Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3 Hus: P11 Projekttitel: Den danske rygelov i et governmentality-perspektiv Projektvejleder: Peter Nielsen Gruppenr.: 16 Studerende (fulde navn og studienr.): Josephine Grønlund Sandal, 49961 Jeppe Underbjerg, 49662 Thomas Refskov, 49044 Zoheir Basheir, 50191 Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag: 121.867 Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: 40-60 sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, 50-70 sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, 60-80 sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og 70-90 sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. Side 1 af 103

Side 2 af 103

Abstract This paper will explore how three separate laws against smoking have influenced the Danish people s position as it relates to how they look at smoking. We will examine this issue by making three different governmentality studies, which analyses control and management. Governmentality is a theoretical direction developed by the French philosopher Michel Foucault. Foucault s objective in studying governmentality was to explore how laws and political intentions came about, and show how laws didn t always show the politicians true intentions behind them. Not only does a governmentality-study wish to show the implicitly reasons behind a law, but also the explicit motives, that can determine the real desire for the legislation. This paper will use a Foucault inspired theoretician, Mitchell Dean, to make a governmentality analysis of laws against smoking, from 1995, 2007 and 2012 in Denmark. By deciding to work from a Foucault inspired world view, we have also made it clear that our scientific viewpoint is of the discursive theoretical outlook. That means that we do not believe that individuals determine how they view smoking, but what determines it is the discourse that exist in the society about smoking. By working discursively, are we also of conviction that the best way to examine the discourses about smoking, is to analyze the laws against smoking over an almost twenty years period. This will give us a good indication of if the discourse as it relates to how smoking has changed. To make the analysis we have decided to use five different, but at the same time similar dimension of how to analyze control and management. We will; 1. Examine which truth about smoking existed at the time of each of the legislations 2. How strategies were used in the making of the laws, to influence the citizens 3. How the ministry wrote the laws in specific way to affect the citizens 4. How the laws was written so that the people would identify themselves with a certain type of citizen 5. How control and management have a utopian perspective that Side 3 af 103

means management is used to improve the society, with a thinking the control and management is a way to amend the society. The conclusion of this study shows that through control and management that the Ministry of Health has succeeded in shaping the people s opinion of smoking. It especially shows in the difference between the laws from 1995 and 2007. You can see in the 1995 law that both smokers and non-smokers have been taking into consideration in the making of the law, by both respecting that smokers has to have rooms and areas where they can smoke, but also saying that the smoking can t take place, if it means that non-smokers is being exposed to smoke unwillingly. The 2007 law meanwhile makes it clear that the intention behind the law was to limit areas there you can smoke, while also minimizing that non-smokers are exposed to unwillingly smoke. That shows how the Ministry of Health has succeeded in changing the general public s opinion of smoking. The 2012 legislation reinforces this notion by expanding areas where by cannot smoke. The law says that you can no longer smoke around institutions with children. Neither inside or outside its premise. Thereby it insures that future generations don t grow in an environment with smoking. Side 4 af 103

Resumé I dette projekt har vi undersøgt hvordan Sundhedsministeriet gennem rygeloven har formet danskernes holdning til rygning. Dette har vi undersøgt ved at udfører en governmentality-analyse af de tre rygelovgivninger, der analysere brugen af magt og styring. Governmentality er en teori udviklet af den franske filosof Michel Foucault. Foucaults mål med governmentality var at undersøge hvordan love og politiske mål blev udformet, og vise hvordan politiske reelle intentioner kunne være skjult bag en lovtekst. I en governmentality ønsker man ikke kun at undersøge de implicitte mål bag en lov, men også de eksplicitte motiver, hvilket kan være med til at afdække de reelle intentioner bag lovgivningen. Vi vil gøre brug af teoretikeren Mitchell Deans fortolkning af Foucaults governmentality, i vores analyse af de tre lovgivninger fra 1995, 2007 og 2012. Ved brug af teori inspireret af Foucaults verdenssyn, har vi valgt at anlægge vores problemstilling ud fra et videnskabsteoretiske grundlag i diskursanalytiken. Dette betyder at vi ikke mener at individer har indflydelse på hvad deres holdning i forhold til rygning er, men at deres holdning bliver grundlagt af den diskurs som eksisterer i samfundet omkring rygning. Ved at arbejde ud fra et diskursanalytisk videnskabsteoretisk perspektiv, mener vi derfor at den optimale analysestrategi for en undersøgelse af diskursen om rygning i det danske samfund, er at analysere rygelovgivningerne over en periode på de sidste 15 år. Dette vil give os en god indikation på hvordan diskursen i forhold til rygning har ændret sig. For at lave en analyse har vi valgt at benytte os af fem forskellige dimensioner indenfor Mitchell Dean teori om governmentality. Disse teorier er på samme tid forskellige, samtidig med at de deler elementer i forhold til en analyse af magt og styring, derfor kan hver dimension heller ikke betragtes som enkeltstående, men som en del af en større sammenhæng. Vi vil med de fem dimensioner; 1. Undersøge hvilken sandhed om rygning der eksisterer for hver af de tre rygelovgivninger 2. Hvilke strategier der er benyttet i udformningen af rygelovgivningerne til at Side 5 af 103

påvirke befolkningen 3. Hvordan Sundhedsministeriet har skrevet loven på en specifik måde for at påvirke befolkningen 4. Hvordan loven er skrevet så befolkningen relaterer sig i forhold til en bestemt identitet 5. Hvordan magt og styring har utopiske element som betyder at styring bliver brugt til at skabe et bedre samfund. Ud fra vores analyse har vi konkluderet at gennem magt og styring har Sundhedsministeriet succesfuldt formet danskernes holdning til rygning efter deres ønske. Dette kommer til udtryk ved den forskel der ses mellem lovgivningen fra 1995 til den fra 2007. I 1995 tages der hensyn i lovgivningen til både rygere og ikke-rygere, ved at rygerne få tildelt flere forskellige områder, hvor de kan ryge. Samtidig få ikke-rygerne lov til at sige fra over for ufrivillig røg, og der dermed skal være konsensus om at der må ryges. Dog bliver det tydeligt med lovgivningen i 2007 at intentionen med denne er at begrænse de områder, hvor det skal være tilladt ryge, og dermed minimere risikoen for at ikke-ryger ufrivilligt udsættes for røg. Dette viser at Sundhedsministeriet har været succesfulde i at ændre den generelle befolknings holdning til rygning. I lovgivningen fra 2012 styrker denne diskurs ved at udvide områder hvor der ikke længere må ryges. Dettes ses blandt andet ved at man ikke længere må ryge på børneunge institutioners udearealer. Side 6 af 103

Indholdsfortegnelse 1. Begrebsafklaring... 10 2. Indledning... 11 2.1 Problemfelt... 12 2.2 Problemformulering... 14 2.2.1 Uddybning af problemformulering... 14 2.3 Tværfaglighed... 14 2.4 Arbejdsspørgsmål... 15 2.4.1 Arbejdsspørgsmål 1... 15 2.4.2 Arbejdsspørgsmål 2... 15 2.4.3 Arbejdsspørgsmål 3... 15 2.5 Projektdesign... 17 3. Metode... 18 3.1 Afgrænsning... 18 3.2 Videnskabsteori... 19 3.2.1 Diskursanalytik... 19 3.2.2 Hvordan diskursanalytik adskiller sig fra lignende videnskabsretninger... 20 3.2.3 Forskellen mellem socialkonstruktivisme og diskursanalytik... 21 3.2.4 Diskursanalytik i forhold til vores projekt... 22 3.3 Metodologi... 23 3.3.1 Valg af metode... 23 3.3.2 Dokumentanalyse... 24 3.4 Empiri... 26 3.4.1 Valg af empiri... 26 3.4.3 Kritik af rygeloven... 27 3.4.4 Forebyggelseskommissionen... 27 3.4.5 Kritik af Forebyggelseskommissionen... 28 3.4.6 Danskerne elsker rygeloven - Undersøgelse for Ugebrevet A4... 28 3.4.7 Kritik af Danskerne elsker rygeloven - Undersøgelse for Ugebrevet A4... 29 3.5 Teori... 29 Side 7 af 103

3.5.1 Valg af teori... 29 3.5.2 Kritik af teori... 29 4 Empiri... 30 4.1 Forebyggelseskommissionen 2009... 30 4.2 Rygeloven... 32 4.2.1 Rygelovgivning 1995... 32 4.2.2 Rygelovgivning 2007... 33 4.2.3 Rygelovgivning 2012... 34 5 Teori... 35 5.1 Governmentality... 35 5.1.1 Begrundelse for udvikling af governmentality teorien... 35 5.1.2 Governmentality... 36 5.1.3 Governmentality analytik... 37 5.1.4 Fremgangsmåde for en governmentality analyse... 38 5.2 De fem dimensioner... 38 5.2.1 Synligheden... 38 5.2.2 Strategi... 39 5.2.3 Objekt og begreber... 39 5.2.4 Formning af identitet... 40 5.2.5 Styringens utopi... 40 5.3 Analysestrategi... 41 6 Analyse... 41 6.1 Arbejdsspørgsmål 1: Analyse af rygelovgivningen fra 1995... 41 6.1.1 Synlighed... 42 6.1.2 Strategi... 43 6.1.3 Objekt og begreber... 45 6.1.4 Formning af identitet... 46 6.1.5 Styringens utopi... 47 6.1.6 Delkonklusion... 48 6.2 Arbejdsspørgsmål 2: Analyse af rygelovgivningen 2007... 49 Side 8 af 103

6.2.1 Synlighed... 49 6.2.2 Strategi... 51 6.2.3 Objekter og begreber / Styring som rationel og gennemtænkt aktivitet... 55 6.2.4 Formning af identitet... 57 6.2.5 Styringens utopi... 58 6.2.6 Delkonklusion... 59 6.3 Arbejdsspørgsmål 3: Analyse af rygelovgivningen fra 2012... 60 6.3.1 Synlighed... 61 6.3.2 Strategi... 62 6.3.3 Objekt og begreber... 63 6.3.4 Formning af identitet... 65 6.3.5 Styringens utopi... 66 6.3.6 Delkonklusion... 67 7 Konklusion... 67 7.1 Konklusionens holdbarhed... 69 8 Perspektivering... 70 9 Litteraturliste... 72 10 Bilag... 74 10.1 Bilag 1 Lovforslag 1987... 74 10.2 Bilag 3 Rygelovgivning 1995... 87 10.3 Bilag 3 Rygelovgivning 2007... 90 10.4 Bilag 4 Rygelovgivning 2012... 101 Side 9 af 103

1. Begrebsafklaring KRAM - Er betegnelse for et beskæftigelsesområde hos Statens Institut for Folkesundhed, der beskæftiger sig med kost, rygning, alkohol og motion. Rygeloven - Når vi bruger termen rygeloven, er det en samlet betegnelse for rygelovgivningen 1995, 2007 og 2012. Ikke-ryger - Borgere der ikke ryger. Rygere - Omfatter borgere der ryger jævnligt. Stat - Med den upræcise betegnelse stat henvendes der til Sundhedsministeriet og Folketinget, som har stået for udformningen af rygeloven. Samtidig er termen blevet brugt i forbindelse med teoriafsnittet, hvor stat bliver anvendt som en begrebsramme, der forklarer teorien generelt i forhold til staten. Dermed skal staten i denne sammenhæng ikke forstås som en bestemt del af staten, men benyttes som en samlet betegnelse. Governmentality - Engelsk betegnes for styringsmentalitet eller styringsrationalitet. Tobaksrygning/Tobaksrøg - Bruges i Forebyggelseskommissionens rapport fra 2009 og i rygeloven, og vil også blive brugt i projektet synonymt med rygning og røg. OECD-landene - Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling. Et internationalt samarbejde mellem landene for at stimulere økonomisk fremgang. Side 10 af 103

2. Indledning I dette projekt vil vi arbejde med magt og styring, og sætte det i relation til den danske rygelov. Vi fandt det interessant at undersøge magtanvendelse i forhold til rygning, da vi undrede os over problemstillingen mellem, hvor meget staten skal tage ansvar for befolknings personlige helbred, og hvor meget det er op til den enkelte selv at bestemme, hvorvidt de vil leve sundt eller ej. Rygeloven har været med til at forbyde rygning i mange offentlige tilgængelige områder, og tvinger rygerne til at må gå udendørs eller uden for matriklen, hvis de vil ryge (Bilag 3). Dette er for at tage hensyn til ikke-rygere, så de ikke bliver udsat for passiv røg. Men har man, med denne hensyntagen til ikke-rygere, frataget friheden for individuel udfoldelse fra en befolkningsgruppe? Dette ledte os til at undersøge problemstillingen om, hvordan en stat styrer sin befolkning gennem love til at leve sundere. I dag er der i det meste af den vestlige verden meget fokus på sundhedsfremme både politisk og personligt. På det individuelle plan er sundhed gået hen og blevet en livsstil i dagens samfund. På statsplan er sundhed en vigtig del af et samfund, da det er med til at give raske og sunde borgere, som gennem stabilt helbred kan bidrage til udviklingen (Sundhedsstyrelsen, 2005: 10ff). Da sundhedsfremme opstod i slutningen af 1700-tallet, var fokus på at udrydde dødelige infektioner gennem hygiejne og vaccinationer. I dag kæmper det danske samfund med et andet perspektiv af sundhedsrisici, nemlig livsstilssygdomme, som inden for sundhedsfremme betegnes som KRAM (Forebyggelseskommissionen, 2009: 10ff). Af disse fire livsstilssygdomme er rygning den af de sundhedsrisici, som slår flest mennesker ihjel årligt. En ikke-ryger lever i gennemsnit 10 år længere end en ryger, og man regner med, at hvis tobaksrygning ikke eksisterede, ville den danske gennemsnitslevealder allerede være 3 år højere, end den er i dag (ibid.: 34). Side 11 af 103

Rygning medfører desuden mange fysiske og sundhedsskadelige omkostninger, som for staten bliver økonomiske i form af blandt andet velfærdsydelser og manglende arbejdsstyrke (ibid.: 85ff). Derfor er det i statens interesse at motivere befolkningen til at blive sundere, gennem blandt andet kampagner for rygestop, højere afgifter og love, som er med til at indskrænke områder hvor rygning er tilladt (ibid.: 10ff). 2.1 Problemfelt Med opbyggelsen af velfærdsstaten og dennes sundhedssektor, samt en stigende forskning inden for folkesundhed på både national såvel som globalt plan, er folkesundheden kommet på dagsordenen. Et emne som både det enkelte individ og staten har interesse i. Staten er interesseret i sunde borgere, som kan sikre produktion og videre udvikling i samfundet, mens sundhed for den enkelte kan være et ud af flere parametre for hvad et godt liv er, sammen med arbejde, familie, økonomisk velstand med mere (Niklasson, 2013: 101). Op gennem 1950 erne viste de første videnskabelige undersøgelser af tobaksrygning, nogle af de sundhedsskadelige konsekvenser rygning kan medføre (Folkesundhedsrapporten, Danmark, 2007: 221). Med den nye viden om rygning, har den offentlige debat taget en drejning siden 1970 erne (Sundhedsstyrelsen, 2004: 8). Myndighedernes regulering inden for tobaksområdet har blandt andet ulovliggjort markedsføring af cigaretter, og påbudt advarsler om de sundhedsskadelige konsekvenser ved rygning på pakkerne. Derudover er der blevet ført en massiv kampagne mod rygning, med henblik på reducering af daglige rygere, samt forebyggelse af konsekvenserne ved rygning. Denne dagsorden har ført til, at antallet af rygere er faldet fra 58 % i 1970 til 28% i 2006. Det er især i 1990 erne ses en støt faldende udvikling i andelen af rygere i Danmark (Folkesundhedsrapporten, Danmark, 2007: 4/224). Side 12 af 103

De videnskabelige undersøgelser, forbundet med rygning, førte til, at man i slutningen af 80 erne begyndte at udforme politiske lovforslag, som skulle være med til at reducere antallet af rygere og områder påvirket af røg (Bilag 1). Dette førte til vedtagelsen af den første lov om røgfrie miljøer i 1995, som havde til formål, at begrænse gener for ikke-rygere i det offentlige rum. Loven medførte blandt andet, at rygning blev begrænset i offentlig transport, og lokaler i offentlige institutioner (Bilag 2). I 2007 blev loven strammet yderligere, og erstattede rygelovgivningen fra 1995. Eksempelvis blev kravene til rygerum strammet således, at der skulle være udluftning og ventilation, samt at rummene ikke måtte bruges til gennemgang eller andre funktioner, der kunne tvinge ikkerygere ind i lokalet. Herudover blev det også forbudt for serveringssteder, at servere mad og drikkevare i deres rygerum, hvis de overhovedet valgte at oprette den slags. Dette medførte at rygning i langt højere grad kom til at foregå udendørs (Bilag 3). Loven blev igen strammet i 2012. Her blev det ligeledes forbudt på arbejdspladser, at ryge i indendørs lokaler (der ikke var rygerum), selvom lokalet kun blev benyttet af én enkelt person. Dog var det stadig tilladt i firmabiler og andre køretøjer, såfremt de kun blev benyttet af én person ad gangen. Det blev også forbudt at ryge på institutioner målrettet folk under 18 år (Bilag 4). Rygning er, altså gennem lovgivning fra 2007 og 2012, blevet flyttet væk fra en lang række offentlige opholdsområder, hvilket har ført til, at rygere i dag har begrænset muligheder for at ryge. Da rygelovgivningen fra 2007 blev indført, var der mange protester imod den, og mange danskere så lovgivningen, som at staten berøvede den enkelte deres mulighed for selv at bestemme, hvor og hvornår de kunne ryge. Men efter blot fem år med rygelovgivningen er næsten 70% af den danske befolkning tilfredse med rygelovgivningen, og finder dens regler passende. Danskerne har altså langsomt glemt deres protester, og tilpassede sig rygelovgivningens begrænsninger (Ritzau, 2012). Derfor er vi, inspireret af Michel Foucault og hans magtforståelse, interesseret i at undersøge, hvordan staten på kalkuleret vis forsøger at forme borgernes adfærd med rygeloven. Vores Side 13 af 103

problemstilling ligger derfor i at undersøge, hvordan et ønske fra staten om en bestemt holdning til rygning hos samfundsborgeren har ført til rygeloven. 2.2 Problemformulering Hvordan har magt og styring haft indflydelse på udformningen af rygeloven i Danmark? 2.2.1 Uddybning af problemformulering For at besvare denne problemformulering vil vi lave en dokumentanalyse af tre forskellige rygelove i Danmark. Her vil vi undersøge hvordan udformningen af lovene er sket og under hvilke præmisser. Dette vil blive gjort ved en governmentality-analyse, der vil undersøge hvordan magt og styringen har haft indflydelse på udformningen af de tre lovgivninger. 2.3 Tværfaglighed For at besvare vores arbejdsspørgsmål og problemformulering vil vi gøre brug af; rygelovgivningen fra 1995, 2007, 2012, lovforslaget fra 1987, Forebyggelseskommissionens arbejde om KRAM fra 2009 og den tværfaglige teori governmentality, som belyser problemstillingen politologisk såvel som sociologisk. Governmentality søger at forklare hvordan staten som magtudøver, forsøger at ændre befolkningens holdninger ved, på kalkuleret vis, at påvirke deres hverdag. Hermed belyser governmentality både hvordan magt påvirker individer på mikroniveau, samt hvordan den belyser det magtspil, der eksisterer i politik. Således er vores projekt ikke delt op i to særskilte dele, hvor henholdsvis sociologi og politologi bearbejdes hver for sig, men er et interdisciplinært projekt hvor de to fag kombineres gennem hele opgaven. Side 14 af 103

2.4 Arbejdsspørgsmål Vi har valgt at bygge vores arbejdsspørgsmål op efter rygelovgivningen i 1995, 2007 og 2012. Ved at gøre dette kan vi lave en dybdegående undersøgelse af hver rygelovgivning og dermed få et dybere indblik i, hvordan borgerne bliver styret gennem de forskellige lovgivninger. 2.4.1 Arbejdsspørgsmål 1 Hvordan kommer styring og magtanvendelse til udtryk i udformningen af rygelovgivningen fra 1995? Uddybning af arbejdsspørgsmål 1: Vi ønsker kort først at undersøge, hvad forskellen er mellem rygelovgivningen i 1995 og lovforslaget fra 1987. Derefter vil vi analysere os frem til, hvordan udformningen af rygelovgivningen fra 1995 er blevet til. Det vil blive gjort ved, at vi udarbejder en governmentality-analyse af rygelovgivningen, for at undersøge styrings- og magtperspektivet i udformningen af loven. 2.4.2 Arbejdsspørgsmål 2 Hvordan kommer styring og magtanvendelse til udtryk i udformningen af rygelovgivningen fra 2007? Uddybning af arbejdsspørgsmål 2: Vi ønsker med dette arbejdsspørgsmål at undersøge, hvordan Sundhedsministeriet har forsøgt at påvirke befolkningen omkring rygning. Vi vil således forsøge at analysere os frem til, hvordan Sundhedsministeriet ønsker, at befolkningen anser rygning, og hvilke former for magt og styring de har benyttet for at opnå dette. 2.4.3 Arbejdsspørgsmål 3 Hvordan kommer styring og magtanvendelse til udtryk i udformningen af rygelovgivningen fra 2012? Side 15 af 103

Uddybning af arbejdsspørgsmål 3: Vi ønsker med dette arbejdsspørgsmål, at undersøge hvilke styringsmekanismer der kommer til udtryk i revideringen, rygelovgivning 2012, af rygelovgivningen 2007. Vi ønsker at komme frem til hvorfor det var nødvendigt at gennemfører en revision af den allerede gældende rygelovgivning. I dette underspørgsmål vil vi også undersøge af Forebyggelseskommissionens rapport og hvordan dennes anbefalinger har påvirket rygelovgivning fra 2012. Side 16 af 103

2.5 Projektdesign Side 17 af 103

3. Metode 3.1 Afgrænsning Vi vil, i vores projekt, undersøge rygelovens tilblivelse. Til dette formål benytter vi os af fagene politologi og sociologi. Med denne fagkombination vil vi undersøge udformningen af rygelovgivningen fra 1995, 2007, 2012 og hvilke diskurser de enkeltvis repræsenterer. Konsekvenser ved brug af diskursanalytik Diskursanalytik beskæftiger med hvilke diskurser, der eksisterer på makroplan, der i høj grad bestemmer vores normer og værdier. Derfor vil vi ikke beskæftige os med hvad konsekvenserne af rygeloven betyder for den enkelte ryger, men mere hvordan rygeloven diskursivt har påvirket vores syn på rygning overordnet. Diskursanalytik mener nemlig ikke, at det er individerne der er er afgørende for hvordan vi opfører os, men det er de diskurser der skabes, der afgør hvad der er rigtigt at mene om et givent emne. Kvalitativ Interview Vi har i dette projekt valgt, at arbejde med governmentality, hvilket ud fra vores synspunkt udelukker brugen af interviews. Vi vil nemlig lave en dokumentanalyse over rygeloven og analysere hvilke diskurser, der er skabt over de seneste ca. 15 år. Dermed mener vi ikke, at et interview kan bidrage yderligere med at belyse, hvorvidt magt og styring er blevet brugt i forbindelse med udformningen af rygeloven. Samtidig har vi valgt at arbejde ud fra en genealogisk metode og diskursiv videnskabsteori, som ikke lægger op til kvalitative interviews. Sociale konsekvenser af rygelovgivningen Samtidig kunne det også være spændende at undersøge, hvordan rygeloven har fået konsekvenser for de forskellige sociale klasser. Eksempelvis om der er sket en marginalisering hos de laveste sociale klasser, som følge af rygeloven. Altså om afstanden mellem de sociale Side 18 af 103

klasser er blevet forstærket, som følge af rygeloven. Dette har vi ligeledes valgt, ikke at beskæftige os med i vores projekt. Økonomiske incitamenter ved rygelovgivningen I henhold til hvorfor rygeloven er blevet implementeret er der mange elementer, der er interessante at undersøge. Blandt andet om lovene har et økonomisk incitament for staten, det vil sige om øget afgifter på cigaretter har været den afgørende årsag til rygeloven. Det har vi valgt ikke at beskæftige os med, da vores fokus er blevet lagt et andet sted. 3.2 Videnskabsteori I dette afsnit vil vi gøre rede for vores anvendte videnskabsteori i projektet, diskursanalytik. 3.2.1 Diskursanalytik Det kan være svært at definere hvad diskursanalytik helt præcis handler om, da der ikke er enighed herom. Dette er i overensstemmelse med den diskursteoretiske ide om, at der ikke findes nogen endelig sandhed. Der findes dog nogle gennemgående punkter, diskursteoretikerne er enige om. Et af disse kendetegn er, som tidligere nævnt, at der ikke findes en objektiv sandhed. Alting har så at sige forskellige meninger eller betydninger, alt afhængig af hvordan det italesættes. Eksempelvis opfattes frihedsberøvende radikalt anderledes fra sundhedsforebyggende, selvom begge ord kan bruges til at beskrive rygeloven. Der er også enighed omkring at disse betydninger kan ændres ud fra den kontekst de sættes i. Dette kaldes også perspektivisme, da forskellige perspektiver på en sag vil medføre forskellige opfattelser (Hansen, 2012: 235f). Et tredje punkt der ikke anfægtes er, at vores holdninger ikke afgøres af det enkelte individ. Individernes holdning til eksempelvis rygning, sker på baggrund af hvordan der sprogligt tales om rygning. Dermed afhænger vores syn på verden af hvilken diskurs der er den mest dominerende. Side 19 af 103

Det sidste punkt er, at den dominerende diskurs påvirker os i høj grad (ibid.: 235f). Om vi ser på rygeloven som frihedsberøvende eller sundhedsforebyggende er afgørende for hvad vi mener om loven. Det er sandsynligvis de færreste der kunne finde på at støtte en lov de opfattede som frihedsberøvende, mens en sundhedsforebyggende lov er i alles interesse. Om man ryger eller ej, kan det påvirke hvilket perspektiv vi tillægger rygning og dermed også vores diskursive ståsted, men i grunden er det diskursen der påvirker vores holdning til loven og ikke hvorvidt vi ryger. Da ontologi i korte træk omhandler sandheden, anses den for at være tom i diskursteori, idet diskursteoretikere ikke mener der findes nogen sand viden (Juul og Pedersen, 2012: 14). Således får epistemologi forrang over for ontologien (Hansen, 2012: 236). Epistemologien, som omhandler viden og hvordan man opnår den, er derimod det bærende element i diskursteorien (Juul og Pedersen, 2012: 14). Når der ikke eksisterer nogen egentlig sandhed må viden afhænge af hvordan vi fortolker det. Herved distancerer diskursteori sig fra videnskabsteorier som eksempelvis hermeneutikken, hvor en dybere forståelse af sandheden søges (Hansen, 2012: 237). Diskursteoretikere mener ikke, at en fortolkning kan være mere rigtig eller forkert end en anden og derfor søger de heller ikke at finde frem til en korrekt fortolkning. Derimod søger de at forstå de forskellige fortolkninger og konsekvenserne af disse. 3.2.2 Hvordan diskursanalytik adskiller sig fra lignende videnskabsretninger Michel Foucaults diskursanalytik arbejder i modsætningen til videnskabsretninger som kritisk teori og kritisk realisme ikke efter et normativt perspektiv, der beskriver hvordan man mener virkeligheden burde se ud, ud fra deres synsvinkel. Foucaults diskursanalytik er nemlig netop det modsatte, hvor Foucault gennem hans historiske gennemgang, genealogi, og magtanalytik viser en udvikling, uden at han normativt forholder sig til konklusionerne. Foucaults forskning har som målsætning at gøre de implicitte forestillinger om samfundet, og især magt, eksplicitte. Side 20 af 103

Samtidig kritiserer Foucault videnskabsteorier, der mener at objektivitet er mulig, som vi har beskrevet i foregående afsnit (ibid.: 241ff). Foucault forklarer hvordan man altid har et forudindtaget perspektiv, man arbejder ud fra. Hvis man sammenligner Foucaults videnskabsperspektiv med socialkonstruktivisme, er der mange lighedspunkter med Foucaults arbejde, men Foucaults magtanalytik adskiller dem. Foucault opererer med tesen om, at viden er altdominerende i dagens samfund. Derfor er viden magt, og da alle sociale relationer ifølge Foucault handler om viden, handler alle sociale relationer om hvordan magten bliver brugt (ibid.: 247f). I forhold til socialkonstruktivisme har diskursanalytikken også et andet udgangspunkt end socialkonstruktivisterne, da det er hvordan-spørgsmålet som er det interessante, mens socialkonstruktivisterne ofte interesserer sig for, hvorfor verden er konstrueret som den er. Forskellen ligger også i den anderledes metodiske udgangspunkt, de to forskellige retninger kommer frem til konklusionen på. Mens diskursanalytikerne oftest analyserer dokumenter for at finde diskurserne, bruger socialkonstruktivister i stor udstrækning interviews, både kvalitative og kvantitative, der skal vise nuværende og fremtidige diskurser (ibid.: 249f). 3.2.3 Forskellen mellem socialkonstruktivisme og diskursanalytik På mange måder ligner Michel Foucault s diskursanalytik en socialkonstruktivistisk indgangsvinkel, men på et par punkter adskiller de sig, som især gør sig udslagende i deres fremgangsmåde. Der hvor vi tydeligt kan se forskellen på de to videnskabsretninger er i definitionen af dem. Mens socialkonstruktivisme ses som en social konstruktion, typisk som en socialt skabt opfattelse, defineres diskurs som forskellige udtalelser, der har det tilfælles, at de anvender de samme begreber, temaer og sammenhænge (Ohrt Fehler, 2010). Her kan det ses hvor meget de to retninger har til fælles, samtidig med at det kan ses, at en socialkonstruktivistisk analyse handler om en bredere social sammenhæng, mens diskursanalytik er centreret om det sagte og skrevne ord, der danner rammen om en diskurs. Så Side 21 af 103

mens diskursanalytik rent metodologisk i stor udstrækning ønsker at finde diskurser gennem dokumentanalyse, ser socialkonstruktivismen dokumentanalyse som en del af et puslespil (Pedersen, 2012: 223). Socialkonstruktivisterne arbejder med en lang række metoder, fordi de mener, at hver metode kan sige noget om den sociale konstruktion, som skaber diskursen. Her har interview og såvel kvalitativ som kvantitativ metode, have en lige så stor indflydelse på konklusionen, som dokumentanalyse eller andre brugbare metoder har (ibid: 222f). I arbejdet med diskursanalytik er det anderledes i og med og at ord har betydning for hvordan diskurser bliver skabt. Altså hvordan eksempelvis brugen af ikke-ryger i en lov, kan vise hvilken diskurs, der er eller kommer til at være om rygning. Derfor er dokumentanalyse det vigtigste metodiske værktøj for diskursanalytiker. Ved eksempelvis interview kan det være vanskeligt at finde frem til, hvilke diskurser der eksisterer i samfundet, mens at hvis det gentagne gange er blevet nedskrevet eller ytret i bestemte sammenhænge, kan det forklare hvilken diskurs der er fremherskende i samfundet (Hansen, 2012: 236f, Ohrt Fehler, 2010). 3.2.4 Diskursanalytik i forhold til vores projekt I vores projekt mener vi diskursanalytik er den optimale fremgangsmåde. Vi vil nemlig gerne undersøge hvordan rygeloven er blevet til, og hvordan de diskurser der er opstået, har påvirket hvordan mennesker agerer i sociale relationer. I vores gruppe har vi et perspektiv, hvor vi mener at en dokumentanalyse af rygeloven kan vise de retmæssige diskurser om rygning. Modsat hvis vi eksempelvis lavede et fokusgruppeinterview, som et socialkonstruktivistisk perspektiv ville lægge op til, hvor fokusgruppen ville diskutere, hvilke diskurser de mente, der er opstået inden for rygning. Fordi Foucaults diskursanalytik interesserer sig for, hvordan de samfundsmekanismer og institutioner der styrer os, fungerer, går vores videnskabsteoretiske retning godt i spænd med vores projekt. Vi ønsker nemlig at undersøge, om lovgivning på kalkuleret vis bliver brugt til at ændre befolkningens holdning til rygning. Side 22 af 103

Diskursanalytik handler om at undersøge diskurser ved at lave dokumentanalyser, der kan vise hvordan en ny diskurs er opstået inden for et politisk ressortområde. For at lave analysen, vil vi bruge Mitchell Deans tanker om en governmentality-analyse i: Governmentality magt og styring i det moderne samfund, der er udviklet efter inspiration af Michel Foucault, kan gøre os behjælpelig med at udføre vores dokumentanalyse. Med vores problemformulering: Hvordan har magt og styring haft indflydelse på udformningen af rygeloven i Danmark? prøver vi derfor at lave en diskursanalyse, der skal give et bedre billede af hvordan rygelovgivningen har skabt diskurser, der har præget hvordan der er blevet set på rygning. Dog uden at vi giver vores synsvinkel på om hvilke diskurser, inden for rygning, der gavner samfundet mest. Vi ønsker nemlig at undersøge hvordan lovgivning bliver brugt som værktøj, til at forme menneskers adfærd, men uden at give et normativt bud på, hvilken rygepolitik der er mest effektiv. 3.3 Metodologi Vi vil i dette afsnit redegøre for hvorfor vi har valgt at arbejde med dokumentanalyse, og redegøre for dokumentanalyse som metode. 3.3.1 Valg af metode Vi har valgt at arbejde med dokumentanalyse, da vi ud fra vores interessefelt fandt det relevant at besvare vores problemformulering gennem en governmentality-analyse. En governmentalityanalyse foretages ved hjælp af en dokumentanalyse. Gennem en dokumentanalyse vil vi være i stand til, at kunne undersøge den udvikling, der er sket i rygelovgivningen fra 1995, 2007 og 2012 (Lynggaard, 2010: 137). En dokumentanalyse af lovene kan være med til at belyse den måde, man gennem love prøver at styre befolkning gennem forbud og sanktioner. Side 23 af 103

3.3.2 Dokumentanalyse Dokumentanalyse er en ofte benyttet analyse i samfundsvidenskaben, da den strækker sig over en række forskellige analyseformer, som kan være med til at afdække en forandring og udvikling i samfundets institutioner (ibid.: 137). I en dokumentanalyse skal man være opmærksom på en række faktorer som; hvilke kriterier man vælger at indsamle dokumenterne efter, hvilke dokumenter der er relevante for en dokumentanalyse og af hvilken karakter de dokumenter, man har fundet frem til, er. Derfor er det vigtigt, at man er klar over hvad et dokument er, hvordan man præsenterer det, og hvilken analysestrategi man vælger at lægge for at skabe det optimale resultat (ibid.:137). Et dokument inden for den terminologi vi vælger at arbejde med er sprog, som er fikseret i tekst og tid (ibid.: 138). Dokumenter spænder altså over en række forskellige typer materiale, som rapporter, love, nyhedsartikler, personlige breve, blogs, statistisk materiale, interviews med mere. Den store mængde af materiale tilgængeligt gør altså sorteringsprocessen og indskærpelsen vigtig, når man har med dokumentanalyse at gøre. Det, at dokumentet er nedskrevet, betyder ikke at dette dokument ikke kan udvikle sig over tid. Eksempelvis kan lovtekster ændres og udvikle sig over tid, dog vil de ændrede dokumenter betragtes separat, da det ofte er denne udvikling i dokumenterne over tid, man er interesserede i (ibid.:138). Det er vigtigt i analysen at vide, hvilket slags dokument man arbejder med, og skelne mellem hvorvidt det er et primært, sekundært eller tertiært dokument. Denne inddeling af dokumenter tager udgangspunkt i, hvem der har adgang til dokumentet på et givent tidspunkt (ibid.:138). Et primært dokument er et dokument, som kun er tilgængeligt for et begrænset antal mennesker, som ofte har tilknytning til den situation, dokumentet er blevet udformet i forhold til. Dette vil ofte være dokumenter, som mødereferater eller forhandlingsforslag, som ofte kun har til formål, at eksistere og have sin vigtighed i en kort, begrænset periode (ibid.:138). Et sekundært dokument er et dokument, som er tilgængeligt for alle, dog uden at de behøver at være produceret direkte til offentligheden, men det er dokumenter, som alle i princippet vil Side 24 af 103

kunne få indblik i. Det er blevet produceret i sammenhæng med den begivenhed, som dokument refererer til eller beskriver (ibid.: 139). Et tertiært dokument, er næsten det samme som et sekundært dokument. Det er tilgængeligt for alle, dog er det blevet produceret efter begivenheden det refererer til, eller beskriver, er sket (ibid.:139). I vores projekt beskæftiger vi os med offentlige dokumenter; lovtekster (rygelovgivningen fra 1995, 2007 og 2012) og rapporter udarbejdet af en kommission (Forebyggelseskommission 2009). Disse dokumenter er sekundære dokumenter. Rygelovene er dokumenter, som skal være tilgængelige for hele befolkningen, så alle er bevidste om loven og har mulighed for at sætte sig ind i den. Forebyggelseskommissionens rapport er blevet produceret primært til politikerne, da de kommer med anbefalinger, som politikerne kan tage til overvejelse i forhold til deres sundhedspolitik. Men denne rapport er tilgængelig for alle, da den ikke indeholder personfølsom information, men derimod er en samfundsanalyse over den danske befolknings sundhed, og derfor er relevante for alle danskere. Når man skal finde frem til relevante dokumenter til besvarelse af ens undersøgelsesspørgsmål, er det vigtig at sætte uddybende kriterier for de dokumenter man vil arbejde med, for at sikre sig, at disse har relevans for ens analyse. Samtidig kan man finde frem til dokumenter gennem sneboldsmetoden, som er at finde et moderdokument, der leder én hen til andre dokumenter gennem dokumentets referencer. Dokumenter kan også findes ved at søge efter udgivelser af specifikke aktører, som har en rolle inden for det interessefelt, man vil undersøge, eller at man tager de mindre formelle ytringer i betragtning, som opstår i forbindelse med tilblivelsen af en specifik begivenhed (ibid.: 141ff). Vi fandt frem til vores dokumenter ved at bruge sneboldsmetoden. Da vores problemformulering omhandler magt og styring i forhold til udformning af den danske rygelovgivning, er det derfor relevant at vi bruger rygeloven i vores dokumentanalyse. For at Side 25 af 103

finde frem til dokumenterne valgte vi først at finde frem til rygelovgivningen fra 2007, da dette var den mest markante rygelovgivning. Ud fra denne gik vi tilbage i tiden for at undersøge om der var rygelove eller lovforslag før den i 2007, og vi fandt frem til rygelovgivningen fra 1995 og ét lovforslag i 1987. Samtidig undersøgte vi om der var kommet yderlige stramninger af lovgivningen fra 2007, og fandt frem til den seneste rygelovgivning fra 2012. Udover sneboldsmetoden undersøgte vi også, om der var udgivet materiale af specifikke aktører, og fandt frem til Forebyggelseskommissionens rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen, som er en vigtig aktør indenfor dette område. I en analyse af dokumenter vil man ofte beskæftige sig med en allerede fastlagt analysestrategi, som er udsprunget af en teori, der har relevans for de underspørgsmål, man gerne vil besvare. Dog er det vigtigt, at man i en dokumentanalyse generelt opstiller en eller flere indikationer og variabler, som kan være med til at skabe et fokus for den udvikling og de forandringer, der kan være i de forskellige dokumenter. De indikatorer og variabler, som vi vil benytte os af i vores dokumentanalyse, vil blive uddybet i teori afsnit 7.2 (ibid.: 144ff). 3.4 Empiri 3.4.1 Valg af empiri Vi vil i følgende afsnit præsentere den empiri vi vil gøre brug af, og komme med nogle refleksioner herpå. Ydermere har vi måtte begrænse os i forhold, til det valgte empiri på baggrund af vores manglende ressourcer, og arbejder derfor udelukkende med selve lovteksterne 3.4.2 Rygeloven Vi har valgt at arbejde med lovforslaget om rygning fra 1987 og rygeloven. Rygelovene er helt centrale for den governmentality-analyse, vi vil udføre for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål. Side 26 af 103

Love er et af de politiske midler i det danske demokrati, som har den mest direkte konsekvens for danskernes hverdagsliv. Rygeloven kan derfor give os indblik i, hvordan staten har forsøgt at ændre befolkningens holdninger til rygning. Ved at arbejde analytisk med lovforslaget helt tilbage fra 1987 er vi i stand til at se den udvikling, der er sket fra lovforslaget i 1987 og frem til den seneste vedtaget lov fra 2012 (Bilag 1,2,3,4). 3.4.3 Kritik af rygeloven I henhold til rygelovgivningen fra 1995 er der en række kritikpunkter, som er værd at benævne. Først må det konstateres, at vi ikke har været i stand til at klargøre hvad partier stemte i afstemningen i forbindelse med vedtagelse af loven. Ydermere er lovgivningen konstrueret på en måde, der kan gøre den almene borger i tvivl om hvad der rent faktisk står i lovgivningen. I en række af paragraffer, gør loven det klart at passiv rygning ønskes begrænset, samtidig med at det er i orden at ryge, så længe ingen ufrivilligt generes af rygning. Hvordan kan det defineres hvornår borgere ufrivilligt generes af rygning? Det er i hvert fald vanskeligt at vurdere. I forhold til rygelovgivningen fra 2007 og 2012 er kritikpunkterne at der er en række upræcise krav, som gode muligheder eller fortrinsvis. De vage krav gør det svært for borgeren at vide hvordan loven skal overholdes, og kan give anledning til forskellige fortolkninger alt efter hvem der læser. 3.4.4 Forebyggelseskommissionen Vi har valgt at arbejde med Forebyggelseskommissionens rapport, Vi kan leve længere og sundere, fra 2009 (Forebyggelseskommissionen, 2009). Vi vælger at arbejde med udvalgte afsnit i rapporten, da man i rapporten arbejder med flere sundhedsskadelige faktorer end rygning, og vi er kun interesseret i afsnittet om rygning. Side 27 af 103

Derfor vælger vi i analysen, kun at arbejde med de dele af konklusionen, kapitel 6, som omhandler rygning (ibid.: 388ff). Kapitel 6 bidrager til, hvilke konklusioner de har uddraget ud fra deres sundhedsanalyser, og hvilke anbefalinger de mener vil kunne påvirke den danske sundhed bedst. Dette giver et indblik i den diskurs, der eksisterer omkring rygning, og hvilken indsats man skal sætte ind over for i forhold til sundhedsskadelige faktorer. Rapporten skal være med til at give os en bedre forståelse for sundhedsperspektivet af tobaksrygning i det danske samfund, og supplerer rygeloven i analysen. 3.4.5 Kritik af Forebyggelseskommissionen Man skal være opmærksom på, når man arbejder med Forebyggelseskommissionens rapport, at denne kommission er blevet nedsat med et fokus, som den skal arbejde efter. Derfor vil kommissionen kunne betragtes som værende biased, da kommissionens resultater vil være påvirket af de forudindtaget målsætninger og fokus, der er blevet sat forud for undersøgelsen. Det er vigtig, at være kritisk over for de konklusioner Forebyggelseskommission drager. Disse baseret udelukkende vægt på KRAM-faktorerne, og især tobaksrygning, som grunden til at den danske levealder er så lav, og ikke vælger at tage andre sundhedsskadelig risici i betragtning. 3.4.6 Danskerne elsker rygeloven - Undersøgelse for Ugebrevet A4 I 2008 udgav Ugebrevet A4 en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, foretaget af Analyse Danmark, om tilfredsheden med rygereglerne på de danske arbejdspladser. Undersøgelse adspurgte både offentlige, private og selvstændige i deres undersøgelse, og havde både rygere og ikke-rygere med. Undersøgelsen viste en generel tilfredshed med de rygeregler, der var blevet opstillet på arbejdspladsen. Som følge af rygelovgivningen i 2007 var det blevet et lovmæssigt krav, at opstille rygeregler på de danske arbejdspladser (Ugebrevet A4, 2008, Bilag 3). Side 28 af 103

3.4.7 Kritik af Danskerne elsker rygeloven - Undersøgelse for Ugebrevet A4 Det er dog vigtig at være kritisk overfor hvordan spørgsmålene er blevet udformet og hvordan disse stemmer overens med det vi gerne vil undersøge i forhold til vores problemstilling. 3.5 Teori 3.5.1 Valg af teori Governmentality For at besvare vores problemformulering: Hvordan har magt og styring haft indflydelse på udformningen af rygeloven i Danmark? vil vi bruge teorien om governmentality. Governmentality beskæftiger sig nemlig med spørgeordet hvordan. Forskere inden for governmentality interesserer sig ikke for, hvorfor mennesker eller institutioner har magt, men hvordan magt kommer til udtryk gennem styring, og hvilke konsekvenser det medfører. Vi vil anvende governmentality for at kaste et lys over staten, da vi vil undersøge om lovgivningen, bliver anvendt til at styre befolkningens holdning til rygning. I forhold til vores projekt vil det handle om, hvordan styring og magt har haft indflydelse på, hvordan rygeloven er blevet udformet (Dean, 2006: 43f). 3.5.2 Kritik af teori Mens governmentality kan være et godt værktøj til at belyse magtrelationer, har den også svagheder, idet den er analyserende på grænsen til postulerende. I denne opgave bliver governmentality nemlig brugt til at analysere det skrevne i fire forskellig lovforslag/love. Herefter vil det blive analyseret om den skrevne lovtekst, gemmer en intention om at forme borgernes holdning. Dermed kan ord skabe en negativ effekt mod rygere eller omvendt, uden det var lovgivningens intention. Governmentality arbejder på et så abstrakt niveau, at det er svært ikke at sætte spørgsmålstegn ved, om hvad der umiddelbart virker som sandhed ud fra Side 29 af 103

en governmentality-analyse, også er sandt. Et ministerium kan nemt have lavet en upræcis eller kludret formulering, der kan have ledt til en overdrevet konklusion ud fra en governmentalityanalyse. Samtidig har deres grundsyn også en svaghed. Det kan nemlig være svært udelukkende at sætte så meget fokus på hvordan en stat agerer og ikke hvorfor. På den måde kan det være svært, at få et retmæssigt indblik i sandheden, fordi hvorfor en lovgivning bliver implementeret, har stor indflydelse på, hvordan den bliver udformet. Dermed er svagheden at den konklusion, som en governmentality-analyse kommer frem til, ikke fortæller hele sandheden. Derfor skal man være påpasselig med at tro, at en governmentality magtanalyse fortæller en præcis historie om, hvordan magtrelationerne hænger sammen. 4 Empiri 4.1 Forebyggelseskommissionen 2009 Formålet med Forebyggelseskommissionens rapport er, at man vil hæve den danske gennemsnitslevealder med 3 år. Danmark har en af de laveste gennemsnitslevealder i forhold til de andre OECD-lande, vi normalt sammenligner os med (Forebyggelseskommissionen, 2009: 18ff). Derfor valgte den danske regering i 2007 at nedsætte en kommission, som skulle kortlægge hvilke faktorer i den danske livsstil, som er med til at påvirke vores gennemsnitslevealder negativt. I forlængelse af det lancerede kommissionen en handlingsplan, som skulle reducere disse sundhedsskadende faktorer. Denne kommission begyndte sit arbejde i 2008, og den lancerede handlingsplan, skal efter planen være færdig i 2015 (ibid.: 5ff). Rapporten sætter fokus på KRAM-faktorerne, og ifølge rapporten er rygning den værste synder for det danske samfund (ibid.: 388). Side 30 af 103

Kapitel 6: Konklusioner og anbefalinger til en styrket forebyggelsesindsats, rygning I kapitlet konkluderer kommissionen på deres redegørelse og analyse, og kommer med anbefalinger på, hvordan man kan forebygge konsekvenserne af rygning i det danske samfund. Rapporten konkluderer, at rygning kan holdes til ansvar for 25 % af alle dødsfald i Danmark årligt, og at den danske gennemsnitslevealder allerede ville være 3 år højere, hvis tobaksrygning slet ikke eksisterede. Samtidig konkluderede den, at selvom andelen af rygere i det danske samfund er dalende (i 1970 erne var der ca. 70 % af mænd som var daglige rygere, og for kvinder var det ca.50%), er der stadig 23 % af den danske befolkning i voksenalderen der ryger, og at lavindkomstgruppen har den største andel af rygere (ibid.: 388). Kommissionen anbefalede, at der skulle sættes fokus på lavindkomstgruppen, ved at sætte afgifterne på tobakken op, så cigaretter bliver dyrere, da kommissionen mener, at højere afgifter fører til en reduktion i salget af cigaretter (ibid.: 388). I Danmark er tobaksdisplays synlige i butikker, men kommissionen påpeger, at man i en udenlandsk rapport har påvist at synlige tobaksdisplays, øger salget af tobak. De anbefaler også, at der påsættes billedadvarsler på tobakspakken, som skal sætte fokus på konsekvenserne ved rygning (ibid.: 389). Kommissionen pointerer ligeledes, at det ville være en god idé at stramme loven yderligere, da rapporten påpeger at der stadig er arbejdsgrupper der udsættes for passiv røg, blandt andet personale på botilbud, ungdomsinstitutioner (eksempelvis efterskoler) og plejepersonale til ældre (ibid.: 389). Samtidig foreskriver rapporten, at staten skal være med til at finansiere en række tilbud og forebyggelseskampagner, som screeninger og test af borgere, som skal være med til at opdage sygdom i forbindelse med tobaksrygning tidligere og dermed forbedre chancen for en succesfuld behandling (ibid.: 398). Side 31 af 103

Et andet forslag er, at man retter børns fokus på konsekvenserne i forhold til tobaksrygning, da dette kan reducere antallet af kommende rygere. Dette skal gøres ved blandt andet; undervisningsprogrammer om konsekvenserne ved rygning, kommunal vejledning af rygerforældre og hvordan deres forbrug af tobak påvirker deres børn (ibid.: 400). Forebyggelseskommissionen vil uddele 39 mio. kr. til virksomheder og arbejdspladser, som skal være med til at skabe sundhedsfremme gennem forskellige programmer og tilbud til medarbejderne, som skal støtte dem i eksempelvis rygestop (ibid.: 401). 4.2 Rygeloven 4.2.1 Rygelovgivning 1995 - Lov om røgfrie miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende Der ønskes med vedtagelsen af rygelovgivningen fra 1995 at begrænse generne ved passiv rygning i offentlige lokaler, transportmidler og lignende og begrænse den sundhedsfare rygning udgør. Loven trådte i kraft 1. juli 1995. Loven berører blandt andet tobaksrygning hos statslige og kommunale arbejdspladser, således at ingen ansatte ufrivilligt generes af tobaksrøg. Ved dags- og døgninstitutioner samt kommunale og statslige arbejdspladser hvor offentligheden har adgang, er rygning kun tilladt i særskilte lokaler og områder. Såfremt de tilstedeværende/ikke-rygere ikke finder tobaksrygning generende, er dette dog stadig tilladt. Tobaksrygning i den kollektive trafik kan tillades, hvis særskilte rum oprettes så ingen ufrivilligt generes af tobaksrøg. Samtlige lokaler i amtskommunalt samt kommunalt regi er således i udgangspunktet røgfrie miljøer, medmindre der er enighed om tobaksrygning blandt de tilstedeværende. Skiltning og lignende om tobaksrygning skal fremgå i transportmidler og særskilte rum (Bilag 2). Side 32 af 103

4.2.2 Rygelovgivning 2007 Lov om røgfrie miljøer Formålet med rygelovgivningen fra 2007 er, at udbrede røgfrie miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Loven trådte i kraft 15. august 2007. Loven berører offentlige såvel som private arbejdspladser, institutioner for børn og unge, uddannelsesinstitutioner, kollektive transportmidler, indendørslokaliteter hvor offentligheden har adgang, samt serveringssteder. Der sker også en præcisering af hvad et rygerum og rygekabine indebærer. Førstnævnte værende et lokale der ikke fungerer som gennemgangsrum eller har en anden funktion, mens rygekabine forstås som en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem. Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, indeholdende oplysning om hvor og hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, samt konsekvenserne ved en overtrædelse af rygepolitikken. Det er besluttet at der ikke må ryges indendørs på arbejdspladsen, dog tilladt hvis lokalet tjener som arbejdsplads for én person af gangen, eller hvis et rygerum/rygekabine er tilgængelig. Ved institutioner for børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn, unge og elever at ryge på institutionens område. For døgninstitutioner, kostskoler, efterskoler og lignende med ældre unge, kan det besluttes at de unge må ryge på deres egne værelser eller i et rygerum. Al rygning forbydes på institutionernes udendørsarealer, hvor børn og unge færdes. Der kan oprettes et rygerum hvis det ønskes. Et andet direktiv, påbyder at lokaler der primært er indrettet som børns lege- og opholdsrum skal være røgfri hele døgnet (Bilag 3) Ydermere er der oprettet et afsnit i loven vedrørende særlige arbejdspladser. Heri bestemmes det blandt andet, at private hjem der modtager en offentlig serviceydelse i form af en personlig tilstedeværelse, kan det private hjem pålægges at være røgfri mens personalet er til stede. På plejehjem, botilbud, døgninstitutioner og lignende, der fungerer som pågældendes private Side 33 af 103