Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Relaterede dokumenter
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

GOD FARING OG GODT I GANG

Optimal fodring af soen før og efter faring

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Soens produktion af råmælk og mælk

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

SENESTE NYT OM SOFODRING

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Stil skarpt på poltene

Fodring af søer, gylte og polte

- så den kan passe 15 grise

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Foderkurver til diegivende søer

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Korrekt fodring af polte

Antal blandinger til fremtidens sohold

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

SEGES P/S seges.dk 1

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Erdedanskesøerblevetforstore?

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Lysinnorm til diegivende søer

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

DLG's fodersortiment til søer

Du passer soen og soen passer grisene

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Viden, værdi og samspil

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Valinnorm til diegivende søer

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Spar på krudtet i dit sofoder

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Mælk nok til et stort kuld grise

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

Fodringsstrategier for diegivende søer

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Transkript:

Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019

DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden

FIBRE TIL DRÆGTIGE SØER Fibre i drægtighed (dag 1-108) påvirker råmælksproduktionen Levendefødte: 12 grise Råmælksindtag (gram/gris) 37 % fibre, Roepiller: 15 % 32 % fibre, Pektinaffald: 15 % 40 % fibre, Kartoffelpulp: 12 % (i forhold til kontrol-blanding med 17 % fibre, primært fra korndelen) (Theil et al., 2014)

FIBRE TIL DRÆGTIGE SØER Fibre i drægtighed (dag 101-faring) påvirker råmælksproduktionen Levendefødte: 17 grise Råmælksydelse (kg/so) 20 % fibre, Roepiller: 7 % (ikke statistisk sikkert) 20 % fibre, Lucerne: 7 % (ikke statistisk sikkert) (i forhold til kontrol-blanding med 15 % fibre, primært fra korndelen) (Krogh et al., 2015)

INDTAG AF FODER (10-20 MINUTTER) Fibre i foder

PASSAGE AF TYNDTARM (4-6 TIMER) Fibre i foder

FERMENTERING I BLIND- OG TYKTARM (4-24 TIMER) => KORTKÆDEDE FEDTSYRER Fibre i foder

SOENS UDNYTTELSE AF ENERGI FRA FIBRE Tidlig og midt drægtighed: Sen drægtighed: Rygspæk Kortkædede fedtsyrer fra tarm Kortkædede fedtsyrer fra tarm Fedtaflejring i yver

ENERGI (GLUKOSE) ER EN MANGELVARE VED FARING Redebygning Ve-arbejde Råmælk Laktose (2 x glukose) Fedt (25 x glukose)

ENERGI-STATUS OG FARINGSLÆNGDE Faringslængde (timer) Tid fra sidste måltid til faringsstart (timer)

FIBER-TILSKUD SIDSTE 2 UGER FØR FARING Opnåede effekter ved anvendelse af fodertilskud i sen drægtighed 1) Gruppe Kontrol Forsøg P-værdi Hold, stk. 32 32 Antal søer i alt, stk. 298 322 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 18,4 18,1 0,377 Dødfødte grise i procent af totalfødte grise, % 8,7 6,6 <0,0001 Pattegrisedødelighed i diegivningsperioden, % 14,6 13,7 0,213 Totaldødelighed blandt pattegrise, % 22,3 19,9 0,004 Gennemsnitlig andel søer førstegangsbehandlet mod MMA 0-7 dage efter faring, % 6,4 5,3 0,664 1) Alle værdier i tabellen er LS-Means. De angivne P-værdier angiver, om forskellene var statistisk sikre. Kun ved P<0,05 blev effekten betragtet som statistisk sikker. (Bruun et al., 2015)

DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden

Nyt GUDP projekt Born2Live (, SEGES, VJA) Preliminær opgørelse af data Effekt af daglig foderstyrke 48 søer i 2 blokke (8 søer pr. behandling) 24 første lægssøer 24 anden lægssøer Fodret konstant daglig mængde fra dag 108 GR1: 2,0 FEso/d GR2: 2,7 FEso/d GR3: 3,4 FEso/d GR4: 4,1 FEso/d GR5: 4,8 FEso/d GR6: 5,5 FEso/d Takele Feyera Søernes og grisenes produktivitet undersøgt på faringsdøgnet

FORVENTET EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE Energi-mangel => Langtrukne faringer Blokering af fødselskanal => Langtrukne faringer? 2,0 FEso/dag Foderstyrke 5,5 FEso/dag

EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ FARINGSLÆNGDE Faringslængde, timer 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Faringslængde, timer 7 6 5 4 3 2 1 0 Parity 1-læg 1 Parity 2-læg2 Foderstyrke, Feso/dag (Feyera et al., ikke publiceret)

EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ FØDSELSINTERVALLER Fødselsinterval, min 10 8 6 4 2 0 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Fødselsinterval, min 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1-læg 2-læg Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, FEso/dag August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)

EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ % DØDFØDTE 10 8 Dødfødte, % 8 6 4 2 Dødfødte, % 6 4 2 0 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag 0 Parity 1 Parity 2 1-læg 2-læg Foderstyrke, FEso/dag Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)

EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ FARINGSHJÆLP Faringshjælp, % grise 8 6 4 2 0 a ab bc cd d d 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Faringshjælp, % grise 7 6 5 4 3 2 1 0 b 1-læg P-værdi <0.001 Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, FEso/dag a d 2-læg Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)

EFFEKT AF DAGLIG FODERSTYRKE PÅ GRISENES VITALITET Vitalitetd score 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Kun ca. 25 % af grisene er scoret, alle 2.-lægs Score Description of the criteria 0 Ingen bevægelse, ingen vejrtrækning indenfor 15 sek. 1 Ingen bevægelse efter 15 sek, men grisen trækker vejret (eller forsøger). 2 Grisen bevæger sig indenfor 15 sek. og trækker vejret (eller forsøger). 3 God bevægelse, god vejrtrækning og grisen forsøger at rejse sig indenfor 15 sek. Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)

EFFEKT AF FODERSTYRKEN PÅ SOENS RÅMÆLKSYDELSE P-værdi <0.05 7,5 7,5 a Råmælksydelse, kg/so 6,0 4,5 3,0 1,5 0,0 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, Feso/dag Råmælksydelse, kg/so 6,0 4,5 3,0 1,5 0,0 b 1-læg P-værdi <0.001 2-læg Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, Feso/dag Takele Feyera August 26, 2019 (Feyera et al., ikke publiceret)

EFFEKT AF FODERSTYRKEN PÅ GRISENES RÅMÆLKSINDTAG P-værdi < 0.10 Råmælksindtag, g/gris 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2 2,7 3,4 4,1 4,8 5,5 Foderstyrke, FEso/dag Råmælksindtag, g/gris 400 350 300 250 200 150 100 50 0 b 1-læg P-værdi < 0.05 Parity 1 Parity 2 Foderstyrke, FEso/dag a 2-læg Takele Feyera (Feyera et al., ikke publiceret)

OPTIMAL FODERSTYRKE FEso pr. dag Faringslængde og fødselsinteval 4,1 Dødfødte 4,1 Faringshjælp 4,1 Grisenes vitalitet 3,4 Soens råmælksydelse 3,4 Grisenes råmælksindtag 4,1 Alle opgjorte egenskaber favoriseres ved 3,4-4,1 FEso/dag fra indsættelse dag 108 til faringen er afsluttet

GYLTE KONTRA 2.LÆGSSØER Gylte har færre dødfødte (Feyera et al., 2017) Gylte har mindre behov for faringshjælp (Feyera et al., ikke publ.) Gylte føder mindre grise (Craig et al. (2017) Gylte producerer mindre råmælk (Pedersen et al., 2019) Gyltenes grise indtager mindre råmælk (Feyera et al., ikke publ.)

FORELØBIGE KONKLUSIONER Brug mindst 3,4 FEso pr. dag og forsøg gerne med op til 4,1 FEso dagligt før faring Ingen grund til at sænke foderstyrken før faring Giv 3 daglige måltider Fibre er gavnlige (øger råmælksproduktionen, reducerer faringslængden og andel af dødfødte)

HUSK Hvis I øger foderstyrken til cirka 4 FEso pr. dag før faring, skal følgende krav til foderet opfyldes: 1. maks. 4,5 gram ford. lysin pr. FEso 2. maks. 92 gram ford. råprotein pr. FEso

HVAD ARBEJDER VI VIDERE MED? Optimalt fiberniveau Lider grisene af iltmangel, når fødslen trækker ud? Lider grisene af energimangel, hvis soen gør? Betyder foderstyrken ved faring noget for soens efterfølgende mælkeydelse og grisenes fravænningsvægt?

DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden

NY OG GAMMEL NORM TIL DRÆGTIGE SØER VÆSENTLIG JUSTERING AF AMINOSYREPROFILEN Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin 3,3 4,0 100 100 Ford. methionin 1,6 1,2 48 30 Ford. treonin 3,0 2,9 91 72 Ford. tryptofan 1,0 0,8 30 20 Ford. isoleucin 3,0 2,4 91 60 Ford. leucin 2,6 4,1 79 102

MINIMUM FOR FORD. PROTEIN PR. FEso TIL DRÆGTIGE SØER Teoretisk behov, hvis ideelt sammensat er kun cirka 65 gram ford. protein pr. FEso Kornprotein kan udgøre 70-75 gram pr. FEso, men kun med 2,0-2,3 gram ford. lysin pr. FEso Ved én daglig fodring udnyttes frie aminosyrer ikke fuldt ud I forsøg med slagtesvin og cirka 50 % fri lysin udnyttes fri lysin kun cirka 70 % ved én daglig fodring problemet forsvinder ved to eller flere fodringer pr. dag

ANDEL FRI LYSIN VED NYE NORMER Norm ford. lysin 3,5 4,0 5,0 Ford. protein 85 90 95 Andel fri lysin, case 16-26 %* 18-30 %* 27-42 %* Vi anbefaler maks. 30 % frit lysin ved én daglig fodring *Lavt tal = sojaskrå; højt tal = solsikkeskrå som proteinkilde SEGES anbefaler maks. 30 % frit lysin ved én fodring pr. døgn. Årsagen til problemet er formentlig for hurtigt absorption af frit lysin i forhold til øvrige aminosyrer og energi

NORMER SØER OG POLTE Anvendes til Diegivende søer Farestald Polte Farestald til dag 2 X (X) X Løbestald Polte Drægtige søer Drægtige søer + polte Polte vægtinterval, kg (30-65) 30-110 65-110 90-150 110-150 Fravænning til løbning (X) X (X) Drægtige, enheds, dag (0-114) 0-114 Drægtige søer Drægtige, fase, dag 85-114 0-84 Udvalgte næringsstoffer Ford. lysin, g/feso 7,7 6,0 5,0* 4,5* 4,0* 3,5* Ford. protein, g/feso 118 100 95 92 90 85 Ford. fosfor, g/feso 3,0 2,5 2,3 2,1 2,0 2,0 *Ved én gang daglig fodring bør maks. 30 % heraf være frit lysin

OPSAMLING OMKRING NORMER TIL DRÆGTIGE SØER, POLTE OG LØBEAFDELING Aminosyreprofil er blevet mere faglig korrekt! Nu tilpasset det teoretiske behov Lysin er hævet fra 3,3 til 4,0 gram pr. FEso i enhedsfoder, drægtige Udnytter det tildelte protein bedre Mange søer farer mindre end en uge efter indsættelse i farestald Vi har sat fasefodring i normsæt Dag 0-84 med 3,5 gram ford. lysin pr. FEso sikrer, at høj foderoptagelse øger aflejring af rygspæk Muliggøre bedre tilpasning til behov op mod faring Vi har givet en anbefaling om maks. 30 % frit lysin ved én fodring pr. dag

DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige søer Hvordan sikrer vi søernes energistatus under faringen? Nye aminosyrenormer til drægtige søer Nye foderstrategier i drægtighedsstalden

ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte Rygspæk v. frav. >16 mm 13-16 mm <13 mm 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 31 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 76 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3,3 112 3,5 3,5 4,0 3,3 114 3,5 3,5 3,5 3,3 115 3,0 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 3,0 3,0 3,0 Rygspæk v. far. 16-19 mm 16-19 mm 16-19 mm 16-19 mm

ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEs0 PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0Fodring under vedligehold 4,5 2,2-2,4 kan have betydning for 31 2,0 2,3 2,5 3,7 2,5-2,7 spredning I fødselsvægt 76 2,0 2,3 2,5 vedligehold 3,7 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3,3 112 3,5 3,5 4,0 3,3 114 3,5 3,5 3,5 3,3 115 3,0 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 3,0 3,0 3,0

ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 Ingen grund til at booste 31 2,0 2,5 2,3 3,7 tilvæksten unødigt 2,5-2,7 meget 76 2,0 2,5 2,3 3,7 >vedligehold 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3,3 112 3,5 3,5 4,0 3,3 114 3,5 3,5 3,5 3,3 115 3,0 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 3,0 3,0 3,0

ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 31 Huldet 2,0 skal reetableres 2,5 3,7 3,5 2,5-2,7 uge 1-4 76 2,0 2,5 3,7 3,5 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3,5 3,3 112 3,5 3,5 4,0 3,5 3,3 114 3,5 3,5 3,5 3,3 115 Hvis 3,0 dette er nødvendigt, 3,0 3,0 3,0 Faring 3,0 er det evnerne til 3,0 huldstyring der fejler 3,0 3,0

ANBEFALEDE FODERKURVER (NUVÆRENDE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 Peter Theils anbefaling 31 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 76 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 81 3,5 3,5 4,0 3,3 112 3,5 3,5 4,0 3,3 114 3,5 3,5 3,5 3,3 115 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,0-3,5 Faring 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,5 3,0 3,0-3,5

ANBEFALEDE FODERKURVER (NYE) FEso PR. SO PR. DAG Dage Fed Middel Mager Gylte 0 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 26 2,5 3,0 4,5 2,2-2,4 31 2,3 2,3 3,5 2,5-2,7 77 2,3 2,3 3,5 2,5-2,7 84 3,5 3,5 3,5 3,3 112 3,5 3,5 3,5 3,3 114 3,5 3,5 3,5 3,3 115 3,5 3,5 3,5 3,0-3,5 Faring 3,5 3,5 3,5 3,0-3,5

KONSEKVENSER PÅ SØERNES TILVÆKST I DRÆGTIGHEDEN - effekterne afhænger af foderets lysin- og proteinindhold Kurve Lysin Ford. pr. FEso Fed Middel Mager Gammel 4,0 +42,4 kg +61,7 kg +93,0 kg Ny 4,0 +52,7 kg +55,6 kg +87,3 kg Forskel 4,0 +10,3 kg -6,1 kg -5,7 kg Gammel 5,0 +47,5 kg +68,1 kg +107,6 kg Ny 5,0 +57,7 kg +62,2 kg +100,5 kg Forskel 5,0 +10,2 kg -5,9 kg -7,1 kg

KONSEKVENSER PÅ SØERNES TILVÆKST I DRÆGTIGHEDEN - effekterne afhænger af foderets lysin- og proteinindhold Kurve Lysin Ford. pr. FEso Fed Middel Mager Gammel 4,0 +42,4 kg +61,7 kg +93,0 kg Ny 4,0 +52,7 kg +55,6 kg +87,3 kg Forskel 4,0 +10,3 kg -6,1 kg -5,7 kg Gammel 5,0 +47,5 kg +68,1 kg +107,6 kg Ny 5,0 +57,7 kg +62,2 kg +100,5 kg Forskel 5,0 +10,2 kg -5,9 kg -7,1 kg

TAG MED HJEM Foderstyrken sættes ikke ned før faring. 3,4 4,1 FEso er optimum Gylte farer bedre, men har mindre råmælk end ældre søer Dagligt behov for ford. lysin er cirka 18 gram lige før faring Følg gældende normer og anbefalede foderkurver

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion