Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet Danske Gymnasiers Årsmøde 25. november 2016 Annegrete Larsen, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
Almendannelse i den politiske aftale Fodsoldater til konkurrencestaten eller Civiliserede mennesker og ikke barbarer i en højteknologisk verden Side 2
Almendannelse i den politiske aftale Understregning af at almendannelse er baseret på viden og kundskab Understregning af demokratisk dannelse Dermed understreges ambitionen om -styrket faglighed. Fagrækken og de faglige samspil definerer, hvilken faglighed der danner fundamentet for almendannelsen -styrket personlig modning, evne til at indgå i fællesskaber, indsigt i normer, rettigheder og pligter Fælles formålsparagraf Side 3
Nyt fokus på kompetencer Forstærket fokus på den fælles forpligtelse på uddannelsesopgaven: Alle fag og forløb bidrager til studiekompetencen, herunder hvor det er relevant til Styrkede innovative kompetencer hos eleverne Styrket digital dannelse og digitale kompetencer Styrkede globale kompetencer, ikke mindst styrkede kommunikative færdigheder på flere sprog Styrkede karrierekompetencer - evne til at træffe kvalificerede valg baseret på selvindsigt, viden og erfaringer med løsning af faglige problemstillinger. Professionsdannelse som en del af dannelsen Side 4
Fire profiler htx og hhx Htx - 3 Fagligheden er nært forbundet med teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Der lægges i undervisningen vægt på produktudvikling, problemløsning og på anvendt naturvidenskab, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier. Hhx - 4 Fagligheden er nært forbundet med merkantile, internationalt orienterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Der lægges i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter. Side 5
Fire profiler stx og hf Stx - 5. Fagligheden er nært forbundet med videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger. Hf - 6 Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene og samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job. Side 6
Almendannelse og faglighed Alle fag og faglige forløb kan bidrage til almendannelsen, men det opleves næppe lige oplagt for alle fag og lærere kan jeg begrunde mit fag over for eleverne? fag som fortællinger om det at blive en del af noget større - hvilke nye verdener åbner mit fag for eleverne? hvordan bidrager mit fag til elevernes almendannelse? hvilke problemer i omverdenen bidrager det til at løse? hvilken viden og hvilke færdigheder kræver det? hvordan praktiserer jeg det i den daglige undervisning? Side 7
Almendannelse i hele skolen Skolens værdier og visioner Talentindsatser Skolens organisation Almendannelse Undervisningens tilrettelæggelse og realisering Frivillige aktiviteter Skolens evalueringspraksis Studie- og ordensregler Elevråd og øvrig elevinddragelse Side 8
Skal gymnasiet nu professionsdanne? Uddannelserne er almendannende og studieforberedende eleverne skal dannes som mennesker og som kommende studerende Men de er også alle potentielle professionsudøvere Professionsdannelse er især en opgave for de videregående uddannelser Men professionsperspektivet er en del af studieforberedelsen, og den er nu især tydeliggjort på hf-uddannelsen Side 9
Studieforberedelse og professionsdannelse Karrierelæring Etik i forhold til studieadfærd Motivation Professionsdannelse Evne til kreativitet og innovation Formativ og summativ evaluering Faglig indsigt og dømmekraft Side 10