Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet i Limfjorden. Fiskeriets omfang har varieret mellem år, som følge af variationer i efterspørgslen og bestandenes størrelser, men fiskeri efter muslinger og østers har hele tiden været en vigtig del af lokalområdernes økonomi og Limfjordens historie. Vi ønsker, at fiskeriet forbliver en levende del af Limfjorden også i en fremtid med Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv. Vi fremsender derfor hermed nogle konkrete ideer til, hvordan fiskeriet kan bidrage til at nå miljø- og naturmål samtidig med, at fiskeriet fastholdes som et erhverv. Fiskeriforvaltning Fiskeriet har gennem mange år underlagt en omfattende forvaltning. Man skal således have en særlig licens for at drive muslingefiskeri i Limfjorden. Maksimale kvoter og mindstemål udstikkes af myndighederne, men reduktioner i kvoter kan også vedtages af fiskernes samarbejdsorgan kaldet Foreningen MuslingeErhvervet (FME). Fiskeriet udøver således en udstrakt selvforvaltning, som baseres på fiskernes frivillige deltagelse i bestands- og dermed fiskerifremmende tiltag. Som et led i selvforvaltningen udføres fiskeriet efter vedtagne fiskeplaner, som er tilrettelagt med henblik på at opnå et rationelt og skånsomt fiskeri. Et gennemgående element i disse fiskeplaner er en omdrift mellem de områder, hvor der foregår fiskeri. Det vil sige at områderne på skift friholdes fra fiskeri i en periode på op til flere år. Derved reduceres fiskeritrykket i de enkelte områder. Et eksempel på effekten af denne forvaltning er den frivillige reduktion af kvoterne i andet halvår 2006 og hele 2007. Kvotereduktionen blev vedtaget da det blev erkendt, at iltsvindet i 2006 havde reduceret bestanden til et rekordlavt niveau. Ved at afpasse fiskeritrykket til bestandens aktuelle størrelse, er bestanden, efter en periode med nedgang, atter i fremgang (Per Sand Kristensen, pers. comm.) I fiskeriforvaltningen indgår desuden genudlægning af de undermålsmuslinger, som forekommer i landingerne. Fiskerne og industrierne driver i fællesskab genudlægningsfartøjet "Limfjorden", som er bygget specielt til formålet. Med Limfjorden kan opnås en meget præcis udlægningstæthed, så der opnås optimal vækst hos de genudlagte muslinger. Nyeste forskningsresultater dokumenterer, at frasorteringen er velfungerende på industrianlæggene og, at overlevelsen af de frasorterede muslinger ligger tæt på 100 % efter frasorteringen (DFU, 2007). Forslag: Fortsat genudlægning af undermålsmuslinger Genudlægning af undermålsmuslinger fortsætter i hele planperioden med henblik på at udnytte ressourcerne maksimalt og tilbageføre levende muslinger til deres habitat. Det tilstræbes, at der iværksættes udviklingsprojekter med henblik på at optimere genudlægningen både miljømæssigt og produktionsmæssigt.
Fiskeriudvikling Erhvervet har i de senere år deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter, der f.eks. har tilvejebragt en mere skånsom østersskraber og der er planer om tilsvarende tiltag for muslingeskraberen. Andre projekter har været fokuseret på udvikling af nye fiskeriformer med særlig vægt på kulturbanker. Dette arbejde har bl.a. haft som mål at få indarbejdet de krav, der vil blive stillet i medfør af vandrammedirektivet, habitatdirektivet og andre miljømål, i forvaltningen af aktiviteterne i Limfjorden. En kulturbanke er et fast defineret område, hvor der tilføres levende skaldyr eller produktionsfremmende materiale i form af f.eks. skalmateriale. Kulturbankedrift kan bl.a. omfatte (Fiskeridirektoratet, 2005): Områdepleje i form af udlægning af egnede substrater, som sten og skaller, med henblik på øget rekruttering af muslingeyngel Omplantning fra områder med dårlige vækstmuligheder eller høj naturlig dødelighed, til områder med højt vækstpotentiale Genudlægning af frasorterede undermålsmuslinger fra industrierne Egentligt bundopdræt ved udlægning af små muslinger eller østers på bunden til de opnår konsumstørrelse Baggrunden for den først definition af kulturbanker er, at det har været foreslået, at fiskeriet ikke kun påvirker bestandene direkte, men også indirekte gennem fjernelse af skaller og undermålsmuslinger. Forskning viser således, at mængden af skalmateriale er af afgørende betydning for rekruttering af ny yngel og overlevelse af unge individer af blåmuslinger (Frandsen, R.P., Dolmer, P., 2002). Hidtil har fiskerierhvervet været henvist til at deponere skalmaterialet på land, da ikke alle typer af skalmateriale er egnede til genudlægning, og da et stort indhold af dødt organisk materiale i det udlagte materiale vil være problematisk. Udlægning af opfiskede småsten og tomme skaller vil således være positivt for muslingebestandene og sandsynligvis andre epibentiske organismer, men en videre optimering af kvaliteten af skalmaterialet vil være ønskelig og der skal udarbejdes konsekvensvurderinger for de forskellige typer skalmateriale. Forslag: Substratforbedring I planperioden tillades der udlægning af skalmateriale og sten stammende fra fiskeriet. Materialet udlægges med henblik på at forbedre rekrutteringen af blåmuslinger og skabe habitater for andre epibentiske arter. Udlægning af skaller sker efter en konsekvensvurdering og udelukkende for fraktioner med et lavt indhold af organisk materiale.
Limfjordens miljø Vore kystvande belastes med næringssalte, med iltsvind og lejlighedsvis fiskedød til følge. Overvågningen af miljøet viser, at udsivning af uudnyttede næringsstoffer fra landbruget udgør det væsentligste miljøproblem i Limfjorden. Overgødskningen af Limfjorden har også store konsekvenser for fiskeriet. Store dele af Limfjorden oplever ofte alvorlige perioder med iltsvind. De værst ramte områder oplever alvorlige iltsvindsepisoder hvert eller hvert andet år. Iltsvindsepisoderne formodes at være blandt de mest ødelæggende hændelser for fjordens dyre- og planteliv. Således blev det i 2006 vurderet, at årets iltsvindsepisoder havde dræbt op imod to tredjedele af de fiskbare blåmuslinger i fjorden (DFU, 2006). Fiskeri og eutrofiering Ved fiskeri fjernes der mellem 4 og 9,6 kg kvælstof og mellem 0,3 og 0,5 kg fosfor for hver ton fiskede muslinger (se tabel 1). I relation til et reduktionsmål for Limfjorden på f.eks. 2000 t N og 1-200 t P, vil et fiskeri på 50.000 t således kunne bidrage betydeligt til opnåelse af målet. Hvis ikke fiskeriet bibeholdes, vil næringssaltene i stedet skulle fjernes på land. Dette vil være omkostningsfyldt, og effekten af tiltagene vil først slå fuldt igennem over en længere årrække. Fjernelsen ved fiskeri er derimod en umiddelbar fjernelse, der kan have omgående effekt på fjordens næringssaltdynamik. Fiskeri som virkemiddel vil i sig selv være lønsomt og skabe beskæftigelse og er dermed et omkostningseffektivt redskab til fjernelse af næringssalte. Tabel 1 Ved fiskeri af 1 ton levende muslinger fjernes følgende mængder (i kg) af organisk kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P). Kilde: Muslingeudvalget, 2004. Muslingekød Skaller TV kød C N P TV skal C N P Gennemsnit 50 22 4,7 0,3 173 5,7 1,7 0,1 Min. 35 11 2,5 0,2 154 5,1 1,5 0,1 Max. 70 35 7,7 0,4 192 6,3 1,9 0,1 At bruge produktion af muslinger som middel til reduktion af næringssaltbelastning, praktiseres for nærværende i Lysekils Kommune i Sverige (Se f.eks. http://www.miljomusslor.kmf.kva.se/index4.html). Grundlaget for konceptet er at forureneren, via et system med omsættelige udledningstilladelser, betaler en kompensation til producenten af muslingerne for fjernelse af næringssaltene. På denne måde kan fjernelse af næringssalte gennem muslingeproduktion ske som alternativ til landbaserede reduktioner, og det sikres, at udgiften følger forureneren.
Forslag: Fiskeri som redskab til næringssaltreduktion Centralforeningen og de ansvarlige miljømyndigheder indgår en bindende aftale om fiskeriets aktive fjernelse af næringssalte. Aftalen skal løbe i hele perioden for den første vandplan, hvor fiskeriet forpligter sig til at fiske en årlig minimumsmængde af muslinger. Fiskeriet skal foregå bæredygtigt, forstået således, at fiskeriet ikke fører til reduktion i bestandsstørrelser. I modydelse sikrer myndighederne fiskeriet i hele perioden og der indføres et kompensationssystem så Centralforeningen for Limfjorden modtager f.eks. 25 øre per kg muslinger for den aftalte mængde. De midler, som tilføres fiskeriet i forbindelse med en aftale om næringssaltfjernelse, kan bindes til udvikling af skånsomme redskaber og bæredygtige produktionsformer. Fiskeriet forpligter sig i den forbindelse til at fortsætte udviklingen af en mere skånsom muslingeskraber. Fiskeri og iltsvind I områder med hyppige iltsvind, fx Skive Fjord, Lovns Bredning, Thisted Bredning (se figur 1) ses ofte, at der i perioden siden sidste iltsvind, kan der være genetableret en stor bestand af blåmuslinger. Alle disse unge muslinger vil med stor sikkerhed dø ved det næste alvorlige iltsvind, og iltforbruget ved nedbrydningen af de døde muslingers bløddele vil medvirke til at gøre iltsvindet mere omfattende og langvarigt. Figur 1. Områder med kritisk iltsvind i perioden 1993-2003 (muslingeudvalget 2004, bilagsrapport).
Når genudlægning- og omplantningsfartøjet "Limfjorden" flytter muslinger fra områder med stor risiko for iltsvind til områder med lav risiko for iltsvind, er det derfor ikke kun et fiskeriforbedrende tiltag. Det reducerer også den mængde muslinger som dør i forbindelse med iltsvind, og reducerer dermed iltsvindets omfang og varighed. Danmarks Fiskeriundersøgelser har netop gennemført en konsekvensvurdering af forsøg med omplantning af blåmuslinger i Limfjorden (Dolmer og Hoffmann, 2007). Konklusionen er, at det ved enkle reguleringstiltag, er muligt at foretage omplantningsaktiviteter uden at det forringer bevaringsstatus for det befiskede område. Forslag: Omplantning Foreningen MuslingeErhvervet (FME) forpligter sig til hvert år i planperioden at fjerne en aftalt mængde muslinger fra områder, der hyppigt rammes af iltsvind med henblik på at udlægge dem i områder, hvor der aldrig forekommer iltsvind, fx Kaas Bredning. Både arealer hvorfra der skal fjernes muslinger og arealer hvor der skal udlægges muslinger aftales i en løbende dialog mellem miljømyndigheder og erhvervet. Referencer: DFU (2006): Notat om bestandssituationen for blåmuslinger i Limfjorden og forvaltning af muslingfiskeriet. Dato: 21.12.2006 Ref.:DFU/ HØK og HFI J. nr.: 2005-31-0062. DFU (2007): Per Sand Christensen, rapport om kulturbanker, under udarbejdelse. Danmarks Miljøundersøgelser (2007): Jens Kjerulf Petersen, oplæg på Limfjordskonference, Ålborg Dolmer og Hoffmann (2007): Notat fra Danmarks Fiskeriundersøgelser vedr.: Konsekvensvurdering af forsøg med omplantning af blåmuslinger i Limfjorden Fiskeridirektoratet (2005): Oplæg til notat om anvendelse af kulturbanker, fordele og ulemper Frandsen, R.P., Dolmer, P. (2002): Effects of substrate type on growth and mortality of blue mussels (Mytilus edulis) exposed to the predator Carcinus maenas. Marine Biology (2002), 141: 253-262. Muslingeudvalget, 2004: Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande), Rapport, I. Sammendrag og anbefalinger samt bilagsrapport