gældende g rekommandationer påp området. De kliniske retningslinier gennemgår r relevant litteratur inden for både b den primære re og sekundære profylakse. De pædagogiske p og psykologiske elementer i diætbehandlingen er ikke belyst eller omtalt i disse kliniske retningslinier.

1. BAGGRUND... 3 1.1. FORMÅL...5 1.2. METODE...6 2. DYSLIPIDÆMI OG BEHANDLINGSMÅL... 9 3. DIÆTPRINCIPPER/ANBEFALINGER... 12 3.1. FEDT OG FEDTSYRER...14 3.1.1. Kolesterol...17 3.1.2. Fisk (incl. fiskeolie)...20 3.1.3. Nødder...23 3.2. KULHYDRATER...26 3.2.1. Fuldkorn/kostfibre...27 3.2.2 Frugt og grønt...32 3.2.4 Simple kulhydrater/sukker...34 3.3. PROTEIN...36 3.4. ALKOHOL...37 3.5. VITAMINER, MINERALER OG VÆSKE...40 3.5.1. Antioxidanter / kosttilskud...40 4. SÆRLIGE LEVNEDSMIDLER... 41 4.1. KAFFE/TE...41 4.2. SALT...44 4.3. PLANTESTEROLER...45 4.4. HVIDLØG...48 4.5. CHOKOLADE OG KAKAO...50 5. MODIFICERBARE RISIKOFAKTORER... 52 5.1. HYPERTENSION...52 5.2. FYSISK AKTIVITET...57 5.3. ADIPOSITAS OG VÆGTTAB...59 6. ERNÆRINGSTERAPI... 62 7. FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF HYPERLIPIDÆMI... 63 8. KOST OG ANTIKOAGULANSBEHANDLING... 64 8.1. NATURLÆGEMIDLER, KOSTTILSKUD OG ANTIKOAGULANSBEHANDLING...65 9. OPDATERING... 67 BILAG 1... 68 BILAG 2... 70

1. BAGGRUND... 3 1.1. FORMÅL...5 1.2. METODE...6 2. DYSLIPIDÆMI OG BEHANDLINGSMÅL... 9 3. DIÆTPRINCIPPER/ANBEFALINGER... 12 3.1. FEDT OG FEDTSYRER...14 3.1.1. Kolesterol...17 3.1.2. Fisk (incl. fiskeolie)...20 3.1.3. Nødder...23 3.2. KULHYDRATER...26 3.2.1. Fuldkorn/kostfibre...27 3.2.2 Frugt og grønt...32 3.2.4 Simple kulhydrater/sukker...34 3.3. PROTEIN...36 3.4. ALKOHOL...37 3.5. VITAMINER, MINERALER OG VÆSKE...40 3.5.1. Antioxidanter / kosttilskud...40 4. SÆRLIGE LEVNEDSMIDLER... 41 4.1. KAFFE/TE...41 4.2. SALT...44 4.3. PLANTESTEROLER...45 4.4. HVIDLØG...48 4.5. CHOKOLADE OG KAKAO...50 5. MODIFICERBARE RISIKOFAKTORER... 52 5.1. HYPERTENSION...52 5.2. FYSISK AKTIVITET...57 5.3. ADIPOSITAS OG VÆGTTAB...59 6. ERNÆRINGSTERAPI... 62 7. FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF HYPERLIPIDÆMI... 63 8. KOST OG ANTIKOAGULANSBEHANDLING... 64 8.1. NATURLÆGEMIDLER, KOSTTILSKUD OG ANTIKOAGULANSBEHANDLING...65 9. OPDATERING... 67 BILAG 1... 68 BILAG 2... 70

Udvalgte highlights Kolesterol Fisk (incl( incl.. fiskeolie) Plantesteroler

Kolesterol Konklusion Der synes ikke at være konsensus i forhold til sammenhængen mellem indtagelse af kolesterol og blodets kolesterolniveau (15-16). Trods anbefalinger om reduktion af dagligt kolesterol indtag fra Dansk Cardiologisk Selskab og AHA, synes der ikke at være tilstrækkelig evidens for at foretage denne reduktion, idet en lille stigning i serum kolesterol ikke er fundet at have sammenhæng med risikoen for IHS (14). I klinisk praksis synes der således ikke belæg for at anbefale patienter et begrænset indtag af levnedsmidler med et højt kolesterolindhold, så længe indtaget af mættet fedt er lavt/i overensstemmelse med gældende anbefalinger.

Fisk (incl. fiskeolie) Konklusion På det foreliggende synes der at være konsensus om, at fed fisk har en beskyttende effekt i forhold til IHS. Personer med konstateret IHS anbefales indtag af fed fisk svarende til 7g marine n-3 PUFA per uge, alternativt tilsvarende supplement i form af fiskeoliekapsler (1000 mg EPA og DHA/dag). Personer uden IHS anbefales et varieret indtag af mager og fed fisk svarende til 200-300g per uge. Der er ikke umiddelbart belæg for, at anbefale tilskud af fiskeolie til raske, som ikke opnår den anbefalede mængde fisk. Ved behandling af personer med hypertriglyceridæmi kan fiskeoliekapsler anvendes som tilskud i doser mellem 2-4g per dag.

Plantesteroler Konklusion Et dagligt indtag på 2g plantesterol eller stanoler reducerer LDL-kolesterol med ca. 10 %, men har ikke nogen effekt på triglycerider eller HDL-kolesterol. Der er ikke yderligere effekt ved doser over 2g dagligt.

SIG Kardiologi gruppen håber, h at den nye kliniske retningslinie vil falde i jeres smag, dække jeres behov og blive anvendt og slidt sås meget, at I er nødt n til at printe et nyt sæt s t ud med jævne j mellemrum

Og sås til takketalerne En stor TAK til hele SIG gruppen, som har knoklet og gjort det muligt at lave en klinisk retningslinie indenfor det kardiologiske speciale. En særlig s TAK til Birgitte Møllegaard Andersen, som har været v min tålmodige t og uundværlige sparringspartner under hele redigeringsarbejdet.

Tak for jeres opmærksomhed!