KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET

Relaterede dokumenter
Lemvig Kommune Kapacitetsanalyse på handicap- og psykiatriområdet

Strategi for kapacitetsplanlægning pa Handicap- og Psykiatriomra det, Lemvig Kommune 2017

Ventetid i psykiatrien Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

FOREBYGGELSE, DIAGNOSER OG FORLØBSPROGRAMMER HVORDAN SAMARBEJDER VI TVÆRSEKTORIELT

En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet

NÅR DATA SKABER VELFÆRD

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Det specialiserede voksenområde

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse

INDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER

Det regionale socialområde og de otte specialområder

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet. Mia Bie Jørgensen

Opgørelse af Skanderborg Kommunes brug af psykiatritilbud

Borger- og Socialservice

BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI SOCIALUDVALGET

Udviklingstendenser på det specialiserede område KKR seminar 15. november 2018

Socialområdet - handicap og socialpsykiatri

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Idébeskrivelse. Kapacitetsanalyse af handicap- og psykiatriområdet. Lemvig Kommune Spor 1

STYRING PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Oversigt over igangværende og planlagte indsatser på det specialiserede socialområde

Børns diagnoser og skoletyper

Kapacitetsanalyse af boliger indenfor det specialiserede voksensocialområde i Faxe Kommune 2017

Center for Særlig Social Indsats

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SAMARBEJDE mellem botilbud. og psykiatri

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Høje-Taastrup kommune

Indholdsfortegnelse - Bilag

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen

Økonomien på det specialiserede voksenområde

Disposition. Baggrund & formål med fælleskommunal analyse Resultater Hvad sker der nu? Knaster Samarbejdsaftale

Borgere i aktivitets- og samværstilbud

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Botilbudsområdet kort fortalt

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap

Bilag 4. Analysen ses nedenfor.

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

UDVIKLING, YDELSER OG OPFØLGNING FOR BORGERE MED HANDICAP

Lov om social service 107

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Befolkningsprognose 2014

Resultater af flow- og tyngdeanalyse handicap- og psykiatriområdet i Skanderborg Kommune

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV

Introduktion til det socialpolitiske område

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Tilbud til voksne med særlige behov viser følgende for regnskabsåret

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Rødovre Kommune

Overlap mellem modtagere af indsatser efter serviceloven og patienter i sygehuspsykiatri

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland

Modtagere af kontanthjælp med handicap

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017

Hvordan ser det ud på landsplan?

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling

Bedre livskvalitet med sundhedstjek

En helhedsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet

Analyse af det specialiserede voksenområde

Udvalg: Socialudvalget

fil: C:\DOCUME~1\vpkbe\LOKALE~1\Temp\Cirius\31A21F38F822EA40C12572F400353DE3\KB73YDDG.d oc

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Hvad er mental sundhed?

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Udviklings/handleplan Handicap- og psykiatriområdet i Thisted Kommune

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Allerød Kommune. Botilbudsanalyse

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Børn og unge med handicap

Bilag 2 - til Den Sociale Masterplan status 2019 planlægning

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

Revision af demografimodellen ældreområdet

Opsamling på forandringen Opbremsning af den stigende udgiftsvækst på handicap- og psykiatriområdet. Rapport undertitel (maks.

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2009 fra Tønder Kommune

Benchmarking af psykiatrien 1

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Bilag 3. Udgiftsudviklingen på Voksenhandicapområdet

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb

Autismeanalyse

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.

Transkript:

KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET Lemvig Kommune Social- og Sundhedsudvalg 15. august 2017

Agenda Baggrund og formål Benchmarking Udvikling i diagnoser og målgrupper Scenarier for den fremtidige udvikling Anbefalinger 2

Der er med Lemvig Kommunes budget for 2017 formuleret et politisk ønske om indsigt i eksisterende og fremtidige kapacitetsbehov på handicap og psykiatriområdet i Lemvig Kommune. Kapacitetsanalysen har til formål at give konkret viden og klare anbefalinger, der kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af en strategiplan for udvikling i kapaciteten på handicap- og psykiatriområdet, i Lemvig Kommune i et 10 års perspektiv. 3

Overordnet vurdering og konklusioner Lemvig Kommune har et forholdsvist lavt udgiftsniveau på handicap og psykiatriområdet og udgifter har været faldende de seneste to år I Lemvig modtager en større andel af voksne borgere ydelser efter serviceloven end i andre kommuner På landsplan og i Lemvig Kommune har der været en stigning i antallet af borgere med psykiatriske lidelser På grund af længere levetid kan antallet af borgere med funktionsnedsættelser forventes at stige i fremtiden På sigt kan der forventes en fortsat stigning i antallet af borgere, der efterspørger ydelser efter Serviceloven, og særligt kan forventes en stigning i borgere med flere psykiatriske diagnoser og ældre borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Lemvig Kommune har mulighed for at styre tilgangen af brugere på området og tilrette ydelserne så de passer til borgernes behov 4

BENCHMARKINGANA LYSE SAMMENLIGNING MELLEM LEMVIG, STRUER, HOLSTEBRO, JAMMERBUGT, BILLUND OG ODDER KOMMUNER 5

Udgifter til handicapservice - 2016 6

Udgifter til handicapsevice 2014-2016 7

Andel af borgere i botilbud, 2017 8

Udgiften per helårsborger i botilbud - 2017 9

Fordelingen af borgere i botilbud - 2017 10

Modtagere af støtte i eget hjem ( 85) - 2017 11

Opsamling - benchmarking Lemvig Kommune har et forholdsvist lavt udgiftsniveau på handicap- og psykiatriområdet Samtidig modtager et forholdsvist stort antal borgere i kommunen tilbud på området, hvilket tyder på lav serviceadgang sammenlignet med andre kommuner Samlet set kan dette skyldes, at Lemvig Kommune er lykkedes med en forholdsvis præcis tilpasning af tilbud til borgernes specifikke behov og med at anvende forebyggende indsatser i bostøtten ( 85) Dette understøttes af, at kvalitetsstandarderne i Lemvig Kommune er udarbejdet på institutionsniveau og ikke brede på tværs af 12

UDVIKLINGS- TENDENSER DIAGNOSER MÅLGRUPPER KAPACITET 13

Kontakter til hospitalspsykiatrien 14

Udviklingen i diagnoser i Lemvig Kommune Voksne Børn og unge Udviklingstendens Kontakt til hospitalspsykiatri ADHD Autismespektrumforstyrrelser Skozofreni Angslidelser Aldersbetingede lidelser Depression PTSD Bipolar affektiv sindslidelse Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner Spiseforstyrrelser Kontakt til hospitalspsykiatri ADHD Autismespektrumforstyrrelser Spiseforstyrrelser Bipolar affektiv sindslidelse Depression Angstlidelser Personlighedsforstyrrelser Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner 15

Målgrupper visiteret efter Serviceloven i Lemvig Kommuner voksne hhv. børn/unge 16

Kapacitet og efterspørgsel Pladser/tilbud 103, 104, 107, 108, 85 + ABL 105 samt 85 Egne borgere Udenbys borgere Egne pladser / tilbud 332 74 59 Udenbys pladser / tilbud 17

SCENARIER 18

Scenarier for fremtidens kapacitetsbehov Scenarie 1: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser baseret på forskellige fremskrivninger af den historiske udvikling Scenarie 2: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser, hvis andelen af borgere med tilbud efter Serviceloven nærmer sig landsgennemsnittet Scenarie 3: Forskydning i målgrupper på baggrund af den demografiske udvikling 19

Scenarie 1: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser baseret på forskellige fremskrivninger af den historiske udvikling Scenarier Udvikling omregnet til 10 årig stigning Dagtilbud Botilbud Socialpædagogisk støtte Antal af modtagere kortlagt i denne analyse 108 105 193 Stigning frem til 2027 ved fremskrivning med udvikling i antal modtagere for forsk servicelovsydelser fra okt. 13 til okt 15. jf. tabel 14 Dagtilbud: 42,2%, botilbud 47,2% og socialpædagogisk støtte 115,6% 46 50 223 Stigning frem til 2027 ved fremskrivning med Lemvigs udvikling i antal modtagere fra okt. 13 til okt 15 66,0% 71 69 127 Udvikling ved fremskrivning med landets udvikling i antal modtagere fra okt. 13 til jul. 15 36,6% 40 38 71 Udvikling ved fremskrivning med landets udvikling i antal modtagere fra okt. 13 til jan. 17 44,6% 48 47 86 20

Scenarie 2: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser, hvis andelen af borgere med tilbud efter Serviceloven nærmer sig landsgennemsnittet Ændring i procent Dagtilbud Botilbud Støtte i eget hjem Fald i modtagere - 35 procent - 59 borgere - 57 borgere - 105 borgere 21

Scenarie 3: Forskydning i målgrupper på baggrund af den demografiske udvikling Flere ældre, færre voksne samt færre børn og unge i Lemvig Kommune På kort sigt ikke ændring i målgrupper, men på sigt betyder ældre befolkning flere med psykiske og fysiske lidelser særlige tilbud til ældre Øget tilgang af ADHD og autisme fra børneområdet øget risiko for misbrug 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Lemvig Kommune - befolkning 2017 2027 0-16 år 17-24 år 25-39 år 40-64 år 65 + år 22

Pejlemærker for fremtidens kapacitetsbehov - 1 Område Tendens Retning Sammensæt ning af tilbud Befolkningssammensætning Lemvig Kommune anvender en relativt stor andel botilbud sammenlignet med socialpædagogisk støtte. Dvs. at sammensætningen af de benyttede tilbud vil ændres over tid, hvis servicelovsydelsesmodtagernes behov konvergerer til det mere gennemsnitlige, eller Lemvig Kommune ændrer praksis. Øget kompleksitet hos modtagerne da et øget antal modtagere har flere forskellige diagnoser, giver behov for tilpasning af tilbuddene til nye typer af modtagere. Længere levetid for borgere på handicap og psykiatriområdet. Lemvig Kommune forventes på sigt at få en større andel ældre borgere, hvilket pga. øget handicapincidens med alderen forventes at medføre en øget forekomst af funktionsnedsættelse i befolkningen. Det forventes således også, at Lemvig Kommune på sigt vil få en større andel ældre modtagere. Et faldende befolkningstal forventes på længere sigt at medføre et fald i antallet af modtagere. Dette forventes ikke på kort sigt pga. mindre mobilitet i gruppen af modtagere. 23

Pejlemærker for fremtidens kapacitetsbehov 2 Målgrupper Lemvig Kommunes data viser, at målgrupperne med fysiske funktionsnedsættelser eller intellektuelle/kognitive forstyrrelser benytter botilbud og dagtilbud. I forhold til de generelle udviklingstendenser er det særligt udviklingen i autisme, der ser ud til at komme til at påvirke i opadgående retning. Lemvig har dog allerede en stor andel voksne autister sammenlignet med de øvrige kommuner. Gruppen af modtagere med en sindslidelse modtager hovedsageligt socialpædagogisk støtte i Lemvig Kommune. Lemvig Kommune har en større andel modtagere med sindslidelse end landsgennemsnittet på trods af at det ikke for voksne afspejles i kontakt til hospitalspsykiatrien. Lemvig Kommune har en høj forekomst af ADHD blandt voksne. Op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser, såsom depression, angst og misbrug, hvilket kan medføre behov for socialpædagogisk støtte. Sårbare unge der er generelt en stigning i antallet af sårbare unge, hvilket på sigt kan medføre behov for socialpædagogisk støtte. 24

Pejlemærker for fremtidens kapacitetsbehov - 3 Diagnoser Autisme Lemvig Kommune har allerede haft en stor stigning. Aldring risikoen for at erhverve sig et handicap stiger med alderen. Udviklingshæmning andelen af borgere der fødes med udviklingshæmning forventes at forblive relativt konstant. Depression forekomsten af depression blandet borgere i Lemvig Kommune stiger ikke i samme omfang som på landsplan. Hverken for børn eller voksne. Diagnosen er dog stadig en af de hyppigste blandt Lemvig Kommunes borgere. Angst der er en stigende forekomst af borgere med angst blandt voksne i Lemvig Kommune. For børn i Lemvig Kommune er der store udsving i forekomsten. Fra 2012 har forekomsten blandt børn ligget under landsgennemsnittet. Hjerneskade - Der er på landsplan et fald i antallet af borgere med traumatisk hjerneskade, mens antallet af borgere med erhvervet hjerneskade er i stigning pga. forøget levealder. ADHD der er generelt en stigning i antallet af borgere med en ADHD diagnose, og andelen i Lemvig Kommune, er højere end i sammenligningskommunerne Forekomsten af akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner stiger meget svagt for voksne, og er de senere år faldet for børn i Lemvig Kommune. 25

ANBEFALINGER 26

Overordnet anbefaling Lemvig Kommune følger med på udvalgte områder med henblik på at følge udviklingen i målgrupper og dermed hele tiden holder sin viden aktuel om, hvilken retning efterspørgslen efter sociale serviceydelser udvikler sig. At den viden om udviklingen i målgrupper som systematisk dataindsamling giver, danner grundlag for overvejelser om kommunens kapacitetsopbygning på området. Det gælder herunder forholdet mellem egen kapacitetsopbygning, muligheden for salg af pladser og kommunens behov for køb af pladser fordelt på de enkelte målgrupper. 27

Anbefalinger om overgang fra ung til voksen Brug og registrering af målgrupper på børneområdet Samarbejde og videndeling på tværs af Familie og Handicap & Psykiatri; både på borgerniveau og mere generelt fx om udviklingen i målgrupper og tilrettelæggelse af tilbud Løbende opfølgning på aldersprogressionen for kommunens udsatte unge, således at der løbende skabes overblik over tidsperspektivet for overgangen fra barn til voksenområdet for unge, som modtager støtte på Familieområdet At der fra Psykiatri & Handicap skabes effektivt samarbejde med PPR, med henblik på også at opfange unge, der ikke er kendte af Familieafdelingen, men som voksne kan få behov for sociale serviceydelser At der ved 13 14 års alderen sættes et klart perspektiv i ungesagerne mod uddannelse og beskæftigelse og i det hele taget at kunne klare sig selv som voksen 28

Anbefalinger i forhold til øget antal ældre med behov for ydelser efter serviceloven Nøje følger aldersudviklingen blandt modtagere at servicelovydelser....og om der sker en udvikling hos behovene hos modtagerne af servicelovydelser ved stigende alder, så de mere almindelige aldersbetingede funktionsnedsættelser og behov overstiger de funktionsnedsættelser, der skyldes fx udviklingshæmning eller handicap Herunder om den almindelige aldring hos modtagere af servicelovydelser medfører, at borgernes behov ændrer sig fra udviklende støtte til kompenserende støtte Og at kommunens tilbud til ældre modtagere af servicelovydelser tilpasses til målgruppens behov. 29